WICKSELLS TRE DEFINITIONER AF LIGEVÆGTSRENTEN

1.

TIL ingen anden Forfatter staar moderne Penge- og Konjunkturteori
i saa stor Gæld som til Wicksell. Han skabte allerede
1) den første exakte Model til Studiet af totale Størrelsers
Udviklingsprocesser. Og dermed var Grundlaget
for al moderne total-dynamisk Teori.

Hvad Wicksell vilde naa frem til, var en Teori om Pengeværdiens Medens de relative Prisers Højde forklaredes af Værdi- og Fordelingslæren, havde man ingen helt tilfredsstillende Forklaring paa de absolutte Prisers Højde, mente Wicksell. Den bedste Forklaring gav vel Kvantitetsteorien, man savnede endnu en Fremstilling af den Mekanisme, hvilken Forandringer i Pengemængden paavirkede de absolutte Prisers Høide. Ga" man ikke en sandnn Fremstillins, var der jo meget lidt vundet ved at sige, at en stor og en lille Pengemængde kunde gøre samme Nytte, om blot de absolutte Priser bevægede sig omvendt proportionalt med Pengemængden. En saadan Fremstilling af Mekanismen vilde Wicksell nu give, og man forstaar, hvorledes han med dette Udgangspunkt kom til en dynamisk Teori.

Da den vigtigste Del af Pengemængden i vid Forstand var Bankkreditten,udviklede sin Lære under Forudsætning af, at Bankkredit var den eneste Slags Penge. Hans Lære bliver derfor en Fremstilling af, hvorledes Ændringer i Bankkredittens Mængde virker paa de absolutte Prisers Højde. Saadanne Ændringer virkervia totale Investeringsvirksomhed, der atter er bestemmende for den totale Indtægtsdannelse i Samfundet. Og den totale Indtægt, der gives konsumtivt ud, bestemmer sammen

1) Knut Wicksell: Geldzins und Güterpreise, Jena 1898. Oversat til Engelsk 1936 under Titlen: Interest and Prices.

Side 200

med den totale Varemængde de absolutte Prisers Højde. Man forstaar,hvorfor
strax koncentrerede Opmærksomheden om
de totale Størrelser.

Imidlertid nøjedes Wicksell ikke med at konstruere en Model. Han skabte ogsaa en Ligevægtskonstruktion: Ligevægtsrenten. Bankerne holdt een ganske bestemt Rente, vilde de absolutte Priser forblive uforandrede. Denne Rente var Ligevægtsrenten, Wicksell vilde bruge den til to Ting: For det første som teoretisk Hjælpekonstruktion — man kunde forklare en faktisk ved at sammenligne den med en tænkt Udvikling, under hvilken Ligevægtsrenten raadede, og sige, at Udviklingen blev, som den blev, fordi den faktiske Rente var forskellig fra Ligevægtsrenten. Og for det andet som pengepolitisk Norm: Samfundets burde gaa ud paa altid at opretholde en Rente = Ligevægtsrenten.

Men hvorledes skulde nu denne Ligevægtsrente defineres?

Man kan finde tre Definitioner hos Wicksell:

(1) den »reale« Rente = Kapitalens Grænseværdiproduktivitet.

(2) den »normale* Rente = den Rente, der bringer Ligevægt
mellem Efterspørgselen efter Laanekapital og Udbuddet af Opsparing.

(3) den »neutrale« Rente = den, der bevirker konstante Priser
(Wicksells Formulering) eller Priser, der stemmer med Forventningerne
Formulering).

Wicksell mente nu utvivlsomt, at disse tre Definitioner bestemte een og samme Rentefod, men han gjorde intetsteds Forsøg paa at bevise det. Da de tre Definitioner stadig spiller den allerstørste Rolle i Litteraturen, vil det være naturligt at undersøge Spørgsmaalet deres indbyrdes Forhold lidt nærmere. Og dette saa meget mere, som en Ligevægtskonstruktion stadig synes at kunne være os til Hjælp ved Forklaring af Virkeligheden. Derimod synes mere tvivlsomt, om den kan anvendes som pengepolitisk Norm.

I denne Artikel skal Spørgsmaalet om de tre Definitioners indbyrdes samt Spørgsmaalet om deres relative Anvendelighed dels som pengeteoretisk Redskab, dels som pengepolitisk Norm — søges besvaret med Anvendelse af en saa simpel Model¹), som er mulig, naar exakte Resultater skal kunne naas.

1) Jeg anvender Wicksells egen Model af 1898, uagtet Wicksell selv kun anvendte den til Formulering af Første og Tredje Definition. Men det vol- der ingen Vanskelighed at formulere Anden Definition — som først kom til Verden 1906 uden nogen Model (»Föreläsningar II«) — indenfor 1898- Modellens Ramme. Af Første Definition nævner og bruger jeg kun 1906- Versionen (den »reale« Rente). 1898-Versionen (den »naturlige« Rente) var en rent fysisk Grænseproduktivitet, og baade Myrdal og Lindahl har paavist, at Begrebet overhovedet ikke kan formuleres under blot nogenlunde Forudsætninger.

Side 201

Lad os da undersøge de tre Definitioner een for een og derpaa
konfrontere dem for at finde ud af, om de determinerer een og
samme Rentefod eller ej.

2.

Den »reale« Rente er Kapitalens forventede Grænseværdiproduktivitet. taler om »kapitalprofiten«¹) og om »den väntade på det nybildade kapitalet«²); men nogen eentydig giver han ikke. Eentydig bliver Definitionen jo nemlig først, naar man har besvaret Spørgsmaalet: Hvor stor en Kapitalmængde er det, hvis Afkast der er Tale om? Thi alt efter om Kapitalmængden er større eller mindre, bliver jo Afkastet mindre eller større. Tænker vi os den sædvanlige Illustration med Kapitalmængden ad Abscisseaxen og det forventede Afkast ad Ordinataxen, vi altsaa sige, at man maa forpligte sig til at udpege, af de mange mulige Ordinater man vil tale om, dersom man vil give en eentydig Definition. Indenfor Wicksells System frembyder der sig nu følgende 2 Ordinater:

(1) Man kan udpege den Rentabilitet, der kan forventes ved
en infinitesimal Udvidelse af den faktiske Mængde Realkapital.

(2) Man kan udpege den Rentabilitet, der kan forventes paa
Grænsen, dersom Realkapitalen antog netop det Omfang, som Periodens
tilsiger.

Sidstnævnte Udvej er nu aabenbart kun en Gentagelse af Anden Definition (den »normale« Rente, se S. 200). Anden Definition bestemmer Ligevægtsrenten ved Skæringspunktet mellem Efterspørgselskurven Laanekapital og Udbudskurven for Opsparing, Efterspørgselskurven for Laanekapital bestaar jo af en Række Rentabilitetsordinater svarende til alternative Kapitalmængder. Rentabilitetsordinat, der hører til Skæringspunktet, er altsaa identisk med Udvej (2) ovenfor.

Som »selvstændig« Første Definition har vi altsaa kun Udvej

1) Föreläsningar 11, 3. uppl. S. 179.

2) Föreläsningar 11, 3. uppl. S. 180.

Side 202

(1). Det var da ogsaa denne, Wicksell tænkte paa med den »reale«
Rente. Sagde han end meget lidt om Sagen, saa viser hans Anvendelseaf
det saa meget tydeligere.

Tilbage staar kun at finde Virkningen af, at Første Definition opfyldes af den faktiske Laanerente. Virkningen er aabenbar: Om Første Definition er opfyldt, raader der hverken Tendens til at øge eller at mindske Realinvesteringen. Om derimod den »reale« Rente er større end Laanerenten, raader der Tendens til øget Realinvestering. Og om den er mindre end Laanerenten, raader Tendens til mindsket Realinvestering. — Dette følger umiddelbart af, at den »reale« Rente er defineret som Rentabiliteten, kan forventes ved en infinitesimal Udvidelse af den faktiske Mængde Realkapital.³)

3.

Anden Definition lyder hos Wicksell:

»Den riintefct vid vilken efterfrågan efier lånekapital och tiiigången
på sparmedel jåmt tåcka varandra . . . blir då
den . . . normala råntan«2).

At Wicksell ogsaa for Anden Definitions Vedkommende tænkte
paa forventede Størrelser fremgaar klart af hans Udtryk.

1) De to mest indgaaende Fremstillinger og Videreførelser af Wicksells er Lindahis (Penningpolitikens medel, Malmo 1930, engl. Udgave 1939) og Myrdals (Penningteoretisk jamvikt, Ekonomisk Tidsskrift 1931, tysk Udgave 1932 (i Samleværket Beitrage zur Geldtheorie) og engl. Udgave 1939). L i n dahl mente i 1930, at den reale Rente og Laanerenten ikke kunde være forskellige, thi Priserne paa de investerede Faktorer maatte strax stille sig saaledes, at der opnaaedes en Forrentning = Laanerenten. Man maa heroverfor fastholde, at der kun er Tale om en Tendens til Overensstemmelse, om en faktisk Overensstemmelse hvert Øjeblik. 1939 mener med den »reale« Rente hele Efterspørgsels kurven for Laanekapital (Money and Capital, S. 262). M y r dal stiller sig det Maal klart at udtrykke, hvad Wicksell i Virkeligheden Første Definition formulerer han: »den tidkravande produktionsprocessens rantabilitet« (Penn. jamvikt S. 200). Og om Virkningen af en Forskel imellem »real« Rente og Laanerente siger han: »Differensens roll i penningteorien år ju att vara ett incitament till okad realinvestering« (Penn. jamvikt S. 263). Myrdal har følgelig nøjagtigt samme Opfattelse af Wicksell som den ovenfor udviklede m. H. t. Første Definition.

2) Föreläsningar 11, S. 180.

Side 203

Saaledes taler han paa Efterspørgselssiden om, at »bli utsikternaför mera lovande än förut, så ökas efterfrågan efter lånekapital«¹). Og paa Udbudssiden om, at »kapitalbildningenbestår spararnas beslut att för den närmaste framtiden icke konsumera en del av sina inkomster«²).

