EN BOG, SOM BURDE SKRIVES

FRANCIS BACON gør i Novum Organon opmærksom paa,
at den ny videnskabelige Metode, han tager til Orde for, maa
kæmpe paa den ene Side mod et Hang til kritikløs Lettroenhed
og paa den anden Side mod en overdreven og übegrundet Skepticisme.
Forholdet er det paradoxale, at ganske übeviste Paastande
mange Tilfælde uden videre finder Tiltro og Anerkendelse
hos de samme Mennesker, som afviser ethvert Forsøg paa alvorlig
Bevisførelse med overlegen Skepsis. Denne Situation, der paa
Bacons Tid forelaa i Naturvidenskaben, kan man i vore Dage genfinde
Socialvidenskabernes Omraade. Ogsaa her kan der
findes Exempler paa, at übeviste Paastande, der stemmer overens
populære Ønsker eller Anskuelser, indbringer deres Ophavsmænd
Ry, samtidig med at alle Forsøg paa at
anvende en empirisk-induktiv Metode i Socialvidenskaberne erklæres
haabløse. Denne Skepticisme begrundes gerne med Argumenter
lignende Art som dem, der paa Bacons Tid anvendtes
mod en empirisk-induktiv Metode i Naturvidenskaben. Man henviste
til Emnernes komplicerede Beskaffenhed, til Vanskeligheden
at udføre Experimenter, til den menneskelige
Forstands Svaghed og Livets Korthed. Naturvidenskabens senere
Udvikling har godtgjort, at alle disse Indvendinger var übegrundede.
henviser man nutildags i Socialvidenskaberne ogsaa
Emnernes komplicerede Beskaffenhed, til Umulighed af at
foretage Eksperimenter (endskønt dette ogsaa gælder Astronomien,
som dog er blevet en ganske respektabel Videnskab), og endelig
til Umuligheden af paa mange Omraader indenfor Socialvidenskaberne
anvende kvantitative Metoder — endskønt man har
set saadanne Metoder med Held blive anvendt paa Omraade efter

4

Omraade, hvor de paa Forhaand var erklæret umulige. Med Rette henviser Bacon til, at man heller ikke før Columbus' Rejse vilde fæste Lid til de Grunde, hvorpaa han støttede sin Forventning om at finde et Kontinent hinsides Oceanet. Hvis Skeptikerne havde faaet Lov at raade, var Amerika ikke blevet opdaget, og den nyere Tids Naturvidenskab var ikke blevet til. Paa samme Maade synes der nu at kunne være Fare for, at Skepticisme paa urette Sted — i Forbindelse med en lige saa übegrundet Lettroenhed paa andre Punkter — skal hindre Udformningen af en metodisk vel underbygget Forskning.

For saa vidt ovenstaaende Karakteristik af Situationen indenfor Socialvidenskaberne er korrekt ogsaa for Sveriges Vedkommende, kan et nylig udkommet Værk, som her skal gøres til Genstand for nærmere Omtale, næppe have faaet nogen velvillig Modtagelse. Herbert Tingsten gør i Den svenska socialdemokratiens (I^—11, Stockholm 1941) et særdeles energisk Forsøg paa at holde sig alle en empirisk Metodes Krav strengt efterrettelig. Denne Bog er, saa vidt vides, den eneste hidtil paa et omfangsrigt Materiale baserede og strengt objektive Undersøgelse af, hvilken Rolle marxistisk Tankegang faktisk har spillet paa forskellige Tidspunkter i et socialdemokratisk Historie, og naturligvis har Bogen Krav paa den største Interesse i Kraft af de Resultater, den i saa Henseende kommer til. Disse Resultater kan¹ man imidlertid let og hurtigt gøre sig bekendt med ved at læse Bogens Slutningsafsnit og de sammenfattende Kapitler, afslutter hvert af dens vigtigste Afsnit. Paa dette Sted skal Resultaterne derfor kun refereres, for saa vidt det er nødvendigt Illustration af den anvendte Metode, idet det først og fremmest denne Metode, der paa de følgende Sider skal gøres til Genstand for Omtale. I metodologisk Henseende frembyder Bogen Ejendommeligheder, som synes at maatte være af Interesse for enhver, der beskæftiger sig med Socialvidenskab, ganske bortset fra, hvorvidt han er specielt interesseret i det af Tingsten behandlede

