GEOGRAFI, ØKONOMI OG STATISTIK

MAN vil ikke med Rette kunne paastaa, at der her i Landet
bestaar noget nøjere Samarbejde eller blot en tydelig Paavirkning
paa den ene Side Geografer og paa den anden
økonomer og Statistikere. Denne ringe gensidige Interesse beror
ikke paa manglende Berøringspunkter. Økonomer har udarbejdet
en Teori om international Handel og en Lokaliseringsteori, hvori
geografiske Størrelser maa indgaa, og til hvis Uddybning og Konkretisering,
næppe kan være Tvivl om, at en Fordybning i
Geografi vil være en Nødvendighed. Omvendt har Geografer i
deres Haandbøger og Lærebøger næsten altid smaa Afsnit om Næringsveje,
der dog som Regel paa Læserne gør Indtryk af,
at Forfatterne selv betragter dem som lidt perifere. Snarere end
de manglende Berøringspunkter er det den forskellige Uddannelse,
der er Aarsagen til det gensidige Ukendskab. At være Geograf
forlanger i Virkeligheden et Kendskab til en meget lang Række
Fag, der for Geografen er Hjælpefag, saaledes f. Eks. Fysik, Kemi,
Geologi, Zoologi, Botanik, Meteorologi, Arkæologi, Antropologi, Sociologi,
Økonomi og Statistik; og det kan da ikke undre,
at Geografen, naturvidenskabeligt orienteret, som han ifølge sin
Uddannelse næsten nødvendigvis maa være, lægger forholdsvis
ringe Vægt paa de sidstnævnte Fag i ovenstaaende Række.

Imidlertid har man i den senere Tid inden for Geografien set en vaagnende Interesse for økonomiske og andre samfundsmæssigeSpørgsmaal. udefra synes denne Interesse at give sig to Hovedudslag. Nogle Geografer har overtaget den Rolle, som tidligereenkelte og Økonomer paatog sig, nemlig at producereen Historiefilosofi. Denne Side af GeografernesVirksomhed det ikke Hensigten her at kommentere. Videnskabeligtbetydningsfuldere Udviklingen af den moderne Erhvervsgeografi, hvor indenfor man her i Landet for nylig er

blevet præsenteret for et overordentligt interessant og godt udført
Arbejde af den unge Geograf Johannes Humlum1) .

Geografi er først og fremmest et beskrivende Fag og faar derfor paa sin Vandring over mod Samfundsproblemerne før Brug for Samfundsstatistik end for Økonomi. De statistiske Problemer, Geografen støder paa, kan meget groft siges at falde i to Grupper: (1) Anvendelse og Tydning af statistisk Materiale, indsamlet af andre, og (2) Bearbejdelse af saadant Materiale.

Af disse to Omraader er det første det letteste, men som det synes, ogsaa for Ikke-Statistikeren det farligste at give sig i Lag med, navnlig hvis han har Brug for internationale Oversigter, fordi han da maa overbevise sig om, at de Tal, han sammenstiller, er indsamlet paa samme Maade, og at Definitionen af de anvendte lnddelingskriterier er den samme; og, hvis disse Betingelser ikke er opfyldte, hvad de saa godt som aldrig er, da gøre sig klart, i hvilken Retning, man maa foretage Korrektioner. Som Eksempel kan tages et Felt, der er megen Brug for i den nævnte Bog af Humlum,Høststatistikken. Opgivelser vil ifølge Sagens Natur aldrig kunne være rigtige; der er intet Land, hvor man har postereten Vejer og Maaler i hver Gaard til at tage sig af Afgrøden,efterhaanden den føres ind fra Markerne. Høststatistikkenmaa baseres paa Stikprøver; den vil endda i Reglen være at basere paa to Sæt lagttagelser: Areal og Udbytte pr. Arealenhed, der begge kan være og normalt vil være behæftede med Fejl. Førend man kan slutte nogetsomhelst fra denne Statistik,maa derfor klargøre sig, hvordan man har foretaget Beregningen. Hvormange Stikprøver er der taget, hvor repræsentativeer Beror de paa virkelige Maalinger eller alene paa Skøn, har der været nogen Kontrol af Maalingen eller Skønnet? Og i begge Tilfælde: Hvem har foretaget Maalingen eller Skønnet? Landbrugskonsulenter, Præster, særlige Embedsmænd, Sognefogeder,udvalgte større) Landbrugere e. a.? Har vedkommende haft nogen Interesse (f. Eks. skattemæssig eller prestigemæssig) i Resultatet? At faa noget saadant undersøgt fordrer hyppigt en

---

1) Anledningen til denne Artikel er omtalte Bog af Johannes Humlum: Zur Geographie des Maisbaus. København 1942. Artiklen maa imidlertid paa ingen Maade opfattes som en Anmeldelse af Bogen; dertil er den Økonom, har skrevet den, alt for lidt Geograf; den skal alene opfattes som nogle Betragtninger, hvortil Humlums Bog kan give Stødet hos en Økonom; man kunde maaske betegne dem som en Økonoms Noter i Marginen i en Geografibog.

