DEN SVENSKE PRISPOLITIK 1)

PROBLEMERNE vedrørende Prisudviklingen og Priskontrollen
samler næsten utilbørlig stor Interesse om sig. Dette gælder
ikke blot i Danmark, hvor, saavidt jeg forstaar, Prisdiskussionens
Bølger gaar højt, men ogsaa i Sverige. Man kan med Rette sige,
at vor Interesse og vor Energi i Stedet burde sættes ind paa at løse
de stedse voxende direkte Forsyningsproblemer. De mere intrikate
der opstaar som sekundære ledsagende Spørgsmaal
en aktiv Forsyningspolitik, burde — skulde man synes —
overlades til Experterne og saa vidt muligt unddrages den offentlige

Desværre er Forholdet snarere det modsatte. Der er en Tendens til, at Førstehaandsinteressen samler sig om Prisproblemerne, og naturligvis findes der Grunde hertil. Prisudviklingen er afgørende for Virksomhedernes Rentabilitet og paavirker derved deres Dispositioner.Prisrelationerne ogsaa Indkomsterne indenforde Samfundsgrupper, hvorigennem disses Interessermobiliseres. Funktion som Indkomstregulator krydser og kommer delvis i Konflikt med dens fra Lærebøger i Nationaløkonomi kendte Opgaver: at give Grundlaget for en fast Værdiskala, at regulere Efterspørgselen og lede Udbud og økonomiskAktivitet til Omraader, hvor der er Knaphed paa Varer. Disse Prisdannelsens Funktioner, som i en Tid med store Forskydninger i Udbuds- og Omkostningsforhold ikke uden videre staar i Samklang med hinanden, tenderer mod at blive helt tilsidesattei Omfang, Situationer med Vareknaphed udnyttes til stærke spekulative Prisforhøjelser. Under en Inflation umuliggøresal Planlægning af Samfundets Økonomi. En Prisreguleringeller kan altsaa siges at være en nødvendig Forudsætning for en heldig positiv Forsyningspolitik. Men Forniernefor

---

1) Forelæsning paa Handelshøjskolen i København den 6. December 1940. Oversat fra Svensk af Gunnar Skjerbæk.

nierneforPrispolitiken er ganske vist blevet meget varierende i
forskellige Lande.

Saavidt jeg ved, har man undertiden i Danmark under Henvisning den langsommere Takt i den svenske Prisstigning sammenlignet den danske draget den Slutning, at den svenske Priskontrol skulde arbejde mere effektivt eller med større Resultat den danske. En saadan Slutning kan givetvis ikke drages. Engrospristallet i Danmark er steget med 70 pCt. siden Krigsudbrudet, medens Stigningen i Sverige indskrænker sig til 40 pCt., og Detailpristallet er steget med 35 pCt. i Danmark mod knap 20 pCt. i Sverige, kan disse store Forskelle næppe eller dog først i anden Række henføres til Forskelligheder i Prispolitikens Udformning. Forudsætningerne for Prisdannelsen i Danmark og Sverige har paa væsentlige Punkter været helt forskellige siden Krigsudbrudet og maaske endnu mere siden den 9. April 1940. Paa Grund af manglende Kendskab til danske Forhold kan jeg dog ikke komme ind paa en nærmere Sammenligning mellem Prispolitikens Udformning i Danmark og Sverige.

I det store og hele turde dog Grundaarsagerne til Krigstidens stærke Prisstigning være fælles for Danmark og Sverige, og derfor er ogsaa Vanskelighederne for en vellykket Priskontrol i det væsentlige Følgende Grundaarsager til Prisstigning er ialfald de samme og stadigvæk aktuelle: en kraftig Prisforhøjelse for importerede og Færdigvarer, en voxende Knaphed paa Brændselsstoffer og for Produktionen uundværlige Raavarer, en Indkomst- og Købekraftsudvikling, som paa Grund af forskellige Omstændigheder ikke tilpasser sig efter den mindskede Varemængde en alt for rigelig Pengemængde, som hvert Øjeblik truer med at fremkalde en mer eller mindre spekulativt betonet Indkøbsbølge.

Man kan lige saa godt med det samme rejse det fundamentale Spørgsmaal: Hvilke Muligheder for at opnaa Resultater har en Prisregulering i det hele taget, naar afgørende Faktorer af den Art, som jeg lige har nævnt, tenderer mod at drive Priserne i Vejret? Det i Sverige indrettede Organ for Kontrol med og Overvaagning af Prisudviklingen, Statens Priskontrolnævn, har egentlig kun til Opgave at regulere og overvaage selve Prisberegningen. Det er let at give det Svar paa det rejste Spørgsmaal — hvad ikke mindst Skeptikerne blandt Økonomerne gør — at al Priskontrol bevæger sig paa Overfladen og kun behandler Symptomerne, saalænge den

begrænser sig til at fastsætte, kontrollere og regulere Priserne og ikke giver sig i Kast med de dybereliggende og virkelige Aarsager til Prisstigningsprocessen. I den forhaandenværende Situation maa i Overensstemmelse med denne kritiske og i og for sig rigtige Opfattelseaf Muligheder den eneste effektive Prispolitikgaa paa: 1) med forskellige Midler at modvirke ImportogExportprisstigningen, enten disse Midler saa bestaar i en Sænkning af de udenlandske Vexelkurser eller i forskellige Formerfor eller Exportafgifter; 2) en stram og sund Finans- og Kreditpolitik, som i videst muligt Omfang gennem øgede Skatter, energisk Sparepropaganda og streng Kreditpolitik mindsker den generelle Spænding mellem Købekraft og Varemængdeog binder eller opsuger saakaldte ledige Penge. Da en selv nok saa restriktiv Finans- og Pengepolitik ikke kan udjævne en uovervindelig Spænding mellem Efterspørgsel og Udbud af nødvendige Raavarer. Rrændselsstoffer og Konsumvarer, paa hvilke der er opstaaet virkelig Mangel, maa 3) en effektiv Priskontrol paa saadanne Omraader forudsætte en rationel Reguleringaf — et Rationeringssystem.

