OPGØRELSEN af Nationalindkomsten er en Opgave, som har
beskæftiget Økonomer og Statistikere langt tilbage i Tiden,
men som ikke er mindre aktuel i Dag. Fra de krigsførende Lande
indløber saaledes fra Tid til anden Meddelelser om, hvor stor en
Del af Nationalindkomsten der beslaglægges af Krigsanstrengelserne,
Ønsket om at faa et totalt Udtryk for Nationernes økonomiske
har medført Foretagelsen af talrige Undersøgelser
Opgørelser, der dog ofte har været indbyrdes afvigende
med Hensyn til den bagved liggende økonomiske
Teori og den anvendte statistiske Metode. Den store Vanskelighed
ved Nationalindkomstopgørelser er netop at forene Teorien om,
hvad der skal forstaas ved Nationalindkomst med de foreliggende
Muligheder for at opgøre denne paa Grundlag af det tilstedeværende
Materiale. I den nyere Tid er det statistiske Materiale
vist blevet bedre og mere omfangsrigt, men samtidig
Samfundets økonomiske Struktur blevet mere kompliceret,
Forholdet mellem den enkelte og det Offentlige, og
dette har bidraget til, at Opgørelser paa Grundlag af de enkelte
Indkomster bliver ufuldstændige. Desuden er de enkelte Indkomstangivelser
i sig selv mangelfulde, og ved Sammenlægningen
derfor baade væsentlige Udeladelser og Dobbeltregninger.

I Lande, hvor Oplysningerne om de personlige Indkomster er særlig ufuldstændige eller slet ikke foreligger, har man derfor søgt at løse Opgaven ved direkte at opgøre, ikke Personernes, men de forskellige Erhvervs Indkomst. Man søger opgjort Erhvervenes samlede Produktionsværdi og trækker herfra alle Udgifter til anvendteMaterialer,

vendteMaterialer,herunder Værdien af Kapitalforbruget beregnet som Afskrivninger. Den samlede Nettoindkomst, der herved opnaasfor Erhverv, omfatter da Indkomsten for alle de i Erhvervet beskæftigede, baade Arbejdsgivere og Arbejdere, samt den Andel, der tilfalder Kapitalejerne. Denne Metode betegnes almindeligvissom produktionsstatistiske, fordi Bruttoværdien af Produktionen findes paa Grundlag af statistiske Oplysninger om Produktionens Omfang. Den, saavidt jeg ved, mest omfattende Undersøgelse af et Lands Nationalindkomst efter denne Metode er foretaget i Sverige for Tidsrummet 1861 til 1930 af Lindahl, Karin Kock og Dahlgren, og Metoden er iøvrigt særlig anvendt i England og U. S. A., dog ikke saa konsekvent som i Sverige. Herhjemme har H. N. Skade ved Opgørelsen af Landbrugets og Industriens Forædlingsværdi 1924^—26 og Erhvervenes samfundsmæssige Udbyttei hvorfor er redegjort i Nationaløkonomisk Tidsskrift, anvendt en i mange Maader tilsvarende Fremgangsmaade.

Karakteristisk for den produktionsstatistiske Metode er, at det er den samlede Indkomst, som indenfor hvert Erhverv tilfalder alle de i Produktionen deltagende Faktorer, der opgøres, og at Metoden konsekvent gennemført endvidere giver Oplysning om Indkomstens Fordeling paa Konsum og paa Investering. Metoden giver saaledes ikke alene et Totalresultat, som er mere fuldstændigt Opgørelser, der bygger paa de personlige Indkomster, men ogsaa en Opdelingg af Nationalindkomsten, som ikke kan naas igennem Opgørelser paa Skattegrundlag. Dette betyder ikke, at den ene Metode maa foretrækkes fremfor den anden, men at de begge bør søges gennemført for at naa til et saa omfattende og opdeleligt Udtryk for Nationalindkomsten som vel muligt.

Udfra denne Betragtning har det statistiske Departement paabegyndt Undersøgelse af Danmarks Nationalindkomst fra 1930 til 1939 efter den produktionsstatistiske Metode. Arbejdet hermed blev givet til Sekretær Villadsen, der dog paa Grund af Overgang til anden Virksomhed ikke har kunnet fuldføre den af ham veltilrettelagte som jeg derfor har haft til Opgave at færdiggøre. Offentliggørelsen af Resultaterne vil først ske i de kommende Maaneder, men alligevel har Departementet tilladt, at jeg benytter Materialet i Aften, og jeg takker Departementet herfor.

Først skal i Tilknytning til en Fremstilling af selve Metoden
nævnes forskellige teoretiske Problemer ved dens Gennemførelse,
og dernæst gives et Uddrag af Resultaterne, dels som et Tværsnit

af Nationalindkomsten for et enkelt typisk Aar og dels ved en
kortere Omtale af nogle af de karakteristiske Bevægelser indenfor
Ti-Aaret.

I.

Metoden med Opgørelsen af Erhvervenes Produktionsværdi medfører, at Undersøgelsen maa begrænses til at omfatte Indkomsten de her i Landet arbejdende Produktionsfaktorer, dog indbefattet her hjemmehørende Skibe. Herved medtages Udlændinges af her i Landet anbragt Kapital, men udelades dansk Indtægt af Erhvervsvirksomhed i Udlandet, idet dog som nævnt Skibsfartens Indtægter medtages fuldtud. For Danmarks Vedkommende betyder disse Forhold ikke meget, men i et Land som England er det meget nødvendigt at foretage Korrektioner herfor, hvilket ogsaa kan gøres herhjemme.

Den første Opgave, der foreligger, er Opgørelsen af Produktionsværdien, maa foretages saaledes, at Resultatet for hvert Aar fremtræder udtrykt i de da gældende Priser. Ved Opgørelsen benyttes ved Salg opnaaede og af Modtagerne eller Konsumenterne Priser inclusive Afgifter, og paa Omraader, hvor Salg ikke finder Sted, som ved eget Forbrug af Landbrugets Produkter eller ved Benyttelse af egen Lejlighed, opgøres Værdien efter Markedsprisen paa tilsvarende Ydelser. For de fleste Erhverv opstaar faa Vanskeligheder med, hvad der skal forstaas ved Produktionsværdien; for Handel er Bruttoavancen regnet for Produktionsværdien, for Pengeomsætning og offentlig Administration Produktionsværdien maalt som den samlede Værdi af udbetalte og Indkøb af Varer anvendt ved Virksomheden, d. v. s. at man i Mangel af en egentlig Produktionsværdi tager Omkostningerne Udtryk for Værdien af den udøvede Virksomhed. er Benyttelse af Boliger betragtet som et særligt Erhverv, Produktionsværdien svarer til Lejeindtægten.

