P. P. Sveistrup: DRIFTSØKONOMI VED INVESTERING OG FINANCIERING. Nyt Nordisk Forlag. København 1940. 186 Sider. Samme: INDLEDNING TIL STUDIET AF DRIFTSØKONOMI, 2. Udgave. Nyt Nordisk København 1941. 272 Sider. H. Winding Pedersen: OMKOSTNINGER OG PRISPOLITIK. Andr. Fred. Høst & Søns Forlag. København 1940. 299 Sider. Palle Hansen: DEN INDUSTRIELLE KONTOPLAN. I Kommission hos Einar Harcks Forlag. København' 1940. 108 Sider. MARKEDSPROBLEMER. I Kommission hos Einar Harcks Forlag. København 1941. 240 Sider.

Lektor Sveistrup har om Driftsøkonomien gjort den rigtige Bemærkning, at den er blevet et Samlingssted for Folk, der kommer fra flere forskelligeSider, som derfor møder med ret forskellige Forudsætninger: teoretiskeØkonomer Ingeniører, Regnskabsteoretikere og -praktikere m. v. Alle disse og flere endnu har i en eller anden Forbindelse Anledning til at beskæftige sig med den enkelte Virksomheds Økonomi eller Problemer, der tangerer denne. Intet Under derfor, at den driftsøkonomiskeLitteratur meget uensartet, og at dens Grænser er flydende. Dette kan have sine Fordele, idet det modvirker Fristelsen til at stivne i en bestemtTankegang. forudsætter dog, at Forfatterne af de forskellige »Retninger«læser Værker, og herpaa har det desværre skörtet temmeligstærkt. Bedring paa dette Punkt er vistnok undervejs, og den er i hvert Fald paakrævet, hvis Disciplinen ikke skal opløses i — eller fortsættemed være opløst i — en Række forskellige Fagomraader uden den fornødne nære Forbindelse. Det Bindemiddel, der kan knytte Statuslære,

Salgs- og Reklameteori, økonomisk-tekniske Produktionsteorier og andet mere sammen til en Helhed, er Forstaaelsen af, at det overalt og altid drejer sig om økonomisk Teori, en Gren af den almindelige økonomiske Videnskab.

Af de fem Bøger, der her skal omtales, er de tre første skrevet af universitetsuddannede Lektor Sveistrups er ogsaa bestemt til Lærebøger Undervisningen ved Københavns Universitet, medens Lektor Winding Pedersens er skrevet med Henblik paa Handelshøjskolens Specialstudier. to sidste Bøger endelig er udgaaet fra Handelshøjskolen. Det drejer sig altsaa om Driftsøkonomi af forskellige Typer, og Præget er da ogsaa noget forskelligt. Afstanden er dog sikkert som Helhed mindre, end Tilfældet vilde have været for tyve Aar siden, og heri tør man vel se et glædeligt Tegn.

Lektor P. P. Sveistrup har afsluttet sin driftsøkonomiske Lærebog med et tredie Bind, der omhandler Investering og Finansiering, og kort efter er første Bind udkommet i anden Udgave, hvad der viser, at Bogen har vundet en betydelig Udbredelse. Den er saaledes bl. a. blevet anvendt i Sverige.

Afsnittet om Investering, der udgør ca. Halvdelen af Bind 111, er overvejende i sin Opbygning, hvorimod Behandlingen af Finansieringens hovedsagelig har Karakteren af almindelige Betragtninger. Bogen ligger herved paa Linie med Hovedparten af den foreliggende Finansieringslitteratur, den amerikanske som den tyske. Dette er vel naturligt, naar det drejer sig om en Lærebog, og der er efter Anmelderens Skøn som Helhed intet at indvende mod Fremstillingen af de behandlede Emner. Derimod kan det ikke nægtes, at man savner noget af det, som ikke blot vilde gøre Finansieringslæren til virkelig økonomisk Teori, men som ogsaa vilde forøge dens Værdi som Vejleder for dem, der i Praksis skal arbejde med de finansielle Problemer. Hertil hører f. Eks. en Redegørelse for, hvorledes man opstiller Finansplaner, og en Sammenligning af de økonomiske Konsekvenser, der knytter sig til Anvendelsen af de forskellige almindelige Aktier, Præferenceaktier, Obligationer af forskellig Art o. s. v. Men navnlig burde man i enhver Finansieringslære finde Renteregningens Elementer, herunder de grundlæggende Principper for Beregning af effektiv Rente, ligesom Forudsætningerne for en Konvertering ogsaa bør kendes af dem, der har med Finansproblemer at gøre.