For saa vidt Prispolitiken förstaas i den snævrere Retydning af Kontrol med selve Prisberegningen, kan de tre nævnte grundlæggende i den almindelige økonomiske Politik siges at angive Priskontrollens Regrænsning. Dette betyder ogsaa, at man ved en Redømmelse af Priskontrollens Resultater maa tage i Retragtning, visse Faktorer, som ikke kan eller bør kontrolleres ved Hjælp af den almindelige økonomiske Politiks Metoder, nødvendiggør Prisstigning, som altsaa falder udenfor Omraadet for den løbende Priskontrol. Man kan med andre Ord ikke sige, at Priskontrollen har været mislykket, fordi Priserne stiger.

Ved Siden af disse tre Grupper af Omstændigheder, som begrænserog Priskontrollen, er der et fjerde yderst vigtigt Synspunkt, som man undertiden glemmer, men undertiden ogsaa fremhæver i den Grad, at alle andre Synspunkter skydes til Side. Som jeg allerede har fremhævet, har Prisdannelsen ogsaa positive Opgaver; en Prisforhøjelse kan have en Funktion at udføre.Naar reale Forsyning med Varer og Tjenesteydelser under Krigstiden stadig forringes og det totale Forbrug i Samfundetdermed tvinges ned paa et lavere Niveau, kan dette Maal sandsynligvis naas med mindre Forstyrrelser i hele Samfundsmaskineriet,saafremt faar Lov til at stige, medens Indkomstniveaueti holdes uforandret. I Sverige er denne Opfattelsekommet

fattelsekommettil Udtryk i en Række Rigsdagsforslag. Som Maal for Prispolitiken har man angivet, at man skal lade Prisniveauet stige i samme Grad, som Vareforsyningen forringes. Efter dette Skema kan en Stigning i Importpriserne saaledes være et rigtigt Udtryk for øget Knaphed paa Importvarer samtidig med, at Beregningaf Priser paa de importerede Varer ved Salg paa det indenlandske Marked er en nødvendig Forudsætning for, at Import overhovedet skal finde Sted.

Prisdannelsens Funktion i Retning af at stimulere Vareforsyningen sig lige saa stærkt gældende, hvor det drejer sig om Prisfastsættelsen for Varer producerede i Indlandet. Staten kan ikke tage sig af al Fremstilling af Erstatningsprodukter. De Risici og Omkostninger, som er forbundet med Optagelse af ny Produktion Udvidelse af existerende, forudsætter en vis Elasticitet i Prissystemet. I Sverige har exempelvis Prisdannelsen for Gasgeneratorer helt fri. Priserne var i Begyndelsen meget høje, Gevinsterne lokkede et stort Antal Virksomheder Landet over til at optage Fremstillingen, og denne har nu naaet et saadant Omfang, al Bilkørsel i civilt øjemed fra 1. December sker med Generatorgas, fremstillet af Trækul eller Træ. Fabrikkerne fremstiller Øjeblikket næsten 2000 Generatorer om Ugen, saa at Behovet nye Generatorer er ved at mættes. Man kan endvidere konstatere, at Konkurrencen er i Færd med uden Indgriben fra Priskontrollen at presse Priserne nedad.

Dette Syn paa Prisudviklingen, at den skal muliggøre Optagelse af ny Produktion indenfor Landets Grænser, har efter Afspærringen 9. April faaet øget Betydning. I Regeringens første Forslag i Efteraarets overordentlige Rigsdagssamling blev der givet klart Udtryk for, at Opretholdelse og Forøgelse af Produktion og Beskæftigelse er det primære Maal for den økonomiske Politik, medens Prisniveauet maa holdes saa stabilt, som Forsyningsmulighederne det hele taget tillader.

I denne Sammenhæng kan jeg i Forbigaaende nævne, at man i Sverige naturligvis er paa det rene med, at en Prisforhøjelse ofte er et ganske utilstrækkeligt Incitament til at fremlokke ny eller øget Produktion. Den meget store Risiko, som Investeringer under en Krigstid indebærer, nødvendiggør i mange Tilfælde hurtig Afskrivningaf Den herfor nødvendige Prisforhøjelsemaa forekomme urimeligt stor. Særlige Forholdsreglerer visse Tilfælde truffet for at opnaa en Risikoudjævning. Metoden har været den paa en eller anden Maade at tilvejebringe

en Garanti mod Prisfald eller en Stabilisering af Markedet paa
længere Sigt.

Som Exempel kan jeg nævne den Prispolitik, man har ført for at stimulere Træhugsten. Ganske vist er Priserne paa Træ fordoblet Tiden før Krigsudbrudet, men dette har man ikke anset for tilstrækkeligt til at stimulere Hugsten. Efterspørgselen efter Træ til Brændsel regnes at blive 4—54_—5 Gange saa stor som normalt. Man er gaaet den Vej, at Staten har fastsat visse Garantipriser, ligger væsentligt under den nugældende Træpris. Til disse Priser forpligter Staten sig til at indkøbe det Træ, som efter et nærmere angivet Tidspunkt endnu ikke er blevet solgt. Det er indlysende, at Risikoen for store Tab ved en eventuel Fredskrise herigennem reduceres.

