WORLD ECONOMIC SURVEY. Ninth Year. 1939-M. League of Nations. Geneva 1941. 275 S. STATISTICAL YEAR-BOOK OF THE LEAGUE OF NATIONS. 1940-41. Geneva 1941. 271 S.

I Aaret 1931 udgav Folkeforbundssekretariatets økonomiske Efterretningstjeneste Oversigt over den verdensøkonomiske Situation, udarbejdet under af Professor Bertil Ohlin, som i denne Anledning i nogen Tid var ansat i Genéve. Bogen blev den Gang hilst som et Standardværk, der gav god Besked om Retningslinjerne i den økonomiske Udvikling i Tiden efter den første Verdenskrig; skønt det indeholdt en Mængde Fakta, var det alligevel let at læse. Siden den Gang har Folkeforbundssekretariatet hvert Aar udgivet en »World Economic Survey« (Revue de la situation économique mondiale), der giver et almindeligt Billede af den økonomiske Udvikling og saaledes supplerer eller sammenfatter Folkeforbundets Monografier Bankvæsen, Udenrigshandel, Betalingsbalancer o. s. v., som vel er uvurderlige for Specialister men vanskeligt tilgængelige for en almindelig

Siden Krigens Udbrud var der ikke udsendt noget nyt Bind, og det vilde ikke have været uforstaaeligt, om Krigsforholdene og navnlig Vanskelighederne at skaffe det nødvendige Talmateriale fra de forskellige Lande havde ført med sig, at Udgivelsen var blevet indstillet. For kort Tid siden udkom imidlertid i Genéve en ny verdensøkonomisk Oversigt, dog denne Gang spænder over 2 Aar (September 1939^—Juni 1941); den behandler en Række Hovedpunkter af den økonomiske og finansielle Omvæltning i denne Periode.

Denne yderst interessante Bog indeholder først nogle almindelige Betragtningerover og derefter en kort Skildring af, hvorledesOvergangen Fredsøkonomi til Krigsøkonomi faktisk er foregaaet i forskellige Lande. I en Række Kapitler analyseres derefter mere detailleretde Metoder, der har været anvendt ved »den økonomiske Mobilisering«: Statsregulering og -kontrol (Rationeringen og dens Indflydelsepaa de fiskale Metoder (Skatter og Laan), PengevæsnetsEkspansion Priskontrollen. Et særligt Kapitel, der behandler Valutaforholdene, viser bl. a., hvorledes de britiske Indkøb i de oversøiske Lande er blevet finansieret, skildrer Udviklingen af den finansielle Hjælp

fra de Forenede Stater til England, Møntkrigen mellem Kina og Japan og Tysklands monetære Politik paa det europæiske Fastland. Der gives en Række statistiske Oplysninger om Produktionen af Raastoffer og Fødemidler,om industrielle Produktion, ikke mindst i de Forenede Staterog de oversøiske Landbrugslande. Den internationale Varehandel og Transportproblemerne behandles ligeledes. I et Slutningskapitel føres Skildringenop Begivenhederne i Sommeren 1941 og de nyeste Faser i den tyske, japanske og amerikanske økonomiske Politik.

Den moderne mekaniserede Krig har i voldsom Grad forøget Kravene til Produktionsmaskinen og Arbejdskraft. Naar man skulde erstatte de Mobiliserede og desuden forøge Produktionen, var det derfor absolut nødvendigt udnytte den forhaandenværende Arbejdskraft til det yderste ved at forlænge Arbejdstiden, organisere Omskoling og Tilpasning til nyt Arbejde, Kvinder, selv i Lande hvor Tendensen i de foregaaende Aar var gaaet i modsat Retning o. s. v., o. s. v. Naar man vilde anvende de forhaandenværende Produktionsmidler i Rustningsproduktionens Tjeneste, det logisk at rationere Forbruget paa andre Omraader og nedsætte helt standse den Investering, der ikke var absolut nødvendig fra et krigsmæssigt Synspunkt. En Produktionsomstilling er dels gennemført de private selv, under Trykket af finansielle Forholdsregler, dels under Statens direkte Kontrol. De neutrale Lande i Europa har i mange Henseender været omtrent i samme Situation som de krigsførende, idet ogsaa de har maattet forøge deres Forsvarsberedskab.

