I. De grundlæggende Begreber.

1. Kapitalindbetalinger, Kapitaludbetalinger og Kapitaldækning.

a) Ved en Kapitalindbetaling i Tidspunktet t forstaas
det Pengebeløb, som i dette Tidspunkt tilstrømmer Virksomheden
udefra som Led i dens Financiering.

Eksempel: Kapitalindbetalinger i et Aktieselskab er Aktionærernes
Optagelse af en Kassekredit eller Obligationslaan.

b) Ved en Kapital udbetaling ellere Kapitaltilbagebetaling Tidspunktet t forstaas det Pengebeløb, der i dette Tidspunkl strørniner tilbage fra Virksomheden til Kapitalgiveren som Led i dens Financieringstransaktioner.

Eksempel: Kapitaludbetalinger i et Aktieselskab er Tilbagebetaling
en Del af Aktiekapitalen, Tilbagebetaling af et Laan.

c) Betegner vi Kapitalindbetalingerne med k., Kapitaludbetalingerne k_u, saa forstaas ved Kapitaldækning i Tidspunktet Differensen mellem de indtil dette Tidspunkt ialt foretagne og -udbetalinger, d. v. s. Differensen mellem de fra Starten (Tidspunkt Nul) regnede kumulative Kapitalind- og udbetalinger. Betegnes Kapitaldækningen i Tidspunktet t med K_fl(t), saa er altsaa:

(1)

eller

(2)

---

1) Jeg er Professor Thorkil Kristensen taknemlig for en kritisk Gennemlæsning Manuskriptet.

Relation (2) siger, at Kapitaldækningen i Tidspunktet t ogsaa kan beregnes ved til Kapitaldækningen i et tidligere Tidspunkt t at addere Differensen mellem de kumulative Kapitalind- og udbetalinger Perioden r-t.

2. Kapitalbehov.

a) Ved Virksomhedens Udgifter i et bestemt Tidspunkt förstaas Pengebeløb, som forlader Virksomheden som Følge af dens »Indkøbs«- Transaktioner med Omverdenen (»Indkøb« her taget i videste Forstand).

b) Ved Virksomhedens Indtægter i et bestemt Tidspunkt forstaas de Pengebeløb, der strømmer ind i Virksomheden som Følge af dens »Salgs«-Transaktioner med Omverdenen (»Salg« her taget i videste Forstand).

c) Ved Gevinstudbetalinger betegnes alle Betalinger fra
Virksomheden til dens Ejer eller Ejere, som ikke er Kapitaludbetalinger
altsaa ikke forandrer Kapitaldækningen1).

d) Betegner vi med u Virksomhedens Udgifter og Gevinstudbetalinger, i dens Indtægter i et bestemt Tidspunkt, saa er K apitalbehovet _b(t) i Tidspunktet t defineret som Differensen mellem de fra Starten regnede kumulative Udgifter og Indtægter. Det er altsaa:

(3)

Der kræves altsaa Kendskab til Forløbet af Udgifts- og Indtægtsstrømmen
hele Perioden O-t for at kunne bestemme Kapitalbehovet
Tidspunktet t.

Er t et Tidspunkt efter Starten (0< t < t), saa kan Definitionsligningen
ogsaa skrives i følgende Form:

(4)

Ønsker man altsaa at bestemme Virksomhedens Kapitalbehov udfra et Tidspunkt r (r<t), saa behøves Kendskab til Kapitalbehoveti % og til Forløbet af Udgifts- og Indtægtsstrømmeni r-t. Da imidlertid Kapitalbehovet i Tidspunktett af Udgifts- og Indtægtsstrømmens Forløb i alle

---

1) Om en Gevinstudbetaling, som betegnes som en saadan, virkelig er en Gevinstudbetaling, viser sig naturligvis først ved Virksomhedens Endeligt.

før t liggende Tidspunkter, behøves i Realiteten ogsaa her Kendskabtil
to Strømmes Forløb indtil Tidspunktet t.

Der eksisterer et positivt Kapitalbehov i et Tidspunkt, naar de kumulative Udgifter (regnet fra Starten) er større end de kumulative (regnet fra Starten). Et positivt Kapitalbehov angiver det Beløb, som Virksomheden i dette Øjeblik maa have tilført udefra, for at Pengenes Kredsløb uden Friktioner kan holdes Gang.