Som en yderligere Omstændighed, der bidrager til at begrænse Priskontrollens Muligheder, har jeg nævnt den Funktion hos Prisdannelsen, bestaar i at regulere Indkomsterne for forskellige Samfundsgrupper. Dette Synspunkt har i Sverige spillet en ikke übetydelig Rolle. En vedvarende og i den seneste Tid meget kraftig Forhøjelse af Landbrugsvarernes Priser, der dog reguleres, direkte af Staten, har haft til Hensigt at give Landbruget Kompensation blot for forøgede Produktionsomkostninger, men delvis ogsaa for den stærkt formindskede Høst og nedskaarne Produktion Mælk og Flæsk. Det store Flertal af Arbejdere i Industri Handel opnaar gennem den saakaldte Rammeoverenskomst en vis Forsinkelse 3A* Kompensation for Stigningen i Leveomkostninger. Det er klart, at Sammenkædningen af: stigende Levnedsmiddelpriser — Leveomkostninger — Lønninger udgør Begyndelsen en fortløbende skrueformet Prisstigningsproces, som — omend den ikke i sig selv besidder tilstrækkelig Kraft til at skrue sig opad — dog altid maa medføre en væsentlig Forstærkning enhver fra anden Side kommende Prisstigningstendens. Ogsaa paa dette Punkt har dog Staten fundet, at Prisstigningsvejen lettest fører mod Maalet. laltfald indtil en vis Grænse indebærer Pris- og Lønforhøjelser en enklere og smidigere Metode end et indviklet Subventionssystem til at hidføre den Ændring i Indkomstfordelingen Gunst for de fattigere Befolkningsgrupper, som er nødvendig for ikke at gøre Byrden ved Levestandardens Sænkning urimeligt tung for de lavere Indkomstklasser.

Maaske har mine Tilhørere af min Fremstilling faaet det Indtryk,at
hele Tiden søger at finde Grunde, der taler for Prisforhøjelse.Naar

forhøjelse.Naaren saadan Indstilling til Prisproblemerne kan fremføres og tilmed sættes paa Papiret af et Medlem af det svenske Priskontrolnævn, vil en og anden maaske finde det mærkeligt, at vi i Sverige ikke har faaet endnu større Prisstigning, ja simpelthen den Inflation, som vi med en saadan Letsindighed med Rette havde fortjent. Min Hensigt har imidlertid blot været at give denne Belysningaf til Pris- og Lønproblemerne i Sverige for dermed at antyde Forudsætningerne for den svenske Prispolitik.

For at sammenfatte: vi har altsaa maattet gaa ud fra og akceptere vedvarende Prisstigning paa Importvarer, en fra Stimuleringssynspunkt Prisforhøjelse for i Indlandet producerede af forskellig Slags samt en fra Indkomstfordelingssynspunkt eller gennemført fortsat Forhøjelse af Lønninger Landbrugspriser. Den almindelige Prisstigningsproces, som disse saa at sige primære Drivkræfter tenderer mod at fremkalde, imidlertid inden for vide Grænser übestemt. Til Trods for at en almindelig, vedvarende Prisstigning under de raadende Forhold er temmelig given og ud fra de angivne Synspunkter nødvendig, findes der Plads for en aktiv Prispolitik. Dels kan Virkningen paa det almindelige Prisniveau af den primære, udefra Prisstigning for Importvarer og Landbrugsprodukter samt af Lønforhøjelser begrænses gennem forskellige Foranstaltninger. er det første Led i den svenske Prispolitik. Videre truer Vareknapheden, den i Almindelighed gode Likviditet og ikke mindst Statens enorme Udgifter stadig med at føre til Prisforhøjelser over, hvad Situationen i og for sig berettiger til. Kontrollen med selve Prisberegningen for Varer, der omsættes paa det indenlandske Marked, bliver det andet Led i Prispolitiken.

Tiden tillader mig desværre ikke at give en mere indgaaende Redegørelse for, hvad jeg kalder det første Led i Prispolitiken. Jeg maa nøjes med nogle Antydninger om de Foranstaltninger, det her drejer sig om, for siden mere indgaaende at belyse Priskontrollen snævrere Forstand.

Den enorme Prisstigning paa Importvarer, som fandt Sted indtil Afspærringen den 9. April (Kommerskollegiums Importpristal var da steget 56 pCt. siden Krigsudbrudet), maatte i Hovedsagen akcepteressom direkte prisforhøj ende Moment paa det indenlandskeMarked. Import i mere betydeligt Omfang var mulig, har man i Almindelighed ladet Genanskaffelsesprisen være bestemmende for Prisberegningen i Indlandet. Afvigelser fra dette Princip er dog forekommet. I begrænset Udstrækning (for Kul,

Koks og Raafosfat) har man for at begrænse Prisstigningen subventioneretImporten. større Betydning har de Foranstaltningerværet, er truffet paa Statens Initiativ, for gennem existerende eller nydannede Importsammenslutninger at tilvejebringeen mellem de i en vis Periode indførte, ulige dyre Partier. Hvad angaar Kul og Koks, Jern og Staal, Gødnings og Foderstoffer har Priserne paa Importvarerne utvivlsomt været lavere, end de vilde have været under fri Konkurrence, derigennemat ikke er Indførselen fra det dyreste Importland, men den gennemsnitlige Importpris, der har været bestemmende for Prisen i Indlandet. Denne Metode har til en vis Grad faaet øget Betydning under Afspærringen, idet Importomkostningerne er blevet yderst variable. For saa vidt angaar den ringe Import, som nu er mulig fra oversøiske Lande over Petsamo eller over Rusland, har man for en Del vigtigere Varer anordnet en Udligningmed Indlandet existerende Lagre. Genanskaf f eisesp risen har saaledes ikke været bestemmende for Prisen, naar Genanskaffelsei Omfang overhovedet ikke har været mulig.

