AKKUMULERET ARBEJDSUDGIFT

NAAR man taler om Arbejdslønnen som Produktionsudgift, forstaarman
Reglen herved den direkte udbetalte Arbejdsløn
i en bestemt Fabrikationsproces eller i en bestemt Industri. En
saadan Definition af Lønudgiften er ogsaa rimelig og tilstrækkelig,
naar det drejer sig om Produktionskalkulation eller iøvrigt Betragtningerover
som Produktionsomkostning indenforen
Produktionsproces, Virksomhed eller Industrigren,
idet den i vedkommende Produktionsomraade direkte udbetalte
Løn er den eneste Del af Produktionsomkostningerne, der i Driftsregnskabetkommer
at optræde som Lønudgift. Utilstrækkelig
er Definitionen derimod, hvis Hensigten er at konstatere den samledeLønudgift,
samlede Sum af Arbejde, der indgaar i et
Produkt. I saa Fald er det ikke nok at konstatere den direkte udbetalteLøn
Arbejdet i vedkommende Produktionsgren, men
der maa tages Hensyn til hele den Arbejdsindsats, der ialt indgaari
og Distributionsprocessen for vedkommende
Produkt. Saaledes maa medregnes den Arbejdsløn, der paa tidligereProduktionstrin
medgaaet til Fremstillingen af de i Fabrikationenanvendte
og altsaa kan siges at være indeholdti
Endvidere maa der tages Hensyn til den Arbejdsløn,
der er indeholdt i de ved Fabrikationen anvendte Maskiner; det
der skal medregnes paa denne Konto, er den Lønudgift, der i Produktionsprocessenfor
har været anvendt paa den Del
af Maskinerne, som kan regnes at være forbrugt i Fabrikationen,
d. v. s. den Del, hvormed Maskinerne maa afskrives i Anledning
af den paagældende Fabrikation. Det samme gælder for alle andreDriftsmidler
Redskaber, Anlæg, Bygninger, Administrationsudgifterm.
Paa samme Maade maa medregnes Lønudgiften,der

ten,derer anvendt ved Fremstillingen af den i Fabrikationen
anvendte Emballage, Brændsel og Kraft.

Som Eksempel kan nævnes en Vare som Arbejdstøj. Her maa dels konstateres den i selve Konfektionsfabriken eller til Hjemmearbejdere Arbejdsløn, dels den Løn, der i Bomuldsvæveriet betalt de Arbejdere, der har fremstillet de i Konfektionsfabriken Stoffer, dels den Løn, der i Bomuldsspinderiet betalt for Fremstillingen af Garnet og endelig den Lønudgift, indgaar i de i alle 3 Fabriker ved Fabrikationen af de paagældende Varer benyttede Driftsmidler.

De foranstaaende Betragtninger tager Sigte paa at konstatere den Arbejdsudgift, der opsamles i Produktet i de enkelte Led af den egentlige Forarbejdningsproces. For at finde den samlede Lønudgift, der indgaar i Produktet i brugsfærdig Tilstand, maa der yderligere tages Hensyn til Arbejdsindsatsen i en Række andre i den samlede Produktions- og navnlig Distributionsproces. Saaledes maa medregnes Lønudgiften til Transporten af Raamaterialer Brændsel til Produktionsstederne og af Halvfabrikater mellem adskilte Led i Produktionsprocessen samt af den færdige Vare til Forhandler; og endelig maa paa lignende Maade som i Fabriksvirksomheden den Arbejdsudgift, der fremkommer Salgsvirksomhederne ved direkte udbetalt Løn og ved Forbrug Driftsmidler.

Gaar man dernæst over til at undersøge, hvilke Forudsætninger der maa stilles til Driftsregnskabsmateriale, for at der kan gennemføresen i Praksis af den samlede Lønudgift, der er indeholdt i et bestemt Produkt, ses det, at Betingelsen maa være, at der findes detaillerede Oplysninger om Driftsomkostningernes Fordeling paa hvert af de forskellige Led af Produktions- og Distributionsprocessen.Uden komme ind paa Detailler kan det fastslaas, at en saadan Beregning lader sig gennemføre ret udtømmendefor enkelte Produkt — der foreligger Eksempel herpaa fra Udlandet — under Forudsætning af, at følgende Oplysninger foreligger. For det første Led af Produktionsprocessen her i Landet,i Eksempel Bomuldsspinderiet, maa oplyses de forskellige Driftsudgifters, herunder navnlig udbetalt Arbejdsløns, Andel af den samlede Produktionsværdi. Samtidig maa der foreliggeKendskab Lønindholdet i Maskiner og de forskellige forbrugteDriftsmidler i de andre Udgiftsposter, som er nævnt ovenfor. En Del af disse Lønprocenter kan dog kun anslaas med Tilnærmelse. Ved Sammenlægning af de forskellige Lønposter kan