Den Kendsgerning, at Verden saa længe havde været forberedt paa en Krig, bidrog til at gøre Overgangen mindre voldsom. Paa Pengevæsnets Omraade søgte Staterne efter »Generalprøven« i September 1938 paa Forhaand sikre Likviditet i Tilfælde af Krise. Derfor blev Forholdsreglerne for at holde Likviditeten ved selve Krigens Indtræden ret moderate; i Modsætning til 1914 var der ikke et eneste Land, der fandt det nødvendigt at dekretere Moratorium. Overgangen fra Fred til Krig var denne Gang faktisk sket, inden Krigshandlingerne begyndte. Japan havde allerede befundet i Krig i to Aar. Den tyske Økonomi blev vel stærkt berørt af Blokaden, men det tyske Riges Forberedelse paa en Krigssituation gennem o. s. v. var saa godt organiseret, at Krigsudbrudet medførte forholdsvis faa Ændringer i dets økonomiske Politik. Derimod krævede Situationen i England og de allierede Lande en gennemgribende økonomisk Reorganisation. De Forenede Staters Økonomi led til en Begyndelse Tilbageslaget fra de øvrige Staters Krigsøkonomi; da Indkøbene U. S. A. ikke udviklede sig saa stærkt, som man havde ventet, kom der en Reaktion i det amerikanske Erhvervsliv fra Efteraaret 1939. Men fra Maj_—Juni 1940 skete der et Omslag i Forbindelse med den mægtige Oprustning.

Allerede før 1939 havde Krigsforberedelserne og Selvforsyningspolitiken ført til en stigende Opløsning af Verdensøkonomien. Ikke desto mindre viste efter Krigsudbrudet en betydelig Analogi mellem Forholdene de forskellige Lande eller Grupper af Lande.

Den almindelige Prisbevægelse i Krigens første Afsnit førte til de størstePrisstigninger Danmark og Belgien, hvor Opgangen fra Juli 1939 til Januar 1940 var paa 39 pCt., saavel som i en Række andre Lande, der i særlig Grad var afhængige af udenlandske Tilførsler og hvor derfor

Fragt- og Assurancestigningerne fik den største umiddelbare Virkning. Ogsaai af Seddelcirkulationen var Danmark i Spidsen med 38 pCt. mellem Juli 1939 og Januar 1940; for Frankrig var Procenten f. Eks. 23 og for England 5.

Tiltrods for al den Arbejdskraft, der gik tabt for det økonomiske Liv ved Mobilisering, skete der ikke desto mindre i en Række europæiske Lande en betydelig Stigning i Arbejdsløsheden umiddelbart efter Fjendtlighedernes Udbrud. I England holdt Arbejdsløshedsprocenten sig f. Eks. lige til Marts 1940 over Procenten fra August 1939. Ogsaa i Tyskland faktisk en Stigning — i Form af nedsat Arbejdstid i Produktionen civile Formaal. I en Række Lande faldt den industrielle Produktion Frankrig f. Eks. i September 1939 til 50 pCt. af Juni 1939); derpaa efter den nødvendige Reorganisation en Stigning i den samlede

De fleste krigsførende Lande er helt ophørt med at publicere Statistik over Industriproduktionen; for andre danner denne Statistik ikke et tilfredsstillende naar det gælder at udfinde, hvilke Ændringer der er sket indenfor den industrielle Produktions Fordeling mellem forskellige Det er dog muligt at give et vist Billede af den almindelige Saaledes ser man blandt andet, at der i de besatte Landes Industri er sket ret væsentlige Ændringer i Fordelingen mellem Produktionen Forbrugsvarer og Kapitalgoder.