Fremfor alt indbefatter dette første Led af Prispolitiken Foranstaltningersigtende at begrænse de generelle Virkninger af den af Staten bestemte Prisforhøjelse for Landbrugsprodukter. Man har i Særdeleshed nu i Efteraaret efter den fejlslagne Høst anset meget store Forhøjelser af Landbrugsvarernes Priser for nødvendige for at kompensere og stimulere Landbruget. For Hvede og Rug regnede man for den rigelige Høst i 1939 med et Prisleje paa 16,50 Kr., henholdsvis 16,00 Kr. pr. 100 kg Den nugældendeIndløsningspris en Pris paa Markedet paa 27,00 Kr., altsaa en Stigning paa 60 pCt. For Mælken, Landbrugetsvigtigste udgør Stigningen i Producentprisen 40 pCt. Men ser man paa, hvad Konsumenterne faktisk maa betale,finder at Prisstigningerne i Detailhandelen er væsentligmindre, Producentprisernes Forhøjelse skulde betinge. Posten Mel, Brød m. m. i Riksbankens Konsumtionsprisindex er siden Krigsudbrudet kun steget med 20 pCt. og Posten Mælk, Smør, Ost med kun 18 pCt. Dette Resultat beror ikke paa en haardhændet Nedskæring af Producenternes og de Handlendes Avancer, men ganske simpelt paa, at Staten betaler Formalingsgodtgørelsetil og Prisudjævningsbidrag til Mejerierne. Desuden er visse indirekte Skatter (Hvede- og Mælkeafgift), som tidligere bidrog til Financieringen af Støtten til Landbruget, faldetbort,

detbort,hvorigennem Stigningen i de Priser. Konsumenterne betaler,yderligere
kunnet begrænses.

Det øjeblikkelige Resultat er, at exempelvis Prisen paa Hvedemel ca. 12 Øre og paa Rugmel 9 Øre lavere pr. kg end svarende til de nu til Landbruget betalte Priser for Hvede og Rug. Paa samme Maade faar hele Befolkningen i Sverige en Smørrabat paa 25 Øre pr. kg. Hensigten med disse Foranstaltninger er først og fremmest at hindre, at de lavere Indkomstgruppers Levefod nedpresses altfor stærkt gennem en Stigning af Udgifterne til Levnedsmidler. Med dette for Øje har man desuden for Smør og Margarine indrettet et System med Rabatter for mindrebemidlede, hvorved Grænsen tidligere blev sat ved 1500 Kr. skattepligtig Indkomst, nu er sænket til 1000 Kr. Paa denne Maade har siden 10. Maj 1940 den fattigste Trediedel af Sveriges Befolkning kunnet købe Smør til en Pris, der er 1.50 Kr. lavere pr. kg end den, Resten af Forbrugerne betaler.

Det er indlysende, at en Subventionering af Landbruget under denne Form, som altsaa ikke medfører en til Stigningen i Landbrugsvarernes svarende Stigning i Leveomkostninger, formindsker tidligere berørte spiralf o rmige Virkning, der udgaar fra Sammenhængen: Lønninger — Leveomkostninger. Virkningerne Statsbudgettet er dog selvsagt mindre heldige. At Resultatet Subventionspolitiken trods den relative Købekraftsforøgelse, den maa medføre, bliver en prispolitisk Vinding, haaber at mine Tilhørere indtil videre tror. Jeg skal i anden Sammenhæng komme tilbage til Spørgsmaalet.

Hvad endelig angaar den tredie primære Drivkraft i den svenske Prisstigningsproces, Lønstigningen, kan jeg her indskrænke til at konstatere, at Lønningerne hidtil har spillet en relativt ringe Rolle. Stigningen i Leveomkostninger har i Overensstemmelse med Rammeoverenskomstens Bestemmelser medført to generelle Lønforhøjelser paa noget over 3 pCt. hver. I Sammenligning med en gennemsnitlig Stigning i Raavareomkostningerne 70 pCt. og i Brændselsomkostningerne paa 100 pCt. forekommer Forøgelsen af Lønomkostningerne gennemgaaende For saa vidt kan Rammeoverenskomsten betegnes en billig Pris for Arbejdsfred. Men det er klart, at ifald Prisniveauet vedbliver at stige i hastigt Tempo, vil selv ret beskedne procentvise Tillæg til den totale Lønsum paa hen mod 3,5 Milliarder Kr., som Rammeoverenskomsten nu synes at omfatte, kunne give Priskontrollen Anledning til Bekymring.