Den Opgave, Tingsten har sat sig, bestaar i at konstatere, hvad der til forskellige Tidspunkter har været de fremherskende Anskuelserindenfor given social Gruppe, her altsaa indenfor et politisk Parti. Som Materiale har han benyttet den svenske socialdemokratiskePresse, udgivne af Partiet, Rigsdagsforhandlinger,Beretninger Partikongresserne, Protokoller over Partibestyrelsens Møder o. s. v. Det vilde ved en saadan Undersøgelsevære

dersøgelseværeen stor Lettelse, om man kunde stole paa sit eget eller andres subjektive og paa Hukommelsen baserede Skøn angaaendeStemninger Partiet paa forskellige Tidspunkter i Fortiden.Men er ikke paa noget Punkt faldet for en Fristelse til paa denne Maade at tage sig Sagen let. Alle hans Resultater er omhyggelig dokumenteret ved Citater eller Referater fra eller Henvisningertil Denne Samvittighedsfuldhed fortjenerat fordi man ellers ofte ser socialvidenskabelige Forfattere begaa Forsyndelser paa dette Punkt.

Det er imidlertid ikke nok at henvise til, at en enkelt Socialdemokrat enkelt Gang har sagt saadan og saadan, hvis Formaalet at fastslaa, hvilke Anskuelser der har været fremherskende Partiet. I dette Øjemed maa man sikre sig, at de Udtalelser, beraaber sig paa, er repræsentative eller typiske. kan kun godtgøres ved en Paavisning af, at den paagældende ofte har været udtalt eller paa anden Maade kan ses at have fundet betydelig Tilslutning indenfor Partiet. Afstemningsresultater Partikongresser o. 1. er naturligvis her et nærliggende Kriterium. Men for saa vidt det drejer sig om at benytte som Kildemateriale, synes en Udtalelses Repræsentativitet i sidste Instans at maatte bedømmes ved en Optælling hvor ofte ellers den paagældende Anskuelse er kommet til Udtryk i Pressen. I Principet er dette ogsaa, hvad Tingsten gør. Han godtgør en Udtalelses Repræsentativitet ved i Noterne at henvise et større eller mindre Antal Parallel-Udtalelser. Han foretager udtømmende Optællinger, hvilket man vel nok indenfor angivne Rammer kunde gøre; men det vilde muligvis være letsindigt at drage videregaaende Slutninger af det præcise talmæssige Udtryk, man paa den Maade kunde opnaa, og i hvert Fald er en saadan Præcision ikke nødvendig for Tingstens Formaal. Vigtigt er det blot at fastslaa, at Tingsten her faktisk, saa snart han overhovedet taler om Repræsentativitet, opererer med det kvantitative Synspunkt, hvis Umulighed paa disse Omraader ofte er blevet proklameret.

Nødvendigheden af at undersøge alle citerede eller refererede Udtalelsers Repræsentativitet bevirker naturligvis, at det Kildemateriale,der gennemarbejdes, bliver ganske overordentlig omfattende. Hvad den svenske socialdemokratisk Presse angaar, meddeler Tingsten, at samtlige Aargange af et vist Antal nærmere angivne Blade (formodentlig de mest udbredte) er blevet systematiskgennemarbejdet, at for nogle Perioders Vedkommende