Undersøgelsen er begrænset til at omfatte det, man i Praksis indbefatter under økonomisk Virksomhed, saaledes nok Husgerningmod men ikke Husmoderens Arbejde, og i det hele taget er søgt Tilknytning til Skattelovens Indkomstbegreb. De væsentligsteAfvigelser er iøvrigt, at rene Overførsler uden økonomiskModydelse udbetalte Understøttelser og Gaver ikke er regnet for Indkomst, og a t der ikke er taget Hensyn til Indtægt og Tab ved Værdiforskydninger, hvilket ved Opgørelsen af den skattepligtige Indkomst sker ved Salg af Varer og Aktiver, naar

Handel hermed er den paagældendes Erhverv, eller der er Tale om Spekulation, ja, efter 1939 ogsaa ved ethvert Salg af Aktier. Afgrænsning af, hvilke Indkomstkategorier der skal medtages, har især Betydning ved Opgørelser for længere Tidsperioder, hvor der sker Ændringer i Erhvervsstrukturen. I Løbet af de sidste 50 Aar er saaledes meget Arbejde flyttet fra Hjemmet og ud i Erhvervslivet,og af Husmoderens Arbejde medfører da en stærkere Stigning i Nationalindkomsten, end der faktisk har fundetSted. det drejer sig om en saa kort Periode som ti Aar, sker der derimod ringe Fejl ved ikke at medtage denne Værdi, saalænge man kun betragter Bevægelsen fra Aar til Aar. Totalresultatetsendelige er derimod afhængigt af, om den store Værdi af Husmødrenes Arbejde, der selv i Dag maa dreje sig om et Beløb paa omkring en Milliard Kroner, medtages eller ej.

For at naa fra Bruttoproduktionsværdien til Indkomsten maa fradrages Værdien af de i Produktionen anvendte Goder; denne kan findes direkte ved driftsstatistiske Beregninger for hvert Erhverv indirekte ved en Opdeling af Produktionsværdierne efter Anvendelse. Ved den sidstnævnte Metode opnaas tillige, at Konsum og Investering fremkommer som en Rest, nemlig den Del af Produktionsværdien, der enten slet ikke anvendes i Produktionen, den gaar direkte til Konsum, eller som Bygninger og Maskiner først anvendes efterhaanden i Produktionen.

Paa Grund af Handelssamkvemmet med Udlandet er det imidlertidikke indenlandske Produktionsværdi, der skal fordeles, men denne tillagt Indførselen og fradraget Udførselen. Tager man f. Eks. Industriens Produktionsværdi, tillægger Indførselen og fradragerUdførselen, den saaledes fremkomne Sum deles i Goder, der direkte anvendes i Produktionen eller til Konsum, saakaldteikke-varige og Resten — de varige Goder, der først efterhaanden opbruges i Produktionen, eller i en Række Aar afkasterNytte Konsumet. Brændsel og Raastoffer er ikkevarigeGoder, anvendes i Produktionen, Madvarer et lignende Konsum-Gode, medens en Maskine eller en Fabriksbygning er et varigt Gode, der benyttes i Produktionen, og en Cykel et varigt Konsumgode. Som Grænse imellem ikke-varigt og varigt er sat eet Aar, dog saaledes at f. Eks. Beklædningsgenstande betragtes som ikke-varige Goder. Den Del af Industriproduktionen, der anvendes i Produktionen, opdeles f. Eks. efter, om Forbruget finder Sted indenfor Landbrug, Fiskeri, Industri, Haandværk o. s. v., og ved saaledes at opdele hvert Erhvervs Produktionsværdi fremkommer

samtidig for hvert Erhverv Værdien af de til Produktionen anvendteGoder
fra alle de øvrige Erhverv.

Det kan i mange Tilfælde være vanskeligt at afgøre, om et Gode anvendes til Produktion eller Konsum, og ofte maa udøves et Skøn eller foretages en Deling som f. Eks. med Brændsel, der anvendes indenfor næsten alle Produktionsgrene og til Opvarmning indenfor Det største Problem paa dette Omraade knytter sig til Fordelingen af Produktionen indenfor Pengeomsætningen som f. Eks. Værdien af Bankers eller Sparekassers Arbejde eller Afgørelsen om Skoleundervisningen indenfor den offentlige Administration et Konsum eller en Driftsomkostning, eller saafremt er en Driftsomkostning, hvorledes den da fordeles paa Erhvervene. Fordelingen maa her foretages delvis efter konventionelle imellem Konsum og Driftsomkostninger og Fordelingen Erhverv efter Produktionsværdi, hvis ikke anden naturligere Fordelingsnorm forefindes.

Er først Fordelingen af Produktionsværdien foretaget, kan de derved fremkomne Fradragsposter for hvert Erhverv kontrolleres og sammenholdes med foretagne direkte Beregninger over ErhvervenesDriftsomkostninger, naar Puslespillet er gaaet op, foreliggerNationalindkomsten Afskrivninger opgjort fordelt paa Erhverv. Samtidig foreligger denne Indkomst opdelt paa Konsum bestaaende af ikke-varige og varige Goder, Bruttoinvestering omfattendede Goder, der benyttes i Produktionen, og et Udførselsoverskud,der kan være negativt. Tilbage staar at tage Hensyn til Forbruget af den faste Kapital, hvilket maa ske ved Beregning af Afskrivninger. For de varige Goder, der anvendes i Produktionen, var det maaske naturligt at foretage Afskrivninger under Hensyntagen til Aktivernes Levetid og Anskaffelsessum, men under de skiftende Prisniveauer vilde dette medføre, at Kapitalgevinster eller Tab blev medtaget ved Opgørelsen, og for at undgaa dette maa Afskrivningerne foretages i Aarets Prisniveau.Det med andre Ord om at finde Værdien udtrykt i Aarets Prisniveau af det Kapitalforbrug, der skyldes Aarets Produktion.Denne kan udtrykkes som en Procentdel af Produktionsværdien,en der maa fastsættes under Hensyntagen til Aktivets Levetid. Herved opstaar en Variation i Afskrivningerne efter Ændringerne i Prisniveauet, der samtidig i nogen Grad svarer til den faktiske Bevægelse i Afskrivningerne, der ofte variererefter Omfang, baade fordi denne er et Udtryk for Erhvervets Indtjeningsevne og Aktivets Benyttelse. For de