ikke ringe Detektivevne, for man kan yderst sjældent se noget herom i de officielle Publikationer, der paa dette Omraade i Almindelighedindtager sfinksagtig Holdning. Og ved Henvendelse til de statistiske Institutioner er det muligt, at man maa benytte ret inkvisitoriske Metoder for at faa saa meget at vide, at man virkeligkan over Kvaliteten af de Tal, Institutionen giver Folket at tro paa. Det er kun tilsyneladende, at man slipper for disse Vanskeligheder ved at benytte de saakaldte internationale statistiskeHaandbøger; bestaar næsten aldrig af andet end Sammenskrivningeraf nationale. At Erhvervsgeograferne ikke er glade for at rode sig ind i dette Detektivarbejde, kan ikke undre; og det er maaske derfor, de ofte tager Tallene kritikløst fra Tabelværkerne. Men det er utilladeligt; og det virker temmelig paradoksalt, naar f. Eks. Humlum, der sammenstiller Nedbørsmængdeog i forskellige rumænske Provinser, redegørfor af de meteorologiske Maalinger, men overhovedet ikke synes at have overvejet, om Udbyttemaalingerne var repræsentative; Sandsynligheden taler dog for, at de sidste lagttagelser er ligesaa tvivlsomme som de første.

Naar man ved, hvor tvivlsom Høststatistikken er selv i de saakaldte Lande, maa man undre sig over at se Produktionstal med stor Nøjagtighed for de enkelte Provinser mellem- og sydamerikanske Stater. Det maa ogsaa svække Tilliden til Erhvervsgeografens talmæssige Omhu, naar man ser ham ret kritikløst angive Produktionens Størrelse for Majs og Ris og Arealets Størrelse for flere Produkter i Kina, hvor man som bekendt endnu ikke er naaet til blot nogenlunde at kende Folketallet.

Retfærdigvis maa det siges, at det er ganske uoverkommeligt at drive en egentlig Materialekritik over for et stort Antal Landes Statistik; men dette kan dog ikke undskylde, at man slet ikke synes at være klar over Problemerne, eller i hvert Fald ikke henleder Læsernes Opmærksomhed paa dem, og navnlig ikke, at man, naar man, saaledes som Humlum gør det, undersøger Forholdene i et enkelt Land særligt, da slet ikke overvejer Statistikkens Rigtighed for dette Lands Vedkommende. —

Mange Videnskabsmænd har Rrug for at arbejde med statistiskBearbejdningsteknik, de færreste naar videre end til at overtage nogle færdigsyede Formler fra en eller anden Lærebog. Dette er for saa vidt meget beklageligt, som hvert enkelt Tilfælde næsten er individuelt og kræver sin Bearbejdelsesmaade. Det maa

atter her blive Humlums Skæbne at blive nævnt, denne Gang som Eksempel paa en Forfatter, der har haft de bedste Hensigter, har gjort et meget stort Arbejde og ogsaa faaet en Del ud af det, men ikke helt det, han utvivlsomt med samme Arbejde kunde have faaet, hvis han havde haft lidt større Kendskab til teoretisk Statistik. Humlum anvender kun Korrelationskoefficienter med Middelfejl. Denne Teknik anvender han nu til for hver rumænsk Provins for sig at beregne Korrelation mellem paa den ene Side Hektarudbyttet og paa den anden først Nedbøren, saa Temperaturenog Antal Timer med Solskin i Procent af det maksimaleAntal hermed, alt for hver Maaned for sig. Det sidste er næppe nogen god Ide, idet Antallet af Timer med Solskin, saaledessom selv gør opmærksom paa, antageligt ved en saadan Beregning alene bliver et andet og daarligere Udtryk for lkke-Nedbør, idet de to Ting indbyrdes er stærkt negativt korrelerede.Det af denne Fremgangsmaades Natur, at Forfatterenikke naa frem til noget samlet Udtryk for Hektarudbyttet som en Funktion af forskellige Kombinationer af de nævnte Udtrykfor hvad Forfatteren iøvrigt heller ikke paa nogen Maade foregøgler Læseren, at han naar frem til. Men det vilde jo ellers, naar man taler om Mulighederne for Majsdyrkning andre Steder, være meget værdifuldt, om man havde saadan en almen Formel, hvori der med tilpas Forsigtighed og Hensyntagen til andre Forhold kunde foretages en Interpolation. Ogsaa af andre Grunde er den anvendte Teknik noget mager, for den giver jo ikke andet end en Sandsynliggørelse af, om der er en Forbindelse mellem de sammenholdte Data, men ud over, om denne Forbindelseer eller negativ, ikke noget om denne ForbindelsesArt.