Kapitalbehovet er Nul, naar de kumulative Indtægter er lig med de kumulative Udgifter, hvad betyder, at Virksomheden i et saadant ikke lægger Beslag paa udefra tilførte Virkemidler.

Kapitalbehovet er negativt, naar de kumulative Indtægter er større end de kumulative Udgifter, hvad betyder, at Virksomheden et saadant Tidspunkt ikke blot ikke lægger Beslag paa udefra tilførte Midler, men disponerer over en Kassebeholdning, der er større end Kapitaldækningen — større med et Beløb, der netop er lig med Differensen mellem de kumulative Indtægter og Udgifter.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at Kapitalbehovet efter vor Definition afhænger af Udgifterne incl. Gevinstudbetalingerne og Indtægterne. Et Pengebehov, der opstaar, fordi Virksomheden skal tilbagebetale et Laan, berører altsaa kun Kapitaldækningen og dermed naturligvis ogsaa Kassebeholdningen (se Punkt 3). UCV llJk>LlliilJC' Lcixxli^;d viv^x j.IIIO\I jJcici.Vll'ivCX" iv Lill IVciJJxlciijJv^ilO Vvil.

3. Kassebeholdningen.

Kassebeholdningen i et Tidspunkt faas, som man umiddelbart ser, som Differens mellem Kapitaldækningen og Kapitalbehovet i det paagældende Tidspunkt. Betegnes Kassebeholdningen med C, saa er altsaa:

(5)

Er Kapitalbehovet positivt, men mindre end Kapitaldækningen, saa har Virksomheden i et saadant Tidspunkt en positiv Kassebeholdning. det forventede Kapitalbehov positivt og større end den forventede Kapitaldækning i samme Tidspunkt, saa vilde Virksomheden have en »negativ Kassebeholdning«, d. v. s. Virk-

somheden behøver en Kassetilvækst for i dette Tidspunkt at kunne
holde Pengenes Kredsløb i Gang1). Denne Kassetilvækst kan kun
fremskaffes ved en tilsvarende Forhøjelse af Kapitaldækningen.

4. Likviditet.

En Virksomhed siges at være likvid i et bestemt Tidspunkt, Kapitalbehovet er mindre eller lig med Kapitaldækningen, v. s. naar Virksomheden har en positiv Kassebeholdning. for et givet Tidspunkt er altsaa:

(6)

Likviditetsgraden i et bestemt Tidspunkt maales ved Kvotienten
TZ
T>- . Er Kb <Kd , saa er Likviditetsgraden større end 1. Er Kb = Kd ,
saa er Likviditetsgraden lig I2).I2).

En Virksomhed siges at være likvid i en bestemt Period
naar Likviditetskriteriet (6) er opfyldt for ethvert Tidspunkt i
Perioden.

Likviditeten viser i et bestemt Tidspunkt en faldende (stigende)
Tendens, naar Kassebeholdningen i et lille følgende Interval uftager
d. v. s. naar 00 og

(7)

Under Hensyntagen til, at Likviditetskriteriet ogsaa kan skrives:

kan vi sige:

t_ t
Er Z\—2*u, d. v. s. er de kumulative Indtægter større end eller
o o
lig med de kumulative Udgifter, saa er Virksomheden likvid i
Tidspunktet t.

Likviditeten ved given Kapitaldækning faldende, naar

(8)

---

1) Ex post kan en saadan Situation naturligvis aldrig optræde.

2) Se hertil M. R. Lehmann: Allgemeine Betriebswirtschaftslehre. Leipzig 1928. (Kap. VIII, Die Liquidität).

d. v. s. naar Hældningen af den kumulative Udgiftskurve er større
end Hældningen af den kumulative Indtægtskurve. Likviditeten
er derimod ikke faldende, naar

(9)

d. v. s. naar Hældningen af den kumulative Udgiftskurve er
mindre end eller lig med Hældningen af den kumulative Indtægtskurve.

Det er klart, at det ikke blot er selve Likviditeten, men fremfor alt Likviditetstendensen, altsaa Kriterierne (7), der er af Vigtighed, det gælder om i et bestemt Tidspunkt at bedømme, i hvilken Grad Virksomheden er i Stand til at opfylde sine Forpligtelser den nærmeste Fremtid.