samtlige socialdemokratiske Blade samt et vist Antal Blade af anden Partifarve har været benyttet. Det er klart, at naar der stilles metodiske Krav af denne Art, vil Arbejdet med Indsamling af Materiale let antage saadanne Dimensioner, at det bliver uoverkommeligtfor enkelt Forsker. Tingsten takker i Forordet fire Medarbejdere for den Hjælp, de har ydet ham, især ved Excerperingenaf og af Rigsdagsforhandlinger. Konsekvensen af det skildrede Forhold er, at en socialvidenskabelig Forsker, der ikke kan opnaa Assistance til Indsamling af Materiale, enten maa henfalde til Dilettanteri eller begrænse sig til at arbejde med Materiale,der er indsamlet af andre, f. Ex. historisk Materiale.Direkte af Nutidssamfund maa for hans Vedkommendevære Men dette fører let til, at Dilettanter, som uden Skrupler slaar af paa de metodiske Krav, bliver alene om at behandle et vigtigt videnskabeligt Omraade og gennem gensidig Anerkendelse af Dilettanteriet konstituerer sig som videnskabelige Autoriteter. Mangelen paa Assistance er heller ikke en Hindring for, at man kan sidde ved sit Skrivebord og udspekulere filosofiske Teorier til Retfærdiggørelse af, hvad der her er betegnet som Dilettanteri.Jeg andetsteds (i min Artikel Two Types of Sociology,i Hefte I, 1940) søgt at gøre lidt nærmere Rede for de erkendelsesteoretiske Problemer, som her kan foreligge, og under Henvisning dertil skal jeg paa dette Sted nøjes med at sige, at Tingstens Metode, for saa vidt den hidtil er beskrevet, forekommermig være et Mønster paa, hvorledes en socialvidenskabelig Undersøgelse bør foretages.

Saafremt det synes muligt at tænke sig en forstaaelig Aarsagssammenhængmellem Fænomener, der blot en enkelt Gang vides at være forekommet samtidig paa samme Sted, er der ofte en Tilbøjelighedtil videre at antage Existensen af en saadan Aarsagssammenhæng.I er man dog forlængst kommet til den Indsigt, at den umiddelbare Forstaaelighed er et tvivlsomt Kriterium paa Kausalitet, og at det afgørende maa være de paagældende Fænomeners regelmæssige Sammentræffen i Tid og Rum. Men i Socialvidenskaberne er det endnu ofte Forstaaeligheden,der som det afgørende Kriterium. Dette kan ogsaa udtrykkes saaledes, at man i Socialvidenskaberne er tilfredsmed Gætninger vedrørende Aarsagsforhold, medensman Naturvidenskaberne kræver Beviser, eller at man i

Socialvidenskaberne betragter Kausalhypoteser uden Verifikation
som mere eller mindre definitive Sandheder, medens man i Naturvidenskabernestrengt
Kravet om Verifikation.

Det kan ikke bestrides, at Tingsten ofte, naar han vil fastslaa Aarsagssammenhæng, bliver staaende ved blotte plausible Gætninger. han har konstateret, at to Fænomener en enkelt Gang er forekommet sammen i det svenske Socialdemokratis Historie, og at det ene med Rimelighed kan betragtes som Aarsag til det andet, ræsonnerer han i mange Tilfælde, som om han dermed havde godtgjort et Aarsagsforhold. Men det hænder ogsaa, at han styrker sin Argumentation ved Henvisninger til et oftere forekommende af de to Fænomener, hvorom det drejer sig. I de følgende Citater vil de Steder blive udhævet, hvor der er Tale om saadanne Henvisninger, og hvor der altsaa foreligger Tilløb til Verifikation af Kausalhypoteser.