varige Konsumgoder, som Møbler, Cykler og Personbiler, kunde man tænke sig at beregne Værdien af det aarlige Nytteafkast og betragte denne som Konsum og derfor ikke medregne Værdien af den aarlige Produktion, eller at medregne denne og foretage Afskrivningerog Forskellen til et beregnet Konsum af den tilstedeværende Værdi. Begge Metoder er dog vanskelige at gennemførei og derfor er valgt den Genvej at regne Aarets Produktion af varige Konsumgoder lig Forbruget heraf. Dette er ogsaa mest i Overensstemmelse med Skattelovens Indkomstbegreb,der medregner Nytten af Konsumgoder som Indtægt eller Værdien heraf, bortset fra Automobiler, som Formue.

Ved at fradrage de beregnede Afskrivninger i Erhvervenes Indkomster Afskrivningen, faas ved Sammenlægning af Restbeløbene endelige Nationalindkomst, der er lig med Konsumet af ikke-varige og varige Goder, Nettoinvesteringen, d. v. s. Forskellen Bruttoinvesteringer og Afskrivninger, og Udførselsoverskuddet. der Tale om et lukket Samfund, falder Udførselsoverskuddet hvilket ogsaa er Tilfældet i et aabent Samfund, hvor der er fuldstændig Balance i Forholdet til Udlandet, og i saa Tilfælde bliver Nationalindkomsten lig Konsum plus Nettoinvesteringen. Samhandel med Udlandet vil denne Sum dog almindeligvis større eller mindre end Nationalindkomsten, alt efter om Landet har et Underskud eller et Overskud paa Handelsbalancen den udenlandske Transportomsætning.

En stor Vanskelighed ved den produktionsstatistiske Metode er endelig Opgørelsestidsrummets Begrænsning til eet Aar, da dels en Del Produktion som f. Eks. Boligbyggeri eller Skibsbygning kan strække sig over flere Aar og derfor maa fordeles paa de enkelte Aar, og dels Forudsætningen om Produktionens Fordeling og Anvendelseindenfor Aar strider mod de faktiske Forhold. Det sidste Spørgsmaal vedrører Varelagrene, som der ikke er taget Hensyn til i Undersøgelsen, da det er forudsat, at disses Størrelse er uforandret fra Aar til Aar. Dette ændrer ikke Indkomstens gennemsnitlige Størrelse over en Aarrække, men kan medføre Forskydninger fra Aar til Aar, der ikke er overensstemmende med de faktiske Forhold. Saafremt Lagerforskydningerne forelaa opgjort,var let at korrigere herfor, men de kendes ikke for Trediverne. De faa foreliggende Oplysninger tyder dog paa, at de ikke har været saa store i Forhold til den samlede Omsætning, at deres Medtagelse i væsentlig Grad vilde have paavirket Totalresultaterne.En Del af Produktionen, særlig af Fødemidler,

kan slet ikke oplagres, og for en anden væsentlig Del sker under normale Forhold kun ringe Forskydning i Lagrenes Størrelse fra Aar til Aar, saaledes at Resten af Produktionen, for hvilken der særlig finder Forskydninger Sted, som tidligere nævnt formentlig kun betyder lidt i Forhold til den samlede Omsætning. Det bør dog erindres, at det ved Undersøgelsen er Varer produceret til Konsum, der konstateres, og ikke det faktiske Konsum, og ligeledesat i Erhvervenes Indkomster er paavirket af denne manglende Hensyntagen til Forskydningerne i Varelagrene.

Efter dette korte og sammentrængte Rids skal jeg nu nærmere gennemgaa Opgørelsen for et enkelt Aar, baade for at give et Indtryk Undersøgelsens Resultat og for derigennem at uddybe Metoden og dens Forhold til andre Opgørelsesmaader.

II.

Som Eksempel har jeg valgt Aaret 1935, der paa mange Omraader det typiske for Trediverne, og fordi de konkrete for et bestemt Aar forekommer mig at sige mere end et Gennemsnit for hele Tiaaret. Det er tilmed saaledes, at den opgjorte Nationalindkomst for dette Aar paa 5.430 Mill. Kr. svarer næsten nøjagtig til det raa Gennemsnit for alle ti Aar paa godt 5.450 Mill. Kr. Den produktionsstatistiske Metode giver som nævnt Nationalindkomsten fordelt paa Erhverv og efter Anvendelse, men tillige er foretaget forskellige Beregninger over Indkomstens Fordeling Indkomstkilde og efter Indkomstmodtagere. Det er saaledes fire Tværsnit, der successivt lægges igennem Aarets Nationalindkomst.

