DEN foreliggende Undersøgelse svarer i Princippet til de Undersøgelser,
Institutet for Historie og Samfundsøkonomi
tidligere har foretaget af Kolonial-, Viktualie- samt Frugt- og
Grønthandelen. Ligesom disse er den kommet i Stand i Samarbejde
den paagældende Brancheforening, nemlig Københavns
Boghandlerforening. Det indsamlede Materiale angaar Aaret 1937
og omfatter ialt 80 Forretninger i København, Frederiksberg og
Gentofte eller Halvdelen af Foreningens Medlemmer, hvis Antal er
ca. 160 af ialt 160—170 rabatberettigede Boghandlere i de tre Kommuner.
vil ses af nedenstaaende Oversigt, at de deltagende
Forretninger er spredt over alle Størrelsesgrupper, men om Materialets
i denne og andre Henseender er typisk
for Boghandelen i Hovedstaden, har det ikke været muligt at afgøre.
maa dog antages, at de store Forretninger er forholdsvis
repræsenteret, og at den gennemsnitlige Omsætning,
godt 79 000 Kr., derfor er noget højere end for samtlige rabatberettigede
i Hovedstaden.

Ved Udarbejdelsen af Spørgeskemaerne til Forretningerne var der skabt Mulighed for at gennemføre Inddeling af Materialet efter forskellige Synspunkter. I saa Henseende kan navnlig peges paa, at en fuldstændig Besvarelse forudsatte en Fordeling af Omsætningenpaa og andre Varer. Beklageligvis var de indkomneBesvarelser meget mangelfulde netop paa dette

---

1) Tilsvarende Undersøgelser af Boghandelen er i Sverige foretaget af Varedistributionskornmittén for 1926 og 1927, omfattende henholdsvis 49 og 29 Forretninger, og af Affärsekonomiska Forskningsinstitutet ved Handelshøjskolen Stockholm for 1928 (16 Forretninger). I Norge har Universitetet Oslos økonomiske Institut undersøgt 52 Forretninger i 1931. Resultaterne publiceret i I. Wedervang og Dag Coward: Omsetnings- og omkostningsforholdene bokhandelen 1931, Oslo 1934, hvor der S. 102 ff. er foretaget en Sammenligning med de svenske Undersøgelser.

vigtige Punkt, saaledes at en Undersøgelse af Varesortimentets Indflydelse paa Omkostninger og Driftsresultat ikke har været mulig. I denne Forbindelse kan nævnes, at vi ogsaa har maattet se bort fra en Beregning af Varelagerets Omsætningshastighed og altsaa heller ikke har kunnet benytte dette Udtryk som Inddelingsgrundlag.Varelagerets bestemmes som Forholdetmellem aarlige Omsætning og den gennemsnitlige Værdi af Varelageret til Udsalgspris eller som Forholdet mellem Indkøbsværdienaf aarlige Salg og Varelagerets Indkøbsværdi, og i de tidligere Undersøgelser har vi som Udgangspunkt for Beregningen af Omsætningshastigheden haft Statusopgørelsen ved Aarets Begyndelseog I Boghandelen gør sig imidlertid det særlige Forhold gældende, at en Del af Boglageret er Kommissionslager, som ikke indgaar i Forretningernes Statusopgørelse. En Beregning af Omsætningshastigheden efter den angivne Metode vilde derfor give alt for høje Tal. Nu kan det ganske vist siges, at det i og for sig ikke spiller nogen større Rolle for vort Formaal, om Omsætningshastighedenkan med stor Nøjagtighed, naar blot Fejlen er af nogenlunde samme Størrelse (og gaar i samme Retning) for de forskellige Forretninger, men i dette Tilfælde er der Grund til at antage, at Fejlen vilde variere stærkt fra Forretning til Forretningalt Kommissionslagerets relative Størrelse og Lageretsog Sammensætning i det hele.

I Tabel 2 er de 80 Forretninger efter Omsætningens Størrelse fordelt i seks Grupper paa en saadan Maade, at Antallet af Forretninger de enkelte Grupper er tilnærmelsesvis det samme. Med Hensyn til den gennemsnitlige Bruttoavance konstaterer man straks, at der ikke er større Forskel fra Gruppe til Gruppe, og at der ikke synes at være nogen bestemt Tendens i Bruttoavancens naar man bevæger sig fra de smaa til de store Forretninger. De laveste Gennemsnitsavancer findes saaledes de to Ydergrupper. Hertil er dog at sige, at den gennemsnitlige for Forretninger med over 100 000 Kr.s aarlig er paavirket af een meget stor Forretning med særlig Bruttoavance, og ser man bort fra denne, bliver den gennemsnitlige for de øvrige 13 Forretninger i denne Gruppe godt 27 pCt.