I de første Aar af det tyvende Aarhundrede indtog de socialdemokratiske en forholdsvis underordnet Plads i Diskussionen indenfor det svenske Socialdemokrati. »Till en del kan detta forklaras av att den sociala omvålvning, till vilken partiet syftade, på grund av maktforhållandena maste stållas på framtiden, och att andra mera nårliggende mål blevo aktuella och provisoriskt dominerande. Framfor allt maste demokratien som en utgångspunkt for den framtida verksamheten. och andra frågor trångde sig i forgrunden svensk inrikespolitik Men mojligen bidrog också det marxistiska perspektiv, som fortfarande pråglade partiets till att skapa ett slags fatalism infor utvecklingen i stort och dårmed till att minska intresset for frågan om det socialistiska samhållets uppbyggande Det bor också beaktas, de problem, som voro forknippade med socialiseringen, erbjodo ojåmforligt storre svårigheter an t. ex. forfattnings- och forsvarsfrågorna. Ingen kvalificerad ekonom, som kunnat leda eller stimulera en debatt kring dessa problem, anslot sig partiet«. 199 f.).

I Tiden efter Aar 1900 blev det svenske Socialdemokrati udpræget »En av orsakerna ... var säkerligen, att 1901 års härordning, som beslutats mot partiets energiska opposition, medförde personliga börder av et helt annat slag än tidigare försvarsorganisationer och därför var ägnad att bilda utgångspunkten för en folklig agitation mot försvaret. Den stundom användningen av militär för upprätthål-

lande av ordningen vid arbetskonflikter kom försvarsmakten att för stora delar av arbetarklassen framstå som ett de härskandes i klasskampen. Det ända tillfälle, då fara för en krigisk konflikt förelåg, var vid unionsbrottet 1905; arbetarnas starka reaktion mot det svenska krigshotet medförde säkerligen en kritisk inställning mot militärväsendet överhuvud. Ehuru den internationella socialdemokratien hade blicken öppen för den stegrade krigsfaran, räknade den på dess avvärjande, icke minst genom arbetarklassens sammanhållning. För Sveriges del syntes en omedelbar krigsrisk osannolik särskilt under åren närmast efter 1905, då unionen avvecklats och Ryssland efter kriget med Japan och de inre oroligheterne ansågs oförmöget att föra krig. Alle dessa synpunkter äro emellertid av underordnad vikt. Det väsentliga är att betona, att den svenska socialdemokratien genomgick ett utvecklingsskede, har sin motsvarighet inom andra länders partier; innan socialdemokratien sådan styrka, att den känt sig mera reellt medansvarig för landets styrelse, den överallt visat starka försvarsfientliga (11,175).

Angaaende Aarsagerne til den ideologiske Udvikling, det
svenske Socialdemokrati i det hele taget har gennemløbet, siger
Tingsten: »Det svenska partiets ideologiska foråndringar kunna
ses som ett led i en internationell process. Socialdemokratien
i alla stater, dår den vunnit en mera betydande
undergått i huvudsak
samma utveckling som i Sverige I fråga om
en rad lander vore det, av en summarisk undersokning
doma, mojligt att gora tåmligen fullståndiga
till foreliggande arbete.
Det år alltså felaktigt att, såsom icke sållan sker, se den moderna
svenska socialdemokratien såsom resultatet endast av for Sverige
forhållanden«. (11, 422 f.). »Vår avsikt har
varit att i forstå rummet uppvisa den socialdemokratiska utvecklingens
av en från de givna utgångspunkterna ofrånkomlig
upplosningsprocess. Denna synpunkt, som
galler socialdemokratien åven i andra lander
.. .., har tett sig som den centrala, åven om den i skiida avseenden
och bor kompletteras med andra synpunkter«.
(11, 425).