Den vedvarende Prisstigning paa importerede Raavarer og Brændselsstoffer, paa Landbrugsvarer samt Lønstigningen, samtlige Faktorer har bestemt og motiveret Prisforhøjelser paa i Indlandet producerede og omsatte Produkter. Prispolitikens andet Led, den egentlige Priskontrol, saaledes som den udøves af Statens Priskontrolnævn, er faktisk overvejende blevet en Overvaagning af selve Prisforhøjelserne. En væsentlig Forenkling Prisovervaagningssystemet er derigennem blevet mulig. En saadan Fremgangsmaade betyder paa den ene Side en Akceptering Prissituationen, som den artede sig i Tiden lige før Krigsudbrudet, paa den anden Side, at Kontrollen med Prisfastsættelsen Krigstiden begrænses til en Bedømmelse af Rimeligheden Prisforhøjelser under Hensyn til indtrufne Omkostningsstigninger. Metode har muliggjort en væsentlig enklere og samtidig smidigere Kontrol med Prisudviklingen, end hvis Prisberegningen hvert enkelt Tilfælde skulde undersøges med Udgangspunkt en Virksomheds totale Omkostninger og under Hensyntagen dens øjeblikkelige Gevinstsituation. Paa den anden Side er det givet, at denne Form for Priskontrol ikke kan have og heller ikke har til Hensigt paa ethvert Punkt at garantere en Prisberegning, som kun indrømmer Produktion og Handel en minimal Gevinst. Saaledes som Prisovervaagningen hidtil i Hovedsagen fungeret, har det i Stedet været Hensigten i saa smidige som muligt og uden noget stort bureaukratisk Apparat overvaage, at Prisberegningen i Industri og Handel ikke giver Anledning til inflatorisk virkende Gevinstforøgelser. Dette Krav vil aabenbart i Hovedsagen være opfyldt, for saa vidt de Prisforhøjelser, som foretages inden for Næringslivets forskellige Omraader, ikke overstiger de Omkostningsstigninger, som paaviseligt fundet Sted.

Det andet grundlæggende Kendetegn for det svenske Priskontrolsystemer, det i overvejende Grad bygger paa frivillige Overenskomster om Prisberegningen. Priskontrolnævnet søger gennem frivillige Overenskomster saavel med private Virksomhedersom Organisationer inden for Industri og Handel at etablere den mildest mulige Form for Prisovervaagning og en Prisberegning, som fastsættes ved Forhandlingsbordet. Saadanne Overenskomstpriser, som fastsættes efter Forhandling mellem de paagældende Virksomheder og Priskontrolnævnet, maa ikke uden forudgaaende Anmeldelse overskrides. Da denne Form for Prisreguleringsavner bindende Kraft, er Forudsætningen for,

at et System med frivillige Prisoverenskomster kan fungere, øjensynligten Grad af Forstaaelse og Loyalitet fra NæringslivetsSide. særlig Betydning har her den Vilje til loyalt Samarbejdemed priskontrollerende Myndigheder været, som den svenske Industris og Handels Branchesammenslutninger og Organisationerhar Priskontrolnævnet staar saaledes i intimt Samarbejde med de Priskontorer, som er oprettet indenfor SverigesIndustriförbund, Grossistforbund og Sveriges Köpmannaförbund.Gennem Priskontorer modtages Anmeldelserom af urimelig Prisforhøjelse, indsamles Oplysningerom og andre Forhold samt formidles i visse Tilfælde Nævnets Direktiver og Beslutninger til Industriens og Handelens Virksomheder.

Til Grund for de frivillige Prisoverenskomster med Industriens Virksomheder og Brancheorganisationer ligger som lige paapeget i Almindelighed Omkostningskalkuler, der angiver den siden Krigsudbrudet indtraadte Omkostningsstigning. Da denne næsten uden Undtagelse i overvejende Grad kan henføres til de bevægelige Brændsels-, Materiale- og Lønudgifter, har en Vurdering ud fra disse Udgangspunkter af Rimeligheden af en foreslaaet Prisforhøjelse været mulig uden alt for stor Fejlmargin. opgiver Forbruget af Raamaterialer, Brændsel m. m. pr. produceret Enhed; Omkostningsstigningen kan derefter let beregnes ved Hjælp af de faktiske Indkøbspriser i Tiden umiddelbart før Krigen (i Almindelighed August 1939) samt Priserne paa det Tidspunkt, Kalkulationen angaar. De Priser Materiale og Brændsel, der indgaar i Kalkulationen, maa være faktisk paa Markedet normalt betalte Priser og ikke inkludere forventede Prisforhøjelser. I den Omkostningsstigning produceret Enhed, som Kalkulationen leder frem til, og som altsaa skal motivere en foreslaaet Prisforhøjelse, maa der som Regel ikke indgaa procentvise Tillæg, som henfører sig til generelle og faste Omkostninger eller Gevinst. Hensyn tages overhovedet til de Omkostningsstigninger, som kan dokumenteres specificeres.

I Praxis er der naturligvis forekommet visse Modifikationer af disse Principper. Naar f. Ex. en fuldstændig Verificering af samtligePoster Omkostningsstigningen ikke har været mulig, og der har foreligget Grund til at antage, at de øvrige Omkostninger er undergaaet en Stigning, har man undertiden anset et procentvistTillæg motiveret. Endvidere har man i enkelte Tilfælde

maattet modificere Prissammenligningen med Førkrigstiden under Hensyn til en mere unormal Pris- og Omkostningssituation i Tiden lige før Krigsudbrudet. I visse Tilfælde har Betydningen af at opnaa tilstrækkelig Stimulans for Produktionen og Dækning af aabenbare Produktionsrisici foranlediget Godkendelse af en Prisberegning, der inkluderer saadanne fremtidige Omkostningselementer, som med Vished kan forudses. Som Exempel kan nævnes den i Maj 1940 med Jernværkerne trufne Overenskomst om Prisberegningen for Trækuls-Raajern og Handels jern. Den forhøjede Pris paa Trækul, hvoraf nye Mængder for største Delen først vilde fremkommei af næste Aar, fik med det samme Lov til at indgaai over Omkostningsstigningen for de nye Jernpriser. Gennem denne vidtgaaende Tillempning af Princippet om Genanskaffelsesprismente at kunne paatage sig Risikoenved Kontrakter om Fremskaffelse af Trækul.