Manglede Wicksells Udtryk ikke i denne Henseende Klarhed, er de i en anden Henseende mindre klare. Han talte ikke om, hvorvidt med »efterfrågan efter lånekapital« mente Efterspørgsel til Financiering af Netto- eller Bruttorealinvestering. Men meget taler for at regne brutto. Thi for at komme til Nettoinvesteringen maatte man kende Remplaceringen (Nettoinvestering = Bruttoinvestering Remplacering). Og Begrebet Remplacering implicerer Definition af, hvad der skal forstaas ved at holde Kapitalmængden en Definition, der er vanskelig — for ikke at sige umulig — at give i en ikke-stationær Tilstand. Regner vi brutto paa Tnvesteringssiden, maa vi selvfølgelig ogsaa gøre det paa Opsparingssiden (Bruttoopsparing = Nettoopsparing -\- Amortisation)

Hvorom alting er, saa har vi altsaa to Kurver, i hvilke Rentefoden uafhængig variabel og hhvs. Laanekapitalen, der efterspørges, Opsparingen, der udbydes, er afhængige variable. Deres Skæringspunkt determinerer den »normale« Rente. Thi sætter man i den Periode, for hvilken Kurverne er gældende, denne Laanerente paa Markedet, vil der i Perioden blive efterspurgt lige saa megen Laanekapitai, som der vii biive udbudt Opsparing.

Vi har nu Definitionen og kan vende os til Spørgsmaalet om Virkningen af, at den opfyldes af den faktiske Laanerente. For at besvare dette Spørgsmaal maa vi have en Model, der tillader os at forfølge Forløbet gennem Tiden. Og hertil vælger vi Wicksells Model — ikke saa meget paa Grund af dens materielle Fortrin som fordi den er relativt simpel og velkendt. Lad os alligevel skitsere den.

Wicksell forudsætter:

(1) et stationært Samfund, idet baade den faste og den cirkulerende
hvert Aar har samme Størrelse.

(2) Produktionsperiodens Længde er for den cirkulerende KapitalsVedkommende samme i alle Foretagender og = 1 Aar. Den tænkes teknisk given og uforanderlig. Den faste Kapitals Produktionsperiode faar ingen Omtale; al fast Kapital betragtes

1) og 2) Föreläsningar 11, S. 180.

Side 204

analogt med Jord (og kaldes »Rentengüter). Produktionen tænkes at begynde i samme Øjeblik i alle Foretagender, nemlig ved Aarets Begyndelse. Ved Aarets Slutning kommer følgelig i alle Foretagenderde Produkter frem.

(3) Den tekniske Horisont given og uforanderlig.

(4) Driftsherrer og Kapitalister forventer altid, at de øjeblikkeligt
Priser ogsaa skal gælde i Fremtiden.

(5) Driftsherrer og Kapitalister er skarpt adskilte Kategorier. Alle Driftsherrer arbejder altsaa med laant Kapital. Kapitalen er ikke laant direkte hos Kapitalisterne, men derimod hos »Idealbanken« (6)).

(6) Alle Betalinger sker ved Hjælp af Girosystemet. Hverken
Mønt eller Sedler cirkulerer altsaa.

(7) Kapitalisterne er tillige handlende i Færdigvarer. Ved hvert Aars Slutning køber de Produktionsresultatet af Driftsherrerne, og ved næste Aars Begyndelse sælger de det til de originære Produktionsfaktorers (Arbejdere og Jordejere). Disse sidste køber strax ved Aarets Begyndelse alt, hvad de skal bruge i Aarets Løb, saaledes at Kapitalisterne ikke ligger med noget Lager. Hermed Wicksell opnaa, at man kan se bort fra »the profit obtained actual trade« og sige, at Kapitalisterne kun faar Kapitalrente.

Forudsætningerne (1), (2), (3) og (4) skal i denne Artikel successivt Men Forudsætningerne (5), (6) og (7) skal bibeholdes, de kun tjener det Formaal at gøre Fremstillingen simpel ikke abstraherer fra noget for vore Konklusioner væsentligt.

Wicksells Model virker i Ligevægt, d. v. s. naar Laanerenten
baade er = den »reale« Rente og = den »normale« Rente, saaledes:

Ved Aarets Begyndelse laaner Driftsherrerne hos »Idealbanken«Summen K er en Pengesum, der er = Værdien af den Mængde Konsumgoder, der sidste Aar produceredes, og som Kapitalisterneikke tilbageholder til egen Konsumtion. Den er altsaaOpsparingen, Opsparingen maa jo være = Laanekapitalen. Dette følger af, at Laanerenten skal være = den »normale« Rente. Over deres Laan disponerer Driftsherrerne nu paa den Maade, at de strax køber originære Produktionsfaktorers Tjenester(Arbejds og Jordydelser). Disse Faktorers Ejere kommer saaledesstrax Aarets Begyndelse i Besiddelse af Summen K, og denne anvender de til hos Kapitalisterne at købe den Del af sidste Aars Produktionsresultat, som Kapitalisterne ikke ønsker at tilbageholdetil

Side 205

bageholdetilegen Konsumtion. Under stationære Forhold ønsker Kapitalisterne netop at konsumere deres Nettoindkomst, og da denne bestaar af Renten paa deres Kapital, har den Værdien Ki, idet i er Laanerenten. Den totale Konsumtion er altsaa K -\- Ki = K(i-Yi). Denne Størrelse er atter = sidste Aars totale Produktionsresultat.Naar originære Produktionsfaktorers Ejere køber Varerhos for deres Aflønning K, stiger KapitalisternesBanktilgodehavender denne Sum. Og dette Banktilgodehavendebliver liggende med Aaret ud.

Ved Aarets Slutning køber Kapitalisterne for deres Banktilgodehavende paaløbne Renter (ialt K(l- Aarets Produktionsresultat Driftsherrerne. Dettes totale Værdi er nu ved Aarets Slutning = K(l- hvilket følger af, at Laanerenten skulde være = den »reale« Rente. Banktilgodehavendet kan altsaa betale Produktionsresultatet, og Driftsherrerne anvender til at tilbagebetale deres Gæld til Banken; da denne i Aarets Løb er forrentet med Laanerenten i, har ogsaa den Værdien K(l+i).

Næste Aar fortsætter Processen som en nøjagtig Gentagelse af
det anførte.

Kapitalisterne er altsaa de eneste, der i længere Tid ligger med et Banktilgodehavende. Saa snart Driftsherrerne eller Ej erne af originære Faktorer har faaet et Banktilgodehavende, køber de for det — hhvs. produktive Ydelser og Færdigvarer. Derved at Kapitalisterne i længere Tid undlader at disponere over, hvad de juridisk har Ret til at disponere over, muliggøres Omvejsproduktionen. i Stedet disponerer Driftsherrerne derover, idet de aflønner Faktorer sysselsatte i Omvejsproduktion. Monetært Driftsherrerne over Banklaanet; realt disponerer de — idet vi skyder Mellemleddene ud — over den Del af foregaaende Produktresultat, som Kapitalisterne ikke tilbageholder egen Konsumtion.

Med den her skitserede Model kan vi nu undersøge Virkningen af, at Anden Definition opfyldes af den faktiske Laanerente. For at faa fat i denne Virkning maa vi introducere en eller anden Primærforandring. Gør vi ikke dette, frembyder Wicksells Model jo Billedet af en sig selv gentagende Proces, saaledes som lige vist.

Lad os f. Eks. opgive Forudsætningen (1) S. 203 foran om den konstantecirkulerende Lad saaledes Kapitalisterne beslutte at tilbageholde — ikke Ki som før, men — mindre end Ki for egen Konsumtion. Deres Sparevilje er m. a. O. øget. Alt andet — undtagen Rentefoden — er uændret. Rentefoden maa nemlig sænkes,om

Side 206

kes,omAnden Definition skal være opfyldt. Thi naar Spareviljen er øget, vil det jo sige, at Udbudskurven for Opsparing er sænket til et lavere Niveau. Da der ingen andre Primærforandringer er sket, maa Efterspørgselskurven for Laanekapital være uforandret, og Skæringspunktet mellem disse to Kurver maa derfor have en lavere Ordinat end før. Denne Ordinat var jo den »normale« Hente, og Laanerenten skulde jo opfylde Anden Definition og være lig denne »normale« Rente. Lad os f. Ex. antage, at Laanerenten er sænket fra i til i-^-1. Hvorledes former saa Forløbet sig?

Ved Aarets Begyndelse: Da Driftsherrerne forventer konstante Priser paa Færdigvarerne, vil de under fri Konkurrence drive Priserne paa originære Faktorer i Vejret. Faktorpriserne maa netop drives 1 % i Vejret, thi naar dette er sket, vil de investerede Summer forrentes med samme Rente, som Driftsherrerne skal betale Banken, og enhver Extragevinst — uforenelig med fri Konkurrence for Driftsherrerne er forsvunden.

Nu var det vor Forudsætning, at Rentesænkningen fra i til i^-1 netop var den, der vilde fa a Driftsherrerne til at laane det yderligere, Kapitalisterne ikke ønskede at konsumere selv, takket være den øgede Sparevilje. Dette laa jo i, at Laanerenten skulde opfylde Anden Definition. Da alt, hvad Driftsherrerne laaner, bruges at købe originære Faktorers Ydelser for, og da disse Ydelser var steget 1 % i Pris, saa maa det, Kapitalisterne ikke ønskede at konsumere selv, netop være voxet med 1 % af K. Kapitalisternes Konsumtion er altsaa mindsket med samme Beløb — 1 % af K — som det, hvormed Faktorejernes er øget. Den totale Konsumtionsefterspørgsel altsaa konstant. Det totale Udbud er ogsaa konstant; det bestaar af foregaaende Åars Produktionsresultat, og dette er der jo ingen Forandring sket med. Naar saaledes baade Totaludbud og Totalefterspørgsel paa Færdigvaremarkedet er konstante, Priserne forblive konstante og Kapitalisternes Forventninger gaa i Opfyldelse.