Ser vi først paa Erhvervsfordelingen, fordeler de godt 5,4 MilliarderKroner i 1935 med en Femtedel paa Landbrug, Fiskeri m. v., en Tredjedel paa Industri og Haandværk, herunder ByggeogAnlægsvirksomhed, en Femtedel paa Handel og Pengeomsætning,medens eller ca. en Fjerdedel falder paa Transport,liberale og Husgerning, offentlig Administration og Udnyttelse af Boliger. Paa det egentlige Landbrug falder 17_—18 pCt, og saa er endda Mejerierne og selve Slagtningerne paa Slagterierne medtaget heri, medens Havebrugets, Fiskeriets og Skovbrugets Andel tilsammen udgør godt et Par Procent, idet kun det erhvervsmæssige Havebrug og Gartneri er medtaget, og Jagt og Lystfiskeri er udeladt. Da Indkomsten indenfor Industri og Haandværk saaledes langt overstiger Landbrugets Indkomst, er

der Grund til at nævne, at Indkomsten for den egentlige Industri er af næsten samme Størrelse som Landbrugets, naar man ved Industri forstaar alle Virksomheder, der falder ind under Departementetsaarlige d. v. s. Virksomheder, der som Hovedregel har over fem Arbejdere. Haandværkets Andel er noget mindre end Industriens og kan atter deles med en Tredjedel paa Bygge- og Anlægsvirksomhed og Resten paa de øvrige Haandværksfag,saaledes der af den samlede Nationalindkomst falderrundt 18 pCt. paa Industrien, knapt 10 pCt. paa det egentlige Haandværk og 5 pCt. paa Bygge- og Anlægsvirksomheden.

Til den Femtedel af Indkomsten, der falder paa Handel og Pengeomsætning, bidrager foruden engros- og Detailhandelen al Restaurationsvirksomhed og Forlystelser samt hele Pengeomsætningen Banker, Sparekasser, Forsikringsvirksomheder Kreditinstitutioner. Undersøgelsen viser dog klart den store Betydning, Handelen har indenfor det samlede Erhvervsliv, og samtidig den gode Aflønning, der normalt tilfalder dette Erhverv. Af de mindre Grupper omfatter Transporten foruden al Land- og Søtransport Kommunikationsmidler som Post, Telegraf, Telefon samt Radio, medens privat Lystkørsel er udeladt. Transportens Andel af Nationalindkomsten er 7 pCt., medens kun 5 pGt. falder paa de liberale Erhverv og Husgerning tilsammen. Denne lille Andel forklares ved, at Husmødrenes Arbejde som nævnt er holdt udenfor, at visse liberale Erhvervs Indkomst som for Ingeniører og Arkitekter medtages under Industri og Haandværk, og at den offentlige Administration er udskilt som en særlig Gruppe. Til denne Gruppe er henregnet al offentlig Virksomhed, der ikke som Gas-, Vand- og Elektricitetsværker er medtaget under Industrien, eller som de offentlige Trafikmidler er indbefattet Transporten. Indkomsten indenfor denne Gruppe udgør 6 pCt. af den samlede Indkomst, medens endelig godt 8 pCt. falder paa Boligudnyttelsen.

Den anvendte Erhvervsinddeling afviger paa enkelte Punkter fra den almindeligt benyttede, men har vist sig mest brugbar udfra det foreliggende statistiske Materiale, samtidig med at den viser god Overensstemmelse med Folketællingernes Erhvervsfordeling.Slutresultatet naturligvis uafhængigt af, hvorledes Erhvervsfordelingenforetages, da Formaalet med denne er at besvare Spørgsmaal om de forskellige Erhvervs Betydning for Helheden, er det rimeligt at holde sig til den almindelige Opfattelseaf

telseafErhvervenes Omfang og kun afvige herfra, hvor det statistiskeMateriales
nødvendiggør dette.

Fordelingen paa Erhverv viser, hvor Indkomsten opstaar, men Fordelingen paa Konsum og paa Investering angiver, hvorledes den anvendes. Før sidstnævnte Fordeling foretages, er det dog som nævnt nødvendigt at tage Hensyn til Udenrigshandelen, herunder til Skibsfartens Fordeling paa Ind- og Udland. Hele den danske Skibsfarts Bruttoproduktion medtages, men til Dækning heraf er afholdt Driftsudgifter i Udlandet, medens til Gengæld udenlandske har deltaget i det hjemlige Forbrug. Indførselen burde derfor forøges med det første Beløb og Udførselen med Værdien af det sidstnævnte Forbrug. Ved Undersøgelsen er dog Indførselen forøget med en beregnet Forskel imellem de to Beløb, og til Udførselen er henregnet Værdien af den danske Skibsfarts udenlandske Fortjeneste. Herved fremkommer et samlet Udførselsoverskud, for 1935 andrager godt 100 Mill. Kr. Dette Beløb er anvendt til at dække Forskellen imellem de løbende Udgifter til Renter af udenlandske Laan og til Udlændinges Hjemtagelse af Indtægter her fra Landet, og Indtægten af dansk Virksomhed i Udlandet m. v. En Forskel, der for 1935 udgør et halvt Hundrede Mill. Kr., saaledes at der bliver en Rest, der er benyttet til Forbedring vor Kapitalstatus overfor Udlandet.

Af Resten af Nationalindkomsten paa godt 5,3 Milliarder Kr. er ca. 4,9 Milliarder Kr. anvendt til Konsum og næsten 400 Mill. Kr. til Nettoinvestering. Lægges sidstnævnte Beløb til det halvt Hundrede Kroner, som Forbedringen af den udenlandske Kapitalbalance faas en Forøgelse af Kapitalen eller, om man vil en Opsparing, paa omkring 450 Mill. Kr. eller B—98_—9 pCt. af den samlede Nationalindkomst. Hertil kommer, at ca. 300 Mill. Kr. af Konsumet bestaar af varige Goder, og da det maa antages, at dette overstiger Afskrivningerne paa saadanne Goder, har den samlede udgjort en halv Snes Procent af Nationalindkomsten, Forøgelsen i Konsumkapitalen medregnes.