Disse Modifikationer har dog ikke betydet en Fravigelse af det ved Fastsættelsen af Overenskomstpriser knæsatte Princip, nemlig der til Førkrigsprisen skal lægges et Pristillæg svarende til paaviselig Stigning i løbende Produktionsomkostninger. Det er af særlig Betydning, at dette Princip ikke tillader Dækning for den Forøgelse af de faste Omkostninger pr. produceret Enhed, som fremkommer, naar disse fordeles paa mindre Produktion eller Salg. Hvad enten Omsætningen er dalet som Følge af Nedgang Mængden af Raavarer og Brændselsstoffer eller paa Grund af formindsket Efterspørgsel, har Priskontrolnævnet anset en saadan for de faste Omkostningers Stigning for uforenelig de opstillede Maal for Pris- og Pengepolitiken.

Ogsaa paa dette Punkt er der, uden at man i Realiteten har fraveget fastslaaede Princip, i Undtagelsestilfælde forekommet Modifikationer. Saaledes vilde den unormalt store Produktion af Cement i August 1939 give et i nogen Grad urigtigt Sammenligningsgrundlag Fastsættelsen af Cementprisen for den særdeles nedskaarne Produktion i 1940. De faste Omkostninger pr. produceret Enhed er i Stedet fastlagt med Udgangspunkt i den gennemsnitlige for en Aarrække. Paa lignende Maade har Nævnet ved Overenskomst om Prisen paa visse Halvfabrikata af Metaller ladet de faste Omkostninger bestemme efter et Antal Maskintimer, som svarer til Fabrikernes normale Drift i to Skift, og ikke efter Antal Timer ved den høje og tilfældige Belastning med tre Skift, som var gældende i Tiden før Krigsudbrudet.

Ogsaa ved Prisberegningen for Varerne indenfor Handelens

forskellige Stadier har Nævnet i Princippet hævdet det Standpunkt,at Stigning i Handelens Bruttoavancer kun skal finde Sted, for saa vidt en Forøgelse af de løbende Omkostninger kan paavises. For Varer, for hvis Vedkommende der er sket en betydeligPrisstigning Salg fra Producent eller Importør, kan Bibeholdelse af procentvis uforandrede Avancer betyde en urimeligForøgelse Handelens absolutte Avance. Priskontrolnævnet har i en Række saadanne Tilfælde truffet Aftale med Handelens Organisationer om en vis Nedskæring af de procentvise Avancer. Det har dog af indlysende Grunde ikke været muligt fra HandelensVirksomheder indkræve Omkostningskalkuler af samme Art som fra Industrien. Priskontrollen har derfor i overvejende Grad været henvist til at indgaa frivillige Overenskomster om Reduktion i Engros- og Detailhandelens procentvis beregnede Avancer, uden at dette har kunnet underbygges ved Fremskaffelseaf for den af Overenskomsten berørte Vare.

Især Kontrollen med Handelens Prisberegning har i betydeligt Omfang maattet udøves ved Hjælp af statistisk Prisovervaagning. Løbende Statistik over Prisberegningen indenfor alle vigtigere Omraader af Engros- og Detailhandelen fremskaffes dels gennem Grossist- og Köpmannaförbundets Priskontorer, dels gennem Kooperativa Förbundet, dels gennem Nævnets egne Repræsentanter henved 2000 Steder.

I den skitserede svenske Metode for Priskontrol ligger et væsentligt Træk. Dette gælder ikke blot Undersøgelsen af Kalkulationen vedrørende Omkostningsstigningen og Prisberegningen det enkelte Tilfælde, men ogsaa selve Omfanget af Priskontrollen. er jo givet, at denne Form for Prisovervaagning ikke kan have og heller ikke har til Hensigt at omfatte samtlige Varer, der omsættes i Landet. Priskontrollen gælder i første Række Varer af større Betydning for Forbrug og Produktion. I anden Række er Kontrollen blevet udstrakt til Varer, som uden at udgøre mere væsentlig Del af Omsætningen har været Genstand for aabenbart umotiverede Prisforhøjelser, eller for hvis Vedkommende har ment, at der forelaa Risiko for en spekulativ Prisudvikling. Gennem Anmeldelser af mere bemærkelsesværdige fra Befolkningen, Nævnets egne Repræsentanter Købere i Handel og Industri udvides Omraadet for Nævnets prisregulerende Virksomhed stadigt.

Et System med frivillige Prisoverenskomster har væsentlige

Fordele fremfor en eller anden Form for lovordnet Regulering. Prisberegningen bliver smidigere og Hensyn kan tages til individuelleOmstændigheder. og deres Organisationerindenfor forskellige Erhvervsgrene indser ogsaa selv Fordelenved Prisovervaagning, der bygger paa frivilligt og loyalt Samarbejde med den priskontrollerende Myndighed. I det store og hele turde ogsaa denne Form for Priskontrol have fungerettilfredsstillende den forløbne Del af Krigsperioden trods et meget lille bureaukratisk Apparat. Selve Nævnet bestaar nemlig kun af 15 arbejdende Personer incl. Maskinskriversker og Telefondame.