I Svejts har Industrien haft meget store Vanskeligheder, dels fordi Mobiliseringen har taget en saa betydelig Del af Landets Arbejdskraft, dels paa Grund af Manglen paa Raa- og Hjælpestoffer, ikke mindst Kul. (I Omegnen af Zürich er der taget Kulminer i Brug, hvis aarlige Produktion anslaas til 40^—50.000 Tons.) Ikke desto mindre er den samlede industrielle Virksomhed i Svejts ret god. At Finlands Industriproduktion gik ned til mindre end en Tredjedel i Løbet af Aaret 1939^—40, er ikke mærkeligt — det skyldes dels selve Krigen, dels Afcstaaelsen af vigtige Industridistrikter. stærkeste Ekspansion skete i de Forenede Stater fra Begyndelsen af 1940. I Juli 1941 var den samlede industrielle Produktion pCt. højere end i 1938. Index for Skibsbygning og Flyvemaskineproduktion i Løbet af 2 Aar. I September 1941 var Tallet for Produktionen i Flyvemaskineindustrien 12 Gange saa højt som Femaaret 1935_—39 gennemsnitlig; for Skibsbygningen var Forholdet 5^ til 1. En lignende Tendens konstateredes i Canada, hvor Udvidelsesmulighederne var mere begrænsede og Stigningen noget mere beskeden. Canada bestræbte sig tidligt for at begrænse Produktionen af almindelige Forbrugsartikler, medens U. S. A. først i den senere Tid er gaaet over hertil.

1 Sydamerika er der sket en vis industriel Udvikling under Indflydelseaf Vanskeligheder, der har været ved at skaffe Tilførsler fra de europæiske Lande; Udviklingens Hastighed har dog været ret moderat, da man har haft vanskeligt ved at faa fat paa de fornødne Raavarer. Et vist økonomisk Samarbejde er indledet eller i hvert Fald planlagt mellem de latinsk_—amerikanske Lande, navnlig efter La Plata-Regionalkonferencen i Montevideo i Foraaret 1941. »Export-Import Banken« i de Forenede Staterhar en Række Laan for at fremme Udviklingen af Industriforetagenderi det vigtigste af disse Laan, paa 20 Mill. Dollars, blev ydet Brasilien til Opbygning af en Staalindustri. Paa Grund af Kulmangleni

mangleniSydamerika er man stærkt interesseret i Elektricitetsproduktionen;i elektrificeres saaledes en Del af det brasilianske Jernbanenet.I har Tekstilindustrien udviklet sig ret betydeligt. Brasilien har fra Japan erobret en væsentlig Del af det argentinske Markedfor Væsentlig Kurlositetsinteresse har vel en Oplysning om, at man i Brasilien er begyndt at anvende Kaffebønner som Raastof til forskellige industrielle Produktioner. I det hele var det Forbrugsvarer og ikke Rustningsprodukter, som den industrielle Udvikling i det lykkelige Sydamerika i 1940_—41 rettede sig imod. Men nu er det maaske anderledes?

I Ki n a har de senere Aars Krigsbegivenheder ført til Flytning af en Række Industrier fra Kystegnene til det indre af Landet, hvor Fabrikerne er bedre beskyttet mod Krigshandlinger, og hvor der iøvrigt findes store Mineralrigdomme, der endnu ikke er udnyttede. Japan har bestræbt sig for at koncentrere Tilvirkningen af Færdigvarer i Japan og benytte de besatte som Kilder til Raastoffer. Saaledes har Japanerne f. Eks. søgt at udvikle Bomuldsdyrkningen i det nordlige Kina for at gøre sig mere uafhængige af Tilførslerne fra U. S. A.

Den internationale Arbejdsløshedsstatistik er naturligvis under meget ufuldstændig. Desuden er selve Begrebet »Arbejdsløshed« nogle Lande undergaaet saa store Forandringer, at Tallene næppe kan sammenlignes med Førkrigstallene. For Englands Vedkommende Tallet paa Arbejdsløse, der i 1938 gennemsnitlig var 1,8 Millioner til knap 370,000 i Maj 1941.

For at forøge og sikre Tilgangen af Arbejdskraft er der under Krigen sket betydelige Ændringer i Lovgivning og Administration. Flere Steder er Arbejdskonflikter blevet forbudt og tvungen Voldgift indført. Den ved Lov fastsatte Maksimumsarbejdstid og Reglerne om Overtid er blevet ophævet eller ændret: I Tyskland er den almindelige Grænse nu 10 eller 12 Timer, »Gennemsnitsarbejdstiden« 8 Timer; i Italien er 48 Timers Ugen erstattet med 57 Timer, i nogle Industrier 72 Timer. I Japan er den daglige Maximumsarbejdstid 12 Timer i de Industrier, der arbejder for Forsvaret. I Frankrig gik man allerede i 1938 bort fra 40 Timers Ugen og kom efterhaanden op paa 60_—72 Timer; desuden organiseredes en større Tilgang af Kvinder og unge Mennesker til Arbejdsomraadet. I Tyskland havde man allerede før Krigen en almindelig Kontrol med Arbejdskraftens i England, hvor der paa Grund af Arbejdsløsheden fandtes en betydelig Reserve, indførtes et Kontrolsystem først lidt efter lidt.