Vil man undersøge Virksomhedens Likviditet for en længere Periode, saa man se paa Relationen mellem Kapitalbehovet og Kapitaldækning i ethvert Tidspunkt i Perioden. Man maa altsaa kende Forløbet af Udgifts- og Indtægtsstrømmen i hele den betragtede

Det er altsaa umuligt at sige noget om Likviditeten i en kommendePeriode _x—l 2x^{— 121}2 paa Grundlag af Virksomhedens Status i Tidspunktet tl9t₁₉ fordi denne ikke giver Oplysninger om det tidsmæssigeForløb Udgifts- og Indtægtsrækken i Perioden tt_x—l 2.x^{— 12.1}2. Status indeholder kun summariske Daia om nogle — ikke alle — Udgifter og Indtægter, d. v. s. Summen af nogle Udgifter og Indtægter,der den kommende Periode forfalder til Betaling. Er Summen af disse af Status afledede Indtægter større end eller lig med Summen af de af Status afledede Udgifter, saa siger man, at Virksomheden i den kommende Periode er summarisk eller statusmæssig likvid. Om dens virkelige Likviditet siger den statusmæssigeLikviditet intet, fordi mange Udgifter, f. Eks. de Lønbeløb, der skal udbetales i den kommende Periode, de kontante Indkøb, der skal foretages, o. s. v. og mange Indtægter slet ikke fremgaar af Status. Og selv om de fremgik af Status, saa vilde den statusmæssige Likviditet heller ikke være ensbetydendemed Likviditet, da det er af afgørende Betydning for den virkelige Likviditet, i hvilken Rækkefølge de enkelte Udgifts og Indtægtsposter paa Tidsskalaen følger efter hinanden. Det kan ikke understreges kraftigt nok, at Bestemmelsen af en Virksomheds virkelige Likviditet kræver Kendskab til hele Udgifts

gifts- og Indtægtsrækken og derfor ikke kan gennemføres indenforRammerne
en Statusanalyse1).

Den her definerede Likviditet maa endvidere skarpt adskilles fra Begrebet »et Aktivs Likviditet« i et givet Øjeblik. Herved Muligheden for i et Tidspunkt at transformere Aktivet Penge. Bestemmer man i et bestemt Tidspunkt for ethvert Aktiv dets saaledes definerede Likviditet i dette og alle følgende Tidspunkter, saa vil vi finde, at visse Aktiver straks kan transformeres Penge, visse andre (f. Eks. Debitorer) først i et senere Tidspunkt, andre (f. Eks. Færdigvarebeholdninger) i et endnu senere Tidspunkt o. s. v. Paa denne Maade kan hvert Aktiv i Undersøgelsestidspunktet tildeles en Likviditetsgrad — alt efter hvornaar — set fra dette Tidspunkt — Aktivet kan transformeres Penge. Saaledes tales der om 1. Likviditetsgrad for Penge, Bank- og Girotilgodehavender, 2. Likviditetsgrad for Veksler, Likviditetsgrad for Debitorer, 4. Likviditetsgrad for Færdigvarer, ligger paa Lager, o. s. v.²). Som sagt har de saaledes definerede Begreber »et Aktivs Likviditet« ng »et Aktivs Likviditetsgrad« at gøre med den ovenfor behandlede Virksomhedslikviditet. Likviditet har frem for alt Betydning for Bestemmelsen af den statusmæssige Likviditet.

II. En grafisk Metode til Behandling af Virksomhedens Finansproblemer, Kapitalbehovs- og Likviditetsproblemct.

1. Paa Grundlag af de i Afsnit 1 fremsatte Definitioner og Relationer vi nu aflede en simpel grafisk Metode, der tillader faa et klart Indblik i de behandlede Størrelsers Variation med Tiden og at bedømme en Virksomheds finansielle Stilling i ethvert Tidspunkt samt Virkningerne af bestemte Finansdispositioner3).