Man er imidlertid i Sverige fuldt ud klar over, at Metoden med frivillige Overenskomster med Tiden vil blive stadig vanskeligere at opretholde. Det er saaledes indlysende, at allerede den stadig større Afstand i Tid fra Sammenligningsperioden før Krigsudbrudet medføre voxende Vanskeligheder ved at fremskaffe tilfredsstillende over indtrufne Omkostningsstigninger. Omstændigheder som Omlægninger i Produktionen, nye Fremstillingsmetoder og nye Produkter tenderer mod i høj Grad at vanskeliggøre Sammenligning med Priser og Omkostninger Tiden før Krigen. I Tilfælde, hvor en Sammenligning med Førkrigstiden ikke har været mulig, har Nævnet bygget Prisbedømmelsen en total Omkostningskalkule og ikke blot paa en Beregning af selve Omkostningsstigningen. Ogsaa i andre Tilfælde, Rimeligheden af en Prisforhøjelse har været vanskelig at bedømme, har det vist sig nødvendigt at komplettere og verificere vedrørende Omkostningsstigningen med en mere fuldstændig Omkostningsanalyse. Af denne Grund har Nævnet ladet foretage Revision af et Antal Virksomheder indenfor forskellige

Af langt større Betydning er imidlertid de Vanskeligheder for en effektiv Priskontrol, som skabes i og med den stadig knappere Forsyning med vigtige Varer. En frivillig Prisoverenskomst kan ikke holde, hvis Spændingen i denne Henseende bliver stor, i Særdeleshed hvis Antallet af Producenter eller Handlende i Branchener Stillet overfor en saadan Situation, som for hver Dag bliver mere aktuel, spørger man om PriskontrolnævnetsBeføjelser Magtmidler. Maaske jeg kan yde et Bidrag til den livlige Diskussion her i Landet om det danske PriskontrolraadsBeføjelser at oplyse, at det svenske Priskontrolnævn egentlig slet ikke har nogen Beføjelser. Det har ikke engang Ret

til at kræve Adgang til Erhvervsvirksomhedernes Forretningsbøgerog
mindre til at diktere Priser eller skride ind mod
Overtrædelser af indgaaede Overenskomster.

I Stedet har imidlertid Kongen i disse Henseender betydelige Beføjelser, der paa Begæring af Priskontrolnævnet kan sættes i Kraft. For at undgaa en saa usmidig Regulering, som Fastsættelse Maximalpris betyder, fik man i Slutningen af 1939 den saakaldte Prisreguleringslov. Denne giver Regeringen Mulighed for at fastsætte saakaldte Normalpriser. I Modsætning til, hvad der er Tilfældet for Maximalpriser, medfører Overskridelse af en Normalpris ikke Straf. Kan Overskridelsen ikke sagligt motiveres, Overtræderen dømmes til i Statskassen at indbetale et Beløb, der højst svarer til Forskellen mellem opnaaet Overpris og den fastsatte Normalpris. Prisreguleringsloven giver endvidere Muligheder for at organisere et Marked. Saaledes kan Kongen foreskrive, at kun Medlemmer af en bestemt Sammenslutning de, som forpligter sig til at følge visse Normer, skal være berettiget til at købe og sælge bestemte Varer. En saadan Mulighed for at binde Producenter eller Handlende indenfor en bestemt Branche udgør et nødvendigt Supplement til den i sig selv meget milde Bestemmelse om Normalpriser. Den giver ogsaa et Vaaben mod Kædehandelen.

Normalprisloven har hidtil kun været bragt i Anvendelse i et enkelt Tilfælde nemlig med Hensyn til Brænde. Egentlig er det Skade, at en i og for sig saa fornuftig Lov faar sin Ilddaab paa det maaske besværligste af alle Omraader. Maaske kan det more mine Tilhørere for en Gangs Skyld at høre noget om et yderst vanskeligt Prisspørgsmaal, som man i Danmark vel i Hovedsagen slipper for, virkelig en ren svensk Bekymring. Det gjaldt her at kontrollere Priserne paa Brænde fra i Hundredtusindvis af Producenterover Landet. Normalpriser paa Brænde ved Leveringpaa nærmeste Bilvej eller Jernbanestation blev fastsat indenfor alle Omraader af Landet, i snart sagt hvert Sogn. For at Priserne kunde blive nogenlunde ensartede paa Forbrugsstederne,maatte bestemme Normalpriserne efter en ringformigt, med Afstanden fra de tætbefolkede Steder synkende Skala. De indviklede matematiske Problemer, der opstaar, hvor f. Ex. Tilførselsomraadet for Stockholm skærer Tilførselsomraadetfor kan mine ærede Tilhørere selv prøve at gøre sig en Forestilling om. Priserne paa Forbrugsstederne er dernæst med Anvendelse af Prisreguleringsloven bundet gennem faste

Prisoverenskomster med Skovejernes og Brændehandlernes Organisationer.