udfindes den samlede Lønudgift, der er indeholdt i det færdige Bomuldsgarn, og Lønprocenten af Produktets Salgsværdi fra Bomuldsspinderikan Allerede paa første Produktionstrin er der saaledes sket en vis Opsamling, Akkumulering, af Arbejdsudgift,og føres videre paa det næste, Bomuldsvæveriet. Her maa ligeledes skaffes regnskabsmæssig Oplysning om de forskelligeDriftsudgifter, den i det anvendte Bomuldsgarn indeholdte Lønudgift udfindes ved at anvende Spinderiets akkumulerede Lønprocent,eller paa Væveriets Garnudgift. Den saaledes fremkomne Sum lægges til Væveriets øvrige Lønudgift, hvorved fremkommer den akkumulerede Lønudgift for Væveriet, og den akkumulerede Lønkvote kan beregnes. Dernæst føres Beregningen paa samme Maade videre til det sidste Produktionstrin, Fremstillingenaf Sæt Tøj, og man har da for et Sæt Tøj ab Fabrik den endelige, akkumulerede Lønkvote, som angiver den samlede Arbejdsudgift,der indgaaet i dette Produkt i Løbet af hele Produktionsprocessen.Søger endelig at afslutte Undersøgelsen med at konstatere det samlede Lønindhold i Tøjet i den Tilstand, Forbrugernefaar i Hænde, staar tilbage at konstatere den Arbejdsudgift,der løber paa undervejs til og i Detailhandelen. Hertil udkræves Driftsregnskab for Detailhandelsprocessen, og idet det indkøbte Sæt Tøj her betragtes som Virksomhedens Raamateriale,adskiller sig principielt ikke fra Beregningen i en Fremstillingsvirksomhed.

Forinden der forelægges nogle Resultater af Lønakkumuleringsberegning,bør at en Beregning, der efter de foran beskrevnePrincipper at konstatere det fulde Lønindhold uden Afkortning, kun er af teoretisk Interesse i sin fuldt gennemførte Form. I samme Grad som en Arbejdsindsats i Tid er fjernet fra Afslutningen af Produktionsprocessen, i samme Grad vil dens Chancer for at øve Indflydelse paa Værdiansættelsen af Salgsvaren være formindsket. Medens en i den afsluttende Produktions- eller Afsætningsproces afholdt Lønudgift umiddelbart vil blive indkalkulereti med sit Beløb, vil en Afskrivning paa Maskinerietog endnu højere Grad en Bygningsafskrivning snarere blive kalkuleret med et skønsmæssigt Gennemsnitstal end beregnetefter virkelige oprindelige Anskaffelsesomkostninger. I Reglenvil siden Driftsmidlerne er indkøbt, og i det hele siden de første Poster af den akkumulerede Lønudgift faktisk er afholdt, være sket saa mange Forskydninger i Lønniveau, ProduktionsogPrisforhold, den oprindelige Udgiftspost ikke kan anvendes.

De prisbestemmende Kræfter vil være som Ringe i Vandet, der
fra hvert sit Centrum spreder sig og udvisker hinanden.

En mere begrænset og mere praktisk gennemførlig Opgave vilde det være at beregne den Ændring af Produktionsomkostningerne, som en Ændring i visse bestemte Lønninger vilde foraarsage. En saadan Ændring vilde først gøre sig gældende lidt efter lidt i Slutprodukternes Den direkte udbetalte Løn paa sidste Produktionstrin vilde først faa Indflydelse, derefter den akkumulerede Lønudgift i Halvfabrikaterne, efterhaanden som disse, fabrikeret under det ændrede Lønniveau, naar frem til sidste og først efter længere Tids Forløb, delvis efter en lang Aarrække, vilde Udgiften til Driftsmidler stige. Opgaven kunde da begrænses til at belyse den Lønændring, der vilde gøre sig gældende indenfor en vis Tid, men selv i saa Fald vilde Beregningerne kunne yde en vis Vejledning om Produktionsomkostningernes

