Erik Lindahl: STUDIES IN THE THEORY OF MONEY AND CAPITAL. London 1939. 391 S., sv. Kr. 10,50.

Professor Lindahis Bog er den første i en ny Serie, kaldet »The Library of Economics«. Hvilke Bøger, der findes værdige til Optagelse, skal udelukkende af et Redaktionsudvalg tællende kendte Navne som Rosenstein-Rodan, Robbins, Schumpeter, Viner m. fl., og Kriteriet er meget Det kræves nemlig, at det skal dreje sig om »books of unusual importance, each representing a definite milestone in the development of the science«.

Det er vist ikke for meget at sige, at Professor Lindahis Bog fuldtud opfylder det stillede Krav. Bogen udgøres af tre Dele i omvendt kronologisk Part One er en almindelig Introduktion til dynamisk Teori og har ikke før været trykt. Partj Two er en Oversættelse af de vigtigste Dele af Lindahis berømte Pionerarbejde »Penningpolitikens medel« fra 1930. Part Three er en Oversættelse af Lindahis Artikel i Ekonomisk Tidskrift »Prisbildningsproblemets uppläggning från kapitalteoretisk synpunkt«. Begge sidste Dele er altsaa gamle Kendinge for nordiske Læsere.

Længe har svensk Teori maattet føre sin Skyggetilværelse bag Sprogbarrieren; nu begynder den for Alvor at .erobre Verden. Den første Breche blev slaaet for 5—65_—6 Aar siden, da omtrent samtidigt Wicksells »Geldzins und Güterpreise« blev oversat til Engelsk, Lundberg skrev sin »Theory of Economic Expansion«, og Ohlin skrev sine Artikler om »The Stockholm Scool« i Economic Journal. I 1939 fulgte næste Fremstød: Myrdals »Penningteoretisk jämvikt« udkom paa Engelsk, og umiddelbart efter kom denne Bog af Lindahl.

For nordiske Læsere koncentrerer Interessen sig imidlertid om den ikke hidtil trykte Part One. Og man bliver ikke skuffet. Part One er en Slags »ABC of the Stockholm Scool« og udfylder som saadan et meget stort Savn. Stockholmskolens Værker har aldrig ligefrem kunnet kaldes lettilgængelige ikke engang paa denne Side af Sprogbarrieren. Part One stiller hele Stockholmskolens Begrebssystem og Arbejdsmetode i Relation til den Teoribygning, vi er vant til, og gør det paa denne Maade lettere at forstaa Skolens mere specielle Værker. Det er paradoxalt, at det metodologiske kommer til sidst, men godt, at det omsider kom!

Indledningsvis fremsætter Lindahl sine Anskuelser om, hvorledes man efter hans Mening bør opbygge den økonomiske Teori. Han sondrer mellem»General der er en saadan, der dækker mange Tilfælde, og »Special Theory«, der er en saadan, der kun dækker faa. Paa tværs af

denne Sondring gaar en anden Sondring mellem »simplified Theory«, der udmærker sig ved en vis Uniformitet i Forudsætningerne (Ex. Frikonkurrence,stationært pengeløst Samfund o. lgn.), og »differentiatedTheory«, udmærker sig ved mere differentierede Forudsætninger(Ex. 3- og fleraarig Kapitalinvestering modsat ren 1-aarig). Som nævnt er de to Sondringer »cross classifications«; generel Teori er altsaa ikke nødvendigvis forenklet Teori, og speciel Teori ligesaalidt differentieretTeori. vi mangler er først og fremmest generel Teori, mener Lindahl.Vi en stor Mængde forenklet Teori, men oftest har dens Forfattereforsømt generalisere den. Her ligger en stor Opgave for de professionelleTeoretikere:

»If we neglect to restate the simplified theory in a more general form, and proceed directly to utilize it in a real and more complicated case, we run the risk of drawing false conclusions. There is plenly of evidence to show the dangers of such superficial application simplified economic theories to real conditions. Economists who are investigating concrete problems in the domain of economic history or economic policy have often not sufficient time or patience to undertake the necessary restatement of the basic doctrines. This exacting task should therefore be left to those who are dealing with pure theory«.