Hvorledes har dette yderst komplicerede System, som jeg her kim har skitseret i de to Grundtræk, fungeret? I Efteraarets Løb er Vanskelighederne voxet enormt, og mange Steder er Normalprisen blevet overskredet. Som Følge af den daarlige Kul- og Kokstilførsel Efterspørgselen efter Brænde blevet kraftigere end beregnet. har medført lokale Prisbevægelser, man ikke uden videre har kunnet faa Hold paa. Men først og fremmest er alle Prognoser blevet kuldkastet af den uhørte Efterspørgsel efter Træ til Anvendelse som Bilbrændsel til Erstatning for Benzin. Hidtil har man hverken vovet eller været i Stand til at regulere Priserne paa Brænde og Trækul til Automobiler. at holde Transportapparatet nogenlunde i Gang har man ikke turdet lægge Hindringer i Vejen for Fremskaffelsen af Brændsel til Bilerne. Kontrolsystemet er ogsaa gennemhullet ved. at man ikke har fundet nogen Metode til at fastlægge Biltaxterne. Lægges hertil de Vanskeligheder, som er opstaaet ved, at de stærkt forøgede Transportomkostninger paa mange Punkter har gennembrudt af Normalpriser, der var fastsat under Hensyn Afstanden og de tidligere lavere Transportomkostninger, saa forstaar man let, hvordan det staar til paa denne Front. Imidlertid man, at det nu paabegyndte, i Forhold til Førkrigstiden Skovhugstprogram tilligemed det Trækul, som begynder komme frem fra Milerne, efterhaanden vil medføre en generel Formindskelse af Spændingen mellem Udbud af og Efterspørgsel Træ til Brændsel.

Dette var en Illustration af Priskontrolproblemerne under omtrent vanskeligst tænkelige Forhold. Paa andre Omraader, hvor Manglen paa Nødvendighedsvarer har været fremtrædende, har en effektiv Regulering af Markedet i Almindelighed været mulig. Hvor Spændingen mellem Varemængde og Efterspørgsel indenfor et Omraade er betydelig, saa at Udbudet ikke dækker den løbende Efterspørgsel og Lagrene er utilstrækkelige, maa en Fastlæggelse af Prisdannelsen forekomme sekundær i Forhold til en uomgængelig Regulering af Produktion og Forbrug. En frivillig med Virksomhederne indenfor en saadan Branche om Prisberegningen kan ikke i Længden give nogen Garanti en inflationsagtig Prisudvikling.

I disse Tilfælde er Priskontrollen som saadan af mindre Interesse.Den
et Supplement til en Forbrugsregulering, hvor

Forsyningssiden og Kontrollen med Tilgangen bliver Hovedsagen. Med Hensyn til Prisberegningen paa disse Omraader staar Priskontrolnævnetselvsagt intim Kontakt med eje store Forsyningskommissioner:Industri-, og Brændselskommissionen.For som er erklæret beslaglagt, eller for hvilke en effektiv Handelsregulering eller Rationering er gennemført, er Tilladelse til Salg gennemgaaende blevet gjort betinget af, at der holdes en nærmere fastsat Salgspris. For andre Varer, f. Ex. de vigtigste Metaller, har man nøjedes med en Overvaagning og Reguleringaf i mere frivillig Form, en Regulering, der dog er en Forudsætning for, at en frivillig Overenskomst om Prisberegningenfor knappe Metaller skal blive effektiv. Indenfor Textilomraadet er Prisoverenskomster for Bomuldsstoffer, Trikotagevarerog delvis forbundet med en mellem Industrikommissionenog aftalt Tilvirkning af Standardartikler.Med Forsyningsvanskeligheder tenderer Priskontrolnævneis Virksomhed paa denne Maade mod at udvikle sig mere og mere i Retning af en fastere bundet Priskontrol kombineretmed Former for Produktions- og Forbrugsregulering.

Men samtidig er man i Sverige af den Opfattelse, at denne Udvikling behøver eller bør medføre en umiddelbar Omlægning hele Prispolitiken i denne Retning. Tværtimod er det i allerhøjeste Grad ønskeligt, at Systemet med frivillige Prisoverenskomster indenfor de betydelige Omraader, hvor dette endnu er muligt.

I hvilken Grad og hvor hurtigt den svenske Prispolitik vil miste sin nuværende Karakter af et hovedsageligt paa frivillige Prisoverenskomster System og gaa over til at tage Form af statslig Prisregulering som Supplement til en almindelig Regulering Forbruget, beror paa Udviklingen af de almindelige Betingelser Prissituationen, som jeg nævnte i Begyndelsen af mit Foredrag. En yderligere stærk Forværring af Forsyningssituationen en stærk Indkomst- og Købekraftsforøgelse maa ganske givet, saafremt Inflation skal undgaas, fremskynde en saadan Tendens.

Til Vejledning for en Bedømmelse af dette Spørgsmaal vil jeg til Slut blot pege paa, at den økonomiske Udvikling i Sverige hidtil ikke har haft Karakter af Krigskonjunktur. Prisstigningen har ganske vist været omtrent lige saa hastig (2,5 pCt. pr. Maanedfor

nedforEngrospristallet) som under forrige Verdenskrig. Men nu synes den hovedsagelig bestemt og drevet frem af en primær Omkostningsstigning, medens der ikke synes at have været Tale om en generel Stigning i Gevinsterne. Under forrige Verdenskrig bevirkede først og fremmest de hurtigt voxende Exportindkomsteren virkende Gevinstforøgelse. Denne Gang har Exporten tværtmod virket som et alvorligt Depressionsmoment. Fra mange Sider mener man, at den direkte Inflationsfare i Stedet truer fra de enormt øgede Statsudgifter, som jo særligt gaar til Styrkelse af Forsvaret. Finansministeren har regnet med et Underskud paa det løbende Budget, altsaa en Forskel mellem Statsudgifter og virkelige Indtægter, paa omkring 1,5 Milliarder Kroner. