BETÆNKNING ANGAAENDE FÆRØERNES ERHVERVSLIV, afgivet af det af Statsministeriet 12. April 1938 nedsatte Udvalg. H. N. Jacobsens Bokahandils Accidenstrykkeri, 1939. 299 S.

Den meget sparsomme Litteratur om Færøernes økonomiske og sociale Forhold er for nylig blevet forøget med et meget værdifuldt Bidrag, idet det af Statsministeriet nedsatte Udvalg har afgivet sin Betænkning angaaende Erhvervsforhold. Det er en hel Færøernes og Samfundsliv, spækket med statistiske Oplysninger og konkrete Meddelelser, man her bliver præsenteret for.

Betænkningen begynder med en interessant Beskrivelse af Hovederhvervet,Fiskeriet,
dernæst Landbruget, Industrien, Minedriften, Hvalfangsten,Jagten

---

1) »Kontenrahmen« 6. Udgave, S. 5.

fangsten,Jagtenog Fuglefangsten, Pelsdyravlen, Handelen og slutter med nogle mere spredte Afsnit bl. a. om Financicringsforhold og Samfærdsel. Det er ikke Plensigten her at gaa nærmere ind paa alle disse Omraader, men alene at fremhæve et Par Momenter, storlig til Belysning af de socialeForhold.

Et stort Problem paa Færøerne er Spørgsmaalet om Forbrugerkredit til Fiskerne. Disse faar deres Løn af Rederen i Form af Andel i Udbyttet, som udbetales ved Fiskesæsonens Slutning om Efteraaret. Resultatet er, at Fiskeren og hans Familie kommer ind paa at leve af Forskudsudbetaling af Løn fra Rederen og Kredit fra Købmand. Denne Ordning foreslaas nu legalt reguleret saaledes, at der oprettes en Lønningsfond, der skal yde forlods af Fiskerens forventede Løn med indtil 80 Kr. mdl. i det halve Aar, Fiskeren er paa Søen. Skønt Beløbet i danske Oren lyder meget ringe, vil en saadan Forskudsudbetaling dog betyde, at Fiskeren normalt faar langt den største Del af Pengelønnen udbetalt paa Forhaand. Opnaar Fiskeren ikke at indtjene saa meget, regner Kommissionen med, at det for meget udbetalte maa betragtes som tabt, og det skal da dækkes af Kontingenter de andre Fiskere og ved et Statstilskud til Ordningen.

Som et andet socialt Problem kan man nævne Færøernes meget store Sæsonarbejdsløshed, idet der kun fiskes i Sommerhalvaaret. Man har arbejdet at faa en Bearbejdning af Ulden igang paa Grundlag af denne Sæsonledighed; men hidtil har Fiskerne — trods deres meget ringe Aarsindtægt ikke vist større Interesse herfor.

Betænkningen gaar ind paa Mulighederne for at kunne udvikle en Industri, som Eksportindustri i Tilknytning til Fiskeriet; der er dog ogsaa — navnlig fra de færøske Udvalgsmedlemmers Side — nogen Interesse en Hjemmemarkedsindustri. Det kan ikke nægtes, at det undertiden virker lidt grotesk, naar Problemerne diskuteres i den færøske Størrelsesorden, kan man jo vanskeligt tage det helt alvorligt, naar man et Sted ser en Mindretalsindstilling gaa ind for Selvforsyningspolitik.

Mellem Linierne — og undertiden ogsaa paa Linierne — giver Betænkningen sikkert noget imod dens Hensigt — sin Læser et Indtryk ogsaa af andre Sider af færøsk Erhvervsliv: man faar et Indtryk af stor Flid og Sparsommelighed, men ogsaa af udbredt manglende Evne til Samarbejde baade indbyrdes og med udenforstaaende, hyppigt ringe forretningsmæssig Kunnen, undertiden stor, men ikke altid velbegrundet Optimisme.

Man lukker Betænkningen med Forstaaelsen af, at man har faaet et Indblik i en lille Verden for sig med mange Problemer at løse; og det er jo ganske sundt at blive erindret om, at der inden for Danmarks Grænser en Befolkningsgruppe under væsentligt ringere økonomiske Vilkaar den øvrige Befolkning.

De Forslag til Afhjælpning af Manglerne, Kommissionen stiller, er ikke revolutionerende. Mod gennemgribende indre Reformer taler den Omhu, hvormed man værner de forskellige Gruppers bestaaende Rettigheder; ikke mindst kommer dette frem, naar man vil reservere den gode Betaling fra de primære Markeder for Kutterflaaden og for de ganske faa eksisterende Trawlere, medens nye Trawlere skal henvises til at afsætte Fangsten paa de sekundære Markeder. Har det været vanskeligt at enes om indenlandske Reformer, synes der ikke at have været større Uenighed om Ønskeligheden af store Laan fra Moderlandet, f. Eks. til den omtalte Lønningsfond og til

Fiskerflaadens Fornyelse. Nogen Afvejning af Betimeligheden heraf paa længere Sigt træder ikke frem. Under de nuværende Forhold har den sidsteDel Programmet næppe store Muligheder for at blive gennemført, og man skal derfor næppe vente, at Betænkningen vil bringe store praktiske Resultater; men man kan jo glæde sig over den interessante Redegørelse og haabe paa, at Klipfisken vil stige i Pris.