Disse Bemærkninger gælder ikke specielt den foreliggende Bog, men mere almindeligt store Dele af Finanslitteraturen; thi man kan gennemblade Værker paa flere hundrede Sider uden at finde en tilfredsstillende af de her fremdragne Emner, navnlig Rentesregningen Finansplanerne. Det vilde være ønskeligt, om Lektor Sveistrup i en kommende Udgave af sin Bog vilde medtage en kort Redegørelse for disse praktisk vigtige Ting, om fornødent paa Bekostning af nogle af de mere almindelige Betragtninger.

Et Par Enkeltheder skal kort antydes. I Figur 9 b (Side 80) kan det angivneHoldingsselskab med sine 3 Mill. Kr. beherske to Datterselskaber, der hver har en Aktiekapital paa 5 Mill. Kr., selv om der mellem disse sidste er en gensidig Aktiebesiddelse paa IV2 Mill. Kr. Det forudsætter i

hvert Fald, at man kan nøjes med at besidde mindre end Halvdelen af Kapitalen,en
der ifølge Teksten Side 81 ikke ligger til Grund
for denne Figur.

Side 136 siges det, at naar man afskriver paa det faste Anlæg, svulmer Bankkontoen op, og at disse Penge skal bruges til Fornyelser. Den samme finansprægede Opfattelse af Afskrivningen træffer man forøvrigt i Winding Pedersens Bog (Side 17). Den er naturligvis urigtig. Afskrivningen er et Middel til en rigtig Opgørelse af Aarsresultatet, fordi den stadige Forringelse Anlægget hører med til Aarets Hændelser. Om man til sin Tid vil forny Anlægget, og om man til dette Formaal systematisk vil »henlægge« Midler fra de forskellige Aarsoverskud eller fra andre Kilder — det er Spørgsmaal, der ikke staar i nogen nødvendig Forbindelse med Afskrivningen. om man ikke agter at forny et Skib, skal det alligevel afskrives, om Regnskaberne skal blive rigtige.

I anden Udgave af sin »Indledning til Studiet af Driftsøkonomi« har Lektor Sveistrup foretaget visse mindre Ændringer og samtidig en Række Tilføjelser. Saaledes er Antallet af Eksempler og Henvisninger til anden Litteratur forøget, og der er indsat nye Afsnit om Ledelse og Organisationsform, Arbejdet, om Driftsstatistik, Serie- og Strømproduktion samt Standardisering. Omfang er herved vokset med næsten 100 Sider, og Fremstillingen giver et godt Indtryk af, hvor mange og forskelligartede Emner, Driftsøkonomien beskæftiger sig med. Naturligvis ligger nogle af disse Emner i Periferien af det økonomiske og danner et Overgangsled til tekniske, herunder regnskabstekniske, Omraader. De har imidlertid en økonomisk og Driftsøkonomien kan derfor ikke skyde dem fra sig.

Litteraturhenvisningerne i Bogen (og Fortegnelsen i dens Slutning) er delvis noget utilstrækkelige eller unøjagtige. Saaledes staar der Side 107: »Chamberlain: Imperfect Competition«. Kun den kyndige Læser — for hvem Henvisningen er overflødig — vil vide, at der tænkes paa: »Edward Chamberlin: The Theory of Monopolistic Competition«. Det maa herved bemærkes, at dette Værk ikke er nævnt i Litteraturlisten bag i Bogen. Ligeledes der Side 159: »Jfr. Glaesers: Public Utilities«, uden at det angives, Steder i denne meget store Bog Læseren skal opsøge.

Lektor Sveistrups tre Binds Arbejde er nu paa over 600 Sider, og hvis de to sidste Bind i senere Udgaver bliver udvidet som det første, vil det blive en omfattende og alsidig Fremstilling af hele Driftsøkonomien paa B—9oo8_—900 Sider. Det er af Betydning, at et saadant Systemværk nu foreligger paa et nordisk Sprog, og man maa paaskønne det store Arbejde, der er nedlagt deri, og den omfattende og mangesidige Viden, det bygger paa. Omfanget vil dog sikkert afskrække en Del Læsere, og man trænger derfor til en mindre Bog, der i letforstaaelig Form giver en Redegørelse for de centrale driftsøkonomiske Problemer.