Udmærket egnet til at illustrere, hvad Sondringen mellem generelle og specielle Teorier indebærer, er Sondringen mellem statisk og dynamisk Teori. Hvad enten man vil forklare et allerede realiseret Forløb eller man vil give en Prognose for Fremtiden, er Teoriens Fremgangsmaade følgende: At bestemme visse Variabler som Funktioner af Tiden ved Hjælp af, hvad man ved, dels om disse Variabiers Værdier i Begyndelsestidspunktet og dels om de Omstændigheder, som bestemmer Variabiernes Udvikling. Enhver Teori om tidsslugende Udviklinger af visse Variabler er aabenbart Og da al Teori er af denne Type efter Lindahl, maa al Teori være dynamisk. Denne Konklusion er, indrømmer Lindahl, »somewhat For hvad er saa statisk Teori? Jo, statisk Teori er en særlig Slags dynamisk Teori, nemlig den Slags Teori, hvis Genstand er »economic developments taking place in time, only the variables studied do not change their values with the lapse of time. The corresponding time curves have thus the nature of straight lines parallel with the time axis«. Resten af den dynamiske Teori, altsaa den Teori, der studerer evolutoriske Variabiers Udvikling i Tid, kaldes »Special dynamic Theory«. »General dynamic Theory« omfatter altsaa dels »static Theory«, dels »Special Theory«. Saaledes:

Gaar vi fra C. til A., foretager vi en Generalisation. Gaar vi fra C. til 8., foretager vi en Forenkling. Sædvanligvis gaar man i Teoren fra B. til C, men A. er der meget faa Forfattere, der bekymrer sig om. Og dog er det just A., der er den allervigtigste Teoritype. Lindahl tager sig derfor for at udvikle Grundlinjerne i en generel dynamisk Teori.

En almindelig dynamisk Teori vil komme til at bestaa af tre Dele, siger Lindahl: (1) Fremstilling af saadanne teknologiske, institutionelle og psykologiske som bliver af Betydning for Planlæggelsen af Produktion og Forbrug. Exempel: Produktivitetslovene. (2) Fremstilling af Planernes Opstilling paa et Tidspunkt og Revision efter et Tidsrums Forløb. (3) Fremstilling af den økonomiske Udvikling fattet som Resultatet Sammenstødet mellem forskellige Individers Bestræbelser for at realisere deres Planer. Første Del er velkendt, og Lindahl har intet at føje til den traditionelle Lærebygning. Han gaar derfor strax til den anden og tredje Del.

Hvad først anden Del angaar, saa gennemgaas Bestemmelsesgrundene for Planernes Opstilling og for deres Revision. Revision af Planer kan enten skyldes ændret Vurderingsattitude hos Planlæggeren, hvad der er sjældent, eller ændrede Antecipationer hos ham. Aarsagen til ændrede Antecipationer kan atter være enten »økonomiske« eller »ikke-økonomiske«. de første gaar vi ind paa i en endogen Forklaring. Hvad der især frembyder Interesse, er Sammenhængen mellem konstaterede fortidige og Antecipationen af fremtidige lignende Begivenheder. den fortidige Begivenhed en realiseret Prisstigning, vil man f. Eks. kunne forudsætte, at Antecipationen gaar ud paa samme Prisstigning i næste Periode, paa Priskonstans i næste Periode, idet de nye Betingelser forudsættes at forblive raadende, eller paa Prisfald i næste Periode, idet de oprindelige Betingelser forudsættes at komme til at raade igen. Der er rige Muligheder!

Tredje Del var Forløbsteorien. Som den svenske Forløbsteoris Fader nævner Lindahl Hammarskjöld — hvorfor ikke Wicksell (uden Forklejnelse Hammarskjölds store, selvstændige Indsats) ? Hammarskjöld har i sin Doktorafhandling (trykt i Statens offentliga utredningar 1933; 29) i en stærkt differentieret Model udviklet »Registreringsperiode n«, som er vort Universalværktøj overfor det økonomiske Forløb. Registreringsperioden Perioden mellem to Registreringer af for Planlæggelsen relevante Størrelser. Individernes Handlinger under Periodens Løb forklares Hjælp af de Planer, Individerne havde ved Periodens Begyndelse. Gang der nu konstateres en for Planlæggelsen relevant Størrelse f. Ex. realiseret Afsætning i et forløbet Tidsrum eller f. Ex. en Pristilbudsændring hos den Sælger, man planlægger at købe hos — maa aabenbart Planlæggelsen paavirkes — ex definitione. Følgelig maa vi skifte Periode; for gjorde vi ikke det, maatte vi staa overfor den Umulighed at skulle forklare et Sæt Handlinger ved Hjælp af en Plan, som det handlende Individ havde forladt, inden han handlede. Registreringsperiodens Længde er saaledes formelt nøje bestemt. Hvis vi nu studerer en macroøkonomisk — d. v. s. en Proces omfattende flere Subjekter --- raaa vore Registreringsperioder let blive meget korte, hvis de enkelte Subjekters og Registrering ikke er synchroniseret. Lindahl indrømmer, »the synchronization is very incomplete«. Perioderne maa derfor være »fairly short«.