I det følgende er der gjort et Forsøg paa at vise, i hvilken Udstrækning ved Hjælp af det forhaandenværende statistiske Materiale Vareproduktion m. m. kan foretages en Beregning det samlede Lønindhold i Produktet; det er tilstræbt at gennemføre den fulde Akkumulering af enhver Arbej dsudgift efter de ovenfor omtalte Principper, indtil det Punkt da Skønnet bliver saa usikkert, at Resultaterne er uden Interesse. Som Arbejdsenhed er ikke, saaledes som i det tidligere nævnte Eksempel, anvendt den enkelte Vare, da der ikke foreligger detailleret Regnskabsmateriale den Art, der maa udkræves; derimod er anvendt den enkelte og Beregningen omfatter det Produktionsomraade, omfattes af den industrielle Produktionsstatistik. Maalet for Undersøgelsen er altsaa at finde den samlede Arbej dsudgift, der i hele Produktions- og Distributionsprocessen er anvendt paa samtlige Produkter, der udgaar fra Fabriksindustrien. Der indgaar saaledes ogsaa Lønudgift, der er afholdt paa Produktionstrin, før Varen i Materialeform naar Industrivirksomheden, men der gøres den Begrænsning, at kun Lønudgift her i Landet tages i Betragtning. Lønudgift forstaas Arbejdsbetaling til enhver aflønnet Person, saavel Arbejdere som Funktionærer af enhver Art, det sidste delvis anslaaet, derimod er Medregning af Bedriftsindehaverens kun delvis gennemført.

Den enkelte Industrigren er som nævnt Beregningsenheden, og der kan saaledes i Reglen ikke angives en Lønkvote for en mindre Produktionsenhed. For en indkøbt Raavare eller et Halvfabrikat maa derfor bortset fra særlige Tilfælde regnes med Lønkvoten for hele den Industri, hvorfra den stammer, og følgelig er der for en Mængde mindre Artikler regnet med Gennemsnitsprocenter, der kan afvige en hel Del fra det faktiske Forhold. Der er fulgt den Fremgangsmaade, at en Lønkvote er anslaaet for samtlige Raavare og Halvfabrikatposter, selv om der ikke kan foretages egentlig fremfor at udelade Poster af Beregningen. De helt anslaaede Poster er dog af mindre Betydning.

I følgende Oversigt er anført den saaledes beregnede direkte
Lønkvote og akkumulerede Lønkvote for Hovedindustrigrupper og
for hele Industrien samt for visse enkelte Industrier.

Hvad først den direkte Lønkvote angaar, falder det navnlig i Øjnene, at Lønningskvoten er af overordentlig forskellig Betydning de enkelte Industrier, den varierer saaledes fra 4.8 pCt. for Møller til 79,1 for Stenbrud. Aarsagen hertil er dels den meget forskellige af Maskiner og Anlæg i Fabrikationen, dels den forskellige Værdi af Raamaterialerne.

I den samlede Nærings- og Nydelsesmiddelindustri er den direkte kun 16,2 pCt. Gennemsnittet er typisk for denne Gruppe og ligger saa lavt, fordi Forarbej dningsprocessen i Reglen er simplere og af mere kemisk Art end i de fleste andre Industrier. Det er væsentligst kun Tobaksindustrien, der falder udenfor denne Regel, idet den med en Lønkvote paa 28,9 pCt. ligger paa Linie med de andre store Industrier med betydelig mekanisk Forarbejdningsindsats.

I Tekstilindustrien og Konfektionsindustrien finder en betydelig Sted, og den direkte Lønkvote udgør henholdsvis og 29,4 pCt. For Skotøjsindustrien gælder lignende Forhold, Kvoten for Garverierne, hvor Forarbej dningsprocessen af kemisk Art, kun er 17,1 pCt. I Træindustrien er den direkte ret høj, 35,7 pCt., og i Sten-, Ler- og Glasindustrien er den beregnet til 44,8 pCt. Denne meget høje Kvote skyldes ikke en særlig omfattende Forarbej dningsproces, men fremkommer ved at Udgiften til Materialer, Sten, Ler, Sand o. 1., er meget lille, hvorfor Arbejdslønnen kommer til at udgøre en meget stor Del af Produktionsværdien. En Undtagelse i denne Gruppe danner Cementfabrikerne, dels har meget store Brændselsudgifter, dels meget stor Udgift til Maskinel, hvorfor Lønkvoten bliver forholdsvis