En saadan foreligger nu i Lektor H. Winding Pedersens »Omkostninger og Prispolitik«. Den indeholder lidt mere, end Navnet angiver, idet den ogsaa bringer en kort Omtale af Problemer som Status, Anlægspolitik, Finansiering de vigtigste Former for Virksomheder og Sammenslutninger af saadanne. Hovedvægten ligger dog afgjort paa Omkostningslæren og Prispolitikken, som derfor trods Bogens begrænsede Omfang har kunnet faa en forholdsvis udførlig Behandling.

For at lette Læsningen har Forfatteren undladt at bruge matematiske Symboler og anvender i Stedet Taleksempler og enkelte Figurer. Bogen er derhos velskrevet og som Helhed meget klar og logisk. Den kan derfor anbefales enhver, der ønsker en overkommelig Indførelse i Driftsøkonomiens Behandlingen af disse er ogsaa sagligt værdifuld, idet den hviler paa en klar Opfattelse af den økonomiske Sammenhæng, kombineret med praktisk Forstaaelse.

Nogle Enkeltheder synes mindre heldige eller diskutable. Saaledes anvendes
Differentialomkostninger (Side 31 m. fl. Steder) om Meromkostningerne
Enhed ved en given, ikke infinitesimal Produktionsændring.
Dansk angiver Udtrykket Differential imidlertid generelt
Størrelsen 'x* •JX, her altsaa Grænseomkostningen X Produktionstildx

væksten. Ordet Differensomkostning pr. Stk. vilde være mere korrekt.

Side 32_—33 tales om Fællesomkostninger, ogsaa ved Produktionen af en enkelt Vare. Det erkendes dog, at en »Fordeling« her bliver meningsløs. Det vilde formentlig være bedre kun at bruge Ordet fælles om Omkostninger, angaar flere Varer. Derimod kan der ogsaa ved Enkeltproduktion Omkostninger, der skal »fordeles« paa Afdelinger, d. v. s. paa de forskellige Led i Produktionsprocessen. Her kan man dog bedre anvende indirekte Omkostninger, som Forfatteren bruger synonymt Fællesomkostninger.

Et Foretagendes Værdi bestemmer Forfatteren Side 228 som Nutidsværdien de forventede fremtidige Nettooverskud, dog uden Fradrag af Renter Gælden. Følgelig maa han (jfr. Side 233) herfra trække Gælden for at finde Egenkapitalens Værdi. Det vilde være mere korrekt at inddrage Gælden dens Forrentning i selve Vurderingen ved at fradrage Nutidsværdien af Renterne m. v. Dels kan nemlig visse Passiver være Genstand for en egentlig Vurdering (Gæld i fremmed Valuta med svingende Kurs), dels er en Virksomhed ceteris paribus desto mere værd, jo lavere dens Gæld er forrentet. Ogsaa Konverteringsmuligheder paavirker Værdien.

Under Diskussionen af de forskellige Statusteorier synes Forfatteren desværre dele den hos visse Driftsøkonomer forekommende Opfattelse, at man kan sondre mellem Driftsoverskud, der skyldes Virksomhedens Arbejde, Kapitalgevinster eller »Spekulationsgevinster«, der skyldes udefra kommende Prisbevægelser, jfr. saaledes Side 240 og 242. Dette er uholdbart. Det hører til Driftsherrens Kunst at udnytte Prisbevægelserne ved rettidige Indkøb og Salg, og for visse Varers Vedkommende er de sæsonmæssige Prissvingninger fast Led i hele Økonomien. Den nødvendige Oplagring af Korn og af ny Zealandsk Smør vilde ikke være økonomisk mulig uden disse Bevægelser, hvis Resultat derfor Ikke er Driften uvedkommende.

Man kan heller ikke give Forfatteren übetinget Ret, naar han paa Side 250 siger, at Indkøbspriserne for de forskellige Aktiver kan konstateres. For Inventarets Vedkommende kræver dette, at man holder Regnskab med hvert enkelt Stykke, og hvad angaar et Varelager med stadig Til- og Afgang kan der opstilles i hvert Fald tre Definitioner af Indkøbsprisen for den til enhver liggende Beholdning.

Lektor Palle Hansens Bog: »Den industrielle Kontoplan« er i Virkelighedenen
af hele det interne Omkostningsregnskabs Hovedproblemer,i

mer,idet væsentlige opbygget paa den Maade, at de forskellige Metoder
(Schmalenbachs, R. K. W.s, det svenske Industriforbunds ra. v.) successivt
gennemgaas og sammenlignes.