Det ikke-varige Konsum beløber sig til omkring 4,6 Milliarder Kr. og det varige til ca. 300 Mill. Kr. og kan nærmere opdeles efter, hvorledes de enkelte Erhverv har bidraget hertil og efter KonsumetsArt Da sidstnævnte Fordeling maa antages at have størst almindelig Interesse, skal jeg holde mig til den. De hidtil foreliggende Oplysninger om Konsumet her i Landet stammer dels fra Undersøgelser af Husholdningsregnskaber og dels fra Mængdeopgørelser af Forbruget af enkelte Varer. Den Konsumfordeling,der

fordeling,derfremkommer igennem Nationalindkomstundersøgelsen,viser den totale Fordeling af Konsumets samlede Værdi. Sammenligner man denne Fordeling med den fra Husholdningsregnskabernekendte, man naturligvis ikke samme Resultat, væsentligst fordi Husholdningsregnskaberne stammer fra en bestemt Indtægts- og Erhvervsgruppe, nemlig Lønarbejdere indenfor Haandværk og Industri. Desuden indeholder det samledeaarlige mange Nyanskaffelser til Stiftelse af nye Hjem, som ikke medtages ved Husholdningsregnskaberne, der kun tager Hensyn til Hverdagens løbende Anskaffelser. Ser man saavidtmuligt herfra, viser Husholdningsregnskabernes Forbrugsfordelingsærlig forholdsvis større Udgift til Fødevarer og en langt mindre Udgift under de saakaldte »Andre Udgifter«, nemlig til Transport, personlig Hygiejne, Forlystelser og Forbrug ude, end Indkomstundersøgelsen, og Udgiften til Klæder, Fodtøj og Vask samt Bolig er ogsaa forholdsvis lavere for HusholdningsregnskabernesVedkommende.

Ser vi bort fra Fordelingen i Husholdningsregnskaberne og sammentrækkerUndersøgelsens faas et Forbrug af Nærings og Nydelsesmidler paa omkring 35 pCt. af det samlede Forbrug,men falder en Tredjedel paa Nydelsesmidlerne som Kaffe, Tobak, 01, Spiritus og Chokolade. I 1935 blev saaledes brugt godt 1,2 Milliarder Kr. til Næringsmidler, det halve eller 600 Mill. Kr. til Nydelsesmidler og af det samlede Forbrug heraf paa 1,8 Milliarder Kr. blev omkring 15 pCt. indtaget paa Restaurationer, hvor den samlede Omsætning af stærke Drikke alene androg ca. 120 Mill. Kr. Den næstvigtigste samlede Post er Udgiften til Beklædning,der godt og vel oversteg Beløbet paa 600 Mill. Kr., som ryges, drikkes og slikkes op om Aaret. Hertil kommer dog godt 100 Mill. Kr. til Fodtøj og Vask. Den samlede Husleje androg ogsaa næsten 600 Mill. Kr., heri medregnet Lejeværdien af egen Bolig ogsaa for Landmændene, og til Brændsel og Belysning blev brugt op imod 250 Mill. Kr. Jeg skal ikke fortsætte Opremsningen, men det er dog interessant at se, hvor store Totalbeløb der gaar til forskellige Ting, som man ellers henregner til de mindre Udgifter som f. Eksj 125 Mill. Kr. til Bøger og Blade, eller over 150 Mill. Kr. til offentlig Transport m. v. og over 100 Mill. Kr. som Udgift til egen Kørsel med Cykler og Biler. Til Slut vil man maaske spørge efter de direkte Skatters Andel. Hertil kan svares, at Konsumetaf offentlige Administrations Goder i 1935 blev opgjort til godt 400 Mill. Kr., men at der hert ud over igennem Skatterne

sker en Overførsel af Indkomst til andre Indkomstmodtagere,
hvilken ikke kommer frem ved denne Undersøgelse.

Vender vi os dernæst mod Investeringsvirksomheden, er denne som nævnt opgjort som en Bruttoinvestering, hvorfra er trukket beregnede Afskrivninger. Bruttoinvesteringen er opdelt i Bygninger Anlæg og i andre varige Goder som Maskiner og Inventar. Til Investeringen i Bygninger og Anlæg er kun medregnet Værdien Nyanlæggene, idet Vedligeholdelsesudgifterne er fratrukket Driftsudgifter for de enkelte Erhverv. Det er ofte meget vanskeligt at skelne imellem Udgifter til Nyanlæg og Vedligeholdelse, Eks. ved Vej udgifterne, hvoraf en forholdsvis stor Del er regnet som Vedligeholdelsesudgifter, idet der saa til Gengæld ikke er beregnet Afskrivninger paa Vejanlæggene. Den samlede Bruttoinvestering er i 1935 opgjort til godt 700 Mill. Kr., der fordeler med 200 Mill. Kr. paa Boligbyggeri, det samme Beløb paa andet Byggeri og Anlægsvirksomhed og 300 Mill. Kr. paa Maskiner og Inventar. Af sidstnævnte Beløb falder en Tredjedel paa henholdsvis og Transporten, medens Resten fordeler sig paa alle de øvrige Erhverv. Godt 20 pCt. af den samlede Bruttoinvestering foretaget direkte for offentlig Regning, og da Boligbyggeriet næsten 30 pCt. af Investeringen, foregaar kun omkring Halvdelen af denne indenfor det egentlige Erhvervsliv. Det kan maaske ogsaa have Interesse at nævne, at Investeringen indenfor Transporten indbefattet Vejanlæggene udgjorde ca. 100 Mill. Kr. eller knapt 15 pCt. af den samlede Bruttoinvestering. Afskrivningerne, som nævnt ikke er beregnet af Vejanlæg, men derimod af Boliger, udgør godt 100 Mill. Kr. paa Bygninger og Anlæg og næsten 200 Mill. Kr. paa Maskiner og Inventar, hvorved fremkommer den tidligere nævnte samlede Nettoinvestering paa ca. 400 Mill. Kr., hvoraf tre Fjerdedele falder paa Bygninger og Anlæg.

Den omtalte Fordeling paa Erhverv og efter Anvendelse er i meget store Træk et enkelt Aars Resultat af den produktionsstatistiskeOpgørelse Nationalindkomsten, men som nævnt i Indledningenhar stor Interesse at sammenholde dette Resultat med andre Fordelinger af Indkomsten efter Kilde og efter Modtagere.Før Sammenligning kan foretages, maa det produktionsstatistiskeResultat korrigeres. Ved at medtage de indirekteAfgifter Varepriserne sker en Dobbeltregning, der er nødvendigfor faa det rette Udtryk for Konsumets Sammensætning,men atter maa elimineres i Totalresultatet ved Fradrag

af Værdien af de medtagne indirekte Afgifter. Endvidere maa tages Hensyn til Indtægter fra Udlandet og for 1935 bliver Resultatetaf samlede Korrektion, at Indkomstbeløbet maa reduceresfra 5,4 til knap 5,2 Milliarder Kr., før Fordelingen efter Indkomstkilde og efter Modtagere kan foretages.