Den direkte Lønkvote for Jernindustrien ligger paa ca. 35 pCt., hvilket er noget lignende eller lidt højere end en Række andre store Industrier som Tekstil-, Konfektions-, Tobaks- og Skotøjsindustrierne. store Industrigrupper tilhører den danske Industritype, Fabrikationsproces bestaar i en stærk, mekanisk Bearbejdning paa Grundlag af væsentlig udenlandske Raavarer, og som derfor er stillet nogenlunde ens med Hensyn til Arbejdsbehov. vigtige jernforarbejdende Fag ligger Kvoten dog højere end det nævnte Gennemsnit, da dette trækkes ned af Automobilfabrikerne Kabel- og Traadfabrikerne, hvor Materialeindkøb spiller en meget betydelig Rolle i Forhold til Forarbejdningen.

I den grafiske og teknisk-kemiske Gruppe har kun Trykkerier en betydelig direkte Lønkvote. Derimod er Kvoten ret lav i den kemiske Industri. Bearbejdelsen foregaar ikke her som i de lige omtalte Industrigrupper ved Haandkraft eller ved Arbejdsmaskiner, kræver megen Pasning, men ved Hjælp af Anlæg, hvis Drift er mindre arbejdskrævende. I Oliemøller, Sæbefabriker og Farvefabriker ligger den direkte Lønkvote saaledes mellem 8 og 14 pGt.

I Oversigtens sidste Kolonne er anført den akkumulerede Lønkvote. om Akkumuleringen af Lønudgiften, som nedenfor nærmere omtalt, ikke kan gennemføres helt for den enkelte Industri, kun for Industrien som Helhed, er her dog anført de kun delvis akkumulerede Kvoter jævnsides med de direkte, da en Sammenligning pr. Industri giver det bedste Billede af Forskellen mellem den direkte Lønudgift og det samlede Indhold af Arbejde.

For den samlede Næringsmiddelindustri udgør den direkte Lønkvote16,2 og den akkumulerede 36,6 pCt. Denne Stigning liggerlangt Gennemsnittet for hele Industrien og har sin Aarsagi meget store Arbejdsmængde, der i Landbruget er anvendtpaa af de Produkter, der indgaar som Raavareri Dele af Næringsmiddelindustrien, f. Eks. Korn, Sukkerroer,Mælk, og Kartofler. For Møller er der saaledes en Stigning fra 5 til 35, for Sukkerfabriker fra 14 til 43, for Mælkekondenseringsfabrikerfra til 50, for Konservesfabriker fra 15 til 42 og for Kartoffelmelsfabriker fra 8 til 73. De nævnte Industrierhar en meget ringe direkte Lønudgift i Forhold til den Arbejdsmængde, der ligger i Raavaren. For Margarinefabrikerneer ligeledes en stærk Stigning, fra 8,9 til 21,6 pCt., skønt denne Industris Raastoffer i deres første Oprindelse er udenlandske,men relativt stærke Stigning skyldes Arbejdsindsatsen i

Oliemøllerne ved Udvindingen af Olien. I Tobaksindustrien, der
arbejder med direkte indførte Raavarer, er der kun en Stigning
fra 28,9 til 39,6 pCt.

I Tekstilindustrien er Forholdet omtrent det samme som i Tobaksindustrien, Akkumuleringstillægget er noget større i Konfektionsindustrien, fra 29,4 til 43,3 pCt, idet de anvendte Stoffer optaget indenlandsk Arbejdsløn i Væverierne. Og i Skotøj hvor der i det anvendte Læder er indeholdt Lønudgift fra Garveriprocessen som fra Kvægbruget, er der en Stigning fra 31,9 pCt. til 51,0 pCt.

I Sten-, Ler- og Glasindustrien er der kun en meget lille Forskel mellem den direkte og den akkumulerede Kvote. I de fleste af de herhenhørende enkelte Industrier foregaar hele Produktionsprocessen, Optagningen af Ler o. 1. til Brændingen af Produktet, i samme Virksomhed. Der er saaledes her en stor direkte Lønudgift et meget lille Tillæg for Arbejde indeholdt i indkøbte Raavarer.

I Jernindustrien er Akkumuleringstillæget noget større, men dog forholdsvis ringe, idet denne Industrigren hovedsagelig arbejder med direkte tilførte udenlandske Raamaterialer. Tillæget er dog ret forskelligt for de enkelte Industrier og Virksomheder, alt eftersom fremstilles i egen Virksomhed eller indkøbes fra andre danske Virksomheder; er en Maskinfabriks Produktion saaledes baseret paa Indkøb af Støbegodset, vil Tillæget blive større, end naar Fabriken selv har Støberi.