I et Koordinatsystem afsættes Tiden paa Abscisseaksen. Paa Ordinataksen afsættes saavel de kumulative Udgifter og Gevinstudbetalingersom kumulative Indtægter. Lad os tænke os, at Udgifts- og Indtægtsstrømmen flyder kontinuert (Bredden hvert

---

1) Se hertil f. Eks. W. Ri eger: Einführung in die Privatwirtschaftslehre, 1928, og W. Prion: Die Lehre vom Wirtschaftsbetrieb, 2. Buch, Berlin 1935.

2) Se Ri eger, 1. c. S. 263.

3) Anledningen til den følgende Fremstilling har været Behandlingen af en Sukkerfabriks Finansposition hos K. W. H e n n i g: Betriebswirtschaftslehre Industrie, Berlin 1928 (S. 166/67).

Øjeblik maales i Kr./Aar). Lad os endvidere antage, at Udgiftsstrømmenbegynder Tidspunktet Nul og at Indtægtsstrømmen begynder i Tidspunktet (t_x > 0). Under disse Forudsætninger har vort Diagram f. Eks. det i Fig. 1 viste Udseende. Det er klart, at .Zu henholdsv. Zi aldrig aftager med voksende t. Det er altid

Tænker vi os, som det er Tilfældet i Praksis, at Udgifts- og Indtægtsstrømmen bestaar af en Række diskontinuert følgende Betalinger, har begge kumulative Kurver Trappeform (Fig. 2). I mange Tilfælde letter det Analysen i ikke übetydelig Grad, naar man antager Udgifts- og Indtægtsstrømme som kontinuert flydende For konkrete Likviditetsanalyser er det dog i Almindelighed paakrævet at lægge de faktiske diskontinuerte Betalingsrækker Grund for Optegnelsen af de kumulative Kurver.

Af det Billede, de kumulative Udgifts- og Indtægtskurver viser, kan vi nu umiddelbart aflede Kapitalbehovskurven, d. v. s. den Kurve, der viser, hvordan Kapitalbehovet varierer me(J Tiden. Efter vor Definition er Kapitalbehovet i hvert Tidspunkt lig med Differensen mellem de kumulative Udgifter og Indtægter. Liniestykket CD i Fig. 1 og 2 giver altsaa direkte Kapitalbehovets Størrelse i det paagældende Tidspunkt.

For den grafiske Fremstilling af Kapitalbehovskurven er det mest hensigtsmæssigt at kombinere det allerede benyttede Koordinatsystem et andet, hvis Abscisseakse falder sammen med det første Systems Abscisseakse og som ligger symmetrisk til det første System. Paa dette andet Systems Ordinatakse afsættes nu Kapitalbehovet. Denne simple Fremgangsmaade sætter os i Stand til straks at tegne Kapitalbehovskurven, naar de to kumulative Kurver 2u og 2i foreligger. I det i Fig. 3 fremstillede Tilfælde er Kapitalbehovet positivt i Intervallet 0_—1₄. Det tiltager indtil Tidspunktet t_x, aftager fra 111₁ til t₂, tiltager i Tidspunktet t2t₂ paa Grund af en Gevinstudbetaling, aftager fra tt₂ ^—13,1₃, tiltager i Tidspunktet ₃ paa Grund af en Gevinstudbetaling og aftager for t>t₃. For t>t₄ er Kapitalbehovet negativt.

Det er vigtigt at lægge Mærke til, at Kapitalbehovet efter vor Definition er en med Tiden varierende Størrelse. I ethvert Tidspunkthar en bestemt Størrelse. Ofte betegnes imidlertid KapitalbehovetesMaximum saafremt et saadant eksisterer —- simpelthen som »Kapitalbehov« i en Investering. Naar der spørges: Hvor stort er Kapitalbehovet til Gennemførelsen af en bestemt Investering (Produktionsproces) ?, saa menes i de fleste Tilfælde dette maximale Kapitalbehov, d. v. s. det (minimale) Pengebeløb, som Investoren mindst maa raade over for friktionsløstat gennemføre Processen, eller m. a. O. for at kunne

opfylde alle Betalingsforpligtelser uden yderligere Tilskud
udefra1).