Man vil bemærke, at Tingsten selv antyder en Distinktion mellem Arter af Kausalteorier. Han siger om de Aarsager, for hvis Vedkommende han har skitseret en Verifikation, at de er mere væsentlige eller centrale end de andre. Alligevel synes han ikke at mene, at Mangelen paa Verifikation forringer Sandhedsværdien af de Kausalteorier, hvor der kun er Tale om uvæsentlige eller periferiske

Det maa indrømmes, at alt, hvad Tingsten siger angaaende de uvæsentlige eller periferiske Aarsager, meget vel kan være fuldkommen Der kunde ikke indvendes noget mod i alt dette at se Hypoteser, som det vilde være interessant at prøve paa at verificere. Men den før nævnte Analogi fra Naturvidenskaberne er et vægtigt Argument imod at acceptere saadanne Hypoteser som videnskabelige Resultater, uden at de først er verificeret. Og hertil føjes, at det uden Forsøg paa Verifikation overhovedet ikke er muligt at gendrive en Hypotese (medmindre den indeholder Selvmodsigelse). Konsekvensen af at acceptere uverificere Kausalhypoteser bliver da, at man, naar Talen er om Aarsagsforhold, paastaa hvad som helst man finder for godt og uden videre kræve sine Paastande anerkendt som Videnskab. En falsk modsigelsesfri Kausalhypotese bliver en Umulighed. Men al Videnskab at der er Forskel paa sandt og falsk. Hvis en falsk Kausalteori er en Umulighed, er dermed ogsaa al Videnskab Aarsagsforhold udelukket.

Tingsten gør enkelte Forsøg paa at afkræfte Kausalhypoteser, der er opstillet af andre. Det, han her bestrider, er imidlertid i to Tilfælde selve Existensen af de Kendsgerninger, der søges forklaret 419 f. og 429 f), og i et tredje Tilfælde forudsætter det Argument, han bruger, at en Verifikation har været forsøgt (11, 424f.). En virkelig Gendrivelse af en uverificeret Hypotese foreligger ikke.

Konklusionen af alt dette er, at Tingstens uvæsentlige eller periferiskeAarsager ignoreres af Videnskaben, indtil de gennem en Verifikationsproces har opnaaet samme videnskabelige Status som de Aarsager, han kalder væsentlige eller centrale. Det kan synes overmaade plausibelt at antage, at et socialdemokratisk Partis mere eller mindre udprægede Forsvarsnihilisme beror paa, hvorvidt Militæret anvendes i Strejker, og hvorvidt den internationaleSituation truende ud eller ikke. Men man bør ikke tro derpaa, før man har undersøgt, om Socialdemokratiets Holdning faktisk altid og i alle Lande har varieret i Overensstemmelse med

de nævnte Omstændigheder. Det kan ganske vist tænkes at have en vis Betydning, at man supplerer en Kausalhypotese, som man prøver paa at verificere, med Formodninger om, hvilke andre Aarsagerder den paagældende Sammenhæng ogsaa kan tænkes at gøre sig gældende. Man kunde maaske derved tilskynde andre til for disse formodede Aarsagers Vedkommende at foretage Verifikationsforsøg,som ikke selv har kunnet overkomme. Koncentrationom af en enkelt Aarsag maa desuden bevirke, at de Resultater, man kommer til, i første Omgang bliver ensidige og ufuldstændige. Men det vil ikke forhindre, at de udgør et solidtog Grundlag for fremtidig Forskning. Og da de fleste socialvidenskabelige Værker for Øjeblikket er fulde af uverificeredeHypoteser, alvorlige Forsøg paa at verificere saadanneHypoteser overmaade sjældne, vilde det sikkert i hvert Fald foreløbig være gavnligt, om Forskerne paalagde sig selv den Disciplin aldrig at formulere en ny Kausalhypotese paa Tryk, uden at de samtidig yder et anstændigt Bidrag til dens Verifikation.

Paa mange socialvidenskabelige Omraader er en Verifikation imidlertid af praktiske Grunde en meget vanskelig Sag. I TingstensTilfælde en virkelig gennemført Verifikation forudsætte,at i en Række andre Lande blev gjort til Genstand for en Undersøgelse, der for hvert enkelt Lands Vedkommendevar saa grundig og omfattende som den, Tingsten har foretaget i Sverige. Man kan ikke begrunde Resultater, der med nogen Ret skal kunne kaldes definitive, ved blot at henvise til en summarisk Undersøgelse af Forholdene i andre Lande. Man kan ikke ved Benyttelsen af udenlandsk Materiale stille ringere Krav til Dokumentationens Præcision og Materialets Repræsentativitet end dem, Tingsten saa mønsterværdigt har opfyldt for det svenske MaterialesVedkommende. den socialvidenskabelige Forskning er ikke saaledes organiseret, at en Forsker har Mulighed for at foretageUndersøgelser det paakrævede Omfang i noget andet Land end hans eget, og det er nok endda sjældent, at dette sidste har været muligt. Det vilde maaske under disse Omstændigheder være bedst, om Socialvidenskaberne paa Omraader, hvor saadanne Vanskelighedergør gældende, foreløbig helt afholdt sig fra at forske efter Aarsager og blot bestræbte sig for at konstatere Kendsgerninger,der indenfor hver enkelt Forskers Rækkevidde. Dette behøver ikke at hindre, at man dog fortrinsvis interesserer sig for at indsamle Materiale, der kan ventes at faa Betydning for en eventuel fremtidig Kausalforskning. Efter at Tingstens Bog nu

foreligger, vilde man i Danmark næppe kunne yde noget mere værdifuldt Bidrag til Videnskabens Fremme paa disse Omraader end ved at skrive en tilsvarende Bog om det danske Socialdemokrati.Sandsynligheden for, at et saadant Foretagende i det store og hele vilde virke som en Gentagelse af Tingstens Bog, men dette bør paa ingen Maade virke afskrækkende. En Række af saadanneGentagelser netop det uundværlige Grundlag for en solid induktiv Forskning. Man vil indlægge sig langt større Fortjeneste af Videnskaben ved en saadan Gentagelse end ved at udspekulere et hvilket som helst Antal originale Kausalhypoteser, som man er ude af Stand til at verificere.

De Resultater, Tingsten kommer til i sit Arbejde, kan sammenfattes at marxistisk Tankegang i Aarenes Løb har spillet en stedse ringere Rolle i det svenske Socialdemokrati, indtil de sidste Spor af Marxismen nu praktisk talt kan siges at være forsvundet. paavises ved en Skildring af Partiets successive Standpunkter overfor de vigtigste af de Spørgsmaal, det har haft at tage Stilling til, nemlig Socialiseringsproblemet, Spørgsmaalet om Demokrati som Middel eller som Maal, Forsvarsspørgsmaalet, Standpunktet overfor Kirke og Religion, Afholdsspørgsmaalet og Bedømmelsen af den kooperative Bevægelse. En uomtvistelig og dybtgaaende Ændring i Partiets Holdning er paa alle disse Omraader af Tingsten. Men man har fra socialdemokratisk Side ofte været uvillig til at indrømme, at der har fundet nogen Forandring Sted. Man har gerne villet hævde, at de Standpunkter, Socialdemokratiet paa et givet Tidspunkt indtog, i alt væsentligt var det samme, som det bestandig havde indtaget lige siden Bevægelsens Begyndelse i 1880'erne. Dette kan for en Del bero paa, at Partiets ledende Mænd selv har været hildet i Illusioner paa dette Punkt. »Flertalet av de nuvarande ledarna ha i sin ungdom utpräglade marxister; sannolikt ha de icke gjort klart för sig, att de upphört att vara det; den traditionella marxistiska fraseologien har framstått som ett naturligt uttrycksmedel vid tillfällen, framtidslinjer tecknas och stora perspektiv upprullas« (I, 387).

Til Opretholdelse af Illusionen baade hos Partiets Ordførere og hos deres Publikum har bidraget, at man ofte vedblev at bruge Partiets gamle Slagord, idet man blot i Stilhed gav dem en ny Betydning,som til Partiets ændrede Standpunkt. Saaledes

vedblev man længe at tale om Revolution og erklærede herved at forstaa ikke en voldelig Omvæltning, men den successive Omdannelseaf ved demokratiske Midler, som Socialdemokratietfaktisk paa (11, 63). Ordet Socialisering betød oprindeligSamfundets af Produktionsmidlerne og Ordet Socialisme den Tilstand, som derefter vilde opstaa, men efterhaandenkom ind paa at betegne det socialpolitiske Reformarbejde indenfor det kapitalistiske Samfunds Rammer som Socialisering og de deraf resulterende Forbedringer som Socialisme (I, 354 og 381). En lignende Betydningsforskydning har fundet Sted m. H. t. Ordet »folkhem«, der først blev taget i Brug som Betegnelse for Partiets Fremtidsmaal og derefter er blevet anvendt som Betegnelsefor Tilstande, der allerede ved Socialdemokratiets Arbejde er indført i Sverige (I, 325 og 386). Saadanne Betydningsforskydningerforegaar paa den Maade, at et Ords ny Betydning med ét Slag fortrænger det gamle. Forholdet er snarere det, at Ordene gennem en længere Periode er beheftet med en vag Tvetydighed, saaledes at baade den, der bruger dem, og den, der hører dem, efter Behag kan forstaa det ene eller det andet ved dem. Ikke alle Partimedlemmer har været lige hurtige til at opgive Partiets oprindeligemarxistiske og den Fare for Splittelse, som derved maatte opstaa, har øjensynlig i betydelig Grad kunnet modvirkesved af tvetydige Slagord, som tillod begge Fløje indenforPartiet tro, at det var deres Mening, der blev udtrykt. En lignende Betydning har det haft, at man i mange Tilfælde ved Partiets Kongresser vægrede sig ved at ændre Partiprogrammet saaledes, at det blev bragt i Overensstemmelse med Partiets aktuellePolitik 372 ff., 11, 322 ff., 364, 367).

Det er under disse Omstændigheder overraskende, at Udarbejdelsenog af Tingstens Bog har kunnet finansieres af selve det svenske Socialdemokrati. Bogens to Bind er Led af et til ti Bind planlagt Værk Arbetarklassens historia, hvor forskelligeSider dette Emne skal behandles af forskellige Videnskabsmænd.Det udtrykkelig, at hver Forfatter indenforsit af Værket har haft Frihed til at behandle sit Emne, som han finder rigtigt. Men naar man ved, hvor uvilligt Socialdemokratiethar til at indrømme aabent Brud med sine Traditioner,maa dog formode, at Tingstens klare Belysning af dette Brud ikke kan have undgaaet at vække Mishag indenfor Partiet.Det da et Tegn paa det svenske Demokratis Sundhed, at et Værk af denne Art alligevel har kunnet blive til paa den angivne

Maade. Korrekt Oplysning om faktiske politiske Forhold er uden Tvivl i det lange Løb en Forudsætning for Demokratiets Existens. Man har i Amerika ment at maatte se en Fare for Demokratiets Fremtid i den Omstændighed, at selve den demokratiske offentlige Mening ofte netop paa disse Omraader viser Tendens til at sætte Universiteter og Skoler under Censur. (Lynd, Middletown in Transition, New York 1937, S. 238, Note 47).

Det kunde naturligvis være nyttigt ogsaa at gøre andre Partier end Socialdemokratiet og andre Fænomener i det politiske Liv end de specielle Partidannelser til Genstand for objektiv videnskabelig Undersøgelse. Men det maa fremhæves, at selv om det kun er et enkelte Parti, der studeres, er det Samfundet som Helhed, der profiterer en saadan Undersøgelse — forudsat, at den virkelig er præget af videnskabelig Objektivitet, saaledes som Tingstens Bog er det. Mon det skulde være for optimistisk at haabe, at »Institutet for Historie og Samfundsøkonomi« kunde paatage sig at udarbej de en tilsvarende Bog om det danske Socialdemokrati?