Endelig er Stigningen indenfor den teknisk-kemiske Gruppe meget for de enkelte Industrier, alt efter i hvilket Omfang der findes forudgaaende indenlandske Led i Fremstillingsprocessen.

Ved en almindelig Sammenligning af direkte Lønkvote og akkumuleretLønkvote man Mærke til, at de direkte Kvoter afvigerlangt indbyrdes end de akkumulerede. For Hovedgrupperneligger første mellem 16,2 pCt. og 44,8 pCt., medens de sidste kun varierer mellem 31,9 pCt. og 53,1 pCt., og gaar man ned til de enkelte Industrier, giver Forholdet mellem laveste og højeste Kvote i endnu højere Grad Udtryk herfor. Dette Forhold staar i Forbindelse med, at den direkte Lønkvote i en Industri kun angiver Arbejdsindsatsen i en vis Del af Produktionsprocessen, og dette Produktionsled kan efter Produktionsstrukturen udgøre en større eller mindre Del af hele Processen, medens den akkumuleredeLønkvote Udtryk for Arbejdsindsatsen gennem alle Led,

og derfor for ethvert Produkt vil være af betydeligt Omfang. Som belysende Eksempel kan nævnes, at den direkte Lønudgift i Jernskibsværfterneer betydelig, 36,5 pCt., medens Kvoten ved Akkumuleringen kun forhøjes til 49,7 pCt., hvorimod Mælkekondenseringsfabrikernesdirekte kun er 13,3 pCt., medens den store Arbejdsindsats paa foregaaende Trin forhøj er den akkumuleredeKvote 50,3 pCt, altsaa til samme Højde som Jernskibsværfterne.

Vil man danne sig et Indtryk af Lønudgiftens Størrelse i Industrien en Helhed, faar man, som anført i Oversigten, at den direkte Lønkvote gennemsnitlig andrager 26,6 pCt. og den akkumulerede udgør, ligeledes beregnet som Gennemsnit af de enkelte Grupper, 40,8 pCt. Imidlertid er det sidstnævnte Tal ikke noget helt korrekt Udtryk for det gennemsnitlige Lønindhold i samtlige Produkter, der udgaar fra Industrien, da Halvfabrikater, som afsættes fra en Industrigren til en anden, f. Eks. Læder, jo indgaar i Gennemsnitsberegningen. Da Lønkvoten i saadanne Halvfabrikater Reglen vil være lavere end i færdige Produkter, vil den akkumulerede Lønkvote for Produkter, der udgaar fra Industrien som en Helhed betragtet, faktisk være højere end det nævnte Gennemsnitstal, men Forskellen vil dog ikke være væsentlig, højst 1 å 2 pCt.

Som foran omtalt, har der ved de anførte Beregninger, der er baseret paa de enkelte Industrier, ikke kunnet tages Hensyn til Lønindholdet i Driftsmidlerne o. 1. For at give en Antydning af denne Faktors Betydning er der gjort et Forsøg paa at anslaa Størrelsen af Industriens faste Driftskapital, Maskiner, Bygninger m. m. og en gennemsnitlig Afskrivning paa disse Poster, som antagesat til Forbruget i Fabrikationsprocessen og dermed er indgaaet i Produktet, og endelig er anslaaet Lønkvoten i disse Afskrivninger.Disse der ifølge Sagens Natur maa være meget skønsmæssige, har givet til Resultat, at den samlede akkumuleredeLønkvote forhøjes med ca. 2, naar der skal tages Hensyn til Lønkvoten i Driftsmidler. Det kan bemærkes, at denne Kvote er forskellig for de enkelte Industrier efter Anlægets og Maskineriets Omfang, og en Fordeling paa Industrierne vilde formentligpaavirke i Oversigten anførte Lønkvote i meget forskelligGrad. en Industri som Oliemøllerne kan Tillæget til akkumulerede Lønkvote antages at ville blive langt større end f. Eks. for Teglværker. En Hensyntagen hertil maa antages yderligereat

ligereatville forstærke den Tendens til Udjævning af Lønkvoterne,der
foran omtalt finder Sted ved Akkumuleringen.

