Johannes Gerhardt: DEUTSCHE ARBEITS- UND SOZIALPOLITIK. Duncker und Humblot. Leipzig 1939. 278 S.

Forfatteren, der er Professor ved Universitetet i Miinchen, har givet en nyttig og i disse Tider aktuel Oversigt over den tyske Arbejds- og Socialpolitik.Emnet paa økonomisk Baggrund, og der lægges Vægt paa Motiveringen af den nuværende Politik, som har Forfatterens fulde Tilslutning. Nærmere Kendskab til denne Motivering maa jo siges at være af Betydning for ethvert moderne Studium af Socialpolitik. løvrigt behandles ogsaa den tidligere tyske Socialpolitik, som Nutiden byggervidere paa en Række Omraader, saaledes med Hensyn til Arbejderbeskyttelseog ¹). Med Hensyn til den nutidige Politik er

---

1) Ifølge Avisreferat er senere bebudet en Opgivelse af Forsikringsprincippet.

Referatet af selve Lovene forholdsvis kort; men dette hænger sammen med det elastiske System, hvor Lovene dels angiver Principper og Hensigter og dels Rammerne for Administrationen, men hvor denne har til Opgave at foretage en smidig Tilpasning i Overensstemmelse med Statsformaalene til de skiftende Forhold og Tilstandene rundt i Landets uensartede Virksomheder.Den Lovs Hensigt er ikke saa meget at fastslaa en fast Fordeling af Gruppernes Rettigheder i Forhold til hinanden, men at angive Retningen for et Arbejde for fælles Formaal. Ogsaa de enkelte Borgere skal have Loven skrevet i deres Hjerte og handle ud fra Lovens Aand ikke blot inden for dens Grænser. En Fremstilling af moderne tysk Socialpolitik maa derfor lægge mere Vægt paa Formaalene, som her har en stadig virkendeMagt en fælles Villie bag sig, og mindre paa Paragrafferne. Eller mere praktisk udtrykt: den administrative Gennemførelse er en meget væsentlig Del af Nutidens tyske Sociallovgivning.

Forfatteren tager bestemt Afstand fra en Stænderordning af stationærlavsmæssig d. v. s. den Middelalderromantik, som en Overgang en vis Rolle i Tyskland. Den store Betydning, der tillægges Fællesskabet mellem de til Bedriften hørende Personer, Statens Aktivitet paa Arbejdsmarkedet gennem Reichtreuhänder samt Arbeidsfronten passer ikke i en Stænderstat. Paa den anden Side nævnes som stemmende med Stændertanken: Bekæmpelsen af Klassekampen og Fremme af den faglige Samhørighed.

Enheden mellem Socialpolitik og de forskellige Former for økonomisk Politik som Kredit-, Finans- og Udenrigs-Handelspolitik — en Enhed, som jo ogsaa i de senere Aar er blevet betonet i Sverige og andre Lande — fremhæves. Arbejdsforfatning, Ordningen i Bedriften og Tarifordningerne omtales forholdsvis udførligt. løvrigt behandles alle Socialpolitikkens Emner. Grund af den ogsaa før Revolutionen herskende tyske Opfattelse regnes det egentlige Forsørgelsesvæsen dog ikke med til Socialpolitik, hvad der for saa vidt er beklageligt ved denne Lejlighed, som det var af Interesse at se Forsørgelsesvæsenets Udvikling i Forbindelse med Socialforsikringen. for denne er der sket en vigtig Udvikling i Fortsættelse af den gamle tyske Arbejderforsikring. En økonomisk Sanering er gennemført bl. a. ved Overførelse af Midler fra den stadig bestaaende, men med langt mindre belastede, Arbejdsløshedsforsikring til Invalideforsikringen, jo tabte det meste af sine Reserver ved Inflationen. I det hele er der skabt større Enhed mellem Forsikringsgrenene, og man har fortsat Tendensen til Udvidelse af Forsikringen ud over Arbejderklassen. Med Hensyn til den iøvrigt velkendte tyske Arbejdsløshedspolitik skal jeg kun henlede Opmærksomheden paa Reguleringen af Tilgangen af ny Arbejdskraft Overflytningen af voksne Arbejdere i Forbindelse med en Oplæring i det ny Arbejde og Motiveringen herfor: at en automatisk Tilpasning alt for langsomt og usikkert og desuden, at en ulige Rigelighed Arbejdskraft foruden at give sig Udslag i samtidig Arbejdsløshed Arbejdermangel kan føre til midlertidige Lønbevægelser, som blot forstyrrer Prisligevægten uden at have større udlignende Virkning. Dette er sikkert rigtigt, hvor det drejer sig om kortere varende Lønforskelle. En Hævelse af det danske Landbrugs Løn- og Arbejdsbetingelser i Forhold til Byernes vilde derimod sikkert virke udjævnende paa Arbejdsudbudet.