Ved Aarets Slutning udbyder Driftsherrerne et i Henseende til fysisk Kvantitet uændret Produktresultat til Salg til Kapitalisterne. Kan disse sidste nu overtage det til konstante Priser? Ja, de kan. Thi deres Pengekapital (Banktilgodehavende) har samme Størrelsesom tilsvarende Pengekapital ved foregaaende Aars Slutning.Kapitalisternes ved Aarets Begyndelse var ganske vist 1 % større end ved foregaaende Aars Begyndelse takket være det, at de solgte 1 % mere. Men til Gengæld er Laanerenten1 mindre i dette Aar end i foregaaende Aar. Den højere Værdi af Banktilgodehavendet ved Aarets Begyndelse opvejes altsaanetop

Side 207

saanetopaf den lavere Forrentning deraf i Løbet af Aaret. Driftsherrernekan sælge Aarets Produktionsresultat til Kapitalictnynotil Pricor r\cf T^yif t«Vlf>T^{IT'r>r*nP«:1} _T'r>r*nP«: FhrvOntninØPT gaar saaledes i Opfyldelse. Og de kan netop betale deres Gæld til Banken; thi ogsaa denne var ved Aarets Begyndelse i % større end ved foregaaende Aars Begyndelse og forrentes med 1 % lavere Rente i Løbet af Aaret.

Ved næste Aars Begyndelse vil — om ingen ny Primærforandring Spareviljen introduceres — Kapitalisterne tilbageholde samme Mængde af foregaaende Aars Produktionsresultat, som de første Aar har gjort. At ingen ny Primærforandring af Spareviljen introduceres, vil jo nemlig sige, at Kapitalisterne konsumerer netop deres Nettoindkomst og ikke hverken øger eller mindsker deres Kapital. Og deres Nettoindkomst af foregaaende Aar er ca. 1 % mindre — paa 1 % højere Kapitalværdi faar de 1 % lavere Rente. (Medens de altsaa i første Aar opsparede 1 % af K af en konstant Nettoindkomst, er i dette Aar selve Nettoindkomsten ca. 1 % mindre konsumeres fuldt ud). Ogsaa de originære Produktionsfaktorers vil efterspørge samme Mængde, som de første Aar har gjort. Thi deres Indkomst er uændret, fordi Driftsherrernes Investering er uændret. Dette sidste hænger atter sammen med, at ingen Gevinster eller Tab opstod, som kunde tilskynde til at ændre Investeringen. Den totale Konsumtionsefterspørgsel er altsaa Det totale Udbud er ogsaa konstant; thi med den fysiske Produktion er der som før nævnt ikke sket den ringeste Forandring. (Den øgede Mængde Kapital og den øgede Investering har alene taget Form af højere Priser paa de originære Produktionsfaktorer). paa Færdigvaremarkedet forbliver altsaa konstante, og Kapitalisternes Forventninger gaar i Opfyldelse. Længere behøver vi ikke at forfølge næste Aars Forløb; vi faar en nøjagtig Gentagelse af det betragtede Aar.

Vort foreløbige Resultat er dette: Anden Definitions Opfyldelse den Virkning, at Færdigvarepriserne forbliver konstante, Forventningerne gaar i Opfyldelse. For nu at være sikre paa, at dette virkelig er Følgen af Anden Definitions Opfyldelse — og ikke Følgen af alt muligt andet — maa vi paavise, at dersom Anden Definition ikke er opfyldt, indtræder heller ikke nævnte Virkning. Det kan vi hurtigt paavise.

Lad os som Exempel paa Ikke-Opfyldelse af Anden Definition tænke os det Tilfælde, at Laanerentcn sænkedes fra i til i^-1, uden at nogen Primærforandring var indtraadt m. H. t. Spareviljen m. H. t. noget som helst andet).

Side 208

Ved Aarets Begyndelse: Da Driftsherrerne forventer konstante Priser paa Færdigvarerne, vil de drive Priserne paa originære Faktorer i Vejret med 1 % som før. Faktorejernes Konsumtionsefterspørgsel altsaa øget med 1 % af K. Men til Forskel fra før er Kapitalisternes Konsumtionsefterspørgsel ikke formindsket med samme Beløb. Den totale Konsumtionsefterspørgsel kan altsaa være konstant, men er øget. Det totale Udbud af Færdigvarer af foregaaende Aars Produktionsresultat, og dette er som sædvanligt uændret. Heraf følger, at Priserne stiger, og Kapitalisternes Forventninger gaar ikke i Opfyldelse.

Ved Aarets Slutning udbyder Driftsherrerne som sædvanligt Aarets Produktionsresultat, der er uændret i Henseende til fysisk Kvantitet. Da Kapitalisterne venter at kunne sælge det ved Begyndelsen næste Aar til de nye, højere Priser, vil der opstaa Konkurrence Kapitalisterne om at sikre sig det, og herved drives i Vejret. Heller ikke Driftsherrernes Forventninger gaar altsaa i Opfyldelse.

Men, vil man kunne indvende, hvorledes kan Kapitalisternes Pengekapital slaa til til at købe det fysisk uændrede Produktionsresultat højere Priser? Kapitalisternes Banktilgodehavende ved Aarets Begyndelse var ganske vist 1 % større end ved foregaaende Aars Begyndelse, thi Faktorejernes Konsumtionsefterspørgsel var øget med 1 % af K. Men den højere Værdi af Banktilgodehavendet ved Aarets Begyndelse opvejes netop af den lavere Forrentning deraf i Løbet af Aaret. — Forklaringen er ligetil: Kapitalisterne er nu ikke alene henvist til at købe for deres egen Pengekapital, de kan ogsaa laane i Banken. Thi i dette Tilfælde, hvor vi jo netop ikke kræver Opfyldelse af Anden Definition, laaner Banken lige saa meget ud, som der efterspørges, uanset at Periodens Opsparing mindre end Efterspørgselen efter Laanekapital.

Ved næste Aars Begyndelse vil en Udvidelse af Investeringen fremstaa som rentabel for Driftsherrerne. De realiserede jo en Gevinst, og da de venter, at de nuværende Priser ogsaa skal gælde i Fremtiden, vil de ogsaa i Fremtiden vente en saadan Gevinst. Paany vil Konkurrencen mellem Driftsherrerne drive Priserne paa originære Produktionsfaktorer i Vejret, saaledes at Gevinstmuligheden Paany bliver den totale Konsumtionsefterspørgsel end Færdigvareudbuddet, og Priserne stiger igen. Herved nye Gevinster, som atter motiverer Udvidelse af Investeringen tredje Aar o. s. v. alt som en Gentagelse af, hvad der er sagt om det første Aar. En kumulativ Prisstigningsproces er kommet i Gang.

Side 209

Resultatet af denne sidste Undersøgelse er dette: Ikke-Opfyldelse Anden Definition har den Virkning, at Færdigvarepriserne forbliver konstante, og at Forventningerne ikke gaar i Opfyldelse. Konstante Færdigvarepriser og Forventningernes er altsaa en Følge af Anden Definitions Opfyldelse ændret Sparevilje som Primærforandring — og ikke en Følge af alt muligt andet.

Vi har nu fundet Virkningen af, at Anden Definition opfyldes af den faktiske Laanerente¹) under ændret Sparevilje som Primærforandring. dermed har vi tilstrækkeligt Materiale til en Konfrontation af Første og Anden Definition.

4.

Efter at det nærmere Indhold af de to første Definitioner i det foregaaende er udviklet, er det simpelt at besvare Spørgsmaalet om Sammenhængen mellem dem. Hvis man nemlig kan vise, at der gives Tilfælde, hvor den ene er opfyldt, uden at den anden er det, og Tilfælde, hvor den anden er opfyldt, uden at den ene er det, kan man udtømmende karakterisere dem som værende fuldstændigt af hinanden.

Saadanne Tilfælde kan let nævnes; jeg vil anføre eet af hver
Type:

Exempel (1). Lad os i en Ligevægtsstilstand indføje vor Standard-Prirnærforandrirsg: ændret Sparevilje. Lad f. Ex, Kapitalisternes øges. Lad os yderligere kræve Anden Definitions

Om Anden Definition hele Tiden skal være opfyldt, maa Laanerentenaabenbart
Thi den »normale« Rente fremkommer

1) Lindahl mente i 1930, at ejheller den normale Rente og Laanerenten være forskellige (Penningpolitikens medel, S. 126), thi enhver vilde bevirke saadanne Pris- og Indkomstforskydninger, at Opsparingen blev = Investeringen. Ogsaa her er der dog kun Tale om Tendens til Overensstemmelse, hvad Lindahl ogsaa senere siger. 1939 nøjes han med at sige, at »Numerous combinations of interest rates of various kinds may be conceived in a given situation, all of which bring about equality between investment and saving ex ante for a fairly short period ahead« (Money and Capital, S. 263). Altsaa kun »numerous«, men ikke alle! Endelig udtalte Lindahl i sin Gæsteforelæsning i København den 30. April 1941 om den »normale« Rente: »Begreppet finns och kan definieras exakt«. Til My r d a1 s Fremstilling af Anden Definition skal jeg vende tilbage, naar jeg i næste Afsnit skal kritisere hans Bevis for Korrespondancen mellem og Anden Definition.

Side 210

jo ved Skæring mellem den konstante Efterspørgselskurve for
Laanekapital og den sænkede Udbudskurve for Opsparing. Anden
Definition er altsaa hele Tiden opfyldt, men er Første?

Nej, i hvert Fald ikke i første Instans! Den »reale« Rente er jo den Rentabilitet, der kan forventes ved en infinitesimal Udvidelse af den faktiske Mængde Realkapital. Saalænge (a) den faktiske Mængde Realkapital, (b) Priserne paa de originære Produktionsfaktorer (c) Forventningerne om Priserne paa Færdigvarerne er uforandrede, saalænge er aabenbart den »reale« Rente uforandret. da Laanerenten ikke var uforandret, er Første Definition ikke opfyldt. Symptomet paa Ikke-Opfyldelse af Forste Definition indtræder ogsaa ganske rigtigt: Realinvesteringen tenderer at øges. Den Differens mellem Laanerente og »real« Rente, der existerer, indebærer jo en Gevinstmulighed for Driftsherrerne. Driftsherrernes Forsøg paa at realisere denne Gevinstmulighed ved at udvide Investeringen, konkurrerers Priserne de originære Faktorer i Vejret, indtil Gevinstmuligheden er forsvundet. Laanerente er da atter=»real« Rente.

Resultatet af Exempel (1) er altsaa: Medens Anden Definition
ab initio var opfyldt, vil Første Definition i første Instans være
uopfyldt og først efterhaanden blive opfyldt.

Exempel (2). Dette Exempel adskiller sig fra foregaaende alene derved, at Laanerenten forbliver konstant, efter at Primærforandringen: øgede Spare vil je er introduceret. Anden Definition er nu aabenbart ikke opfyldt; thi vi saa før, at den »normale« Rente som bestemt ved Skæring mellem den konstante og den sænkede Udbudskurve er lavere nu. Men er Første Definition opfyldt?

Ja, i hvert Fald i første Instans! Thi vi saa før, at saalænge (a) den faktiske Mængde Realkapital, (b) Priserne paa de originære og (c) Forventningerne om Priserne paa Færdigvarerne er uforandrede, er den »reale« Rente uforandret. da Laanerenten var uforandret i dette Exempel, er Første opfyldt. Efterhaanden vil ganske vist Forventningerne idet Priserne vil falde — Kapitalisternes Konsumtionsefterspørgsel jo mindsket, og Faktorejernes er ikke voxet. Og saa snart Forventningerne om Færdigvarepriserne ændres, ndres »reale« Rente, og Første Definition er ikke længer opfyldt.

Resultatet af Exempel (2) er altsaa: Medens Anden Definition
ab initio ikke var opfyldt, vil Første Definition i første Instans
være opfyldt og først efterhaanden blive uopfyldt.

Side 211

Første Exempel viste altsaa, hvorledes efterhaanden begge Definitioner blev opfyldte, og andet, hvorledes efterhaanden begge blev uopfyldte. Selvom der saaledes er en Tendens til Korrespondance de to Definitioner, saa er der uimodsigeligt en Periode kort eller lang alt efter Trægheden i Priserne paa originære Faktorer og paa Færdigvarer — indenfor hvilken Korrespondancen Kun om den kumulative Proces udspillede sig i Løbet af et uendeligt kort Øjeblik (var »lavinartad«), vilde der altid være Korrrespondance. Men Pristrægheden er netop det fornemste Kendetegn paa den kumulative Proces, saaledes som navnlig fremhævet af Myrdal.

Vort Hovedresultat m. H. t. Forholdet mellem Første og Anden Definition kan vi formulere som følger: Første Definitions Opfyldelse er hverken en nødvendig eller en tilstrækkelig Betingelse Anden Definitions Opfyldelse.¹) Ad »nødvendig«: Vil sige, at Anden Definitions Opfyldelse ikke nødvendigvis forudsætter Definitions Opfyldelse. Exempel (1) dokumenterede dette. Ad »tilstrækkelig«: Vil sige, at Første Definitions Opfyldelse ikke nødvendigvis medfører Anden Definitions Opfyldelse. Exempel dokumenterede dette.

En enkelt Primærforandring — ændret Spare vil je — var altsaa tilstrækkelig til at sprænge Korrespondancen mellem de to første Definitioner. Og dermed er vi færdige med Forholdet mellem dem og kan gaa til en Konfrontation af Anden og Tredje Definition.

Naar Myrdal skal bevise, at »av Wicksells jämviktsbestämningar . . . , den första och den andra äro identiska och svara emot det i hela teorien implicerade huvudargumentet²), gaar han baglæns og spørger: Hvis Første og Anden Definition skal determinere een og samme Rentefod, hvorledes skal saa Begreberne »Opsparing« og »Investering« defineres?

Hvad »Opsparing« angaar, er der kun een Mulighed: at definere den

1) Denne Formulering udtrykker udtømmende den fuldkomne Uafhængighed, bestaar mellem de to Definitioner. Thi deri, at den ene ikke er en nødvendig Betingelse for den anden, ligger samtidigt, at den anden ikke er en tilstrækkelig Betingelse for den ene. Og deri, at den ene ikke er en tilstrækkelig Betingelse for den anden, ligger samtidigt, at den anden ikke er en nødvendig Betingelse for den ene. Denne Maade at betragte Betingelser paa er saaledes — som fremhævet af Prof. Alf Ross — meget anvendelig.

2) Penn. jåmvikt, S. 194 og Gleichgew., S. 387. Nærværende Artikel er udarbejdet i Sommeren 1940, hvor jeg ikke havde Kendskab til den nye engelske Udgave af Myrdals Værk. Heri har Myrdal udeladt det Stykke, der skulde bevise Korrespondancen mellem de to første Definitioner. Det betegnes i Forordet som »misdirected and inadequate«, Tord Palanders Anm. i Ekonomisk Tidskrift Nr. 1 1941.

Side 212

som den ikke-konsumerede Del af Indkomsten. Større Vanskelighed rummer»Investering«. at finde den Definition, der opfylder det stilledeKrav, Myrdal et Exempel, i hvilket Primærforandringen er mere optimistiske Forestillinger hos Driftsherrerne om fremtidige Indtægteraf Kapital. Laanerenten sættes prompte saa meget i Vejret, at den er = den »reale« Rente. Første Definition er altsaa opfyldt. Idet Myrdal nu forudsætter, at Konsumtionsefterspørgselen er forblevet konstant, er imidlertid uimodsigeligt Opsparingen steget, thi Indtægten af varig Kapital er steget — paa konstante Kapitalværdier øget Rente. Men naar Opsparingentenderer at stige, medens Investeringen ikke gør del, er jo Anden Definition ikke opfyldt, og de to Definitioner korresponderer altsaa ikke.

Man maa følgelig, fortsætter Myrdal, opgive at definere »Investering« blot som Realinvestering. Man maa definere den som »V rdiinvestering« Bruttorealinvestering + Appreciering -f- Depreciering. Idet »Deprecieringen och apprecieringen beteckna den kontinuerliga värdeförändring, realkapitalet väntas undergå vinder perioden«. (Penn. jämvikt, 200). Man kan ogsaa trække disse Størrelser over paa Opsparingssiden den Ligning, der udgør Anden Definition, og Myrdals Formulering er saa: Laanerenten er normal, om den bringer Ligevægt mellem p. d. e. S. Bruttorealinvesteringen og p. d. a. S. Opsparing + Depreciering -f- Appreciering. højre Side kaldes ogsaa for »fri Venten«. I Myrdals Exempel forbliver den fri Venten konstant; thi Størrelsen Depreciering -h- Appreciering er mindsket lige saa meget, som Opsparingen er øget. Anden Definition er altsaa opfyldt.

Myrdals Procedure kan kort beskrives saaledes: Han har fundet en Primærforandring, som ikke influerer paa den fri Venten. Eet og samme Fænomen — Bruttorealinvesteringens Ændring — vil derfor b a a d e bevirke af Første og Anden Definition. Og eet og samme Fænomen — Bruttorealinvesteringens Konstans — vil b a a d e bevirke Opfyldelse Første og Anden Definition. Idet Myrdal nu lader sig nøje med denne Primærforandring, slutter han, at der er Korrespondance mellem de to første Definitioner.

Til et helt andet Resultat maatte man være kommet, om man som Primærforandring valgt ændret Sparevilje, som jeg gjorde i Exemplerne foran. Begreberne Appreciering og Depreciering havde saa ikke kunnet hjælpe til at skabe Korrespondance mellem de to Definitioner. Jeg kan ikke her gaa nøjere ind paa disse to Begreber, men skal kun nævne, at i mit Exempel (1) vilde Størrelsen Depreciering -+- Appreciering være voxet takket være den sænkede Laanerente. Den fri Venten vilde altsaa være voxet endnu mere end Opsparingen. Havde jeg altsaa taget Hensyn til den varige Kapital og dermed til Begreberne Appreciering og Depreciering, det blot være blevet yderligere aabenbart, at Første Definition ikke var opfyldt; thi en saa meget stærkere Laanerentesænkning havde jo saa været nødvendig, for at Anden Definition kunde være opfyldt. I mit Exempel (2) vilde Størrelsen Depreciering -r- Appreciering derimod forblive Udfaldet vilde altsaa ikke kunne ændres, selvom man indførte varige Kapital i Exemplet.

Myrdals Omformulering af Andet Vilkaar kan m. a. O. alligevel ikke hjælpe
til at skabe Korrespondance mellem de to første Definitioner, saaledes som
Hensigten med den var.

Side 213

5.

Tredje Definition krævede hos Wicksell, at Færdigvarepriserne
skulde være konstante; men Lindahl gav den en mere generel
Formulering, idet han sagde1):

»Att lånerantan forhaller sig neutral gentemot prisnivån, innebar generellt sett, att den medfor, ej en oforandrad prisnivå, utan en sådan prisutveckling, som i mojlig mån motsvarar vad allmånheten sig skola intråffa«.

Wicksells Formulering er altsaa et Specialtilfælde af denne
generelle Formulering; hos Wicksell forventer Driftsherrerne og
Kapitalisterne altid konstante Priser.

Efter at vi saaledes har klarlagt Tredje Definition, kan vi strax gaa til en Konfrontation af Anden og Tredje Definition. Og lad os indledningsvis udnytte de Resultater, vi naaede ovenfor i Afsnit Vi undersøgte der en ændret Sparevilje som Primærforandring udfandt Virkningen af Opfyldelse og Ikke-Opfyldclse af Anden Definition. Af Undersøgelsen kan direkte sluttes følgende:

I Tilfælde af ændret Sparevilje er Anden Definitions Opfyldelse baade en nødvendig og en tilstrækkelig Betingelse for Tredje Definitions Ad »nødvendig«: Vil sige, at Tredje Definition kan være opfyldt, hvis ikke samtidigt Anden Definition er opfyldt. Og vi paaviste jo i Afsnit 3, at Ikke-Opfyldelse af Anden Definition ogsaa medførte Ikke-Opfyldelse af Tredje Definition, »tilstrækkelig«: Vil sige, at Tredje Definition altid er opfyldt, naar Anden Definition er det. Og det fremgik af Afsnit 3, at Opfyldelse af Anden Definition ogsaa medførte af Tredje Definition. Det anførte gælder, hvad enten Tredje Definition tages i den snævrere eller den videre Formulering.