Efter Indkomstkilde kan Nettoindkomsten for den enkelte opdeles Rente, Arbejdsløn og Driftsoverskud. Beregnes Rente af hele den Kapital, der anvendes indenfor Produktionen uafhængig af, om Indehaveren selv ejer den eller ej, bliver Driftsoverskuddet Betaling for Indehaverens Arbejde plus det, man kalder Driftsherregevinsten. Beregning af Renteudbytte for 1935 giver som Resultat godt een Milliard Kr. eller en Femtedel af den samlede Indkomst, og en meget skønsmæssig Beregning af Arbejdslønnen resulterer i en Lønindtægt paa ca. 2,5 Milliarder Kr. Tilovers til Indehaverne bliver 1,7 Milliarder Kr., men en meget væsentlig Andel heraf maa betragtes som Arbejdsvederlag. Regner man med samme Løn til Indehaverne som til Lønmodtagerne, naar man alene op imod een Milliard Kr., og i mange Tilfælde er højere Arbejdsvederlag berettiget, saaledes at Driftsherregevinstens Størrelse afhænger af, hvor stor man gør denne Aflønning. Det maa dog heroverfor fremhæves, at alle Kapitalgevinster Tab, som er af stor Betydning for Driftsherregevinstens og Fordeling, er udeladt ved denne Beregning. Gennemsnitsindtægten, bortset fra Renteindtægten, er dog næsten dobbelt saa stor for Indehavere som for Lønarbejdere, og tilmed maa man regne med, at en større Del af den Renteindtægt, som ikke tilfalder rene Rentenydere, indgaar som Indtægt for Indehaverne for Lønarbejderne. løvrigt har Gennemsnitsberegninger saa store uensartet sammensatte Grupper kun ringe praktisk Betydning.

Ser man endelig paa Indkomstens Fordeling efter Modtagere og sammenholder Nationalindkomsten paa 5,2 Milliarder Kr. med Summen af de ved Skatteansættelsen for 1935 fundne Indkomster for Personer og Selskaber, skulde der være Mulighed for en gensidigBedømmelse de to Opgørelsesmaader. Den samlede Indkomstfor udgjorde i 1935 efter foretagne Korrektioner for Skatter og Forsikringsfradrag ialt ca. 4 Milliarder Kr., og den tilsvarende Indkomst for Selskaber og Foreninger korrigeret paa samme Vis ca. 350 Mill. Kr. Sammenlægges disse to Indkomstbeløb,maa fradrages ca. 150 Mill Kr., som er medtaget i begge Beløb som udbetalte Dividender og Andele, og Summen

bliver derfor kun 4,2 Milliarder Kr. eller een Milliard mindre end opgjort efter den produktionsstatistiske Metode. Kan hele denne Forskel nu tages som Udtryk for, at Indkomstansættelserne er næsten 20 pCt. for lave? Dette vil jeg ikke tro. Opgørelsesgrundlageter forskelligt, at flere Korrektioner raaa foretages, før en endelig Sammenligning kan ske. Det skal f. Eks. nævnes, at en Del Indkomst, særlig Renteindkomst, hos Fonds og Legater ikke er medtaget ved Skatteberegningen.

At Skatteansættelserne baade for Personer og Selskaber er ufuldstændige, tyder Resultatet dog paa; allerede under sidste Krig hævdede Immanuel Bang ved et Møde her i Foreningen, at Selvangivelserne laa over 30 pCt. for lave, og selvom denne Andel formentlig er sat noget højt, naar Thorkild Kristensen ved en Indkomstundersøgelse 1927 ved et forsigtigt Skøn til 13 pCt. Naar man tager i Betragtning, at Indkomstansættelserne ikke alene er for lave paa Grund af bevidste Udeladelser, men at der ogsaa er en übevidst Tendens til at maximere Driftsudgifter, der kan fradrages Indkomstopgørelsen, og til at holde Bruttoindtægten nede, som f. Eks. ved for lav Vurdering af Kost og Logis, synes det dog ikke urimeligt at antage, at de selvangivne Indkomster fortsat er omkring 15 pCt. lavere end den faktiske Indkomst. Resten Forskellen imellem de to Opgørelser maa da skyldes, at visse Indkomster ikke medtages ved Skatteansættelsen, ikke korrigerede imellem de anvendte Indkomstbegreber, at Nationalindkomsten opgjort efter den produktionsstatistiske maaske ligger en Smule for højt.

Det er dog aabenbart, at den Indkomstfordeling, som aarlig offentliggørespaa af de ansatte Indkomster, kun tilnærmelsesviskan den virkelige Indkomstfordeling. For det første var det ønskeligt, om Fordelingen for hele Landet som for Hovedstadens Vedkommende kunde foretages paa Grundlag af Nettoindkomsten uden Fradrag af nogen Art. For Hovedstaden er foretaget en Fordeling af baade de ansatte Indkomster og af Indkomsterneuden og en Sammenligning imellem de to Fordelinger viser ikke alene en Niveauforskydning med større Gennemsnitsindkomster i Fordelingen af Nettoindkomsterne, men ogsaa en mere ulige Fordeling af disse, fordi Skattefradragene betyder mest for de store Indkomster. Dernæst maa det antages,at ved Selvangivelsen er forholdsvis størst ved de højere Indkomster, da Lønarbejderne, der har de mindste Indkomster, har vanskeligt ved at udelade nogen Del af Indkomstenved

stenvedSelvangivelsen, saaledes at den faktiske Indkomstfordelingogsaa denne Grund er mere ulige end den offentliggjorte. Endelig fremkommer en stor Del af den i Selskaber indtjente, men ikke udbetalte, Fortjeneste ikke som skattepligtig Indkomst hos Personer, og ogsaa denne Indkomstandel falder formentlig hovedsagelig paa de større Indkomstmodtagere, saaledes at naar den offentliggjorte Indkomstfordeling viser, at den øverste Fjerdedelaf har 50 pCt. af den samlede Indkomst, burde denne Procentsats nok snarere være 55^—60 pCt.