Vi har nu de tre Dele, hvoraf en generel dynamisk Teori skal bestaa, men hvilken Metode skal vi saa bruge til at bestemme vore variable? Lindahl een Uligevægtsmetode og to Ligevægtsmetoder, og han lægger ikke Skjul paa, at den første især har hans Hjerte.

Uligevægtsmetoden bygger realistisk paa det Faktum, at det som Regel er saaledes i Virkelighedens Verden, at Sælger afgiver et Pristilbud, som har Gyldighed i et nærmere angivet Tidsrum eller blot indtil videre. Køber accepterer dette Tilbud i et eller andet Omfang — sandsynligvis i et Omfang, som Sælger ikke har ventet. Naar Sælgerne har set Tiden lidt an, konstaterer de, i hvilket Omfang deres Tilbud er blevet accepteret, og føler sig maaske heraf foranledigede til at ændre Tilbuddet. Hver Gang Sælger ændrer Tilbud, maa Køberne revidere Planer, og andre Sælgere maa maaske ogsaa ændre Tilbud (ændrer Sælger af Produktionsfaktorer Tilbud, maa Sælger af Færdigvarer maaske ændre sit, ændrer den ene Duopolist sit Pristilbud, maa den anden maaske ogsaa ændre sit). Begivenhederne den ene Registreringsperiode bestemmer saaledes Planlæggelsen den efterfølgende Registreringsperiode, og Planlæggelsen for den efterfølgende Registreringsperiode bestemmer atter Handlingerne i den efterfølgende Registreringsperiode. Og saa fremdeles.

Overfor denne realistiske Uligevægtsbetragtning staar Ligevægtsbetragtningen, hvilken Prisen i en Periode bestemmes af Udbud og Efterspørgsel Perioden. Udbud og Efterspørgsel skal være lige store, hedder det. Om Sælger har nævnt sin Pris, og hans Tilbud gælder hele Perioden, vil det ses, at Udbud og Efterspørgsel slet ikke behøver at være lige store. Det er netop deres Forskellighed, der giver Udviklingens primus motor. Udbud under de anførte Forudsætninger vil jo nemlig sige Sælgers forventede Mængde, og Efterspørgsel vil sige Købers planlagte indkøbte Mængde. Disse to ex ante-Størrelser er aabenbart ikke lige store. Det eneste, vi ved, er at Købers planlagte indkøbte Mængde = faktisk indkøbt Mængde = faktisk afsat Mængde. Ex post er der altsaa Identitet mellem indkøbt og afsat Mængde. Men Udviklingen skrider fremad, netop fordi Sælgernes Afsætnfngsforventninger skuffedes. Kan man da slet ikke bruge Ligevægtskonstruktionen til noget? Lindahl nævner som sagt to Ligevægtsbetragtninger, kan finde Anvendelse i visse Forbindelser:

(1) Man kunde tænke sig, at en Tilpasningsproces — som nærmere beskrives Uligevægtsmetoden — havde staaet paa saa længe, at følgende Situation var opstaaet: Sælgerne ønsker ved en Registreringsperiodes Slutning at ændre deres Pristilbud. Denne Situation kalder Lindahl »Temporary Equilibrium in the First Sense«, nemlig i den Mening, at raadende er tilpasset til Vareudbud og Vareefterspørgsel, saaledes disse Kræfter nu er beskafne i det givne Øjeblik. Bag disse Kræfter ligger imidlertid Omkostnings- og Indkomststørrelserne.

(2) Man kunde nu tænke sig denne Tilpasningsproces skredet endnu længere frem, saaledes at ogsaa Omkostnings- og Indkomststørrelserne havde faaet Tid til at blive paavirket af den realiserede Pris og selv havde faaet Tid til atter at paavirke denne gennem Efterspørgsels- og Udbudskræfterne. man kunde tænke sig, at der var opstaaet den Situation, at ikke blot Vareudbud og Vareefterspørgsel var i Ligevægt, men hvor tillige Markedspris var tilpasset til Faktorudbud og Faktorefterspørgsel som disse Kræfter er beskafne i det givne Øjeblik. Denne Situation kaldes »Temporary Equilibrium in the Second Sense«. Man vil se, at den første Ligevægt svarer til Marshall's »Market Value«, den anden til hans »Short Period Equilibrium«.

Ligevægtskonstruktionernes Fordel er, at hele det statiske Teorikomplex kan finde Anvendelse endnu en Gang. Men de har den afgørende Ulempe, at de er urealistiske. »In a real dynamic development such equilibria are found only sporadically«, indrømmer Lindahl. Alligevel har han netop med Anvendelse af Ligevægtskonstruktionen kunnet skabe et Pionerarbejde som »Penningpolitikens medel«. For at ingen skal faa for høje Tanker om Metodens Anvendelighed skal dog tilføjes, at Myrdal i sin Anmeldelse af dette Værk bestemt hævder, »att Lindahl som de flesta goda ekonomer är överlägsen sina egna metodiska anvisningar« (Ek. T. 1932, S. 230). Metoden ha r jo nemlig den alvorlige Fejl at tilhylle selve det dynamiske Element: Antecipationernes Skuffelse. Som Lindahl siger:

»It is the deviations between the transactions anticipated by sellers and those actually carried out, and the associated changes in stocks and orders, which are the most important factors influencing the decisions of sellers to alter their prices from one period to the next.«

Og dette kan Ligevægtskonstruktionen ikke rumme, for den gaar netop
ud paa, at

»The individuals are assumed to have knowledge at the beginning
of the period of all the transactions and of the relevant prices valid
for the period.«

Lindahl har saaledes meget klart udtrykt Ligevægtskonstruktionens Fordele Mangler, og han slutter da ogsaa med at give Uligevægtskonstruktionen naar det gælder at studere Prisbevægelser eller andre Bevægelser af økonomiske variable.

Som Afslutning paa denne almindelige Introduktion følger et Kompresafsnit det autoritativt-centralt ledede Plansamfund. Ogsaa her er Registreringsperiodekonstruktionen — endda i særlig Grad her. Den hører altsaa til Lindahis Yndlingsteorier: de generelle.

En saadan generel Teori er det ogsaa, Lindahl vil give i Afsnittet: »Algebraic Discussion of the Relations between some Fundamental Concepts«. er denneAnaiyse ikke betinget af den sædvanlige Lukket- Samfund-Præmis, og den er ejheller betinget af Professor Lindahis eget særprægede Indkomstbegreb: at Indkomsten er en Forrentning af en subjektiv Professor Ohlin, som er dette Indkomstbegrebs skarpeste udtaler naturligvis i sin Anmeldelse udelt Glæde over, at Lindahis Analyse ogsaa paa dette Punkt er generel. Det algebraiske Afsnit indledes med, at Lindahl omhyggeligt definerer 27 — syvogtyve — kvantitative Det ser drabeligt ud, men naar man ser Begreberne nærmere i Sømmene, vil man opdage, at de allesammen indgaar i næsten enhver Forfatters Ræsonnementer —¦ mere eller mindre explicite, især mindre. Det maa derfor siges at være en uomtvistelig Fordel at have dem alle 27 samlet klart defineret paa eet Sted. Lindahl behersker næsten til Fuldkommenhed Kunsten at skrive præcist og udtømmende og dog knapt og overskueligt. Stilens Præcision og Knaphed minder ofte om Wicksell, som endda havde betydeligt færre Begreber at holde Styr paa. Denne Fremstillingskunst er netop i høj Grad betinget af Lindahis Omhu med Definitionerne. — At Fremstillingen er iklædt algebraisk Form bør ikke afskrække nogen Ikke-Matematiker. Af de 4 elementære Regningsarter — for slet ikke at tale om Potensopløftning og Roduddragning — anvendes kun Addition og Subtraktion.

De 27 Begreber endevendes, sammenstilles og adskilles efter alle Kunstens Begler, og at komme ind herpaa vilde føre for vidt i en Anmeldelse. Men Formaalet har for Lindahl været at indøve ex ante- ex post Betragtningen og dermed lægge en solidere Grundvold for den Uligevægtsmetode, han har udkaaret sig. Den stiller jo netop Afvigelsen mellem ex ante-Observationen og ex post-Observationen i Centrum. Han slutter med paany at minde Læseren om den fundamentale Forudsætning, der ligger under hele Fremstillingen: Priserne er konstante under Registreringsperiodens Forløb; Prisforandringer hører til Overgangen mellem Perioderne. Beskedent slutter

»Price changes belong to a category of problems connected with the transition from one period to another. These problems have not been treated in this paper, the purpose of which has only been to clear up some elementary relations between prospective and retrospective values associated with a given period, as an introduction to further studies of the relations that may exist between such values over a sequence of short periods. Thus the interesting and important economic problems begin just al the point where this study breaks off.«

I disse Ord angiver Lindahl sit Værks Begrænsning. Men saa langt det
gaar, er det alligevel »a definite milestone in the development of the
science« for at bruge Redaktionsudvalgets Udtryk.