I det ovenfor i Fig. 3 hetragtede Eksempel naar Kapitalbehovet sit Maximum i Tidspunktet t₂. I dette Tidspunkt — men ogsaa først i dette Tidspunkt — maa Virksomheden altsaa raade over et udefra tilført Pengebeløb af Størrelsen KK_b ^max. Lad os nu antage, K_b max, til Trods for at det i hele sin Størrelse først bruges i Tidspunktet t₂, allerede ved Starten stilles til Raadighed for Virksomheden. I saa Fald sker der inden Produktionsprocessens Begyndelse en Kapitalindbetaling een Gang for alle, saaledcs at Virksomheden til Stadighed raader over en Kapitaldækning, der er lig med Kapitalbehovets Maximum:

---

1) I denne Forstand bruges Begrebet »Kapitalbehov« eller »Pengebehov⁴ f. Eks. hos W. Riege r, 1.e.; K. Mellerowicz: Allgemeine Betriebswirtschaftslehre, Aufl. 1940; W. Prion: Die Lehre vom Wirtschaftsbetrieb, Buch 1935; F. Leitner: Die Selbstkostenberechnung industrieller 9. Aufl. 1930.

I vort grafiske Billede vil vi fremstille Kapitaldækningen paa Kapitalbehovsaksen. I det lige nævnte Tilfælde er Kapitaldækningen hvert Tidspunkt konstant (= K_bmax) og repræsenteres derfor af en Parallel til Tidsaksen i Afstanden KK_b ^max. Da Kassebeholdningen hvert Øjeblik er lig med Differensen mellem Kapitaldækningen Kapitalbehovet, angives Kassebeholdningen gennem Liniestykkerne C mellem Kapitaldæknings- og Kapitalbehovskurven 3).

Raader Virksomheden lige fra Starten over en Kapitaldækning, der er lig med det forventede maximale Kapitalbehov (i den betragtede og antages, at Udgifts- og Indtægtsstrømmen forløber saaledes som anticiperet, saa ses umiddelbart af Fig. 3, at Virksomheden nødvendigvis i alle Tidspunkter t^t₂ er i Besiddelse en Kassebeholdning (Kassebeholdningens Variation ses ligeledes direkte af Figuren). Nu er Eksistensen af en Kassebeholdning for sig til ingen Nyttel). Behovet efter Penge opstaar i det Tidspunkt, hvor en Udgift skal effektueres. »Jede Unternehmung würde gerne davon absehen, einen Kassenvorrat zu halten, wenn sie nur Vorsorge treffen könnte, dass die benötigten gerade im gegebenen Augenblick zur Verfügung stünden«²). Idealet vilde altsaa være, at Kassebeholdningen i hvert Øjeblik havde Størrelsen Nul. Dette betyder, at Virksomhedens Mellemværende med Kapitalgiveren ordnes saaledes, at Differensen Udgifterne og Indtægterne i hvert Øjeblik, d. v. s.

udlignes i samme Øjeblik. Er denne Differens positiv, saa opstaari Øjeblik en Kapitalbehovs^'/vækst, der kræver et umiddelbartIndskud samme Størrelse fra Kapitalgiverens Side. Indskuddeneudefra altså sucessivt først i det Øjeblik, hvor de er paakrævede. Omvendt ligger Sagen, naar Differensen mellemUdgifter Indtægter i et Øjeblik er negativ. I dette Tilfælde foreligger en Nedgang i Kapitalbehovet med et Beløb, der er lig med denne Differens. For at undgaa en Kassebeholdning maa Virksomheden overføre Differensbeløbet (Indtægter — Udgifter) til Kapitalgiveren. Paa denne Maade opnaas, at Kapitaldækningen

---

1) »Der Kassenvorrat hat ja an und für sich gar keinen positiven Nutzen« Hol t rop: Die Umlaufsgeschwindigkeit des Geldes, in Beiträge Geldtheorie, herausgegeben von F. A. H a y e k, Wien 1933, S. 135).

2) M.W. Holtrop, 1. c, S. 135.

i hvert Øjeblik er lig med Kapitalbehovet. I det grafiske Billede vilde Kapitaldækningskurven falde sammen med Kapitalbehovskurven.Er t4t₄ (Fig. 3) naaet, saa er ethvert Indskud udefra frigjort og tilbagebetalt til Kapitalgiveren. Fra nu af har Virksomheden intet Kapitalbehov mere. Udbetalingerne af KassebeholdningensTilvækst, fremkommer efter dette Tidspunkt, er ikke mere Kapitaludbetalinger, men Gevinstudbetalinger.