I denne Forbindelse skal ogsaa kort omtales det, man populært kalder Skattebyrden, idet dette Begreb almindeligvis udregnes som Forholdet imellem de samlede Skatter og Nationalindkomsten. I 1935 udgjorde de samlede Skatter ca. 850 Mill. Kr., og ved Division Nationalindkomsten paa godt 5,2 Milliarder Kr. naar vi til en Skattebyrde paa ca. 16 pCt. Dette Skattebyrdebegreb er imidlertid ofte gjort til Genstand for Kritik, sidst af Kjeld Philip i hans økonomiske Disputats: Bidrag til Læren om Forbindelsen mellem det Offentliges Finanspolitik og den økonomiske Aktivitet. Kritikken drejer sig almindeligvis om to Hovedsynspunkter: at Skatten ikke kan tages som Udtryk for den offentlige Virksomhed, naar der ikke er Balance imellem de offentlige Indtægter og Udgifter, at der ogsaa maa tages Hensyn til, hvorledes det Offentlige og anvender Skatterne. Begge Synspunkter fører til, at det er de offentlige Udgifter og Finanspolitikkens Virkninger paa den samlede økonomiske Aktivitet, som maa undersøges at naa frem til en Bedømmelse af den totale Skattebyrde, denne ikke kan betragtes som Summen af Skattebyrderne de enkelte Indkomster. Philip opstiller et videre Skattebyrdebegreb, han afvejer paa den ene Side Summen af de Produktionsværdier, som direkte eller indirekte falder bort som Fplge af, at det Offentlige beslaglægger en Del af Samfundets Produktionskræfter, og paa den anden Side Værdien af de Goder, som fremkommer ved den offentlige Virksomhed. Da dette Begreb ikke alene er vanskeligt at afgrænse teoretisk, men ogsaa umuligt at opgøre statistisk, opstilles ogsaa et snævrere Begreb omfattende Værdien af de offentlige Udbetalinger mod samtidig økonomisk Modydelse.

I 1935 var der herhjemme nogenlunde Overensstemmelse mellemIndtægterne Udgifterne paa de offentlige Regnskaber, og de samlede Skatter paa ca. 850 Mill. Kr. er derfor et godt Udtrykfor offentlige Virksomhed. Imidlertid blev over 300 Mill.

Kr. af dette Beløb blot overført til andre Indkomstmodtagere uden økonomisk Modydelse, og kun Restbeløbet paa godt 500 Mill. Kr. kan opfattes som svarende til det snævrere Skattebyrdebegreb, hvortil Philip ogsaa er tilbøjelig til at henregne saadanne Udgifter,som afholder Borgerne fra at søge Beskæftigelse, som f. Eks. Udgifter til Aldersrente. Det er aabenbart, at der i den politiske Diskussion lægges en alt for stor Vægt paa det almindeligeSkattebyrdebegreb, i hvert Fald har selve Ordet Skattebyrdebidraget til at mindske Paaskønnelsen af de Goder, som det Offentlige yder Befolkningen for en stor Del af Skatterne. Endvidere er det under de nuværende unormale Tider værd at erindre, at den stadig stigende Skatteudskrivning ikke i sig selv behøver at betyde en øget Skattebyrde, hvis Staten gemmer Pengenehen ikke beslaglægger Produktionsfaktorerne og derigennemformindsker Konsum. I Trediverne, hvor der som nævnt almindeligvis har været Balance paa de offentlige Regnskaber,er paa 16 dog et godt summarisk Udtryk for de offentlige Finansers Omfang, men den videre Virkningheraf kun faas oplyst ved en indgaaende Analyse af, hvilke Udgifter det Offentlige har haft, og hvorledes det har financieretdem. synes ogsaa at være Grund til nærmere at undersøgeSkattebyrden, om man vil, Skatteraten under forskelligeForudsætninger de enkelte Indkomst- og Erhvervsgrupper,saaledes man i højere Grad, end det nu synes at være Tilfældet,ved af Skatter var klar over de individuelle Virkninger heraf, men dette Problem falder udenfor Aftenens Emne.

Sammenligningen med Opgørelsen paa Skattegrundlaget synes dog som Helhed at have bekræftet Rigtigheden af det Niveau, som Indkomsten er opgjort til efter den produktionsstatistiske Metode, og derfor skal nu kort redegøres for enkelte af de Indkomstbevægelser, er karakteristiske indenfor Ti-Aaret.

III.

Ved Undersøgelsen af Bevægelserne fra Aar til Aar maa der korrigeres for Ændringer i Prisniveauet, men det første Spørgsmaal,der rejser sig, er, om Detailpristallet egner sig hertil, eventuelt om det er anvendeligt i alle Tilfælde. Som før fremhævetafviger af Husholdningsbudgettet, der lægges til Grund ved Detailpristalsberegningen, fra den ved Undersøgelsenfundne

dersøgelsenfundneSammensætning af det samlede Forbrug, og Detailpristallets Forbindelse med Bruttoinvesteringens Indhold er endnu fjernere. Detailpristallet bliver dog ikke uden videre uanvendeligtaf Grund, thi saafremt Prisændringerne er proportionalefor forskellige Varegrupper i Budgettet, bliver det samlede Resultat uafhængigt af Budgettets Sammensætning. Selvomder sker store Forskydninger imellem VaregruppernesPrisændringer, disse ofte opveje hinanden, og en ndretSammensætning Budgettet sjældent give stærkt afvigende Resultater. Hele Spørgsmaalet er dog ikke færdigbehandlet ved Departementets Undersøgelse, herunder særlig hvor store Grænserneer Spillerummet for Detailpristallets Udsving ved ndretBudget-Sammensætning om andre Pristal, som Byggeomkostningsindexkan ved Priskorrektionerne. I det følgendeer overalt anvendt det offentliggjorte Detailpristal som Korrektionsfaktor for de skete Ændringer i Prisniveauet.