Hermed kan vi imidlertid ikke lade os nøje. Selvom ændret Sparevilje ikke formaaede at sønderslaa Korrespondancen mellem Anden og Tredje Definition, kunde der jo være andre Primærforandringer, formaaede det. Og deraf giver sig Fremstillingsplanen det følgende: Vi maa prøve at introducere forskellige Primærforandringer og hele Tiden spørge: Er Anden Definitions Opfyldelse stadig en nødvendig og tilstrækkelig Betingelse for Tredje Definitions Opfyldelse? I det følgende skal vi da indføre yderligere tre Primærforandringer, der hver betyder Opgivelse af een vigtig Forudsætning i Wicksells stationære Model.

1) Penningpolitikens medel, S. 127.

Side 214

6.

Lad os nu starte med at ophæve Forudsætning (3) S. 204 ogaltsaa indføre en Ændring af Produktiviteten som Primærforandring. Vi tænker os f. Ex., at et teknologisk Fremskridt betyder, at den fysiske Produktmængde fra og med Slutningen af et Aar vil være øget med 1 %. Og vi tænker os yderligere, at dette vil være forudset fra Begyndelsen af Aaret. Hvad er nu Virkningen af, at Anden Definition opfyldes af den faktiske Laanerente under denne Primærforandring?

Først kan vi fastslaa, at Rentefoden maa hæves, om Anden Definition være opfyldt. Efterspørgselskurven for Laanekapital maa jo ligge paa et højere Niveau, naar der med en given Mængde originære Produktionsfaktorer kan produceres en større Mængde Færdigvarer, og hver Enhed forventes at kunne sælges til konstant Da der ingen andre Primærforandringer er sket, maa Udbudskurven for Opsparing være uforandret, og Skæringspunktet mellem disse to Kurver maa derfor have en højere Ordinat end før. Om nu Udbudskurven var lodret, maatte Skæringspunktets Ordinat være 1 % højere end før; men lad os antage, at den er saaledes stigende, at Ordinaten kun er 1f₂% højere. Den »normale« Rente er altsaa steget fra i til i-\-¹/2. Hvorledes former Forløbet sig?

Ved Åarets Begyndelse: Takket være Produktivitetsforøgelsen i Forbindelse med, at konstante Priser ventes, er aabenbart den »real e« Rente øget med 1 %. Men Laanerenten var kun øget med V2 %, saaledes at den »reale« Rente overstiger Laanerenten med V2 %. Konkurrencen mellem Driftsherrerne vil følgelig drive Priserne originære Produktionsfaktorer i Vejret med V2 %. Naar dette er sket, vil jo de investerede Summer forrentes med samme Rente, som Driftsherrerne skal betale i Banken, og enhver Extragevinst uforenelig med fri Konkurrence — er forsvunden.

Nu var det vor Forudsætning, at Rentehævningen fra i til ii_J _rr _1/-21 _/-2 netop var den, der vilde faa Kapitalisterne til at mindske deres egen Konsumtion med det Beløb, som Driftsherrerne ønskede at laane yderligere. Da alt, hvad Driftsherrerne laaner, bruges til at købe originære Faktorers Ydelser for, og da disse Ydelser var stegetV2 i Pris, maa det, Kapitalisterne ikke ønsker at konsumere selv, netop være voxet med 1/₂ % af K. Kapitalisternes Konsumtion mindskes altsaa med samme Beløb som det, hvormed Faktorejerneser og den totale Konsumtionsefterspørgsel forbliver konstant.Det Udbud, der bestaar af foregaaende Aars Produktionsresultat,er konstant; thi i foregaaende Aar var der jo

Side 215

endnu ingen Produktivitetsændring. Færdigvarepriserne forbliveraltsaa
og Kapitalisternes Forventninger gaar i Opfvldelse.

Ved Aarets Slutning udbyder Driftsherrerne en 1 % større fysisk Færdigvarer til Salg til Kapitalisterne. Kan Kapitalisterne denne øgede Mængde til konstante Priser? Ja, de kan! Thi ogsaa deres Pengekapital (Banktilgodehavende) er øget med 1 %. Dels var den jo nemlig allerede ved Aarets Begyndelse 727₂ % større end ved foregaaende Aars Begyndelse takket være det, at de solgte 1/₂ % mere. Og dels forrentedes den i Aarets Løb med 1j₂ % højere Rente. Driftsherrerne kan følgelig sælge den øgede Mængde Færdigvarer til konstante Priser, og deres Forventninger gaar i Opfyldelse.

Ved næste Aars Begyndelse vil — om ingen Primærforandring af Spareviljen indføres — Kapitalisterne til egen Konsumtion tilbageholde % mere end første Aar, saaledes at de til Faktorejerne vil udbyde samme Mængde som første Aar. Thi dels er Kapitalisternes af foregaaende Aar jo voxet ca. V2 % —• paa V2 % højere Kapitalværdi faar de V2 % højere Rente. Og dels konsumerer de nu hele Nettoindkomsten, medens de første Aar opsparede V2 % af K. Og at ingen Primærforandring af Spareviljen vil jo netop sige, at Kapitalisterne konsumerer hele deres Nettoindkomst og ikke øger deres Kapital.

Til Faktorejerne udbyder Kapitalisterne altsaa samme Mængde
som foregaaende Aar, og da ogsaa Faktorejernes Konsumtionsefterspørgsel
uændret — thi Driftsherrernes Investering er uændret

— bliver Priserne paa Færdigvaremarkedet konstante, og Kapitalisternes
gaar i Opfyldelse.

Vort Resultat er dette: Anden Definitions Opfyldelse har den
Virkning, at Færdigvarepriserne forbliver konstante, og Forventningerne
i Opfyldelse.

Vi maa ogsaa kort undersøge Virkningen af Anden Definitions Ikk e-Opfyldelse. Lad os som Exempel paa en saadan Ikke-Opfyldelse os, at Laanerenten under den ovenfor beskrevne Produktivitetsförändring forblevet konstant. Hvad Forskel vilde det have gjort i Exemplet ovenfor?

Ved Aarets Begyndelse vilde det have gjort den Forskel, at den »reale« Rente nu laa 1 h e1 % over Laanerenten, saaledes at Prisernepaa Faktorer vilde blive konkurreret 1 % i Vejret. Og yderligere den Forskel, at Kapitalisterne vilde have tilbageholdt en konstant Mængde Færdigvarer til egen Konsumtion. Thi ingen Rentehævning vilde have tilskyndet dem til at mindske deres Konsumtion.Den

Side 216

sumtion.Dentotale Konsumtionsefterspørgsel vilde altsaa være øget med 1 % af K. Da det totale Udbud af Færdigvarer som før er uændret, maatte Priserne stige 1 %. Kapitalisternes Forventningergik ikke i Opfyldelse.

Ved Aarets Slutning vil Driftsherrerne udbyde det 1 % øgede Produktionsresultat Salg til Kapitalisterne. Da Kapitalisterne forventer kunne afsætte det til 1 % højere Priser, vil der opstaa Konkurrence mellem dem om at sikre sig det. Herved stiger Priserne, Driftsherrernes Forventninger vil heller ikke gaa i Opfyldelse. beskrevete S. 010 foran vil Kapitalisterne laane i Banken, eftersom deres egen Pengekapital ikke slaar til til at købe det 1 % øgede Produktionsresultat til 1% højere Priser. Ved Aarets Begyndelse den ganske vist 1 % større end ved foregaaende Aars Begyndelse, fordi de solgte til 1 % højere Priser. Men den forrentes med uforandret Laanerente i Aarets Løb.

Ved næste Aars Begyndelse vil — om ingen yderligere Primærforandring Laanerenteforandring sker — en Udvidelse af Investeringen som rentabel for Driftsherrerne, og som beskrevet S. 208 foran kommer en kumulativ Prisstigningsproces i Gang.

Resultatet er: Ikke-Opfyldelse af Anden Definition har den
Virkning, at Færdigvarepriserne ikke forbliver konstante, og
at Forventningerne ikke gaar i Opfyldelse.

Undersøgelsen af Virkningen af Anden Definitions Opfyldelse at Anden Definitions Opfyldelse var en tilstrækkelig for Tredje Definitions Opfyldelse. Og Undersøgelsen Virkningen af Anden Definitions Ikke- Opfyldelse viste, at Anden Definitions Opfyldelse var en nødvendig Betingelse Tredje Definitions Opfyldelse. Vi er m. a. O. her — hvor vor Primærforandring var ændret Produktivitet — kommet til samme Resultat, som da vor Primærforandring var ændret Sparevilje. Ejheller ændret Produktivitet formaaede at sønderslaa mellem Anden og Tredje Definition.

Lad os derpaa gaa til den næste Primærforandring.

7.

Vi vil her ophæve Forudsætning (2) S. 203 og som Primærforandringindføre Investeringstid som Følge af øget Sparevilje og Laanerentesænkning. Det drejer sig altsaa om en realistisk Forbedringaf Fremstilling, der foran i Afsnit 3 er givet af øget Spare viljes Virkninger. For saa vidt som der maa være Tale om

Side 217

en Mergivtighed under længere Investeringstid — ellers vilde jo ingen slaa ind paa den længere Omvej — kunde man sige, at Produktivitetenændres. denne Produktivitetsændring finder i Modsætning til den, vi indførte i det foregaaende Afsnit, Sted under konstant teknisk Horisont.

Hvad er nu Virkningen af, at Anden Definition er opfyldt af
den faktiske Laanerente under denne Primærforandring?

Et beslægtet Tilfælde — Laanerentesænkning uden ændret Sparevilje —• er kortelig antydet af Wicksell selv¹). Paa dette vil vi bygge videre, idet vi for vort Formaals Skyld ikke kan nøjes med at betragte det allerførste Trin af Forløbet, som Wicksell gør. Wicksell forlader den Forudsætning, han tidligere har gjort, at

»the entrepreneurs have to pay off their old debts at the end of
the year before they can borrow for the next period of produetion
2).

