Knut Getz Wold: KOSTHOLD OG LEVESTANDARD, en økonomisk undersøkelse, med et forord og et innledningskapitel av Ragnar Frisch. Fabritius & Sønners Forlag. Oslo 1941. 255 S.

Til Trods for den store Udvikling, der¹ er foregaaet inden for Ernæringsfysiologien de sidste Aartier, foreligger der endnu kun en meget sparsom Litteratur vedrørende de økonomiske og sociale Problemer, der knytter sig til Ernæringen, og man maa derfor med største Interesse give sig i Lag med den foreliggende Bog af Knut Getz Wold.

Bogen, der indledes af Professor Ragnar Frisch, bygger paa fire forskellige Kostplaner, der alle stammer fra Trediverne. Fælles for disse er det, at de er opstillet som Krav om visse Mængder af Fødemidler, sammenstillet forskellige Grupper, saaledes at der f. Eks. fordres bestemte Mængder af Kød og friske Grøntsager, uden at Arten heraf nærmere præciseres.

Efter en kort Oversigt over de vigtigste internationale Betænkninger over Ernæringsspørgsmaalet, gaar Forfatteren over til at undersøge det faktiske Forbrug af Næringsmidler i Norge, saaledes som det har udviklet sig siden 1906/07. Som Materiale anvender han dels 7 officielle norske Indsamlinger af Husholdningsregnskaber, hvoraf den nyeste beklageligvis gaar helt tilbagetil og dels en Række nyere private norske Undersøgelser. For at kunne benytte og sammenligne dette Materiale har det været nødvendigt for Forfatteren at foretage en Række Omregninger bl. a. paa Grund af Anvendelse ¹ af forskellige Forbrugsenhedsskalaer. I denne Forbindelse diskutererGetz det vigtige Spørgsmaal vedrørende Valg af saadan Skala. Medens man tidligere var inde paa at lægge Kaloriebehovet til Grund for Skalaen, har man i nyere Tid i nogen Grad forladt dette Grundlag under Hensyn til Børns relativt store Behov for en Række Vitaminer og Mineraler.

Ernæringsfysiologerne er derfor kommet ind paa at opstille specielle Skalaerfor forskellige Næringsstoffer. Denne Fremgangsmaade har Forfatterendog ment at kunne følge, men bygger saa vidt muligt sin Fremstilling paa Omregning af Forbruget efter den amerikanske generelle Skala. Det kan jo heller ikke nægtes, at dette er det letteste; men det maa formentlig bero paa en Fejltagelse, naar Forfatteren S. 43 anfører, at det for en økonomisk Analyse af Kosten er nødvendigt at arbejde med en fælles Skala.

Ved Bearbejdelsen af Husholdnigsregnskaberne er der lagt Vægt paa at undersøge Kostens Afhængighed af Indtægtsforholdene. For de fleste Undersøgelsers er Udgangspunktet Familiens Indtægt, medens Regnskaberne af 1927/28 bygger paa Udgift pr. Forbrugsenhed. Da en Families økonomiske Placering er afhængig savel af Familieindtægt som af Børneantal, vil en Gruppering efter Familieindtægt alene give højest heterogene økonomiske Forhold inden for samme Indkomstgruppe; paa den anden Side maa man give Forfatteren Ret i, at der ved en ensidig Gruppering Udgift/Indtægt pr. Forbrugsenhed forsvinder vigtige Træk vedrørende Familiens økonomiske Fysiognomi.

Til Supplering af de Oplysninger om Forbruget, der kan udledes af Husholdningsregnskaberne, Forfatteren foretaget en Undersøgelse af Totalforbruget visse Næringsmidler. Det er her snarere Bevægelserne i Forbruget dettes nominelle Størrelse, der maa siges at være af Interesse, da Fordelingen paa Forbrugerne er ukendt, og man saaledes ikke har noget Grundlag for en Vurdering af Levestandarden i de forskellige Grupper af Befolkningen.

Efter at Forfatteren med en eventuel Selvforsyning for Øje har undersøgt Udviklingen i Landbrugsproduktionen siden Aarhundredskiftet og sammenholdt med de ernæringsmæssige Krav, gaar han over til en Undersøgelse af Omkostningerne ved at gennemføre de fire norske Kostplaner, han specielt undersøger Udgifterne for fem forskellige Familietyper, foretager en Sammenligning mellem de saaledes kalkulerde Udgifter Indtægtsniveauet i Norge.

I Bogens sidste Kapitel søger Forfatteren at opstille en Minimumstandard for de forskellige Livsfornødenheder. Det ligger i Sagens Natur, at en saadan maa blive ret vilkaarlig, og de foretagne Beregninger maa derfor tages med adskilligt Forbehold.

Skønt Bogen for en Del specielt tager Sigte paa norske Forhold, er der dog i Oplysningerne om det faktiske Forbrug¹ i Norge, i Bearbejdelsen af det givne Materiale og i de Konklusioner, der drages heraf, saa meget af almen Interesse, at Bogen maa anbefales enhver, der ønsker Ernæringsspørgsmaalet belyst.