Walter Förster: THEORIE DER WÄHRUNGSENTWERTUNG. Gustav Fischer. Jena 1936. 123 S.

Efterhaanden som de forskellige Valutaer i og uden for Europa i Begyndelsen 30'erne deprecieredes, tiltog ganske naturligt i Tyskland Diskussionen hvorvidt man burde lade Marken deltage i den almindelige »competitive depreciation«. Försters Bog er vel en rent teoretisk Analyse, men at den er tænkt som et Bidrag til den tyske Diskussion ses bl. a. af den Omhu, der vies Behandlingen af Inflationsangsten — en Faktor man utvivlsomt maa lade veje tungt i Overvejelserne omen De-jure-Depreciering Marken, men som erfaringsmæssigt har spillet en relativt underordnet ved Devalueringer af Valutaer med en mindre voldsom Fortid end den tyske.

Forf. har ønsket at gennemføre en omfattende, teoretisk Undersøgelse
af hele »Deprecieringsproblemet« — i Modsætning til tidligere Behandlingeraf

lingerafEmnet, som efter Forf.s Mening i for høj Grad har omhandlet »Teilproblemen«. Det er en særdeles krævende Opgave, Forf. har stillet sig, naar man betænker, hvor sammensat Problemkomplekset omkring Valutadeprecieringer; findes vel næppe nogen Disciplin inden for ØkonomiensTeori Politik, som er en Redegørelse for Deprecieringens Teori uvedkommende, hvis denne Redegørelse skal kunne kaldes udtømmendeeller i hvert Fald grundig. Förster har løst sin Opgave paa ca. 80 Sider, og da hans Bestræbelser i første Række synes at have være rettetmod faa alt med, kan det ikke undre, at Bogens Værdi mindre ligger i dens videnskabelige Indsats end i dens utvivlsomme Muligheder som teoretisk Vejledning for politiske Debatører — en Vejledning, der gør det af med mange gængse Fejlargumenter og samtidig henleder Opmærksomhedenpaa Række Faktorer, som den offentlige Diskussion er tilbøjelig til at overse.

Forf. vil sondre mellem en handelspolitisk og en konjunkturpolitisk Hensigt Depreciering. Der gøres opmærksom paa, at det første Maal især haves for Øje i Lande med stærkt passiv Betalingsbalance, men de særlige væsentlige) Problemer, der vil opstaa for Debitorlande under en stærk Depression, hvori det internationale Laanemarked evt. har svigtet, kommer Forf. ikke ind paa (cfr. derimod Prof. Axel Nielsens Artikel i Westergaard-Festskriftet). Udelukkende konjunkturpolitiske har Motiverne efter Forf.s Mening alene været ved U. S. A.s og evt. Belgiens Deprecieringer, disse to Lande begge havde aktiv Betalingsbalance paa Devalueringstidspunktet. vil man dog anføre begge Motiver for Valutasænkningen, ligesom man ogsaa kan tænke sig, at den alene er politisk — som et Led i evt. Bestræbelser for at hidføre en ændret Fordeling.

Den egentlige teoretiske Udredning, som forberedes med en Gennemgang nogle populære Argumenter, deler Forf. i 5 Afsnit. I disse undersøges af 1) en samtidig Devaluering af alle Valutaer, 2) en enkelt Valutas Depreciering, naar alle de øvrige forbliver stabile, og 3) naar andre Lande allerede har devalueret. I de to sidste, meget korte Afsnit dels Virkningerne paa Konjunkturen i Deprecierings-Landet paa Verdenskonjunkturen, dels Betydningen af i hvilken Konjunkturfase foretages.

I det Væld af Enkeltproblemer, som Forf. tangerer, og som han har formaaetat overskueligt ved en minutiøst detailleret Systematik, savner man en samlet Undersøgelse af de særlige Reaktioner, der maa ventes underufuldkommen og Monopolforhold. Forskellige Steder i Behandlingen ægges Læseren ogsaa til at komme med Indvendinger. Saaledesskriver (S. 71) om de Kapitalbevægelser, som sædvanligvis sættes i Gang omkring en Ændring af de udenlandske Valutakurser, at saadannealene forekomme, hvis Devalueringen efterfølges af svingende Kurser, men ikke, hvis der straks sættes en ny Kurs, som det er tydeligt, at man kan og vil holde stabil (Devalvation). Dette kan dog højst gælde den Spekulation, som følger efter Deprecieringen. Det synes vigtigere, som Haberler gør det, at fremhæve den Kapitalflugt, som vil foregaa inden Valutasænkningen (der sjældent kommer uventet), og saa betragteValget fast eller svingende Kurs som afgørende for, om der

vil komme en Tilbagestrømning af Flugtkapitalen eller en yderligere Bortstrømningi
om en fortsat Devaluering.

Undersøgelsen af Deprecieringens Betydning for Deprecieringslandets Konjunktur og for Verdenshandelen og Verdenskonjunkturen som Helhed er meget summarisk. Det har øjensynligt ikke været Forf.s Hensigt at komme nærmere ind paa de særlige Spørgsmaal, som her trænger sig paa, og det vilde derfor være for let en Sag ud fra f. Eks. Harberlers (senere Konjunkturanalyse at paavise væsentlige Mangler i disse sidste Afsnit. Det skal derimod anføres, at Forf. for kategorisk synes at ville gøre Deprecieringslandenes Gevinst til Apprecieringslandenes Tab. Man kunde ogsaa, som S. E. Harris gør det i sin Bog »Exchange Depreciation«, anføre, at en Deprecieringsbølge over den Opgang, som Deprecieringslandene faar, skaber Mulighed for en almindelig økonomisk Ekspansion dermed en almindelig Vækst i Verdenshandelen. Harris mener saaledes ad statistisk Vej at kunne vise, at Deprecieringerne i 1933 bevirkede saadan Opgang i Deprecieringslandene, at ogsaa Deflationen i Guldlandene blev modarbejdet.

Forf. paapeger i Forordet Savnet af en omfattende teoretisk Analyse af »Deprecieringsproblemet«. Naar man har læst Försters Bog, vil man ikke længere føle et saadant Savn, idet Bogen giver et stærkt Indtryk af, at dette Problem udgør en Sum af vanskelige Enkeltproblemer, som det forekommer at undersøge hver for sig, hvis ikke Analysen skal sprænge det rimeliges Rammer eller begrænses, som det her i visse Afsnit er sket, til Antydninger, hvorpaa interesserede selv kan bygge videre.