Og antager i Stedet, at

»the banks lend a portion of the 'raoney' at their disposal (i. e. of
the credit that is extended) for two years«3).

Lad nu den totale — øgede — Opsparing være K. Og lad Laanerenten sænket til i takket være Kapitalisternes øgede Sparevilje, i er den »normale« Rente. Vi forudsætter jo Anden Definitions »The 'money' at their disposal« er altsaa K. Lad os for Simpelheds Skyld antage, at IhK udlaanes paa det Vilkaar. den skal betales tilbage om eet Aar, Denne Sum investeres i Arbejds- og Jordkraft, hvis Produkt udmodner om eet Aar og i Ligevægt har Værdien 1/2K (14-i). Og II^K paa det Vilkaar, at den skal betales tilbage om to Aar. Denne investeres i Arbejdsog hvis Produkt udmodner om to Aar og i Ligevægt har Værdien IhK (l-\-i)². I Ligevægt maa Forrentningen i eet- og to-aarig Investering jo være lige store og lig Laanerenten — altsaa i% p. a. Er Forrentningen ikke lig Laanerenten, maa de originære Priser tilpasse sig, saaledes at den bliver det. Men herom er ofte nok talt foran.

Vi kan nu følge Forløbet gennem de to Aar4). Lad os nøje

1) Interest and Prices, S. 155.

2) Interest and Prices, S. 138.

3) Interest and Prices, S. 155.

4) Lad os lige nævne følgende om de to Investeringers relative Omfang. Den totale Kapital i de to Aar under eet (idet der ses bort fra Renten) er: H>K til de i to-aarig Investering beskæftigede originære Faktorer -f K (nemlig Gange YaK) til de i eet-aarig Investering beskæftigede originære Fak- torer. Altsaa ialt IV2 K. Om Aflønningen pr. Aar til de originære Faktorer er den samme — hvad fri Konkurrence tilsiger — og de Proportioner, hvori Arbejde og Jord anvendes, er de samme i de to Investeringer, maa der i et givet Øjeblik være beskæftiget dobbelt saa mange Faktorer i eet- som i to-aarig Investering. 2/_s af Samfundets Faktorer er altsaa beskæftiget eet-, 1/₃ i to-aarig Investering.

Side 218

registrere, hvad der sker ved Begyndelsen og Slutningen af hvert
Aar indenfor de tre økonomiske Kategorier: Driftsherrer, Kapitalisterog
af originære Produktionsfaktorer.

Begyndelsen af det første Aar.

Driftsherrerne: Den ene Gruppe Driftsherrer har optaget et Laan i Banken paa VsÄ", som investeres i eet-aarig Investering. Den anden Gruppe har optaget et Laan af samme Størrelse, som investeres to-aarig Investering. Der udbetales altsaa ialt Aflønningen til Ejerne af originære Faktorer.

Kapitalisterne: Disse ligger som sædvanligt inde med et Varelager af hele foregaaende Åars Produktionsresultat — i foregaaende Aar arbejdedes der overalt i eet-aarig Investering. Da nu Anden Definition skal være opfyldt, maa Rentesænkningen til i netop være den, der faar Driftsherrerne til at laane det yderligere, Kapitalisterne ikke ønskede at konsumere selv takket være den øgede Sparevilje. Da alt, hvad Driftsherrerne laaner, bruges til at købe originære Faktorers Ydelser for, maa følgelig Kapitalisternes være mindsket med samme Beløb som det, hvormed Faktorejernes er øget. Den totale Konsumtionsefterspørgsel altsaa konstant. Og foregaaende Åars Produktionsresultat ogsaa konstant, saa Priserne paa Færdigvaremarkedet bliver konstante, og Kapitalisternes Forventninger gaar i Opfyldelse.

De originære Faktorers Ejere: Har nu købt de Færdigvarer, de skal bruge under Produktionsperioden. Den ene Gruppe har forsynet for eet Aar, den anden for to Aar. De maa saa selv holde Hus med deres Færdigvarelager Produktionsperioden ud¹).

1) Denne Konstruktion at lade de originære Faktorers Ejere overtage Lagringen af Konsumgoderne i Stedet for at lade de handlende (Kapitalisterne) det, er selvfølgelig ikke afgørende for Prisudviklingen paa Færdigvarer, Lod vi de handlende overtage Lagringen, vilde Konsumtionsefterspørgselen vist blive mindre i første Aar, men saa mtget større i andet Aar, saaledes at den under eet for de to Aar vilde forblive den samme. Det fysiske Udbud under eet er jo ogsaa det samme.

Side 219

Ved Slutningen af det første Aar.

Driftsherrerne: Den Gruppe Driftsherrer, der arbejder i eetaarig har nu tilendebragt sin Produktion og sælger Produktionsresultatet Kapitalisterne. Den anden Gruppe Driftsherrer endnu intet at sælge₅ men fortsætter sin Produktion.

Kapitalisterne: Havde ved Begyndelsen af Aaret et Banktilgodehavende K. Dette har nu Værdien K(l- Halvdelen heraf anvender Kapitalisterne til at købe den eet-aarige Investerings Produktionsresultat af Driftsherrerne for. Driftsherrerne regnede netop med at kunne sælge dette for 1/2K(IJ_ri), idet de forventede konstante Priser, og idet den »reale« Rente i den eet-aarige Investering og forøvrigt ogsaa i den to-aarige — var lig Laanerenten efter at Priserne paa de originære Faktorer havde tilpasset sig. Herom taltes S. 217 foran. Driftsherrernes Forventninger gaar altsaa i Opfyldelse, og Priserne bliver konstante. Ved Hjælp af Salgsprovenuet tilbagebetaler Driftsherrerne deres Banklaan. Kapitalisternes nu ved Aarets Slutning bestaar af et Banktilgodehavende IhK{lA_ri) og et Færdigvarelager paa 1/2K(l+i).

De originære Faktorers Ejere: Den Gruppe, der er sysselsat i
to-aarig Investering, tærer videre paa sit Færdigvareforraad. Den
anden, der er sysselsat i eet-aarig Investering, har nu opbrugt sit.

Begyndelsen af det andet Aar.

Driftsherrerne: Den Gruppe Driftsherrer, der arbejder i to-aarig Investering, har siadig løbende et Bankiaan paa i_hK (med paaløben nu steget til 1/2K(I-\-i)), som kontraheredes ved første Aars Begyndelse og skal tilbagebetales om et Aar. Den Gruppe, der arbejder i eet-aarig Investering, nyoptager derimod et Banklaan IhK, efter at de nyligt har tilbagebetalt det gamle ved Slutningen af første Aar. Det nye Laan anvendes strax til Aflønning originære Faktorer. Disses totale Aflønning i andet Aar indskrænker sig altsaa til IhK.

Kapitalisterne: Ligger som ovenfor nævnt med et Færdigvarelagerpaa /2K(I-\-i), nemlig foregaaende Aars Produktionsresultat. Heraf tilbageholder de til egen Konsumtion IhKi svarende til deres Renteindkomst af første Aar (Renteindkomsten af det to-aarige Laan venter de med at konsumere, indtil det forfalder; Bankens Udlaansdispositioner forudsættes jo at have anteciperet KapitalisternesOpsparingsbeslutninger Faktorejernes Konsumtionsefterspørgselindskrænker til at være IhK i andet Aar, saaledesat totale Konsumtionsefterspørgsel netop er Il2K{lJ~i)

Side 220

= Værdien af foregaaende Åars Produktionsresultat, idet konstantePriser Priserne bliver følgelig ogsaa konstante, og Kapitalisternes Forventninger gaar i Opfyldelse. KapitalisternesKapital nu af det gamle Banktilgodehavende paa 1I₂K{l+i) og et nyt paa 1/₂K.

De originære Faktorers Ejere: Den Gruppe, der havde opbrugt sit Færdigvareforraad, har nu faaet Aflønningen IhK og har herfor købt sig et nyt. Den anden Gruppe køber ingenting, men tærer videre paa sit Færdigvareforraad.

Slutningen af det andet Aar.

Driftsherrerne: Begge Grupper har nu tilendebragt deres Produktion. ene Gruppe (eet-aarig Investering) udbyder et Produktionsresultat Værdien Il2K{lA_ri), idet konstante Priser forventes. anden Gruppe (to-aarig Investering) udbyder et af Værdien i_l-2K(l _JJ _r _i) ₂, idet konstante Priser forventes. Det totale Produktionsresultat, der udbydes ved Slutningen af andet Aar, har altsaa Værdien 1/₂K[(l-\-i) -f (f-f-i)²].

Kapitalisterne: Havde ved Begyndelsen af andet Aar et gammelt Banktilgodehavende paa 1/2K(IJ_ri) og et nyt paa 1/₂K. Begge disse forrentes i Aarets Løb med i, saaledes at det totale Banktilgodehavende Slutningen af andet Aar har Værdien IhK[{lJ_ri) \(l- ²]. Dette er lig Værdien af det totale Produktionsresultat, der udbydes ved Slutningen af andet Aar af Driftsherrerne. Priserne altsaa konstante, og Driftsherrernes Forventninger gaar i Opfyldelse. Ved Hjælp af Salgsprovenuet tilbagebetaler Driftsherrerne deres Banklaan som kontraheret. Kapitalisternes Kapital nu ved andet Aars Slutning bestaar af et Færdigvarelager af Værdien */₂K[(l+i) + (I+i)²].

De originære Faktorers Ejere: Begge Grupper har nu opbrugt
deres Færdigvareforraad.

Begyndelse af det tredje Aar.

Driftsherrerne: Den ene Gruppe Driftsherrer optager atter et eet-aarigt Laan paa IhK, den anden et to-aarigt paa IJ2K. Thi da begge Gruppers Forventninger netop gik i Opfyldelse, blev der ingen Gevinster eller Tab, som kunde tilskynde til at udvide eller indskrænke Produktionen. Deres Efterspørgsel efter Laanekapital er følgelig konstant.