Herefter er man som anført i Oversigten naaet til en samlet akkumuleret Lønkvote for hele Industrien paa 42,8 pCt., hvortil kommer det nævnte Tillæg paa 1 å 2 pCt., naar Mellemprodukter udelades af Beregningen. Antagelig vil der være endnu en Del Poster paa Driftsregnskabet, f. Eks. visse Omkostninger ved Administrationen, ogsaa er, eller indeholder, Lønudgift. Noget bestemt Slutresultat bør ikke fastslaas, men tages tillige i Betragtning, Usikkerheden i Beregningerne snarest har trukket Resultatet kan det maaske antages, at den samlede akkumulerede den samlede Arbejdsindsats i Industriprodukterne i den Form, hvori de forlader Industrien, stærkt nærmer sig 50 pCt.

Det vilde være af Interesse at forsøge at gaa et Skridt videre, nemlig til at anslaa Lønkvoten i Varerne paa det sidste Stadium af Distributionsprocessen, ved Afsætning fra Detailhandler. Imidlertidforeligger statistisk Materiale vedrørende Detailomsætning,der kan knyttes til det heromhandlede Produktionsomraade,men Undersøgelser af Driftsregnskaber i visse Brancher giver Grundlag for Skøn. Herefter synes man at kunne drage den Slutning, at Arbejdsudgiften i Detailhandelsvirksomheden,baade direkte Udgift og den i Driftsmidlerne indeholdte,andrager over 50 pCt. af den samlede Værdi, der tilføresProduktet at det har forladt Fabriken. Da Lønkvoten ab Fabrik som nævnt nærmer sig 50 pCt., vil Distributionsprocessen saaledes ikke ændre Kvoten væsentligt. Den samlede akkumuleredeLønkvote Varen, saaledes som den udgaar fra Detailhandelen,vil antagelig kun ligge nogle Procent over den foran fundne akkumulerede Lønkvote i den producerede Vare. Nu er hertil at bemærke, at Detailprisen kun er af Interesse for Forbrugsartikler; der er derfor foretaget en Deling af den samledeakkumulerede ab Fabrik mellem Forbrugsvarer og Produktionsmidler. Det viser sig da, at Kvoten for den førstnævnte Gruppe ligger ca. 5 pCt. lavere end for den sidste. Muligvis skyldes denne Forskel dog delvis, at der indenfor Forbrugsvaregruppen findes Industrier med meget store Anlæg, og Lønkvoten heri har jo kun kunnet indregnes med en anslaaet Gennemsnitsprocent for hele Industrien. Tages imidlertid den samlede akkumulerede Kvote for Forbrugsvarerne, som den er fremkommet ved Beregningen,og de forskellige omtalte Tillæg, fremkommer det Resultat, at det samlede Arbejdsindhold i de industrielle Forbrugsvarerpaa

brugsvarerpaadet Stadium, hvor de forlader Detailhandelen,
ikke overstiger 50 pCt.

Læseren vil formentlig nu spørge: Naar den samlede Arbejdsindsats de almindelige Forbrugsartikler kun er 50 pCt., hvilke Produktions- og Distributionsfaktorer kan da den anden Halvdel tilskrives? Her maa da særlig gøres opmærksom paa, at inden de indenlandske Faktorers Andel fastslaas, maa Udgiften til udenlandske m. m. fradrages. En Beregning af disse Poster har for Industrien som en Helhed givet til Resultat, at Udgiften til udenlandske Raavarer, Halvfabrikater, Brændsel m. m. andrager pCt. af Produktionsværdien. Tilbage bliver da en Udgift paa omkring ved 20 pCt., som tilskrives andre indenlandske Faktorer Arbejdskraft. De væsentligste af disse er visse Administrationsudgifter, Forsikring, Skatter og Overskud.

For at undgaa for vidtgaaende Slutninger af de foranstaaende Beregninger kan der være Anledning til at understrege, at der her kun er Tale om de Varer, der leveres af Industrien. Kunde en tilsvarende gennemføres for samtlige Varer og Tjenesteydelser hele det danske Erhvervsliv, vilde den samlede Lønkvote anderledes, formentlig væsentlig større. Det kan saaledes at Arbejdsindholdet i Haandværksprodukter og -ydelser, hvor udenlandske Materialer spiller en mindre Rolle end i mange Industriprodukter, og navnlig Lønkvoten i rene Tjenesteydelser, betydelig mere end 50 pCt. af Værdien.

Endelig maa det haves i Erindring, at Beregningerne er baseret paa Forholdene før Krigen. De nuværende Produktionsforhold vil blandt andet have den Virkning, at de udenlandske Materialers Andel af Produktionsomkostningerne vil være formindsket.