Med Hensyn til Produktiviteten i Industrien viser Tallene fra de Forenede Stater, at Produktionen pr. beskæftiget Arbejder i 1940 var 121 mod 114 i 1939; denne Stigning skyldes dog delvis forlænget Arbejdstid. Noget lignende var Tilfældet i Canada, hvor Index for Produktionen pr. Arbejder gik op fra 109 i 1939 til 122 i 1940. I Japan var der i 1939 en betydelig Nedgang i den samlede industrielle Produktion og vistnok ogsaa i den gennemsnitlige Produktion pr. Arbejder; Produktionen af Forbrugsgoder faldet overordentlig stærkt.

Produktionskontrollen, hvis Organisation i de vigtigste Lande skildres i Hovedtræk, blev i det hele gennemført hurtigt og effektivt. Ved den »industrielle Mobilisering« har man søgt dels at hindre Prisstigning, dels at sikre Overførelsen af Kapital og Arbejde fra Tilfredsstillelse af Civilbefolkningens Behov til Krigsproduktionen, dels i Almindelighed at

virke for Udnyttelse af Landets Hjælpekilder. Overalt er der efterhaanden
indført Prioritet for Krigsproduktionen.

I Canada og England gennemførtes bl. a. med det Formaal at formindske Behovet af Værktøjsmaskiner Forbud mod at fabrikere nye Automobilmodeller visse andre »varige Goder«. Samtidig standsedes Produktionen af visse Varer, der konkurrerede med en mere krigsvigtig Produktion om de Raavarer, hvoraf Tilførslen er utilstrækkelig. Efter Januar 1940 kan ingen Maskine i England sælges eller transporteres uden Licens; der er gennemført detailleret Tælling og oprettet Kontrolcentraler. I Tyskland havde Koncentrationen i Industrien allerede før Krigen ført til en mere rational og intensiv Udnyttelse af Fabriker og Maskiner. I England har man ogsaa opmuntret Koncentrationen under Krigen, men dog tillige undersøgt, hvorledes er muligt at udnytte de smaa Enheder bedre, hvis man lader dem bestaa. Baade i England og Tyskland er Bygningsindustrien under streng Kontrol. Det er imidlertid med Hensyn til Raastofforsyningen, at Krigsforholdene medført de alvorligste Forstyrrelser, og det er naturligt, at det er paa dette Omraade, at man har gennemført den mest radikale Statskontrol.

Allerede før Krigen var Landbruget de fleste Steder kommet ind under en udstrakt Statsregulering: Salgs- og Indkøbscentraler, Tilskud, Told o. s. v. Under Krigen har saa at sige alle de europæiske Lande sat Bestræbelserne at opretholde eller udvide Landbrugets Produktion i Forgrunden. England er Lønningerne i Landbruget blevet forhøjet, det dyrkede Areal udvidet betydeligt; Antallet af Svin og Høns er blevet nedskaaret væsentligt, Kvægbesætningerne søges opretholdt. — I Tyskland ligger Politiken under Krigen i direkte Fortsættelse af den Politik, der allerede var i Gang fra 1933. Fæstningsanlæg og Veje har vel taget et vist Landbrugsareal, dette er blevet mere end kompenseret ved et større Dyrkningsudbytte. Salpeter har givet Uafhængighed overfor Tilførslerne Chile; derimod er Fosfaternes Udeblivelse et vigtigt Problem.