I Forhold til 1935 er efter Hensyntagen til Prisændringerne Indkomsten 1939 steget med 16 pCt., medens Indkomsten i 1930 var 7 pCt. mindre. Der er saaledes konstateret en samlet reel Indkomststigning 25 pCt. Imidlertid er samtidig Folketallet steget 7 pCt., saaledes at Indkomsten pr. Indbygger kun er forøget godt 16 pCt. i Løbet af de ti Aar, eller maalt i 1935- Priser fra 1425 Kr. i 1930 til 1660 Kr. i 1939. Den laveste Indkomst er konstateret i 1932, hvor Nedgangen var særlig stærk i Forhold til 1930 og 1931, men siden er Indkomsten forøget ret jævnt lige op til 1937 og 1938, hvorefter den atter steg stærkt i 1939. I dette Aar er konstateret den hidtil største Nationalindkomst herhjemme paa over 6,5 Milliarder Kr. i det da gældende Prisniveau.

Som et Udtryk for Variationerne indenfor Ti-Aaret kan ses paa Forholdet imellem Aaret 1932 og Aaret 1939, henholdsvis Minimums og Maximumsaaret. Indkomsten i 1932 er 23 pCt. lavere end i 1939, men Konsumet kun 20 pCt. lavere, idet det især er Investeringen, der er underkastet store Svingninger, medens Konsumetligger fast. Indenfor Konsumet varierer Forbruget af varige Goder ogsaa langt mere end Forbruget af ikke-varige Goder.Konsumet Nødvendighedsvarer søges bevaret, medens Nyanskaffelserneudskydes de daarlige Aar, og omvendt under de gode Konjunkturer supplerer og udvider man Konsumkapitalen. Endnu større Variationer er konstateret indenfor Investeringen, idet Bruttoinvesteringen i 1932 var 45 pCt. lavere end i 1939 og Nettoinvesteringen 55 pCt. lavere; thi selvom de beregnede Afskrivningerefter

skrivningerefterden anvendte Metode varierer med ProduktionsværdiensOmfang, dette ikke den langt voldsommere Nedgangi under Kriseperioden, og derfor er Nettoinvesteringen over dobbelt saa stor i 1939 som i 1932. Udtrykti med 1935 som Basisaar udgjorde Nettoinvesteringeni og 1931 omkring 110, i 1932 kun 57, men 127 i 1939. Det er ikke alene den private, men ogsaa den offentlige Investering, som ændres paa denne Maade, selvom Udsvingene ikke er saa store som for det private Erhvervsliv, men en effektiv Konjunkturudligningspolitikkræver en offentlig Investering i omvendt Takt med den private.

Endelig skal omtales de konstaterede Ændringer i Erhvervenes Andele af Indkomsten. Ti Aar er dog et for kort Tidsrum til, at det kan afgøres, om der er sket nogen endelige Forskydninger, og Erhvervsfordelingen i 1939 afviger da heller ikke væsentligt fra Fordelingen i 1930. Der kan dog konstateres en stigende Industrialisering, øjensynlig ikke er sket paa Bekostning af et enkelt Erhverv. Landbrugets Indkomster er ganske vist i Forhold til de øvrige Erhverv kun steget lidt, men 1930 var ogsaa et godt Aar for Landbruget, og efter Nedgangen i 1932 og Stigningen derefter har Landbrugets Andel af den samlede Nationalindkomst været nogenlunde konstant, hvilket ogsaa praktisk taget gælder de øvrige Erhverv, undtagen liberale Erhverv og Husgerning, for hvilke Indkomsten er stagneret, og disse Erhverv viser da en forholdsvis For Husgerningens Vedkommende er dette Udtryk for, at Madtilberedningen i højere og højere Grad foregaar Hjemmene, og at Husgerningen i det hele taget er blevet lettere at udføre ved Hjælp af Redskaber som Støvsugere m. v.

Det er iøvrigt et meget vigtigt Spørgsmaal at afgøre, i hvilket Omfang de konstaterede Bevægelser er i Overensstemmelse med de faktisk skete Indkomstændringer. Den manglende Hensyntagen til Ændringerne i Varelagrene maa paa Forhaand antages at have dæmpet Bevægelserne fra Aar til Aar. Sammenligner man de fundne Variationer med de konstaterede Ændringer i Skatteindkomsterne,er indenfor disse dog mindre. Dette hængerfor stor Del sammen med Ansættelsen af Landmændenes Indkomster, der, som Jørgen Pedersen har vist, er for smaa i de gode Aar, men snarest lidt for store i de daarlige Aar, og hertil kommer, at negative Indkomster ikke medtages ved Skatteansættelsen.Naar produktionsstatistiske Resultater derfor varierer

mere igennem Aarene end Skatteansættelserne, er dette ikke ensbetydendemed, de varierer for meget, men snarere et Udtryk for, at de i hvert Fald i højere Grad end Skattegrundlaget afspejlerde Forhold, der dog maaske udviser endnu større Variationer.

Fra en enkelt Side er hævdet den Opfattelse, at Resultaterne, der fremkommer ved Anvendelse af den produktionsstatistiske Metode, vilde afvige saa meget fra de faktiske Forhold, at Foretagelsen saadanne Undersøgelser maatte være Udtryk for, at man hyldede det kendte Valgsprog om, at det er bedre at ramme ved Siden af end slet ikke at ramme. Det er klart, at det er uhyre vanskeligt at opfatte og presse det økonomiske Livs Mangfoldighed i en enkelt Undersøgelse, men det er paa den anden Side min Mening, at man kun derved naar ind paa Livet af de tilstedeværende Sammenhænge og til en klarere Forstaaelse heraf. Arbejdet med denne Undersøgelse fra Trediverne har samtidig givet Mulighed for engang efter Krigen at tage de nuværende Aar op til Undersøgelse, idet der er skabt et Sammenligningsgrundlag og opnaaet Forstaaelse af, paa hvilke Punkter den anvendte Metode uddybes og forfines; saaledes maa nødvendigvis ndringerne Lagrenes Størrelse i disse Aar tages med ind i en saadan fremtidig Undersøgelse. Jeg har i Aften prøvet at give en Mundsmag paa vore Resultater, og jeg haaber, at den har skærpet Appetitten paa en saadan Maade, at Departementets Publikation om Undersøgelsen til sin Tid maa blive modtaget med Interesse og med Forstaaelse af, at det drejer sig om et første Forsøg paa at løse en vanskelig Opgave indenfor den økonomiske Statistik.