I Stedet for i hvert Øjeblik at kræve fra Kapitalgiveren Differensen Udgifter og Indtægter, saafremt denne er positiv, og at udbetale denne Differens til Kapitalgiveren, saafremt den er negativ, kan man naturligvis ogsaa vælge den Fremgangsmaade simultant at lade Indbetalingerne fra og Udbetalingerne til Kapitalgiveren Trop med Udgifts- og Indtægtsstrømmen. Hver Udgift indbetales i det Øjeblik, den skal afholdes, hver Indtægt udbetales i det Øjeblik, den indkommer¹). Denne Fremgangsmaade, i Realiteten er identisk med den ovenfor beskrevne, fører naturligvis ogsaa til, at der ikke i noget Tidspunkt eksisterer en Kassebeholdning.

Denne Idealtilstand lader sig imidlertid i Realiteten ikke opnaa. Tværtimod er det saaledes, at Indbetalingerne fra »Investor« til »Investment« sker i ét Beløb eller diskontinuert i flere Beløb før Udgifterne, som giver Anledning dertil, skal afholdes, og at omvendtUdbetalingerne »Investor« fra »Investment« foretages i ét Beløb eller diskontinuert i flere Beløb, efter at Indtægterne er modtaget. Der bestaar altsaa saaledes ikke Konformitet mellem Indbetalings- og Udbetalingsrækkerne paa den ene Side og Udgifts og Indtægtsrækkerne paa den anden Side. Det er denne Mangel paa Konformitet mellem de to Arter af Rækker, der foraarsageren Tiden varierende Kassebeholdning. Selvfølgelig skal og vil Virksomheden disponere saaledes, at Kassebeholdningentil Tid bliver saa lille som mulig. Gennem en rationel og maalbevidst Finanspolitik kan her udrettes meget. Men en fuldstændig Konformitet mellem de omtalte to Slags Rækker kan aldrig opnaas alene af den Grund, at det virkelige Forløb af Udgifts og Indtægtsstrømmen ikke med Sikkerhed kan forudsiges.

---

1) Foregaar ien Investering Betalingerne mellem »Investor« og »Investment« med Udgifts- og Indtægtsstrømmen, saa kalder K. E. Boulding (»Time and Investment⁴. Economica 1936, S. 196 ff.) disse Betalingsrækker for »basic investment« (En Investering er hos Boulding defineret som »the complete history of the payments made into and out of a day book account«).

Imidlertid kommer der mange andre Grunde til, der umuliggør, at Kapitaldækningen i hvert Øjeblik er lig Kapitalbehovet. En nærmere Fremstilling af disse Grunde ligger dog udenfor denne Artikels Rammer¹).

Vort Billede, der viser Forløbet af Kapitalbehovet og Kapitaldækningen, altsaa i Almindelighed have det i Fig. 4 fremstillede Det er hensigtsmæssigt, som vist i Fig. 4, at opspalte totale Kapitaldækning i to Linier, hvoraf den ene viser Bevægelsen af den Del af Kapitaldækningen, der er finansieret med Egenkapital, og den anden Bevægelsen af den Del af Kapitaldækningen, er finansieret med Fremmedkapital.

Den behandlede Metode egner sig i særlig Grad som Hjælpemiddel Opstillingen af en Finansplan for en bestemt Budgetperiode. Metoden kan jo lige saa vel anvendes ved en ex post Analyse som ved Planlægningen af Virksomhedens Kapitalbehov. interessante og for Ledelsens Dispositioner vigtige faas, naar der ogsaa for Indtægterne, Udgifterne og Kapitalbehovet gennemføres en Sammenligning mellem »Soli« og »Ist«. Indtegnes i det samme Billede de kumulative Indtægter og Udgifter, Kapitalbehovet og Kapitaldækningen (og dens Sammensætning) en bestemt Periode saavel ex ante som ex post, saa giver Afvigelserne mellem Plantallene (Soli-Tal) og de realiserede (Ist-Tal) et særligt effektivt Grundlag for Ledelsens Finansdispositioner.

---

1) En indgaaende og udmærket Analyse er forøvrigt givet af M. W. Holt o p, 1. c. (Zweites Hauptstück).

III. Et Eksempel.

De hidtil i Almindelighed behandlede Principper skal nu illustreres
Hjælp af et Eksempel.