Det umiddelbare Indtryk af, at der ikke er nogen Forskel paa Bruttoavancens Højde for de forskellige Størrelsesgrupper, bekræftes,naar betragter Tabel 3, der viser Forretningernes Spredning paa de forskellige Bruttoavancer i de enkelte Grupper,

men af denne Spredningstabel synes tillige at fremgaa, at der i det behandlede Materiale findes to Typer af Forretninger med ret forskellig Bruttoavance, idet der i alle Størrelsesgrupper er en tydelig Ophobning omkring en Bruttoavance paa 25 pCt. og omkringen paa 30 pCt. Det er rimeligt at antage, at denne Forskel i Bruttoavancen, der altsaa gaar paa tværs af Inddelingenefter Størrelse, staar i Forbindelse med Varesortimentets Karakter, men som allerede nævnt er vi for de fleste Forretningers Vedkommende uden Kendskab til Omsæt-

---

1) Inkl. Bestyrere, Forretningsførere.

2) Ekskl. udbetalt Rente og Diskonto og Forrentning af egen Kapital.

3) Se Note 2.

4) 13 Forretninger.

5) 13 Forretninger.

6) 79 Forretninger.

ningens Fordeling paa de forskellige Varearter og følgelig ude al"
Stand til at undersøge, om denne Antagelse holder Stik.

I Tabel 2 er foruden Bruttoavancen ogsaa angivet Omkostningerne pCt. af Omsætningen i de forskellige Siørrelsesgrupper. Hertil er imidlertid at bemærke, at der ved Beregningen af Omkostningsprocenterne er taget Hensyn til Benteomkostninger. 1 de uddelte Spørgeskemaer var der spurgt om »Udbetalt Bente og Diskonto« og »Forrentning af egen Kapital«, men kun 10 Forretninger begge Spørgsmaalene. Et betydeligt større Antal imidlertid det første Spørgsmaal alene og gav samtidig om Egenkapitalens Størrelse ved Udgangen af 1937, og for disse Forretningers Vedkommende var det altsaa muligt at foretage en Beregning af Forrentningen af Egenkapitalen dermed finde den samlede Benteomkostning. Den Bentefod, er anvendt, er 5 pCt.. da det var den mest almindelige i de Tilfælde, hvor det har kunnet kontrolleres, det vil altsaa sige, hvor baade Egenkapitalens Størrelse og Forrentningen af Egenkapitalen opgivet. Herefter beløb Benteomkostningerne i 44 Forretninger med en samlet Omsætning paa ca. -°>.O Mill. Kr. sig til gennemsnitligt 1.0 pCt. af Omsætningen, og lægges disse 1.0 pCt. til den gennemsnitlige Omkostningsprocent for samtlige 80 Forretninger i Tabel 2, kommer man op paa 18.0 pCt.. medens Nettofortjenesten i pCt. af Omsättningen gaar ned til 8. Den samlede Benteomkostning i de enkelte Størrelsesgrupper frem-

gaar af følgende Oversigt, hvor tillige er angivet det Antal Forretninger
hver Gruppe, for hvilke det har været muligt at udfinde

Det vil ses, at Medtagelsen af Renteomkostningerne ikke vilde forstyrre den Ensartethed, der præger Omkostningsprocenterne i Tabel 2. Det maa imidlertid erindres, at Omkostningerne kun indeholder Løn til den fremmede Arbejdskraft, hvis Betydning er stærkt stigende med stigende Omsætning. Følgen er, at man ikke uden videre kan sammenligne de relative Lønningsudgifter i de forskellige Størrelsesgrupper og altsaa heller ikke Omkostningsprocenterne. man sig Indehaverne aflønnet paa samme Maade uden Hensyn til Forretningens Størrelse, vilde dette medføre faldende Omkostningsprocent med stigende Omsætning, hvis man lod Indehaverens Løn stige med Forretningens vilde det afhænge af den anvendte »Lønskala«, hvorledes Omkostningsprocenten vilde bevæge sig, naar man gik fra Forretninger med lille til Forretninger med stor Omsætning. Da det er usikkert, hvad der kan anses som passende Imlehaverløn i de forskellige Forretninger, har vi imidlertid undladt at foretage nogen Beregning af de samlede Lønningsomkostninger, men nøjes med at henvise til de i Tabel 2 anførte Gennemsnitstal for Antal beskæftigede Personer pr. Forretning, fordelt paa Indehaverne, evtl. deres Hustruer, og det lønnede Personale.