Kapitalisterne: Disses Sparevilje er ligeledes konstant. De liggermed
Færdigvarelager paa lUK [(l-\-i) + (l-\~i)2], og heraf

Side 221

tilbageholder de til egen Konsumtion en Størrelse svarende til: andet Aars Renteindkomst af det eet-aarige Banktigodehavende fbäädfførst nø «nHpt Anrs RpntpvnrlknTnst nf c\f\ tn-nnriøp Rnnktilgodehavende.Denne har Værdien 1/2KiJ_r[l/2K(I-\-i)2 — i/zK). Åt Spareviijen er konstant, vil jo netop sige, at Kapitalisternekonsumerer deres Nettoindkomst og ikke øger deres Kapital. Resten af Færdigvarelageret udbyder de til Salg til de originære Faktorers Ejere. Denne Rest er lig: Færdigvarelagerets Totalværdi •-:- Kapitalisternes Renteindkomst, altsaa:

Kapitalisterne udbyder altsaa et Færdigvarelager af Værdien K, idet konstante Priser forventes. Da Faktorejernes Konsumtionsefterspørgsel er K, bliver Priserne ogsaa konstante, og Kapitalisternes gaar i Opfyldelse.

Længere behøver vi nu ikke at forfølge Forløbet. Det fortsætter
- saalænge ingen yderligere Primærforandring eller Laanerenteforandring
— uændret.

Egentlig skulde vi derpaa ligesom før optage et Tilfælde af Ikk e-Opfyldelse af Anden Definition til Behandling. Dette vil jeg dog ikke gøre. Enhver kan let for sig selv gennemtænke, hvorledes Forløbet vilde have formet sig, om f. Ex. Laanerenten var blevet sænket til i, uden at Spareviljen var øget. Herunder vil man kunne støtte sig til det Skema for Ikke-Opfyldelse af Anden Definition, som foran blev givet S. 207_—09. Man vilde som Resultat finde, at en kumulativ Prisstigning paa Færdigvarer satte ind.

Vor Undersøgelse af dette »strong case«1) giver følgende Resultat:Undersøgelsen
Virkningen af Anden Definitions Opi"yIdelse

1) Man kunde lægge Mærke til, at Exemplet er saa stærkt forenklet, at vi helt er kommet udenom Størrelsen af Kapitalen, før man gik over til den blandede eet- og to-aarige Investering. Og ligesaa kommer man udenom af det totale Produktionsresultat, som fra denne Fortid overgives den betragtede Periode. Det eneste, vi interesserer os for, er den D e1 af dette Produktionsresultat, som Kapitalisterne ikke tilbageholder til egen Konsumtion. Denne Del forudsættes at være blevet større som Følge af øget Sparevilje. Hermed er vi udrustede med tilstrækkelige Forudsætninger at slutte, at Færdigvarepriserne under Anden Definitions Opfyldelse konstante. — Naar vi ogsaa for den toaarige Investerings Vedkommende taler om »konstante« Priser, saa implicerer dette aabenbart, at hvad der nu produceres i to-aarig Investering, ogsaa har været produceret — da man kun havde eet-aarig Investering. 81. a. herved adskiller sig fra Wicksells Vinexempel, hvor det jo er en ny Slags Vare — med en anden Pris — der produceres i den længere Investeringstid.

Side 222

i"yIdelseviste, at Anden Definitions Opfyldelse var en tilstrækkeligBetingelse Tredje Definitions Opfyldelse. Og Undersøgelsen af Virkningen af Anden Definitions I kk e-Opfyldelsevilde vist, at Anden Definitions Opfyldelse var en nødvendig Betingelse for Tredje Definitions Opfyldelse. Man vilde jo som nævnt have faaet en kumulativ Prisstigning paa Færdigvarerne.Ejheller Investeringstid formaaede altsaa at sønderslaa Korrespondancen mellem Anden og Tredje Definition.

Lad os saa indføre vor sidste Primærforandring.

8.

Vi har hidtil hele Tiden accepteret Wicksells Forudsætning om Forventningerne: Driftsherrer og Kapitalister forventer altid, at de øjeblikkeligt gældende Priser ogsaa skal gælde i Fremtiden. Som flere Gange nævnt havde Wicksells og Lindahis Formulering af Tredje Definition under denne Forudsætning om Forventningerne Indhold. Vore hidtidige Besultater vedrørende Sammenhængen Anden og Tredje Definition har derfor Gyldighed, af de to Formuleringer man end vælger.

Tager man derimod Tilfælde op til Behandling, hvor der gøres andre Forudsætninger om Forventningerne, faar de to Formuleringer forskelligt Indhold. Gaar Forventningerne i Opfyldelse, er Priserne ikke konstante, og er Priserne konstante, er Forventningerne ikke gaaet i Opfyldelse.

Lad os da ophæve Forudsætningen (4) S. 204 og f. Eks. tænke os, at Driftsherrerne og Kapitalisterne, uden at de nutidige Priser er forandrede, pludseligt forventer en Prisstigning ved Aarets Slutning 1 %. Hvad er Virkningen af, at Anden Definition opfyldes den faktiske Laanerente under denne Primærforandring?

Dette Spørgsmaal kan næsten helt besvares paa Basis af, hvad der er sagt i Afsnit 6 foran om en Produktivitetsøgning paa 1 %. Man behøver blot overalt i Stedet for »Produktivitetsøgning paa 1 %« at læse: »Forventning hos Driftsherrer og Kapitalister om 1% højere Priser«. Virkningerne paa den »reale« Bente, den »normale« Bente (og dermed Laanerenten) og Pris konstansen ved Aarets Begyndelse bliver de samme. Ved Aarets Slutning udbyderDriftsherrerne i Henseende til fysisk Kvantitet uændret Produktionsresultat til Salg, men de venter at faa 1 % højere Priserderfor. da Kapitalisterne ogsaa forventer at kunne sælge det til 1 % højere Priser, vil disse byde 1 % højere Priser til Driftsherrene.Dette de ogsaa gøre, eftersom deres Pengekapital er

Side 223

øget 1 % af samme Grund som beskrevet S. 215 foran. DriftsherrernesForventninger altsaa i Opfyldelse. Ved næste Aars Begyndelse vil om ingen Primærforandring af SpareviJjen indføres— til egen Konsumtion tilbageholde 1 % mere af samme Grund som beskrevet S. 215 foran. Faktorejernes Konsumtionsefterspørgseler uændret, og da ogsaa foregaaendeAars er uændret i Henseende til fysisk Kvantitet, maa Priserne stige 1 %. Kapitalisternes Forventninger vil altsaa gaa i Opfyldelse.

Vort Resultat er: Anden Definitions Opfyldelse har den
Virkning, at Forventningerne gaar i Opfyldelse. Derimod ikke
den Virkning, at Færdigvarepriserne forbliver konstante.

Efter Skemaet S. 207_—09 og 215_—16 foran kunde nu paa samme Maade betragtes et Tilfælde af I k k e-Opfyldelse af Anden Definition. saaledcs, alt andet lige, Laanerenten var blevet holdt konstant under de ændrede Forventninger, vilde man have faaet en stærkere Prisstigning end forventet.

Om vi altsaa tager Tredje Definition i Lindahis Formulering, er Resultatet følgende: Undersøgelse af Virkningen af Anden Definitions viste, at Anden Definitions Opfyldelse var en tilstrækkelig Betingelse for Tredje Definitions Opfyldelse. Undersøgelse af Virkningen af Anden Definitions Ikk e-Opfyldelse vilde have vist, at Anden Definitions Opfyldelse \^rfiv e.v. nødvendig Betingelse for Tredje Definitions Opfyldelse. heller ændret Forudsætning om Forventningerne formaaede at sønderslaa Korrespondancen mellem Anden og Tredje Definition i Lindahis Formulering.

Derimod kan Ikke-Opfyldelse af Anden Definition under specielle medføre, at Færdigvarepriserne bliver konstante. F. Ex. kan en overnormal Rente under Forventning højere Priser skabe konstante Priser. Tager vi altsaa. Tredje Definition i Wicksells Formulering, er der ingen Korrespondance Anden og Tredje Definition.

Pladsen tillader nu ikke mere Kasuistik1). Lad os sammenfatte
Resultaterne og tilsidst kort undersøge deres mere praktiske Brugbarhed.

1) Ohlin hævder i sin Anmeldelse af Lindahis Money and Capital, Part One, i Ekonomisk Tidskrift Nr. 2, 1941, at Anden Definitions Opfyldelse ikke er nogen tilstrækkelig Betingelse for Tredje Definitions Opfyldelse. »Även om totalt planerat nysparande överensstämmer med total planerad nyinvestering, kan en expansions- eller en kontraktionsproces pågå, på- borjas och avbrytas. Villkoret hårfor år blott att den for perioden n + 1 våntade inkomsten år storre eller mindre ån motsvarende for perioden n«. Man kunde nu først spørge, om der med »Expansion« og »Kontraktion« ogsaa kan menes Processer, der ikke indebærer skuffede Forventninger. Menes der dette, er Indvendingen selvfølgelig. I Afsnit 6 og 8 ovenfor er vist, at man under stadig Opfyldelse af Anden Definition meget vel kan faa baade Mængde- og Prlsexpansion, der ikke indebærer skuffede Forventninger. Om der derimod kun tænkes paa saadanne Processer, der indebærer skuffede Forventninger, kommer der en Divergens mellem p. d. e. S. Ohlins Fremstilling og p. d. a. S. Wicksells, Lindahis og den ovenfor udviklede. Naturligvis skyldes denne Divergens Forskel i Forudsætningerne. Denne Forskel kan jeg ikke udrede her — men haaber andetsteds at kunne gøre det. Nævnes skal det dog, at Forskellen ligger i Valget af Enhedsperiode. Medens Wicksells og Lindahis Periode er en »registration period«, der for Driftsherreindkomstens Vedkommende karakteriseres af, at den Indkomst, der tjenes i en Periode, først anvendes i næste, saa anvender Ohlin en Periode af »godtycklig långd« (Jvf. Gæsteforelæsning i København den 24. September 1941). Vedrørende den metodologiske Motivering for den førstnævnte Periodetype kan henvises til Hammarskjold: Konjunkturspridningen, 1933, S. 13 og til Lundberg: Studies in the Theory of Economic Expansion, London 1937, S. 77 ff. Anvender man nu en saadan Periode, kan det vises, at et upaavirket Marked for Laanekapital under en Indkomstøgning, som ønskes konsumeret, slet ikke er muligt i den Periode, hvor Konsumtionen realiseres. Ohlins Primærforandring kan altsaa slet ikke formuleres indenfor en saadan Modeltype. Den almindelige Sandhed, der herudaf kan læres, er den, at det selvfølgelig ikke er ligegyldigt for Virkningerne Anden Definitions Opfyldelse, hvorledes den Periode er defineret, hvilken Anden Definition formuleres. Periodens Længde er fra dette Synspunkt mindst af alt »godtycklig«.

