OPSPARING OG INVESTERING I ET LUKKET SAMFUND 1)

I. EX POST-RELATIONERNE MELLEM OPSPARING OG INVESTERING

VI opdeler det lukkede Samfund i Driftsherrehusholdninger og
Ikke-Driftsherrehusholdninger. Statshusholdningen ses der
foreløbig bort fra. Driftsherrehusholdninger er Husholdninger,
som erhverver deres Indkomst ved at drive et Foretagende, det
være sig et Produktions- eller et Finansforetagende. Ikke-Driftsherrehusholdninger
Husholdninger, som ikke erhverver deres
Indkomst ved at drive et Foretagende.

Efter den Maade, hvorpaa en Ikke-Driftsherrehusholdning erhverver Indkomst, kan sondres imellem: Arbejderhusholdninger, v. s. Husholdninger, som erhverver deres Indkomst ved at arbejde i private Foretagender, Husassistenthusholdninger, d. v. s. Husholdninger, som erhverver deres Indkomst ved at arbejde andre Husholdninger, og Rentierhusholdninger, d. v. s. Husholdninger, som erhverver deres Indkomst i Form af Kapitalrente, Forpagtningsafgift o. s. v.

Den karakteristiske Forskel mellem Driftsherre- og Ikke-Driftsherrehusholdningen deri, at en Ikke-Driftsherrehusholdnings er kontraktbestemt, en Driftsherrehusholdnings Indkomst derimod er residualbestemt.

1. Driftsherreindkomsten.

En Driftsherrehusholdnings Indkomst eller kort Driftsherreindkomsten
defineret paa følgende Maade:

1) Jeg skylder Prof. Jørgen Pedersen, Dr. Kjeld Philip og cand. polit. Jørgen Gelting Tak for en kritisk Gennemlæsning af Manuskriptet og Forslag til Forbedringer.

Side 424

(1)

Antager vi — og denne Antagelse skal gøres i det følgende — at Begyndelses- og Slutbeholdningerne af indkøbte Tjenesteydelser lig Nul, d. v. s. at Periodens Indkøb er lig Periodens Forbrug, træder i (1) i Stedet for (b) Differensen:

ønsker man explicite at fremvise Afskrivningerne paa Anlæg,
maa man huske, at der gælder følgende Relation:

I (1) faar da Differenserne (a) og (b) følgende Form:

1) Disse to Poster skal i det følgende kort betegnes som »Finansindtægter« »Finansudgifter«.

Side 425

De øvrige Differenser (c) og (d) bliver uforandrede.

Betegnes Summen af Posterne (b), (c) og (d) i (1), d. v. s.
Værdien af Beholdningsvariationerne, som »en Periodes Nettorealinvestering«,
kan (1) skrives paa følgende Maade1):

(2)

Den gennem (2) definerede individuelle Driftsherreindkomst kan bestemmes saavel ex ante som ex post. I første Tilfælde er samtlige Størrelser, der indgaar i Indkomstberegningen, Planstørrelser, det andet Tilfælde er nogle Størrelser, f. Eks. Indkøb og Salg, eentydigt bestemte, medens andre, f. Eks. Værdien af Forandringer Beholdningerne af Goder, afhænger af en subjektiv Vurdering. Da enhver Vurdering hviler paa en Bedømmelse af Fremtiden, — man behøver blot at tænke paa den Maade, hvorpaa paa Anlæg bestemmes — indgaar derfor i Periodegevinstbestemmelsen baade ex ante- og ex post-bestemte Størrelser.²) Ex post faar vi Driftsherreindkomsten ved at afslutte Forretningsbogholderiet. Anvendelsen af Definitionen (1) henh. (2) fører da simpelthen til den paa Vindings- og Tabskontoen fremviste

Et Taleksempel for ex post-Bestemmelsen af Driftsherreindkomsten
anføres til Illustration:

1) Erik Lindahl (Studies in the theory of money and capital, London S. 80—85) betegner Udtrykket: (Salg ~- Indkøb) + Nettorealinvestering som »income from real capital« og Udtrykket: (*) Finansindtægter -4- Finansudgifter som »income from financial capital«. Definitionen for den Del af Indkomsten, hidrører fra Finanstransaktioner, gives af Lindahl i en anden Form, men er dog identisk med (*). Der maa lægges Mærke til, at denne Todeling af Driftsherreindkomsten ikke er identisk med den fra Regnskabsvæsenet kendte Opdeling af en Periodes Resultat i et Driftsresultat og et driftsfremmed Resultat. Saavel »income from real capital« som »income from financial capital« indeholder der hidrører baade fra Driftstransaktioner og fra driftsfremmede

2) »Bokslutet utgör en Kombination af ex ante och ex post« (Bertil Ohlin, Penningpolitik, offentliga arbeten, subventioner och tullar som medel mot arbetslöshet, Stockholm 1934, S. 6).

Side 426

En Virksomheds Begyndelse sbe holdning er1) er:

Under Perioden har der fundet følgende Transaktioner Sted:

Ved Periodens Slutning findes følgende Beholdninger:

De for Beregningen af Driftsherreindkomsten relevante Størrelser
da:

Beholdningsvariationer:

1) Alle Værdibeløb i Kroner.

Side 427

Periodens Driftsherreindkomst E(1E(1 udgør altsaa

Den Del af Indkomsten, der hidrører fra Godetransaktioner, er
50, den, der hidrører fra Finanstransaktioner, er 2.

Definitionen af Driftsherreindkomster gælder, som man umiddelbart for enhver Virksomhed, ligegyldigt om det drejer sig om en Produktions- eller en Finansvirksomhed. Forskellen ligger alene deri, at for en Produktionsvirksomheds Vedkommende hidrører Hovedbestanddel fra Godetransaktioner, medens en Finansvirksomheds Vedkommende Indkomstens Hovedbestanddel fra Finanstransaktioner.¹)

For de videre Betragtninger er det af Vigtighed at gøre sig klart, at en Virksomheds Salgsakter kan bestaa af a) Salg til andre Virksomheder v. s. til Driftsherrer i deres Egenskab af Producenter, som Forbrugere) og b) Salg til Husholdninger (d. v. s. til Konsumformaal), nemlig 1) til Driftsherrehusholdninger og 2) til Ikke-Driftsherrehusholdninger.

Tilsvarende viser Indkøbene af Goder og Tjenesteydelser følgende
a) Indkøb fra andre Virksomheder og b) Indkøb
Husholdninger.

Endelig kan de til Perioden hørende Finansindtægter og Finansudgifter i: Finansindtægter fra a) Virksomheder og b) Husholdninger (Driftsherrer og Ikke-Driftsherrer) samt Finansudgifter c) Virksomheder og d) Husholdninger (Driftsherrer og Ikke-Driftsherrer).