De Forholdsregler, der berører Befolkningens Forsyning med Forbrugsvarer skildres udførligt — dels de indirekte, der gennem Skattepaalæg, Prisforhøjelser og Forbud mod Fabrikation formindsker Produktionen mindre nødvendige Artikler, dels de direkte, der gennem Rationering eventuelt gennem Tilskud sikrer held Befolkningen ligelige Forsyning de nødvendigste Varer. Mange Steder er der Forpligtelse til for at kunne købe at lade sig indskrive hos bestemte Handlende. En udførlig over Rationeringsbestemmelserne i Begyndelsen af 1941 giver et nyttigt Overblik over den juridiske Situation, selv om den ikke kan sige noget om, hvorvidt det i de forskellige Lande faktisk er mulig at skaffe alle de rationerede Varer i det angivne Kvantum. Paa den anden Side maa det erindres, at Hæren i Almindelighed faar bedre Rationer end Civilbefolkningen at de opgivne Rationer derfor ikke giver et fuldstændigt Billede af Landets Ernæring. Et Gennemsyn af Tabellen bekræfter Indtrykket af, at de europæiske Lande, hvor den normale Ernæring er blevet opretholdt, er Danmark, Sverige, Svejts og Portugal.

En Undersøgelse af Statsudgifterne viser, at Udgifterne til ikkemilitæreFormaal Tiden fra 1938/39 til 1940/41 i de fleste Lande er forblevetuforandret nedsat; i adskillige Lande er det iøvrigt meget vanskeligtat en rational Skillelinje mellem Krigsudgifter og de øvrige

Udgifter. I »World Economis Survey« angives Krigsudgifterne i Forholdtil Udgifter som 80 pCt. i Tyskland og England, 70 pCt. i Japan, 63 pCt. i Canada, i U. S. A. allerede 50 pCt. i 1940/41 (betydelighøjere 1941-^—42). Stigningen i Militærudgifterne har i Englandværet end i Tyskland. I Forhold til Nationalindtægten opgøresKrigsudgifterne Aaret 1940/41 til følgende Procenter: U. S. A. 7, England 43, Tyskland 57, Japan 30. Skattepolitiken, Laanepolitiken og dens Forudsætninger i de forskellige Lande skildres udførligt. Som Hovedindtrykhedder at »de fleste Regeringer har under den nuværende Krig — med større eller mindre Held — bestræbt sig for at undgaa Metoder,der Inflation og søgt at begrænse Laanene saa meget som muligt; desuden har de i de Planer, der skal sikre Krigens paatrængende og øjeblikkelige Behov, medtaget Bestemmelser, der skal tjene til at lette det økonomiske Livs Genoplivelse efter Krigen.«

Vi har her kun gengivet enkelte spredte Træk, der antyder Indholdet af den i sig selv foreløbige og ufuldstændige Oversigt over Krigsøkonomiens Former og Metoder. Det er imidlertid sikkert, at der gøres et betydeligt Arbejde for allerede nu at samle alt det Materiale, der overhovedet er tilgængeligt disse Aars Omvæltninger. Ogsaa den Internationale Arbejdsorganisation, som lever videre omend i stærkt beskaaret Skikkelse, har allerede (bl. a. gennem Offentliggørelse af »Studies in War Economics«o at den saavidt muligt ogsaa under Krigen vil bevare sin Rolle som international Oplysningscentral.

Det er indlysende, &t efterhaanden som Stat efter Stat inddrages direkte i Krigshandlingerne, bliver det vanskeligere og vanskeligere at skaffe Materiale en international Publikation. Den Offentliggørelse af Oplysninger om finansielle og økonomiske Spørgsmaal, som i Tiden 1919^—39 ikke mindst paa Grund af Folkeforbundets Virksomhed gennemførtes mere og mere systematisk, er nu mange Steder afbrudt af militære Grunde. Ikke desto mindre har Folkeforbundssekretariatets økonomiske Efterretningstjeneste nu har sit Hovedsæde i Princeton-Universitetet i New Jersey, ogsaa stadig har nogle Medarbejdere i Geneve) i Februar 1942 kunnet udgive den femtende Aargang af sin statistiske Aarbog. De Oplysninger, indeholder, dækker paa de fleste Omraader 1940 og i adskillige Aaret 1941. De sædvanlige Tabeller er ført å jour, men desuden der særlige Oversigter, blandt andet vedrørende Krigsudgifterne de Forholdsregler, der under Krigen er truffet paa Pengevæsnets Omraade. At Statsudgifterne er mangedoblet baade i de krigsførende og de øvrige Lande, er kendt nok — ligeledes, at disse Udgifter trods betydelige i denne Retning ikke har kunnet dækkes ved Skatter.

Med Hensyn til den interne Statsgælds Udvikling giver Aarbogen blandt
andet følgende Tal (i Milliarder):