Som det fremgik af Tabel 3, varierer Bruttoavancen fra under 18 til over 36 pCt. Ogsaa de relative Omkostninger er meget forskelligefra til Forretning, og det er da naturligt at spørge, om der kan konstateres nogen Forbindelse mellem BruttoavancensHøjde Omkostningsprocentens Størrelse. Tabel 4 synes at besvare dette Spørgsmaal bekræftende. Til stigende Bruttoavance svarer stigende relative Omkostninger. Af 25 Forretningermed Bruttoavance paa 24_—26 pCt. havde 7 en Omkostningsprocentmellem og 14 og 11 en Omkostningsprocent mellem 14 og 16, medens derimod af 17 Forretninger med en Bruttoavance paa 30_—32 pCt. kun 3 faldt indenfor disse to Omkostningsgrupper,og

kostningsgrupper,ogResten havde højere Omkostninger. I Tilslutningtil, der ovenfor er sagt om Eksistensen i det bearbejdedeMateriale to Typer af Forretninger med en ret forskelligBruttoavance, det derfor at kunne fastslaas, at disse to Typer ogsaa adskiller sig fra hinanden med Hensyn til de relative Omkostningers Størrelse. Maaske man tør sige, at i den Forretningstype,hvor kan sættes til ca. 25 pCt., er Omkostningerne(eksklusive og Renteomkostninger) ca. 15 pCt. af Omsætningen, og i Typen med 30 pCt.s Bruttoavance er Omkostningsprocenten ca. 20, saaledes at Forskellen mellem Bruttoavance og Omkostningsprocent, hvad vi har kaldt Nettofortjenesten,i Tilfælde bliver ca. 10 pCt. af Omsætningen.

Holder denne Antagelse Stik, kan man betragte »Nettofortjenesterne«i 5 som nogenlunde repræsentative for de forskellige Størrelsesgrupper, uanset om Forretningerne tilhører den ene eller den anden Type. Som det fremgaar af det foregaaende, indeholder »Nettofortjenesten« Løn til Indehaveren og eventuelt hans Hustru, hvis hun har deltaget i Arbejdet i Forretningen, og videre Forrentningaf i Forretningen indestaaende Kapital, hvad enten den tilhører Indehaveren eller ej. For at komme til »Nettofortjenesten«eksklusive af egen og fremmed Kapital skal Tallene

i Tabel 5 reduceres med henholdsvis 25, 13, 14, 16, 16 og 18 pCt.,
og man faar da følgende Gennemsnitsfortjenester i de enkelte
Størrelsesgrupper.

For 79 af de 80 Forretninger indeholder Besvarelserne af Spørgeskemaerne om Antallet af beskæftigede Personer, saaledes det var muligt at beregne Omsætningen pr. beskæftiget Person. Fn saadan Beregning er foretaget i Tabel 2, hvor man finder en tydelig Tendens til stigende Omsætning pr. beskæftiget Person, naar Omsætningen pr. Forretning stiger. Det samme ses af Tabel 6, hvor Inddelingsgrundlaget er Omsætningen pr. beskæftiget

I Tabel 6 lægger man imidlertid desuden Mærke til, at Bruttoavancen en faldende Tendens, naar man bevæger sig fra Forretninger med lille til Forretninger med stor Omsætning pr. beskæftiget Person, og man kunde derfor spørge, om de to Typer af Forretninger, som vi har ment at kunne spore i del foreliggende Materiale, ogsaa adskiller sig i Henseende til Størrelsen af Omsætningen beskæftiget Person, saaledes at Typen med stor Bruttoavance tillige karakteriseres ved lav Omsætning pr. Person og Typen med lille Bruttoavance ved stor Omsætning pr. Person. For at undersøge dette Spørgsmaal nærmere, har vi opstillet Tabel der viser Spredningen indenfor de fire Grupper i Tabel 6 paa de forskellige Bruttoavancer. Om Fordelingen i Tabel 7 kan det vel siges, at den i hvert Fald ikke udelukker, at den antydede Forbindelse mellem Bruttoavancen og Omsætning pr. beskæftiget Person virkelig eksisterer, men i Betragtning af, at Spørgsmaalet om de to Forretningslyper er af hypotetisk Karakter, og da Materialet nævnt ikke tillader et Forsøg paa direkte Verificering af Hypotesen, skal vi ikke gaa nærmere ind paa dette Problem.

Antallet af beskæftigede Personer er beregnet ved simpel Additionuden til vedkommendes Stilling i Forretningen. Derimoder naturligvis taget Hensyn til, om de enkelte Personer har været beskæftiget i den paagældende Forretning hele Aaret eller kun en større eller mindre Del af Aaret, eller om de har haft Arbejde i Forretningen hele Dagen eller kun en Del af den. Af denne Grund bliver Lønningsudgiften pr. beskæftiget fremmed Person meget større i de store Forretninger end i de smaa, hvor

Bude og Bydrenge udgør en forholdsvis større Del af det lønnede Personale. I de 4 Grupper i Tabel 6 var den gennemsnitlige Lønningsudgiftpr. fremmed Person saaledes 1038, 1357, 1537 og 2758 Kr. Dette i Forbindelse med den Omstændighed, at Indehavere -f~ Hustruer udgør en større Procent af det samlede Personale i smaa end i store Forretninger, er Forklaringen paa, at Lønningsudgiften i pCt. af Omsætningen har en stigende Tendensi 6, skønt man med voksende Omsætning pr. Person egentlig skulde vente et Fald i den relative Lønningsudgift.. Stigningener ikke særlig stærk, jvf. Lønningsprocenterne i Tabel2, i Gruppen med en aarlig Omsætning paa 15.000^—20.000 Kr. pr. Person er Lønningsudgiften i pCt. af Omsætningen endog lavere end i den foregaaende Gruppe, hvilket aabenbart bl. a. hænger sammen med, at Indehavere -j- Hustruer udgør en forholdsvisstor af det samlede Personale i førstnævnte Gruppe, løvrigt synes Omkostningerne som Helhed at være faldende med stigende Omsætning pr. beskæftiget Person, hvilket er i god Overensstemmelsemed af de tidligere Undersøgelser för Levnedsmiddelbrancherne.

I Tabellerne 2 og 6 er kun de to vigtigste Grupper af Omkostninger,
af Forretningslokaler og Lønninger, specificeret. Paa
Spørgeskemaerne var herudover opstillet særlige Rubriker for

Vinduespudsning, Rengøring, Gadefej ning,

Gas, Elektricitet, Brændsel,

Indpakningsmateriale,

Kontorudgifter,

Skatter og Afgifter,

Udbetalt Rente og Diskonto,

Forrentning af egen Kapital,

Reklame,

Afskrivning paa Tilgodehavender,

Reparation og Vedligeholdelse af Køretøjer til Udbringning
af Varer,

Reparation og Vedligeholdelse iøvrigt,

Forsikring,

Fragt for Hjemkørsel,

Andre Udgifter.

Det var Meningen, at »Andre Udgifter« kun skulde indeholde
saadanne Omkostninger, som ikke udtrykkeligt var nævnt i denne
Liste, men i en Del Tilfælde er flere af de Udgifter, som ønskedes

specificeret, slaaet sammen under »Andre Udgifter«, og dertil kommer, at det ikke altid klart fremgaar af Besvarelserne, om den Omstændighed, at der ud for en eller flere Poster ikke er opført noget Beløb, skyldes, at den paagældende Omkostning er medtaget under »Andre Udgifter«, eller Grunden er den, at den overhovedet ikke forekommer i vedkommende Forretning. Dette sidste kan navnlig tænkes at være Tilfældet med Hensyn til RubrikerneSkatter Afgifter (Udstillingsskabe), Reklame, Afskrivningpaa og Reparation og Vedligeholdelse af Køretøjer til Udbringning af Varer, medens det maa antages, at de øvrige specificerede Omkostninger forekommer i alle Forretninger.I 8 har vi derfor som Regel skønnet, at hvor de nævnte Rubriker ikke var udfyldt, skulde vedkommende Omkostningopføres 0, men at den Omstændighed, at en Rubrik ikke var udfyldt, iøvrigt var ensbetydende med, at Omkostningen var henført under »Andre Udgifter«, selv om dette ikke var udtrykkeligtangivet. vil ses af Tabel 8, at vi paa denne Maade for de fleste Omkostningsposters Vedkommende har faaet den overvejendeDel de undersøgte Forretninger med; kun med Hensyn til Indpakningsmateriale og Fragt for Hjemkørsel af Varer (samt Forrentning af den i Forretningen indestaaende Kapital, jvf. foran) er Materialet ret spinkelt, men giver dog formentlig en nogenlunde rigtig Forestilling om disse Omkostningsposters Betydningi

Ved en Sammenligning mellem de enkelte Omkostningsposters Variationer efter Omsætningens Størrelse maa haves i Erindring — foruden Beregningens delvis skønsmæssige Karakter —, at det, som vi tidligere har været inde paa, er sandsynligt, at der i alle Størrelsesgrupper forekommer Forretninger af forskellig Type. Man har derfor ingen Garanti for, at Variationerne er et rent Udtryk for Forretningsstørrelsens Betydning med Hensyn til de forskellige Omkostningers Størrelse. Paa den anden Side er der næppe Tvivl om, at visse karakteristiske Forskelligheder, beroendepaa Størrelse, kommer frem ved den anvendteInddeling. gælder saaledes — og først og fremmest — det stærke Fald i de relative Lejeudgifter, men det samme synes ogsaa at gøre sig gældende med Hensyn til Udgiften til Gas, Elektricitetog omend i svagere Grad. Derimod lægger man Mærke til, at de største Forretninger har de forholdsvis største Kontorudgifter samt Udgifter til Reparationer, Vedligeholdelse og Drift af Biler, Cykler o. s. v. til Udbringning af Varer til Kunderne.

Omvendt er Udgiften til Reparationer og Vedligeholdelse iøvrigt (herunder Afskrivning paa Inventar) forholdsvis meget større i de smaa end i de store Forretninger. Med Hensyn til Fragt for Hjemkørsel af Varer, hvorom vi kun har Oplysning i 44 Tilfælde, skal bemærkes, at denne Udgift i et betydeligt Antal af Besvarelserneer med 208 Kr., hvilket er Afgiften til Kommissionsanstalten.Dette være i hvert Fald en af Grundene til, at denne Omkostningspost i Tabel 8 er faldende med stigende Omsætning.

Praktisk talt alle de undersøgte Forretninger sælger paa Kredit.

for de største Forretningers Vedkommende i et saadant Omfang, at Kreditsalget overstiger Kontantsalget. 34 Forretninger har oplystOmsætningens paa Salg mod kontant og Salg paa Kredit, og for disses Vedkommende fremgaar den procentvise Fordelingaf Oversigt.

Det maa dog bemærkes, at Tallene er stærkt paavirket af den tidligere (S. 42) omtalte meget store Forretning, der næsten udelukkende paa Kredit. Ser man bort fra denne Forretning, bliver Kontantsalgets Andel i Omsætningen i Gruppen med en aarlig Omsætning pr. Forretning paa over 100.000 Kr. 51 pCt, og for samtlige 33 Forretninger stiger Kontantsalget i pCt. af Omsætningen 59 pCt. Saafremt man herefter gaar ud fra, at ca. 40 pCt. af Omsætningen i Boghandelen er Kreditsalg, og at Afskrivning uerholdelige Tilgodehavender udgør 0.2 pCt. af hele Omsætningen Tabel 9), kommer man til det Resultat, at Tabet paa usolide Kunder kun er ca. V2 pCt. af Kreditsalget. Imidlertid er det Tab, der opstaar ved, at udestaaende Fordringer maa afskrives uerholdelige, langt fra den eneste Omkostning, som Kreditgivningen paafører Boghandelen. Af saadanne Omkostninger nævnes Bogførings- og Inkassoudgifter og navnlig Rentetab. Hensyn til Rentetabet har vi Oplysninger fra samtlige 80 Forretninger om Størrelsen af udestaaende Fordringer ved Udgangen 1937 og har paa Grundlag heraf foretaget den Beregning, er anført i Tabel 9. De udestaaende Fordringer beløb sig paa dette Tidspunkt til ialt ca. 1.07 Mill. Kr. eller knap 17 p('t. af Omsætningen, for de største Forretninger var Procenten endog næsten 23. Det maa dog antages, at disse Tal er noget for høje, da de bygger paa Opgørelser, foretaget umiddelbart efter Julehandelen, senere om Sæsonen i Boghandelen. Som Følge deraf bliver det paa Grundlag heraf beregnede Rentetab paa 0.8 pCt. af Omsætningen for samtlige Forretninger ogsaa for stort.

Endnu skal med Hensyn til Krediten i Boghandelen bemærkes, man ved at gaa ud fra, at 40 pCt. af Omsætningen eller ialt godt 2.5 Mill. Kr. er Salg paa Kredit, og at de udestaaende Fordringer Gennemsnit beløber sig til ca. 1 Mill. Kr., kan beregne gennemsnitlige Varighed til ca. 5 Maaneder (12 :2-5 Maaneder). Det er sandsynligt, at begge Tallene, 1 og 2.5 Millioner, er for høje, det første paa Grund af det lige nævnte Forhold, det andet fordi det er udregnet paa Grundlag af et Materiale, de store Forretninger med forholdsvis stort Kreditsalg stærkt repræsenteret, men Forholdet mellem dem giver antagelig en tilnærmelsesvis rigtig Forestilling om den gennemsnitlige af Kundekrediten i Boghandelen.

Med Hensyn til Lønningsomkostningerne har vi allerede gjort opmærksom paa, at man ikke uden videre kan sammenligne denne Udgift i Forretninger af forskellig Størrelse, fordi det lønnede Personale repræsenterer en varierende Del af den samlede Arbejdsydelse smaa og store Forretninger. Dette er nærmere belyst i Tabel 10, der viser det samlede Personale, omregnet til Helaarspersoner, de enkelte Størrelsesgrupper, og det lønnede Personale i pCt. af samlet Personale. Det bemærkes, at Kolportører ikke er medregnet, fordi det ikke altid fremgik af Besvarelserne, i hvilket Omfang de havde været beskæftiget i de paagældende Forretningers Denne Omstændighed øver dog næppe større Indflydelse Procent- og Gennemsnitstallene i Tabel 10.

Medens det i de Levnedsmiddelbrancher, vi tidligere har undersøgt, Reglen, at Indehaverens Hustru i større eller mindre Omfang i Arbejdet i Forretningen, er dette efter det foreliggende en Undtagelse i Boghandelen i Hovedstaden, idet det kun fandt Sted i 18 af 79 Tilfælde (Hustruerne omregnet til Helaarspersoner — 11 • 36).

I henholdsvis 1, 0, 3, 2, 0 og 2, ialt 8, Tilfælde var Hustruen
fuldt beskæftiget i Forretningen.

Ved Omregningen til Helaarspersoner i Tabel 10 er der ikke taget Hensyn til Arbejdets Art og Kvalitet, et Bud er ligesom Chefenomregnet 1 Helaarsperson, saafremt de begge hele Aaret har været fuldt beskæftiget i Forretningen, medens i modsat Fald den Tid, de har arbejdet i Forretningen, er lagt til Grund for Beregningen.Til af Tabel 10 har vi derfor i Tabel 11 foretaget en Inddeling af det lønnede Personale i tre Grupper,

Butiks- og Kontorpersonale m. m. (væsentligt faglærte Boghandlermedhjælpere),Lærlinge Budpersonale (Hel- og Halvdagsbudeog og særskilt for Mænd og Kvinder. Som det var at vente, er Budpersonalets Andel i det samlede lønnede Personalestærkt med stigende Omsætning, og det samme gælder, omend mindre udpræget, det kvindelige Personale. Her finder man dog en Stigning i Gruppen med de største Forretninger, hvilket antagelig beror paa, at disse i en Del Tilfælde har særlige Kasserersker og andet kvindeligt Kontorpersonale. Et Udtryk for den forskellige kvalitative Sammensætning af Personalet i smaa og store Forretninger har man forøvrigt i den stærke Stigning i den gennemsnitlige Løn pr. beskæftiget Helaarsperson, fra 1076 Kr. i de mindste Forretninger til 2599 Kr. i de største.

Det kan tilføjes, at en Udregning af Budpersonalet i pCt. af det
samlede Personale, heri medregnet ogsaa Indehavere 4- Hustruer,
giver følgende Resultat for de forskellige Størrelsesgrupper:

Inden vi forlader Spørgsmaalet om Personalets Sammensætning, skal det endnu bemærkes, at den Beregning af Omsætningen pr. beskæftiget Person, som vi tidligere har været inde paa, hviler paa den ganske grove Omregning til Helaarspersoner uden Hensyntagen Arbejdets Art og Kvalitet, som vi nu har gjort Rede for. De Variationer i Omsætningen pr. Person, som fremgaar af Tabel 12, er derfor ikke noget rent Udtryk for Forskellen i Arbejdskraftens men beror for en Del paa, at vi har givet Arbejde af samme Varighed samme Vægt ved Udregningen det beskæftigede Antal Helaarspersoner. En Beregning, der kunde eliminere denne Fejlkilde, vilde dog uden Tvivl ogsaa give store Variationer i Omsætningen pr. beskæftiget Person og vise samme Tendens til stigende Omsætning pr. beskæftiget Person stigende Omsætning pr. Forretning, som man finder i Tabel 12.

For de to største Personalegrupper, mandlige Boghandlermedhjælpereog har vi foretaget en Beregning af Aarslønnen efter Aldersklasser. Hvor der kun har været Tale om Arbejde en Del af Aaret, har vi paa Grundlag af Oplysninger om den Tid, den

paagældende har været ansat i Forretningen, beregnet Lønnen for et helt Aar. Dette gælder dog ikke rent midlertidig Hjælp, der er holdt udenfor Undersøgelsen. løvrigt er kun medtaget den udbetalte Pengeløn, medens der f. Eks. ikke er taget Hensyn til gratis Buduniformer. Kost og Logis som en Del af Lønnen forekommerefter at dømme ikke i den københavnske Boghandel.

I Tabel 13, der viser Aarslønnen for 67 mandlige Boghandlermedhjælpere, til Sammenligning anført Lønnen for mandlige Ekspedienter i Kolonialhandelen i København efter den Undersøgelse, tidligere har foretaget for denne Branche. Saavel angaar Gennemsnitslønnen som for de enkelte Aldersklassers finder man en betydelig Lighed mellem de to Brancher, men det maa naturligvis herved tages i Betragtning, Undersøgelsen vedrørende Kolonialhandelen angik Aaret 1931.

Med Hensyn til Tabel 14 bemærkes, at Halvdags-Bydrenge ikke er medtaget. løvrigt har vi ogsaa for Budenes Vedkommende til Sammenligning anført Resultaterne fra Kolonialhandelen og tillige Undersøgelsen vedrørende Frugt- og Grønthandelen for Aaret 1933.

Som bekendt er Boghandelen stærkt sæsonpræget med en Omsætning,derkulminerer Ugerne før Jul. De fleste af de Forretninger,derhar Oplysninger til denne Del af Undersøgelsen, nemlig 65, opgav Omsætningens Fordeling paa de enkelte Maaneder,ogpaa

neder,ogpaaGrundlag heraf har vi i Tabel 15 foretaget nogle Beregninger over Sæsonvariationen. I Tabellens første Kolonne er angivet den gennemsnitlige maanedlige Omsætning pr. Forretning,ogi 2 og 3 er anført dels Omsætningen i hver MaanedipCt.

nedipCt.af Aarets Omsætning og dels et Indeks, hvor den gennemsnitligemaanedligeOmsætning sat lig 100 og Omsætningen i de enkelte Maaneder udregnet i Forhold hertil. I Tabellens to sidste Kolonner er endelig udregnet den gennemsnitlige Omsætningpr.Salgsdag absolutte Tal og Indekstal. Herved tages der Hensyn til Maanedernes forskellige Længde og det varierende AntalafSøn og andre Helligdage.

Betragter man Indekset i Kolonne 3, konstaterer man tre Maksima, i Februar, September og December, og tre Minima, i Januar, Juli og November. Medens man imidlertid formentlig kan gaa ud fra, at man i en tilsvarende Beregning for et andet Aar end 1937 vilde genfinde ikke blot Decembers, men ogsaa Septembers Maksima og ligeledes Julis og Novembers Minima, er det derimod tvivlsomt, om man kan anse Stigningen fra Januar til Februar og de forholdsvis høje Tal i Aarets første Maaneder i det hele taget som typiske for Sæsonbevægelsen. I hvert Fald gør flere Boghandlere deres Besvarelser udtrykkeligt opmærksom paa, at Gyldendals Prisnedsættelse i Begyndelsen af 1937 medførte en be tydelig Meromsætning, som forrykkede det normale Forhold mellem enkelte Maaneders Omsætning.

løvrigt er Bevægelserne i Omsætningen fra Maaned til Maaned ret forskellig i de enkelte Størrelsesgrupper, og det fremgaar af Tabel 16, at Tallene for det samlede Materiale er stærkt paavirket af Forholdene i de store Forretninger, der i flere Maaneder synes at være forskellige fra Forholdene i de mindre Virksomheder. Paa Grund af det ringe Antal Forretninger i de enkelte Størrelsesgrupper det naturligvis usikkert, om der er Tale om virkelig typiske Forskelligheder i Sæsonbevægelsen, men det kan dog fremhæves, at Julesæsonen synes at være mindst udpræget i de store Forretninger, at omvendt de store Forretninger har den stærkeste Sæsonopgang i August-September. Den ovenfor nævnte Forlagsrealisation ogsaa især at have paavirket Omsætningen i de store Forretninger.

For henholdsvis 38 og 34 Forretninger foreligger der Oplysninger om Kontant- og Kreditsalgets Fordeling paa de enkelte Maaneder, og paa Grundlag heraf har vi i Tabel 17 beregnet Sæsonindeks særskilt for Kontant- og Kreditsalget. I Tabellens sidste Kolonne b er opført Indeks for Kreditsalget i 33 Forretninger, idet vi har udskiltden omtalte meget store Forretning, hvis Sæsonbevægelsevar særegen Karakter, og som paa Grund af sin Størrelsevar Stand til at paavirke Sæsonindekset for Kreditsalget meget stærkt. Man vil ved at sammenligne Kolonnerne 2 og 4 se,

at medens Bevægelsesretningen vel i Hovedsagen kan siges at være den samme, er Udsvingene af meget forskellig Størrelse; i Kontantsalgeter fra November til December meget stærkere end i Kreditsalget, medens det omvendte er Tilfældet fra Juli til August. løvrigt gør vi opmærksom paa, at det af de besvarede Spørgeskemaer fremgaar, at de Tal for Kreditsalget i de enkelte Maaneder, der ligger til Grund for Sæsonindekset, i adskillige Tilfældeikke Salget, men det indbetalte Beløb, og at man maa regne med den Mulighed, at den samme Fremgangsmaade er anvendtogsaa Tilfælde, hvor det ikke udtrykkeligt er bemærket. Det er klart, at der her foreligger en Fejlkilde, idet vi ikke har nogen Sikkerhed for, at Kreditsalget i en Maaned svarer til Indbetalingernei Maaned. Af de tre Indeksberegninger for Sæsonbevægelsernemaa Indekset for Kontantsalget anses som mere paalideligt end Indekset for Kreditsalget og, som Følge deraf, ogsaa Indekset for den samlede Omsætning.

Nogle faa Forretninger har foruden Omsætningen fordelt paa Maaneder oplyst Antallet af Ekspeditioner pr. Maaned. I en enkelt af Besvarelserne er der gjort opmærksom paa, at større Poster som f. Eks. Værker paa Ratebetaling, Papirleverancer og Tryksagerer som en Ekspedition, medens til Gengæld Blade og Hefter noteres som en Debetpost og ofte 13_—26 Ekspeditioner pr. Halvaar. Det drejer sig om ialt 13 Forretninger, medens der for 4 Forretninger foreligger Oplysning om Antallet af Ekspeditioner mod Kontant. Paa Basis heraf har vi i nedenstaaende Oversigt

beregnet den gennemsnitlige Omsætning pr. Ekspedition, men paa
Grund af det lidet omfattende Materiale kan der ikke tillægges
disse Tal større Betydning.

Ligesom ved de foregaaende Detailhandelsundersøgelser har vi ogsaa for Boghandelens Vedkommende indhentet Oplysninger om Bruttoavancen, udtrykt i pCt. af Salgssummen, for en Række Varegrupper.I 18 er for hver af disse Grupper angivet, i hvor mange Tilfælde de forskellige Avancer forekommer i det indsamledeMateriale, har vi udregnet den gennemsnitlige Bruttoavancefor Gruppe og anført Modalværdien, d. v. s. den hyppigstforekommende med Angivelse af Hyppigheden.I allerfleste Tilfælde svarer Tallene i Spredningstabellen til det midterste Tal i Intervallerne B—l2,8^—12, 13^—17 o. s. v., altsaa

10, 15, 20. 25, 30, 35, 40, 45 og 50. De fleste Bruttoavancer i Intervallet33—37
dog paa 33, 33Vs eller 33V2.

Som bekendt arbejder Boghandlerne for Bogsalgets Vedkommende faste Udsalgspriser, og Avancen bestaar i en Babat fra Forlæggerne. For 1937 kan til Sammenligning med Tabel 18 anføres Babatsatser (efter Professor Hirsch, Skandinaviske Detailhandels-Normtal, p. 133). Hvor flere Satser er angivet, er de højeste Satser Kvantumsrabatter, der indrømmes ved større Partier, ved Skønlitteratur f. Eks. over 5 Eksemplarer.

Ogsaa for andre Varer end Bøger er Avancesystemet opbygget paa faste Priser og Babatter. Dette gælder saaledes Fotoartikler, Fyldepenne og groft Papir, medens der som Regel ikke er faste Priser paa f. Eks. Æskepost, Brevpapir og Blokke. I Betragtning af de faste Prisers store Udbredelse maa de Variationer, der forekommer Tabel 18, siges at være ret betydelige. Forklaringen ligger deri, at en Række af Varegrupperne indeholder flere Poster med forskellig Rabat, hvorved der kan være opstaaet nogen Usikkerhed i Besvarelserne. Med Hensyn til Skolebøger kan saaledes at Avancen paa Salg til Kommunen kun er 10 pCt., og naar Avancen paa dansk Papir, der normalt er 15 pCt. med en Agentprovision paa 3—43_—4 pCt., i en Bække Tilfælde ligger meget højere, skyldes det sandsynligvis, at der er Tale om Løssalg i enkelte medens de 15 pCt. er den Avance, der tages for større Partier. Imidlertid giver de gennemsnitlige Bruttoavancer og vel navnlig Modalværdierne utvivlsomt et rigtige Billede af Avanceforholdene Boghandelen, og tager man Hensyn til de mange Muligheder Variationer i Omsætningens Fordeling paa de forskellige i de enkelte Forretninger, synes der heller ikke at være noget i Vejen for, at man kan paastaa, at der er god Overensstemmelse Bruttoavancerne i Tabel 18 og de beregnede Bruttoavancer for hele Omsætningen, vi har opereret med i det foregaaende. Det maa her erindres, at i det sidste Tilfælde er Tab ved Svind og Spild fradraget i Bruttoavancen, medens Bruttoavancerne Tabel 18 er inklusive Tab ved Svind og Spild.

Tabel 18 kan iøvrigt suppleres med følgende Oversigt, hvor Varegrupperne ordnet efter den gennemsnitlige Bruttoavances Størrelse Tallene i Parantes angiver det aritmetiske Gennemsnit og Modalværdien.

Af de 80 Forretninger gav 76 Oplysning om Oprettelsesaaret, og 78 besvarede et Spørgsmaal om Aarstallet for den nuværende Indehavers Overtagelse af Forretningen. Beregner man, hvor mange Aar der den 1. Januar 1938 var hengaaet siden Oprettelsen og sidste Ejerskifte, kommer man til det Resultat, at Gennemsnitsalderen de 76 Forretninger var 24.2 Aar, og at der i de 78 Forretninger forløbet gstl. 12.4 Aar siden sidste Ejerskifte. I 37 Tilfælde, hvor begge Spørgsmaalene var besvaret, kunde det konstateres, de to Tidspunkter faldt sammen og at Forretningen altsaa ikke havde skiftet Ejer siden Oprettelsen. De paagældende Forretningers Gennemsnitsalder var paa det nævnte Tidspunkt 12.0 Aar. I andre 37 Tilfælde var der opgivet saavel Aaret for Oprettelsen et derfra forskelligt Aar for nuværende Indehavers Overtagelse af Forretningen. Disse Forretninger, der altsaa indtil 1. Januar 1938 havde skiftet Ejer mindst een Gang, havde en Gennemsnitsalder 35.5 Aar, og der var gaaet gstl. 13.0 Aar siden det sidste Ejerskifte.

Hvorvidt den Aldersfordeling, der fremgaar af Tabel 19, er typiskfor
københavnske Boghandel som Helhed, kan ikke siges,
men paa Forhaand synes baade ældre og yngre Forretninger at

være repræsenteret i det her bearbejdede Materiale i et rimeligt Forhold. løvrigt kunde Tallene tyde paa, at der i de senere Aar er startet forholdsvis mange nye Forretninger indenfor Boghandeleni

Bilag.