2. Driftsherrernes Totalindkomst ex post.

Vi tænker os nu ved en Periodes Slutning for hver Driftsherre Indkomsten bestemt efter (1) henh. (2). Summen af de saaledes beregnede Driftsherreindtægter er da Totalindkomsten ex post for alle Driftsherrer. Ved denne Addition bortfalder aabenbart følgendeStørrelser: Summen af alle Salg til Virksomheder mod

1) For en Bank f. Eks. er Beholdningsvariationerne for Halv- og Færdigfabrikata (1) lig Nul, ligeledes er ogsaa Salget i Almindelighed lig Nul.

Side 428

Summen af alle Indkøb fra Virksomheder; b) Summen af alle Finansindtægterfra
mod Summen af alle Finansudgiftertil

Som Driftsherrernes Totalindkomst ex post faar vi saaledes:

3. Ikke-Driftsherrernes individuelle og totale Indkomst.

En Ikke-Driftsherres Indkomst i en Periode er:

(4)

Adderes ex post samtlige Ikke-Driftsherrers Indkomst, faar vi:

\D)

4. Det lukkede Samfunds Totalindkomst ex post.

Ved Additionen af Driftsherrernes og Ikke-Driftsherrernes Totalindkomst følgende Størrelser bort: a) Indkøb fra Ikke- Driftsherrer (i Driftsherreindkomsten) mod Salg til Virksomheder (i Ikke-Driftsherreindkomsten); b) Finansindtægter fra (Finansudgifter Husholdninger (i Driftsherreindkomsten) mod Finansudgifter (Finansindtægter fra) Virksomheder (i Ikke- Driftsherreindkomsten) .

Samfundets Totalindkomst ex post bliver altsaa:

Side 429

(6)

Betegner vi kort Virksomhedernes og Husholdningernes Salg til
Husholdninger som Periodens Konsum (C), bliver Totalindkomsten
ex post:

(7)

Defineres endvidere en Periodes Nettototalopsparing S som Differens
Totalindkomst og Totalkonsum, altsaa:

(8)

følger af (7) umiddelbart1):

(9)

Dermed har vi med Udgangspunkt i Indkomstdefinitionen for den enkelte Driftsherre og Ikke-Driftsherre — Definitioner, som er identiske med dem, der kommer til Anvendelse i Regnskabsvæsenet gennem simpel Addition afledet den for den moderne Kredsløbsteori fundamentale Relation, at ex post for en hvilken som helst Periode Nettorealinvesteringens Værdi altid er lig med Driftsherrernes og Ikke-Driftsherrernes Nettoopsparing.

Ofte er det hensigtsmæssigt at skrive Fundamentalrelationen
(9) paa en lidt anden Maade. Betegner vi Indkomst, Nettoopsparing
Konsum for Driftsherrer og Ikke-Driftsherrer med henh.
Indices »d« og »id«, saa gælder:

Under Hensyntagen til disse selvfølgelige Relationer kan (9) omformes

(10)

eller

(11)

Relationen (10) siger, at ex post Differensen mellem NettorealinvesteringensVærdi
Ikke-Driftsherrernes Nettoopsparing er
lig med Driftsherrernes Nettoopsparing. Relationen (11) siger, at

1) Relationerne (7), (8), (9) findes hos J. M. Key nes: The general theory of employment, interest and money, London 1936, S. 63.

Side 430

Driftsherrernes Totalindkomst ex post er lig med den med DriftsherrernesKonsum
Differens mellem Nettorealinuesteringenog
Nettoopsparing.

Relationerne (10) og (11) er imidlertid kun Omformninger af
Relationen (9). Denne fundamentale Ligning, som først blev afledetafJ.
Key nes og senere C. Föhl1), har ofte været GenstandforKriti

1) J. M. Keynes,A treatise on money, London 1930, Bd. I, S. 138; C. Föhl, Geldschöpfung und Wirtschaftskreislauf, München 1937, S. 32_—72. Föhl har desværre ikke baseret sin Analyse paa den klare Sondring mellem Driftsherrer og Ikke-Driftsherrer, men taler om Driftsherrer og Produktionsfaktorer, hvor Driftsherrelønnen — og ligeledes Egenrente henregnes til Produktionsfaktorernes Indkomst. Driftsherrernes er derfor hos Föhl ligesom hos Keynes i »Treatise« ikke identisk med vor Størrelse E^, men mindre end denne. Formelt kan naturligvis ogsaa nu afledes Relationerne (9), (10), (11). Kun mister man derved Tilslutningen til Forretningsbogholderiet, som jo kun registrerer en Virksomheds faktiske Transaktioner med Omverdenen og derfor ikke registrerer Egenløn og Egenrente. Disse to Størrelser indgaar derfor ikke i den externe Resultatberetning. Relationerne (9), (10), (11) bliver saaledes mindre virkelighedsnære. Naturligvis sammenligner Driftsherren en Periodes Slutning den efter vor Definition beregnede Indkomst den gennem Egenlønnen henh. Egenrenten eller Summen af Egenløn og Egenrente udtrykte Soli-Værdi for Indkomsten; Differensen mellem Indkomstens Ist-Værdi og dens Soli-Værdi er jo en for Dispositionerne vigtig Størrelse. Alligevel kan det kun føre til Forvirring, naar man vil stille Indkomstens Soli-Værdi i Form af Egenløn- og Egenrente paa samme Trin med Indkøbene. Flere Gange er der ogsaa henvist til den Uhensigtsmæssighed, der ligger i at benytte Driftsherrer — Produktionsfaktorer i Stedet for Inddelingen: Driftsherrer — Ikke-Driftsherrer, og til den Uklarhed, der følger af Anvendelsen af den førstnævnte Inddeling (se f. Eks. D. H. Robertson, Keynes' theory of money, Econ. Journal Bd. 41, 1931, S. 400 ff., og W. Lautenbach, Geldschöpfung und Wirtschaftskreislauf, Weltwirtschaftl. Archiv Bd. 49, 1939, S. 119—120*). At Föhl alligevel stadig foretrækker Inddelingen: Driftsherrer — Produktionsfaktorer (se C. Föhl, Kinematik und Dynamik des Wirtschaftskreislaufs, Nordisk Tidsskrift for Teknisk Økonomi 1941, S. 123, Note 2) er desto vanskeligere at forstaa, da han selv allerede i sin Bog maatte fastslaa CS. 69): »Die Unterscheidung in ein »Sparen der Produktionsfaktoren« und ein »Sparen des Unternehmungen« keineswegs naheliegend. Sie entspricht durchaus nicht einem offensichtlichen Unterscheidungsmerkmal der wirklichen Wirtschaft. Für den selbständigen Unternehmer ist es durchweg unmöglich zu sagen, welcher seines Überschusses seinen Unternehmerlohn und welcher Teil seinen Gewinn darstellt. Das ist eine Frage theoretischer Natur, über die er sich kaum den Kopf zerbrechen wird. Infolgedessen weiss er auch, wenn er spart, nicht anzugeben, ob er nun von seinem Einkommen als Produktionsfaktor oder vom Gewinn spart.« (Se dertil ogsaa Note 14 paa S. 35_—36 af Föhls Bog). Egenlønnens og Egenrentens sande Karakter lig- ger, som ogsaa anerkendt af Fohl (S. 219 i Bogen), i, at de er Soli-Størrelser Driftsherreindkomsten. At de indgaar i det interne Omkostningsregnskab, et helt andet Spørgsmaal. Indenfor den af os behandlede Sammenhæng det sig om Indkomstbestemmelsen i Forretningsbogholderiet, om Spørgsmaal vedrørende Omkostningsregnskab og den dermed forbundne interne Resultatberegning. At ville tale om en Driftsherres Gevinst naar Differensen mellem den efter (1) beregnede Ist-Indkomst er større (mindre) end Soli-Værdien, er i denne Sammenhæng i det mindste Det svarer langt bedre til de virkelige Forhold altid at tale om en Gevinst, naar den efter (1) beregnede Indkomst er positiv. Soll-Ist-Sammenligningens Resultat angives særskilt, idet der siges, hvor meget Indkomstens Ist-Værdi afviger fra Soli-Værdien.