Side 224

9.

Det er for det første paavist, at Korrespondancen mellem Første og Anden Definition brister allerede ved Indførelsen af en ganske elementær Primærforandring i Wicksells stationære Model.

For dernæst at undersøge Korrespondancen mellem Anden og Tredje Definition har vi indført nye Primærforandringer, idet efter Tur nogle af de mest karakteristiske Forudsætninger i Wicksellsstationære er ophævede. I intet af de undersøgte Tilfældebristede om man tog Tredje Definition i den generelle (Lindahlske) Formulering. Heraf følger naturligvisikke, Korrespondancen ikke kan briste, men kun, at Sandsynlighedenderfor lille. For saa vidt kan Undersøgelsen siges at være ufuldendt. Men der er lagt Vægt paa hele Tiden at fæstne Opmærksomheden paa den Mekanisme, hvorigennem Forholdetmellem og Investering virker paa Forventningernes

Side 225

Opfyldelse eller Ikke-Opfyldelse. Denne Mekanisme overser man
let ved en rent algebraisk, generel Bevisførelse1).

10.

Lad os sluttelig kort betragte de tre Definitioners Brugbarhed. Af en Ligevægts-Konstruktion som Wicksells kunde man tænke sig at gøre Brug paa to Maader: som teoretisk Hjælperedskab og som politisk Norm. Og en saadan Brug gjorde Wicksell ogsaa selv deraf. Vi nævnte i Indledningen, at hans Maal var at komme til en Teori om Pengeværdiens Bestemmelsesgrunde. Og ogsaa som politisk Norm ansaa Wicksell — i hvert Fald i sine yngre Dage — Ligevægtsrente-Konstruktionen for egnet. En Udredning af Wicksells som Helhed i Teori og Politik falder dog ganske udenfor denne Artikels Rammer. Derimod synes det naturligt at sige et Par Ord om de tre Definitioners relative Anvendelighed de to Henseender: som teoretisk Redskab og som politisk Norm.

Lad os først spørge om Anvendeligheden som teoretisk Redskab. Første Definition bestemmer den Rente, under hvis Raaden Realinvesteringens ikke tenderer mod at ændres. At kalde alt andet »Uligevægt« vilde omtrent være ensbetydende med at kalde enhver ikke-stationær Tilstand »Uligevægt«. Heraf følger imidlertid ikke, at Begrebet ingen Betydning har for os. Saa snart vi skal undersøge Forløbet, faar den »reale« Rentes Variationer Betydning for os; thi Realinvesteringens Omfang og dettes Variationer en central Plads i Forklaringen af Forløbet. Selv i vo re yderst enkle Exempler har vi flere Steder haft Brug for den »reale« Rente.

Vigtigere er maaske Anden Definition og Tredje i Lindahis Formulering.Opfyldes

1) En saadan generel, algebraisk Bevisførelse er givet af Lindahl i hans nye Værk Money and Capital, 1939, Part One (S. 126—29), til hvilken jeg savnede Kendskab under Artiklens Udarbejdelse Sommeren 1940. Hvad M y r d a 1 s Syn paa Forholdet mellem Anden og Tredje Definition angaar, saa mener han, at: »Våra två jamviktsekvationer (Første og Anden Definition, H. B.) åro således i och for sig sjiilva helt obestamda med hansyn prisutvecklingen. De innehålla ingen bestamning av den abso-1 a prisrorelsen utan blott betingelser ifråga om prisrelationer«. (Penn. jamv. S. 237, Gleichgew. S. 438). Efter hvad ovenfor er udviklet synes dog i det mindste Anden Definition at indeholde den ikke uvæsentlige Bestemmelse den absolutte Prisbevægelse, at denne ter sig som forventet. Det skal dog indrømmes, at denne Bestemmelse ikke er synderlig exakt. Der kunde jo være inkongruente Forventninger hos de forskellige Driftsherrer.

Side 226

mulering.Opfyldesden, gaar Forventningerne i Opfyldelse. Men dette er under visse Forudsætninger identisk med, at saa opstaar ingen kumulativ Proces. Wicksells Model viser klart, hvorledes de uforudsete Tab og uforudsete Gevinster er conditio sine qua non for den kumulative Proces. Det er jo Tabene og Gevinsterne, der under (1) Wicksells Antecipationsforudsætning, under (2) uændret Laanerente og under (3) Fravær af yderligere Primærforandringer motiverer Driftherrernes hhvs. Indskrænkningog af Realinvesteringen i den derpaa følgende Periode.Thi eller Gevinst betyder under disse Forudsætninger uden videre tilsvarende Tab- eller Gevinstudsigt for den følgende Periode. De ikke-opfyldte Forventninger er Bindeleddet mellem Perioderne. Opfyldes Forventningerne, overskæres dette Led, og hver enkelte Periode maa — om der skal ske en Udvikling — indeholde sit eget startende Moment. Den kan i hvert Fald ikke hente det fra den foregaaende Periode. Og saa kan Processenikke kumulativ. Under de nævnte Forudsætninger faar Anden Definition altsaa Betydning for Forløbet udover den enkelte Periode. — Opgiver man derimod Wicksells Antecipationsforudsætning,betyder eller Tab i een Periode aabenbart ikke uden videre tilsvarende Gevinst- eller Tabsudsigt i den følgende Periode. Processen behøver derfor ikke at blive kumulativ, selv om Forventningerne ikke opfyldes. Anden DefinitionsBetydning Forløbet udover den enkelte Periode kan derfor let overdrives¹). Men dens Betydning for Forløbet indenforden Periode er i hvert Fald ikke betinget af nogen speciel Antecipationsforudsætning. Og dette er tilstrækkeligt til at gøre den uundværlig.

Hvad endelig Tredje Definition i Wicksells Formulering angaar,saa vi nævnt, at Wicksell selv vilde bruge sin Ligevægtskonstruktiontil forklare de absolutte Prisers Højde. Nu kan man selvfølgelig ikke forklare disse ved en Ligevægtsrente, der selv er defineret ved en bestemt Udvikling af de absolutte Priser. Forklaringsværdi faar Konstruktionen først i det Øjeblik, Tredje Definition korresponderer med en eller flere af de andre Definitioner. Forklaringsværdien er m. a. O. betinget af, at Wicksells Antecipationsforudsætning holder Stik. Thi kun da korresponderer Tredje og Anden Definition, naar Tredje tages i

1) Palander mener i sin Artikel i Ek. T. Nr. 1 1941, at Myrdal har gjort dette.

Side 227

Wicksells Formulering. Men — kunde man spørge — kunde Tredje Definition i Wicksells Formulering saa ikke korresponderemed Definition? Under Wicksells Antecipationsf o rudsætninggør det aabenbart ikke, fordi den i saa Fald korresponderermed og i Afsnit 4 er vist, at Anden og Første ikke korresponderer. Men naar Wicksells Antecipationsforudsætningikke korresponderer Tredje saa med Første? En Betragtning af Exemplet i Afsnit 8 vil vise, at det gør den ikke. Om Laanerenten i dette Exempel havde skullet opfylde Første Definition i Stedet for Anden, havde den skullet ligge Va % højere end i Exemplet. Dette maatte have bevirket mindre Konsumtionsefterspørgselved Begyndelse baade hos Kapitalister og Faktorejere. Vi havde altsaa ikke faaet Priskonstans som i Exemplet, men Prisfald. Ej heller, naar Wicksells Antecipationsforudsætningikke korresponderer altsaa Tredje med Første Definition.

Lad os dernæst spørge om Definitionernes Anvendelighed som pengepolitisk Norm. For de to første Definitioners Vedkommende der store Vanskeligheder ved at skaffe statistiske Indicier deres Opfyldelse. Allerede herved er de jo unægteligt handicappet i deres Anvendelse som pengepolitiske Normer. Men om man nu saa bort herfra, vilde de saa iøvrigt være egnede?

Hvad Første Definition angaar, saa vilde den sikkert have
meget smaa Chancer. Hvem skulde i al Almindelighed have
Interesse i, at Realinvestermgen forblev konstant?

Stort bedre er Udsigterne ikke for Anden Definition (og Tredje Definition i Lindahls Formulering). Om man gjorde Anden Definitions til pengepolitisk Ledestjerne, vilde Driftsherrernes Kapitalisternes Prisforventninger jo opfyldes. Men herved man gaa Glip af noget yderst væsentligt: Pengepolitikkens Virkning paa Almenheden. Denne bestaar i, at Driftsherrer og Kapitalister, hver Gang de har anteciperet noget andet end Pengepolitikkens Norm, mærker, at Pengepolitikken er den stærkeste: Pengepolitikkens Norm og ikke deres Antecipationer realiseret. Om man kunde gaa ud fra, at Driftsherrer og Kapitalister netop forventede en Udvikling, der stemmer med Samfundets Tarv, saaledes som dette Begreb tolkes af de styrende i Landet, kunde man naturligvis undvære den opdragende Virkning. under alle andre Forudsætninger kan man ikke undvære

Størst Anvendelighed som pengepolitisk Norm har vel Tredje
Definition i Wicksells specielle Formulering. Ofte har man søgt at

Side 228

realisere de konstante Priser, men netop derfor har det en vis Interesse at slaa fast, at denne Formulering af Tredje Definition ikke korresponderer med nogen af de to andre Definitioner undtagenunder speciel Forudsætning om Antecipationerne.

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 49 (1941)