Forlatteren er nogle Steder nær ved at opstille et statistisk Eksempel Proportionsloven med Nedbørsmængden som den variable man maa have Lov til at antage, at det væsentligst er manglende Viden, maaske om, hvad Proportionsloven siger, men snarere om, hvordan han skal bearbejde sit Materiale, der bevirker, han afstaar fra den elegante Besvarelse af det Spørgsmaal, han selv har stillet sig, som en statistisk verificeret Opstilling af Proportionsloven vilde have været. —

Uden økonomiske Betragtninger kan man komme frem til en Beskrivelse af, hvor en Kulturplante kan dyrkes, men ikke til, hvor det faktisk vil ske. Det er en geografisk Konstatering, at der kan gro Tobak i Danmark, og at den bliver af den og den Kvalitet,

men der kræves en økonomisk Analyse for at forklare, under hvilke Forhold Borgerne giver sig af med at dyrke denne Urt. En Lokaliseringsteori maa, om den skal give mere end et abstrakt Billede til Udfyldning, være baseret paa et nøje Kendskab til Produktionsfaktorernesfaktiske Fordeling, altsaa et Kendskab til de geografiske Forhold. Man maa derfor for denne Teoris Vedkommendehilse Undersøgelser, hvorpaa Humlums Bog er et godt Eksempel, velkomne, fordi de er den nødvendige Forudsætning for at kunne komme videre med Arbejdet.

Men ikke alene over for Spørgsmaalet om, hvorvidt man vil dyrke, men ogsaa overfor, hvordan man vil dyrke under givne Maturforhold, maa man tage økonomiske Forhold i Betragtning. Naar Humlum konstaterer, at Majsen dyrkes mere intensivt (kortere mellem Planterne) i Rumænien end i U. S. A., vil dette ikke overraske Økonomen, der straks tænker paa Prisrelationen Jord og Arbejde de to Steder og paa Arbejdets Karakter hovedsageligt fast Omkostning i Rumænien, men af variabel i U. S. A. Det er en fuldstændig Selvfølgelighed og kun endnu et interessant Eksempel paa, at den almindelige Produktionsteoris er rigtige. Men kender man ikke noget hertil, kan en saadan Konstatering selvsagt give sig Udslag i Gisninger mere eller mindre svævende Art.

Endnu skal gøres et Par Bemærkninger om Begrebet Verdenshandel, Begreb, Humlum beklageligvis ikke holder sig bort fra. Verdenshandel betyder hos Erhvervsgeografer og (desværre) hos mange Statistikere det ret tilfældige Udsnit af den faktiske Verdenshandel, passerer Landegrænser. Naar man har skabt dette Udtryk, som næsten ikke ud fra nogen Synsvinkel har nogen Interesse, idet det ikke engang kan bruges som noget repræsentativt for den faktiske Handels Omfang, kan man nok takke den veludviklede Statistik over Udenrigshandelen, som næsten alle Lande har, herfor. »Verdenshandelens« Størrelse bliver ikke alene afhængig af, om det producerede forbruges borte fra Produktionsstedet, men ogsaa af, om Godet produceres i et Hjørne af Jorden, hvor man for Tiden har Storstater eller Smaastater. Man kan blot tænke paa, hvorledes »Verdenshandelen« Majs vilde vokse, hvis man gav sig til at regne U. S. A.'s 48 Stater som selvstændige. —

Der er et Mellemrum mellem Geografi og Økonomi, som er ved
at blive udfyldt. Denne Udfyldning fordrer Kendskab til begge

Omraader, og mangler Kendskabet til det ene, bliver Resultatet ikke helt godt¹). Man kan atter bruge Humlums Bog som Eksempel.Man her en Bog, der fra Faggeografers Side har vundetmeget Anerkendelse, og saa vidt disse Liniers Forfatter, der visselig ikke kan meget Geografi, kan bedømme det, med største Ret, men som skæmmes af Ukendskab til ganske elementæreTing for økonomi og Statistik. Og det beklagelige er, at dette paa ikke uvæsentlige Punkter har hindret Forfatteren i at naa frem til for Praksis betydningsfulde Resultater, som har ligget ham snublende nær, og til en videnskabeligt set mere elegantog Løsning af det Problem, han har haft Lyst til at løse. Man kan ikke lade være med at udtrykke det Ønske, at Fremtiden vil bringe Økonomi og Geografi nærmere til Gavn for begge.

Til den Økonom, der tvivler paa Nytten af egen teoretisk Kunnen, Humlums Bog Trøst. Enhver Økonom vil iøvrigt ved at læse Bogen opdage, at Økonomerne har overordentlig meget at lære af den moderne Geografi.

---

1) Som Eksempel paa en Bog, der beskæftiger sig med lokale Problemer, og hvor en Ensidighed, denne Gang en økonomisk Ensidighed, betyder en Svækkelse af Bogen, skal nævnes August Lösch: Die räumliche Ordnung Wirtschaft, Jena 1940. Naar denne Bog — trods det meget af Interesse, den indeholder — virker saa underligt fjern, skyldes det sikkert samme Forfatters ringe Føling med Geografi.