Side 431

standforKritik¹). Alle Indvendinger bliver imidlertid genstandsløse,naarman sig klart, at Relationen (9) kun er en ex post Relation, som beskriver Relationen mellem Investering, DriftsherrernesogIkke-Driftshcrrernes for en forløben Periode. Hvor lille denne Periode end er, gælder ex post altid mellem disse Størrelser Relationen (9). Naar f. Eks. v. Zwiedineck-Südenhorstmene ²): »Wenn man I als Preis der Investitionen fasst, dann kann es wohl nur einer anderen Periode angehören wie S — vor S_id — und Q — vor S_d — aber auch diese fallen m. E. nicht gleichzeitig an, haben ihren Ursprung nicht in derselben Periode«, saa strider denne Remærkning ikke imod Relationen (9), fordi denne overhovedet ikke siger noget om den tidsmæssige Rækkefølge af økonomiske Processer, men kun noget om den simultane Relation mellem ex post Størrelser. Retragtningsmaader som den v. Zwiedineck-Siidenhorstanlæggeri vigtige Arbejde: »Das Gesetz der zeitlichen Einkommensfolge«⁸), ligger iet helt andet Plan. Optegner man i et Koordinatsystem det faktiske Forløb af DriftsherrensIndkomstog af Investeringen og Ikke-DriftsherrernesNettoopsparingsom af Tiden, saa viser Relationen (11) paa anskuelig Maade for en Periode af en hvilken som helst Længde, teoretisk for hvert Øjeblik, hvordan Variationer af C_d, I og S_id har paavirket Driftsherreindkomsten E_d. Har f. Eks. I og S_id i en Periode været konstante, medens C_d er blevet større, saa er ogsaa E_d blevet større med samme Beløb. DriftsherreindkomstensForøgelseer i dette Tilfælde alene en Følge af DriftsherrernesKonsumforøgelse.Er

1) Her skal frem for alt henvises til R. Reisch, Glossen zu Carl Föhls Buch »Geldschöpfung und Wirtschaftskreislauf«, Finanzarchiv Bd. 6, 1938, S. 137 ff., og til v. Zwiedineck--Südenhorsts Anmeldelse af Föhls Bog i Jahrbücher für Nationalökonomie und Statistik, 1938, Bd. 148, S. 615—616.

2) I.e. S. 615.

3) Weltwirtschaftliches Archiv, Bd. 34, 1931.

Side 432

herrernesKonsumforøgelse.Erderimod — for at tage et andet Eksempel — S_id ved konstant C_d og I blevet større, saa ved man, at Driftsherreindkomstens Formindskelse alene maa søges i en ForøgelseafIkke-Driftsherrernes Det er derfor forkert, naar R. Reisch mener:¹) »Keinesfalls darf aus der Formel S_d =I -r- S_id irgendein quantitativer Schluss gezogen oder behauptet werden, dass der Gewinn S_d von der Grosse S_id unabhängig, dass er mit kleinem S_id grösser als mit grossem S_id sei und dass die Unternehmersichdaher einem kleineren S_id nur freuen könnten; denn es ist ja nicht erwiesen, dass sich I und I_d nicht gleichzeitig mit S ändern.«

Formelen viser netop, at den opsparede Driftsherreindkomst S_d — ex post! — nødvendigvis afhænger af den faktiske Størrelse af Nettorealinvesteringen af Ikke-Driftsherrernes Nettoopsparing. Til en større (mindre) Nettoopsparing af Ikke-Driftsherrerne svarer ceteris paribus, d. v. s. ved konstant I, virkelig en mindre (større) Nettoopsparing Driftsherrerne. Om der eksisterer Relationer mellem S_id og I, om altsaa f. Eks. I ændrer sig med S_ld, derom siger Relationen intet.

Yderligere Misforstaaelser hidrører fra, at man overser det virkeligeIndhold Begreberne »Opsparing« og »Indkomst« o. s. v. Driftsherreindkomst ex post er, som det blev vist, identisk med Virksomhedens Resultat ifl. Forretningsbogholderiet; Ikke-Driftsherreindkomstener naar vi ser bort fra Finanstransaktioner — lig Værdien af Salget til Virksomheder og Husholdninger. Og en Periodes Opsparing er lig Differensen mellem Indkomsten og Forbrugets(Indkøbenes) i en Periode. Indkomst, Konsum o. s. v. har altsaa intet at gøre med Betalinger (Kasseindgang og Kasseudgang).En dannes ikke først, naar dens — i Almindeligheddiskontinuert — Udbetaling sker. En Indkomst dannes snarere som en kontinuert flydende Strøm i hvert Øjebli ²). Tilsvarende gælder om Forbrugets Værdi. Hvornaar Indkøbenebetales,

1) 1. c. S. 150, Vi har erstattet Reisch's Betegnelser med vore egne.

2) Betegner vi den kontinuert flydende Indkomststrøm med E(t), saa er den i Perioden dt dannede Indkomst E(t)dt og den i Perioden tt₀ ^—tj ialt dannede Indkomst (den kumulative Indkomst) t, \ E(t)dt. Betales Indkomsten for Perioden tt₀ ^—tj i Tidspunktet t_lf saa maa to '. der udbetales Beløbet \ E(t)dt. Dette betyder imidlertid ikke, at Indkomsten to i de mellem to og tj liggende Tidspunkter er lig Nul.

Side 433

købenebetales,er for vor Betragtning aldeles ligegyldigt. Her interessereros den kontinuert flydende Strøm af Indkøbenes Værdi. Det er Selvfølgeligheder. Alligevel er hele Diskussionen om Opsparing og Investering m. H. t. dette Punkt fuld af Misforstaaelse ¹).