Det ligger nær at drage en Sammenligning mellem denne Bog og Professor eet Aar tidligere udkomne Arbejde om det samme Emne¹), der naturligvis hører til de Kilder, Forfatteren bygger paa. I Forhold til Professor Schneiders Bog er nærværende mere populær og lettilgængelig, og da den repræsenterer den første Fremstilling paa Dansk af nyere Teorier paa dette Omraade, vil den sikkert finde Udbredelse. Formaalet angives da ogsaa i Forordet at være en Orientering i Emnet til Brug for Praksis og ved Handelshøjskolens Undervisning.

En saadan Orientering er uden Tvivl ønskelig, og Bogen giver i hvert Fald en Vejledning for dem, der vil gaa i Lag med Emnet. Det forekommer Anmelderen, der noget ensidigt er lagt Vægt paa de nævnte tyske og svenske Systemer, og man kunde have ønsket, at Omkostningsfordeling efter Ansvarlighedssynspunktet faaet en væsentlig større Plads. Det er vel paa dette Punkt, det interne Regnskab kan gøre mest Nytte.

Hvad man frem for alt savner i Bogen — og forøvrigt ogsaa i andre Bøger dette Emne — er dog en Fremhævelse af, at hele den sindrige »Fordeling« af indirekte Omkostninger paa Varer og Afdelinger er noget fiktivt og vilkaarligt og derfor ingenlunde ufarligt. Den giver let Driftsherren af, at han nu har faaet en Viden, som han ikke har faaet. Intet System kan fortælle ham, fivor stor en Del af Administrationsomkostningerne »skyldes« Produktionsafdelingen, og hvor meget der hidrører fra Salgsafdelingen; thi dette Spørgsmaal er meningsløst. Det fundamentale Omkostningsbegreb er Differens omkostningerne: hvor meget vilde mine samlede Omkostninger blive større eller mindre, hvis jeg gennemførte den og den Forandring. Ogsaa Ansvarlighedsproblemet maa stilles i denne Form: det er ugørligt at sige, hvor stor en Del af de samlede Omkostninger en Afdelingsleder er ansvarlig for; men en Analyse kan sige noget om, hvad det vilde have betydet, om han havde ændret sine Fremgangsmaader paa bestemte Punkter.

Forfatteren er naturligvis ikke helt ukendt med dette Problem, jfr. en Bemærkning paa Side 106, hvor det betegnes som tvivlsomt, om en vis Fortjeneste tilregnes Indkøbs- eller Salgsafdelingen. I en eventuel senere Udgave bør imidlertid Spørgsmaalet om, hvad man overhovedet kan se af Omkostningsregnskabet, og med hvilke Forbehold det skal læses, være et Hovedpunkt.

Bogen om Markedsproblemer er en Samling Opgaver besvaret af Deltagere i Handelshøjskolens Specialstudium i Salgsorganisation og Reklame. Den giver saaledes et Indtryk af, hvad et Udvalg (10 af 60) blandt de studerende faaet ud af Arbejdet, idet Opgaverne hidrører fra Studietidens Slutning.

De 10 Afhandlinger er næsten alle af konkret Art, og de viser gennemgaaendeet Kendskab til Praksis, stedvis ogsaa en ret stor Opfindsomhedi af at indsamle Oplysninger til Støtte for Bedømmelsen af Mulighederne.Vurderingen disse er i nogle Tilfælde ret nøgtern, medens

---

1) Erich Schneider: Einführung in die Grundfragen des industriellen Rechnungswesens. København 1939.

andre af Deltagerne er mere ukritiske og afgjort synes at foretrække pro for contra. Man bliver saaledes lidt betænkelig, naar den noget lyriske førsteForfatter det som Hovedopgaven i moderne Afsætningsarbejde »at vise Forbrugeren, hvilken Værdi en lang Række af det højt udviklede Produktionsapparats ypperlige Produkter kan have for ham eller hende.« Den næste Forfatter, der (iøvrigt ingenlunde udygtigt) behandler Spørgsmaaletom Nyproduktion af Montessori-Modeller, opstiller et Budget for Virksomhedens første Aar, men synes ikke at bekymre sig om de følgende. Det bør jo dog overvejes, om Markedet ilcke ret snart vil blive nogenlunde mættet, og om vor eventuelle Succes vil tiltrække Konkurrenter o. s. v. Ogsaaher et solidt Grundlag af økonomisk Teori være gavnligt for Overblikket.