En Handelsvirksomhed regner med en jævnt over Aaret fordelt paa 840.000 Kr., hvoraf 600.000 Kr. mod kontant og Resten mod 6-Maaneders Kredit. Den gennemsnitlige Bruttogevinst 240.000 Kr. (altsaa ca. 30 % af Omsætningen). Den gennemsnitlige Lagerbeholdning skal være 250.000 Kr., og Lageret skal suppleres hver anden Maaned. De aarlige Forretningsudgifter anslaas til 60.000 Kr. jævnt fordelt over Aaret. Leverandørerne indrømmer en Kredit paa 3 Maaneder. Nettogevinsten skal udbetales Aarets Slutning. Under disse Forudsætninger og under Antagelse af, at Forretningsgangen er stationær, skal undersøges, hvordan Driftskapitalbehovet varierer med Tidenl).

Efter Opgavens Tekst udgør:

Da Salget er jævnt fordelt over Aaret, formindskes Lageret hver Maaned med en Varemængde, hvis Indkøbsværdi udgør 50.000 Kr. Skal Lageret suppleres hver 2. Maaned, og skal den gennemsnitlige have en Indkøbsværdi paa 250.000 Kr., saa maa der altsaa ved Aarets Begyndelse indkøbes en Mængde til en Værdi af 300.000 Kr. og derefter hver 2 Maaneder købes en Suppleringsmængde en Værdi af 100.000 Kr.

Paa Grundlag af disse og de øvrige i Opgaven givne Oplysninger
faar vi følgende Rækker for Udgifter, Gevinstudbetalinger og
Indtægter:

---

1) Eksemplet er bygget paa et lignende hos L e itn er, 1. c. S. 408/409. Vi ser bort fra Bestemmelsen af Anlægskapitalbehovet, fordi den kan gennemføres Vanskeligheder. For Industrivirksomheder behandles Problemet samme Maade.

For de kumulative Udgifter og Indtægter og for Kapitalbehovet
faas altsaa følgende Rækker:

Fig. 5 viser de tilsvarende Kurver for de kumulative Udgifter, de kumulative Indtægter og Kapitalbehovete. Det fremgaar heraf, at Kapitalbehovet i det Interval, Figuren omfatter, har sit Maximum Begyndelsen af den 14. Maaned med 255.000 Kr. I dette Øjeblik lægger altsaa Virksomheden Beslag paa et udefra tilført Pengebeløb paa 255.000 Kr. Dermed er naturligvis ikke sagt, at Kapitaldækningen det betragtede Interval hele Tiden maa være lig Kapitalbehovets Maximum. Vilde Kapitaldækningen fra Starten have en Størrelse paa 255.000 Kr., saa vilde Virksomheden i alle Tidspunkter — undtagen ved Begyndelsen af det 14. Aar — raade over en Kassebeholdning af en betydeligt varierende Størrelse. Tilpasningen mellem Kapitaldækning og Kapitalbehov vilde i saa Fald være meget daarlig. En bedre Tilpasning kan f. Eks. opnaas ved at fremskaffe en Del af Kapitaldækningen i Form af Egenkapital lange Laan, en anden Del i Form af korte Laan, saaledes at de korte Laan benyttes til at slaa Bro over Tidspunkter med et særligt stort Kapitalbehov (»Überbrückungskredite« i tysk Terminologi). har da f. Eks. det i Fig. 5 tegnede Forløb.

Kapitalbehovsbilledet bliver naturligvis anderledes, naar en eller flere af de gj orte Forudsætninger ændres. Den grafiske Metode med særlig Lethed at undersøge og anskueliggøre Virkningerne af saadanne Ændringer i Forudsætningerne paa Kapitalbehovet (f. Eks. Variationer i Indkøbs- eller Salgskredittens Variationer af Gevinstudbetalingstidspunkterne). En Forlængelse af Salgskredittens Varighed f. Eks. forøger ceteris paribus Kapitalbehovet i ethvert Tidspunkt (den kumulative Indtægtskurve til højre). En Forlængelse af Indkøbskredittens formindsker ceteris paribus Kapitalbehovet ethvert Tidspunkt (den kumulative Udgiftskurve parallelforskydes højre).