5. Statshusholdningen i Kredsløbet.

Skal der ogsaa tages Hensyn til Statshusholdningen, saa maa den Opdeling af Samfundet, som vi hidtil har arbejdet med, foretages følgende Maade: 1) Statshusholdningen, 2) Driftsherrehusholdninger 3) Ikke-Driftsherrehusholdninger.

Til de i Indledningen nævnte tre Grupper af Ikke-Driftsherrehusholdninger yderligere føjes følgende to Grupper: Enibedsmandshusholdninger, v. s. Husholdninger, der erhverver deres Indkomst ved at arbejde i Statens Tjeneste, og Understøttelseshusholdninger, v. s. Husholdninger, der erhverver deres Indkomst i Form af statslige Understøttelser (Arbejdsløshedsunderstøttelse, Invaliderente o. s. v.).

1) Saaledes taler f. Eks. A. P. Lerner i sin iøvrigt værdifulde Artikel »Savings equal investment« (Quarterly Journal of Economics, Bd. 52, 1938, S. 297 ff.) altid om, at »The sum of the incomes of all the individuals in the economy, Y, is equal to the sum of the expenditures of all kinds by the individuals of the economy, since these expenditures are nothing but the payments, the receipt of which constitutes all the incomes.« (Fremhævelse mig; se om hele Spørgsmaalet ogsaa G. Haberler, Prosperity and Depression, Genf 1939, New revised and enlarged edition, S. 178_—179). Den eneste Autor, der saa vidt mig bekendt udtrykkeligt gør opmærksom paa, at den Indkomst, der er Tale om i Fundamentalrelationerne, intet har at gøre med Kasseindgang, erßertilOhlini »Some notes on the Stockholm of savings and investment I (Econ. Journal, Bd. 47, 1937, S. 65): »I wish to stress the faet that income has nothing to do with the actual receipt of cash. The term is used very much in the sense of the ordinary business account.« Hele Diskussionen, som er ført i Forbindelse med den her behandlede Problemkreds, er et lærerigt Eksempel paa, hvor nødvendigt og nyttigt et sikkert driftsøkonomisk Grundlag og fremfor alt Kendskabet til Regnskabsvæsenet for den nationaløkonomiske Analyse. Uden dette Grundlag er Opbygningen af en virkelighedsnær Teori, der ikke staar i Modsætning til Kendsgerningerne, umulig. I. B. Canning har Ret, naar han siger: »The student of business cycles must miss his mark by a wide margin unless he not only knows accounting practice but also correctly values its influence affairs« (»A certain erratic tendency in accountants' income procedure«; Vol. I, 1933, S. 61).

Side 434

Som man let ser, faar vi nu for Driftsherrernes og Ikke-Driftsherrernes
(incl. Embedsmands- og Understøttelseshusholdninger)
før Fradrag af Afgifterne til Staten:

(12)

hvor V betegner Værdien af Driftsherrernes og Ikke-Driftsherrernes
til Husholdninger og EBEB +L. Indkomsten af Embedsmandsog

Denne Indkomst bliver dels anvendt til Køb af Konsumgoder,
dels opsparet, dels i Form af Afgifter overført til Staten. Betegner
vi den til Staten overførte Indkomstdel med T1),T1), saa er altsaa:

(13)

Da ex post V = C, følger af (12) og (13) ex post Relationen:

eller

(14)

Det er denne Relation, der nu træder i Stedet for Relationen (9). Differensen E_ß +U -^ T repræsenterer Forøgelsen af Statsgælden i Perioden, saaledes at Driftsherrernes og lkke-Driftsherrernes Nettoopsparing bliver lig med Summen af Driftsherrernes Investering Forøgelsen af Statsgælden²).

Relationen (14) gaar kun over i (9), naar EBEB +U = T., d. v. s.
naar Embedsmands- og Understøttelseshusholdningernes Indkomst
netop er lig Afgifterne til Staten.

Ligning (14) faar vi naturligvis ogsaa, naar vi definerer Husholdningernes som den til Forbrug disponible, altsaa efter Fradrag af Afgifterne til Staten til Disposition staaende Indkomst.

1) Driver Staten egne Foretagender, saa maa til T føjes den i Statsvirk somhederne opnaaede Indkomst.

2) Jørgen Gelting, Nogle Bemærkninger om Finansiering af offentlig Nationaløkonomisk Tidsskrift Bd. 79, 1941, S. 298, gør opmærksom at det ofte vilde være hensigtsmæssigt at betragte samtlige offentlige Udgifter som en Del af den totale Investering, som da financieres ved privat Opsparing og Afgifter til det offentlige. Slutter man sig til dette Forslag, saa kan Relation (14) formuleres paa følgende Maade: Ex post er den totale Investering (I + EBE_B +U) lig Summen af den private Opsparing Afgifterne til det offentlige.

Side 435

II. RELATIONEN MELLEM INDKOMSTEN AF VIRKSOMHEDER, DER SÆLGER TIL HUSHOLDNINGER, OG INDKOMSTEN AF VIRKSOMHEDER, DER SÆLGER TIL ANDRE VIRKSOMHEDER

1. I de følgende Overvejelser ser vi bort fra Statshusholdningen. Virksomheder tænker vi os opdelt i følgende Grupper: Virksomheder, der sælger Konsumgoder til Husholdninger, Virksomheder, der sælger Produktionsmidler til andre Virksomheder, og c) Finansvirksomheder (d. v. s. Penge- og Kreditinstitutter). Gruppen af Virksomheder, der sælger Forbrugsgoder Husholdninger, skal kort betegnes som »Konsumgodeindustri« Gruppen af Virksomheder, der sælger Produktionsmidler andre Virksomheder, betegnes kort som »Produktionsmiddelindustri«. den samme Virksomhed saavel til Husholdninger til andre Virksomheder, saa tilregnes denne andelsmæssigt begge Grupper. Teoretisk er en saadan Tilregning altid mulig, saaledes at Grænsen mellem de to Grupper kan trækkes

2. Vi beregner nu Totalindkomsten for de Driftsherrer, som erhverver
Indkomst i henh. Konsumgode- og Produktionsmiddelindustri
i Penge- og Kreditinstitutter.

Paa Grund af de under Afsnit 1 gennemførte Betragtninger faas
umiddelbart:

Side 436

Forudsætter vi for Simpelheds Skyld, at der kun findes Arbejder og Driftsherrehusholdninger, og at der mellem disse Husholdninger de tre Grupper Virksomheder ikke finder Finanstransaktioner saa faar vi for Driftsherrernes Totalindkomst i de tre Virksomhedsgrupper:

Side 437

Summen af disse tre Gruppers Totalindkomst er, som tidligere
vist, givet ved (11):

Deltager kun Ikke-Driftsherrer i Konsumet, d. v. s. er Cd = O,
saa gælder

En saadan Situation vil vi tage som Udgangspunkt og undersøge, Driftsherrernes Totalindkomst varierer, naar ved uforandret Konsum af Ikke-Driftsherrer ogsaa Driftsherrerne deltager Konsumet med Beløbet C(,^x).

Det er klart, at det kun er Konsumgodeindustriens Totalindkomst, berøres af Merforbruget C_d. Den Maade, hvorpaa denne Paavirkning sker, afhænger aabenbart af, om og i hvilken Grad Konsumgodernes Priser er variable eller ej.

Lad os til at begynde med betragte det Tilfælde, at Konsumgodernes er faste. Forøgelsen af Konsumet C_id med Beløbet C_d maa da under alle Omstændigheder nødvendigvis føre til en Forandring af Lagerbeholdningen — vi forudsætter, at en saadan er mulig —, altsaa til en Disinvestering. Betegner vi denne Disinvestering F, saa betyder den Kendsgerning, at Driftsherrerne i Konsumet, ceteris paribus en Variation af Totalindkomsten Konsumgodeindustrien og dermed en Variation af Samfundets Totalindkomst med Beløbet C_d — I'. Vi har altsaa:

a) naar kun Ikke-Driftsherrer konsumerer:

b) naar ogsaa Driftsherrer ved uforandrede Priser paa Konsumgoder
ellers uforandrede Omstændigheder deltager i Konsumet:

Den af Driftsherrerne opsparede Del af Indkomsten E_d — C_d er altsaa nu F mindre end i Tilfældet a). Driftsherrerne har ved at deltage i Konsumet »fortæret« en Del af den Opsparing, som blev gjort, da kun Ikke-Driftsherrer konsumerede.

1) De følgende Overvejelser gælder paa samme Maade, naar vi tager vort Udgangspunkt i et Driftsherrekonsum, der ikke er Nul, og spørger, hvordan Driftsherreindkomsten vil ændre sig, naar Driftsherrerne forøger deres Konsum med et bestemt Beløb under Forudsætning af, at Ikke-Driftsherrernes er uforandret.

Side 438

Et andet Resultat faar vi, naar det antages, at Priserne paa Konsumgoder er frit bevægelige. Alle øvrige Størrelser, altsaa ogsaa Størrelse i Konsumgodeindustrien, skal være uforandrede. Participerer Driftsherrerne nu ved Siden af Ikke- Driftsherrerne i Konsumet med Beløbet C_d, saa fører dette alene til en Prisstigning. Driftsherrerne participerer nu i den Mængde Konsumgoder, som alene stod til Disposition for Ikke-Driftsherrer. Medens Driftsherreindkomsten ved udelukkende Konsum af Ikke- Driftsherrer havde Værdien:

udgør denne nu:

Det af Driftsherrerne opsparede Beløb E_d -f- C_d er altsaa uforandret I -r- S_id. I dette, men ogsaa kun i dette Tilfælde, kan Driftsherrernes Opsparing ikke fortæres. Med hvilket Beløb Driftsherrerne deltager i Konsumtionen, forøges deres Totalindkomst med samme Beløb. Differensen mellem deres Totalindkomst deres Konsum, altsaa deres Opsparing, bliver uforandre ¹) .

III. RELATIONER MELLEM MAKROØKONOMISKE STØRRELSER OG DEN DYNAMISKE ØKONOMISKE TEORI

De i de foregaaende Afsnit behandlede Relationer (9), (10), (11) o. s. v. er ex post Relationer mellem makroøkonomiske Størrelser, v. s. Størrelser, som er afledet ved Summering af Størrelser, refererer sig til den enkelte Husholdning henh. Virksomhed. beskriver altsaa Sammenhængen mellem visse Sumstørrelser for en forløben Periode. De Størrelser, der indgaar i disse Relationer, er endvidere af rent monetær Karakter. og Priser paa Goder og Tjenesteydelser forekommer ikke.

Fremstiller vi de enkelte makroøkonomiske ex post Størrelser(Driftsherrernes
Ikke-Driftsherrernes Opsparing,
Driftsherrernes Indkomst, Ikke-Driftsherrernes Indkomst, Investeringo.

1) Konklusionen hos Fohl og Keynes, at Driftsherrernes Opsparing altid er uopspiselig (Fohl, Geldschöpfung, S. 67_—69, Keynes' Treatise, S. 139) er altsaa urigtig. Heller ikke R e i s ch behandler Problemet i sin Kritik af FöhPs Konklusion (1. c. S. 150) korrekt. Han overser, at Svaret er forskelligt, alt efter hvilke Forudsætninger man gaar ud fra.

Side 439

ringo.s. v.) i et Koordinatsystem som Funktion af Tiden, saa faar vi et Billede af et historisk Forløb, hvis Forklaring er en af den økonomiske Teoris Opgaver. Vi søger at vise, hvorfor Udviklingennetop taget det Forløb, som Tidskurverne viser. Derudover maa vi — og det er en yderligere, vigtig Opgave indenfor Makroøkonomikken— hvordan den videre Udvikling ud fra det nuværende Tidspunkt vil forme sig under forskellige alternativeForudsætninger. er frem for alt den svenske økonomiskeTeori, har beskæftiget sig indgaaende med Problemer af denne Art. Den Maade, hvorpaa den griber en Procesanalyse an, skal illustreres ved et simpelt Eksempel.

Vi betragter et økonomisk Samfund, som bestaar af to Virksomheder; Virksomhed fremstiller ved udelukkende at anvende Arbejdskraft ud af et til Disposition staaende »Raastof« ét Konsumgode. Mellemprodukter findes ikke.

Fremstillingsomkostningerne (Ist-Fremstillingsomkostningerne) d. v. s. den ien ME¹) af 1. Konsumgode inkorporerede Løn er 1 Kr.; den i en ME af 2. Konsumgode inkorporerede Løn er 1,50 Kr. Salgsprisen er henh. 1,50 Kr. og 2 Kr. De solgte Mængder er 100 ME af 1. Gode, 200 ME af 2. Gode; de producerede Mængder er 120 ME af 1. Gode, 210 ME af 2. Gode. Færdigprodukternes Begyndelsesomkostninger 50 ME af 1. Gode, 80 ME af 2. Gode. De to Virksomheders ex post Indkomst faar vi da paa følgende Maade:

Driftsherrernes og Ikke-Driftsherrernes Totalindkomst udgør
altsaa 585, den totale Opsparing udgør 35, og den totale Investering35

1) ME = Mængdeenhed.

2) Alle Værdibeløb i Kroner.

Side 440

ring35(i Overensstemmelse med de tidligere afledede ex post
Relationer).

For den kommende Periode vil vi nu med Ohlin¹) antage, at a) det budgetterede Totalkonsum i den kommende Periode er 100 Kr. større end Konsumet i den forrige Periode, b) den budgetterede er lig den foregaaende Periodes realiserede Investering og c) den forventede individuelle Indkomst er lig med den foregaaende Periodes faktiske Indkomst.

Vi spørger, hvordan den faktiske Udvikling i Perioden under
disse Forudsætninger vil komme til at forme sig.

Skal Forudsætning a) have en Mening, maa vi naturligvis ved Siden af Indkomstforventningerne ogsaa kende Prisforventningerne den kommende Periode henh. for flere fremtidige Perioder. at begynde med vil vi antage, at Konsumenterne ved, at Konsumgodernes Priser ikke forandres i Fremtiden.

Forudsætning b) refererer sig til Driftsherrernes Planer. Hvad Driftsherrerne primært planlægger, er naturligvis ikke Investeringens men Salgets Størrelse paa den ene Side og Produktionens paa den anden. Af disse to Størrelser afledes sekundært den planlagte Investering som Differens mellem den planlagte Omkostningsværdi for Produktionen og den planlagte Omkostningsværdi for Salget; af disse to Størrelser, Salg og Produktion, alene Produktionen Handlingsparameter. Salget indgaar kun som Forventningsparameter i Driftsherrernes Kalkulationer. Dispositioner, altsaa det, der skal realiseres bliver realiseret, refererer sig udelukkende til Produktionens Gaar vi ud fra, at Forudsætningerne b) og c) gælder for hver enkelt Virksomhed, altsaa ikke blot for de makroøkonomiske saa betyder de — under den her gj orte Forudsæthning konstante Priser — at hver Virksomhed ved en Salgsforventning, er lig den forløbne Periodes faktiske Salg, beslutter at gennemføre en Produktion, der er lig med den forrige Periodes Produktion. For de to Virksomheders Dispositioner faar vi altsaa følgende Billede:

1) Ohlin, Some notes on the Stockholm theory of savings and investraent, 1. c. S. 65.

Side 441

Vi antager nu, at Merkonsumet paa 100 Kr. fordeler sig saaledes:

Driftsherrernes Totalkonsum fordeler sig med Kr. 8 paa den
første, med Kr. 12 paa den anden Virksomhed.

Ex post Størrelserne har under disse Forudsætninger for de to
Virksomheder de angivne Værdier. For Arbejderne gælder ex
ante og ex post:

Totalopsparing og Totalinvestering udgør -f- 35. Der fremkommer det af Ohlin angivne Resultat: Salget er steget med 100; Slutbeholdningerne er faldet med 70; Driftsherrernes Indkomst steget med 30, der viser sig som »unintentional saving«.

Vort Eksempel skal nu ændres ved at foretage en anden Fordeling
Merkonsumet paa de to Goder:

Side 442

Driftsherrerne køber for 30 Kr. af den første, for 51 Kr. af den
anden Virksomhed.

For begge Virksomheder bliver under disse nye Forudsætninger
Forventninger og Kendsgerninger følgende:

Den totale Opsparing og totale Investering udgør -f- 1.

Totalsalget er steget med 100; Slutbeholdningerne er faldet med
36; Driftsherreindkomsten er steget med 64.

De hidtidige Eksempler bygger paa den Forudsætning, at Prisernei kommende Periode er de samme som i den foregaaendePeriode. vil nu — under Bibeholdelse af alle øvrige Forudsætninger— at Driftsherrerne for den kommende Periodeopstiller ny Pris-Afsætningsplan og bekendtgør den nye

Side 443

Pris ved Periodens Begyndelse. Driftsherrernes nye Planer skal
være:

I Overensstemmelse med Forudsætningerne er altsaa den planlagte
og Indkomst lig med disse Størrelsers faktiske
Værdier i den forløbne Periode.

Fordeling af Merforbruget paa Goder og Konsumenter skal være
følgende:

For den første Virksomhed udgør altsaa Salget 190 (mod 150 i den foregaaende Periode); for den anden Virksomhed er Salget 400 (mod 460 i den foregaaende Periode). Arbejderne køber for 480 (mod 430 i den foregaaende Periode).

For de to Virksomheder faar vi under disse Forudsætninger følgende
ante og ex post Værdier:

Side 444

For Arbejderne gælder ex ante og ex post

Den totale Investering og den totale Opsparing ex post udgør
-^ 136.

Salget er steget med 300, Investeringen er faldet med 171, Driftsherrernes
er steget med 1291).

Af vore Taleksempler kan vi nu drage en Række Konklusioner:

1) Det viser sig, at Forudsætningerne om makroøkonomiske
Størrelsers ex ante Værdier ikke paa entydig Maade bestemmer
den faktiske Udvikling.

Ikke blot er Størrelsen af »Overraskelserne« (Afvigelserne mellem ante og ex post Værdier) for hver enkelt Driftsherre i hvert af de behandlede Eksempler til Trods for de samme Forudsætninger men ogsaa ex post Værdierne for de makroøkonomiske (Indkomst, Investering, Opsparing, etc.) er i hvert af Eksemplerne andre.

At et økonomisk Systems Udvikling fra et bestemt Tidspunkt ikke kan være entydig bestemt ved at angive ex ante Værdierne for makroøkonomiske Størrelser (som f. Eks. Værdier af Totalsalget, o. s. v.), er naturligvis umiddelbart indlysende, man betænker, at et økonomisk Systems Udvikling i Tiden bl. a. ganske væsentligt afhænger af, hvordan f. Eks. det totale Salg fordeler sig blandt de enkelte økonomiske Subjekter.

2) Af disse Overvejelser følger videre, at de Teorier, som vil tilkende Størrelsesrelationen mellem den totale Opsparing og den totale Investering ex ante en central kausal Rolle for et økonomiskSystemstidslige maa betragtes som Konstruktionerafmeget Karakter. Dette Punkt skal behandles lidt nærmere. En af Hovedteserne i den af Stockholm-Skolen med Udgangspunkt i Wicksells Analyse udviklede dynamiske Teori er som bekendt, at Aarsagen til Ekspansions- og KontraktionsprocessersFremkomstmaa i Tilstedeværelsen af en Differens mellemTotalopsparingog

1) Gennemfører Driftsherrerne de planlagte Indkøb, saa gælder generelt, for hver enkelt Virksomhed og derved ogsaa for alle Driftsherrer i Fællesskab den uforventede Indkomstforandring er lig Summen af den uforventede og den uforventede Investeringsændring (se Lindahl, c. S. 163). Den af Lindahl angivne yderligere Forudsætning, at de forventede Priser maa være lig de realiserede Priser, er for Gyldigheden denne Sætning ikke nødvendig.

Side 445

lemTotalopsparingogTotalinvestering. For kun at nævne nogle Eksempler: I Tilknytning til det ovenfor behandlede Eksempel bemærker Ohlin: »The discrepancy between planned savings and planned investment can be regarded as the cause of the process«,(1.c. 66)*), og Lindahl fastslaar: »We can conclude that a certain disproportion between the net amount of real investmentplannedfor short period forward and the net amount of saving planned for the same period can be regarded as a cause of the deviation of the actual sales within the group from what has been expected by the sellers for the same period« (1. c. 127). Nu gjorde Lindahl og efter ham Palander opmærksom paa, at Differensen mellem Totalinvestering og Totalopsparing ex ante er identisk med Differensen mellem Totalværdien af alle Køb, som for en Periode besluttes af Virksomheder og Husholdninger, og Totalværdien af alle Salg, som forventes af Virksomheder og Husholdninger for den samme Periode²). I Stedet for at sige, at Totalinvesteringen ex ante er større (mindre) end Totalopsparingenexante, altsaa ogsaa siges, at Summen af alle af VirksomhederogHusholdninger Køb er større (mindre) end de af disse (som Sælger) forventede Salg. Deraf følger, at det er uhensigtsmæssigt at karakterisere Dispositionerne ved en PeriodesBegyndelseved anvende Begreberne »Totalopsparing« og »Totalinvestering« ex ante; thi de primære Dispositionsstørrelser er altid Indkøbs- og Salgsdispositionerne, hvoraf først sekundært — dette gælder saavel for Mikro- som for Makrostørrelser — afledesInvesteringog ³). Alt bliver mere virkelighedstro

1) Dog tilføjer Ohlin — hvad man skal lægge Mærke til —: »Even if planned savings and planned investment should happen to be equal, a process of expansion is possible«, hvoraf der maa sluttes, at Ohlin i hvert Fald ikke betragter Differensen mellem Totalinvestering og Totalopsparing ex ante som nødvendig Betingelse for Fremkaldelsen af Ekspansions- og Kontraktionsprocesser.

2) »An excess of planned real investment over planned saving only signifies that prospective purchases exceed the expectations of the sellers« (Lindahl, 1. c. S. 127).

3) Denne Opfattelse deles nu ogsaa af Ohlin i hans Diskussion med Lindahl om Metodespørgsmaal i den dynamiske Teori (Bertil Ohlin, Lindahl om dynamisk teori, Ekonomisk Tidskrift, Aarg. 43, 1941. S. 270, og Bertil Ohlin, Metodfrågor inom den dynamiske teorin, samme Sted S. 327 ff.). I den første af de to Afhandlinger fastslaas: »Metoden betrakta en differens mellan totalt planerat sparande och total planerad nyinvestering som den expansions- och kontraktionsprocesserna generande faktornar alltså av flera skäl icke vidare praktisk. Det är enklare och bättre att fråga: Hur utvecklas köpen för konsumtionsändamål och köpen för affärsändamål från en period til nästa?« (1. c. S. 181). I det andet Arbejde siges: »Det har därvid visat sig att överensstämmelse mellan planerat sparande och planerad nyinvestering icke i och för sig binder den ekonomiska utvecklingen. Det har också blivit uppenbart att ett överskott av planerad nyinvestering över planerat sparande endast betyder köparna avse att köpa mera än säljerna vänte att sälja .... Finns det under sådana omständigheter någon anledning att pressa analysen av förändringarna i efterfrågan för konsumtionsändamål, efterfrågan för affärsändamål motsvarande utbud in i den speciella formen: relationen sparande investering? Varför skall man icke direkt analysera inkomstföreställningarna de därpå baserade konsumtionsköpen — sparbesluten äro deras andra sida — samt vinstföreställningarna och de därpå grundade inköpen försäljningarna för affärsändamål?« (S. 335/336).

Side 446

og mere simpelt, naar man tager sit Udgangspunkt i IndkøbsdispositionerneogSalgsforventningerne de primære Kræfter, der bestemmer Udviklingen. I vort Taleksempel f. Eks. laa Aarsagentil,at for Driftsherrerne tog et andet Forløb end forventet, alene deri, at de af Husholdningerne besluttede (og gennemførte) Indkøb af de af Driftsherrerne fremstillede Konsumgodervarstørre, hvad Driftsherrerne forventede at sælge. Denne Kendsgerning bevirkede, — idet Priserne paa Konsumgoder forudsættes som konstante — den (uventede) Nedgang i Investeringen,den(uventede) af Driftsherrernes Indkomst, og den deraf følgende Udligning mellem Totalopsparing og Totalinvesteringexante Udviklingen af et økonomisk SykeligtdrivendeKræfter tilsløres, uhensigtsmæssigt at beskriveUdgangssituationenunder af Termerne »Totalopsparing«og»Totalinvestering« ante.

Af den af Lindahl og Palander afledede, ovenfor nævnte Sætning vedrørende den virkelige Betydning af Differensen mellemTotalopsparing Totalinvestering ex ante følger altsaa, at Grundkriteriet — Differensen mellem Totalopsparingen og Totalinvesteringex bestemmer Udviklingen af et økonomisk System— gaar ud paa, at det er Differensen mellem Totalværdienaf besluttede Køb og Totalværdien af de forventede Salg, der som kausal Faktor bestemmer den fremtidige Udvikling. At denne Paastand ikke kan være rigtig, følger imidlertid umiddelbartaf under 1) anførte Bemærkninger. Af en given Størrelsesrelationmellem af de besluttede Køb og Værdien af de forventede Salg kan m. H. t. den fremtidige Udvikling ikke

1) Se dertil det udmærkede Arbejde af T. Palander,Om »Stockholmsskolans« och metoder, Ekonomisk Tidskrift, Aarg. 43, 1941, S. 118 ff.

Side 447

engang afledes et entydigt Udsagn om de makroøkonomiske Størrelsersex Værdi. Alt afhænger af, hvordan Værdien af de besluttede Køb fordeler sig paa de omtalte Salg. Føst naar denne Fordeling er kendt, er Udviklingen, d. v. s. ex post Værdierne for Makro- og Mikrostørrelserne entydigt bestemt.

Dette gælder naturligvis ogsaa, naar Værdien af de besluttede Køb er lig Værdien af de forventede Salg (d. v. s. i den sædvanlige Talemaade: naar Totalopsparing og Totalinvestering ex ante er lige store). Tilstedeværelsen af denne Lighed kan derfor ikke betegnes som Ligevægtsbetingelse for et økonomisk System¹). Naar Købsdispositionerne værdimæssigt ialt er lig Salgsforventningerne Købsdispositionerne gennemføres, betinger dette naturvigvis, ex post Salgsforventningerne værdimæssigt i alt opfyldes. denne Overensstemmelse mellem ex ante og ex post Totalværdierne endnu ingen Ligevægt i Systemet. Ligevægt eksisterer først, naar ex ante og ex post Værdierne stemmer overens hvert enkelt Subjekt. Først da findes der — ved uforandrede — indenfor Systemet ingen Kræfter, som er i Stand til at fremkalde en Ændring²). Af Ligheden mellem de totale ex ante og ex post Værdier kan denne Slutning imidlertid ikke drages³). Er alle individuelle Planer indbyrdes kompatible, saa er naturligvis ogsaa Summen af alle besluttede Køb lig Summen af alle forventede Salg. Men den omvendte Sætning gælder ikke⁴).

Af disse Overvejelser fremgaar paany, med hvilken Forsigtighed i Teorien skal arbej des med makroøkonomiske Størrelser. Vi staar her overfor det bekendte, for den økonomiske Teori saa betydningsfulde Dilemma:

1) T. Pålande r, 1. c.

2) En indgaaende Behandling af dette Spørgsmaal har jeg givet i Forbindelse en dynamisk Analyse af Duopolproblemet (E.Schneider, En dynamisk Teori for Prisdannelsesprocessen under Tilbudsduopol, Nationaløkonomisk 1942, S. 210 ff.).

3) Af denne Grund kan heller ikke følgende Sætninger hos Fohl akcepteres: des Gleichgewichts ist nun offenbar, dass die tatsächlich am Ende der Periode erreichten Gewinne Q_± und Q2Q₂ mit den vorausgeschätzten aQ_± und aQ₂ übereinstimmen. Ist diese Bedingung erfüllt, so werden sich die Unternehmer, sofern sich die ausserwirtschaftlichen Daten nicht ändern, in der nächsten Periode genau so verhalten wie in der vergangenen«. Fohl, Kinematik und Dynamik des Wirtschaftskreislaufs, 1. c. S. 136).

4) Inkongruensen ved de individuelle Planer er altsaa en nødvendig, men ingen tilstrækkelig Betingelse foren Afvigelse mellem S og I ex ante (se hertil T. P a 1 a n d e r, 1. c. S. 124—126).

Side 448

Enten: Man udvikler, som Walras og Pareto har gjort det for den stationære Ligevægtstilstand, en Teori, som bygger paa de enkelte Subjekters (Husholdningernes og Virksomhedernes) Indkøbsbeslutninger Salgsforventninger (hvorved der selvfølgelig maa tages Hensyn til Priser og Mængder). Paa denne Maade faar man en formelt og reelt korrekt, praktisk dog kun vanskeligt anvendelig af de økonomiske Processer.

Eller: Man udvikler en Teori, som kun støder frem til visse Grupper og begrænser Analysen til Undersøgelsen af Relationerne mellem makroøkonomiske Størrelser, der refererer sig til de forskellige Paa denne Maade faar vi en Teori, hvis Resultater meget mindre end de, der kan naas indenfor en Teori af Walras-Pareto-Typen, og ogsaa kvantitativt er væsentligt mere übestemte — ofte kan de kun udtrykkes i Begreberne »større end« og »mindre end« — men til Gengæld er mere overskuelige og derfor let anvendelige. Resultaternes Betydning og deres kvantitative Bestemthed aftager des mere, jo større og mere inhomogene Grupper er, som Teorien bygger paa¹).

I det første Tilfælde gaar man tilbage til de enkelte Husholdningers Virksomheders ex ante Værdier (Indkøbsbeslutninger og Salgsforventninger). I det andet Tilfælde begrænser man sig til ex ante Værdier (Indkøbsbeslutninger og Salgsforventninger) for Grupper af Husholdninger og Virksomheder; her interesserer man sig altsaa kun for Summen af Gruppemedlemmernes indiduelle ante Værdier.

Det staar udenfor enhver Tvivl, at kun en Teori af første Typus er i Stand til at give en detailleret Indsigt i alle Sammenhæng. Skal deraf drages den Slutning, at den makrodynamiske Teori maa forkastes som værdiløs? Ohlin synes — hvis jeg ikke har misforstaaet hans Udtalelser — at ville indtage dette Standpunkt. I den første af de to nævnte Diskussioner med Lindahl opstiller han den Tese, at »man icke har något bruk för de totala ex ante kategorierna (1. c. S. 179) og at »det är endast för ex post kategoriernasom behövas« (1. c. S. 181). Kun for den historiske,kvantitative af økonomiske Processer vil Ohlin altsaa aabenbart anerkende Nødvendigheden af at anvende makroøkonomiskeStørrelser. Grunde, som anføres mod ex ante Totalværdiernes Nødvendighed, følger af de Svagheder, som enhvermakroøkonomisk

1) Jfr. Gottfried Haberler, Prosperity and Depression, New revised Geneva 1939, S. 248/249.

Side 449

hvermakroøkonomiskAnalyse er behæftet med. Ohlin nævner følgende Eksempel: »Det er möjligt att i vissa näringsgrenar köparnasförväntningar köp överstiga säljarnas förväntningar med en summa x, medan i andra näringsgrenar de förra understigade med 3 x. Totaliter understiga transaktionerne vad säljarna väntat med 2 x. Det är likväl möjligt att investeringsökningennästa — jämfört med tidigare perioder — blir större inom förstnämnda näringsgrenar än investeringsminskningenpå håll. Följden kan då bli en expansionstendens. Man kan alltså ej av den totala differensen mellan försäljningarne exanteoch draga någon slutsats rörande verkningarna, utan tvingas att beakta utvecklingen inom olika områdena«.

Dette er fuldstændig korrekt¹) og i Overensstemmelse med vore Taleksempler paa S. 439 ff. Alligevel tror j eg, at man gaar for vidt, naar man principielt for alle Tilfælde vil kræve en Opdeling af Samfundet i Husholdninger og Virksomheder som mindste Viljecentre ²). For den praktiske økonomiske Politik er en makrodynamisk paa Grundlag af en passende Gruppedannelse simpelthen uundværlig³), fordi al økonomisk Politik alene af tekniske er ude af Stand til at støde frem til de enkelte Husholdninger Virksomheder. Statsmanden og den økonomiske Politiker, som former Samfundet, er tvunget til at arbejde med ex-ante Værdier for Grupper. At det under disse Omstændigheder ikke er muligt at give detaillerede og kvantitativt bestemte Udsagn det fremtidige Forløb af Systemet, blev allerede understreget Alligevel har saadanne makroøkonomiske Udsagn Værdi. For den teoretiske Forskning følger deraf den Opgave at gennemføre de dynamiske teoretiske Analyser baade formelt korrekt i alle Enkeltheder paa Grundlag af de individuelle Kategorier og »i store Linier« paa Grundlag af exante for paa passende Maade dannede Grupper. Det er nødvendigt at dyrke begge Forskningsgrene.

1) Ohlin har derved forladt den tidligere i Econ. Journal 1936 fremsatte

2) Man behøver »de individuella ex-ante kategorierna, men ej deres summa!« (Ohlin, 1. c. S. 180).

3) Se hertil de interessante Afhandlinger af H. Peter: »Grundzüge einer Kinematik des Wirtschaftskreislaufes«, Archiv für math. Wirtschaftsu. Bd. VII, 1941, S. 125 ff., og »Zur Frage der theoretischen Grundlagen der Wirtschaftslenkung«, Finanzarchiv, Neue Folge, Bd. 9, S. 1 ff.

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 80 (1942)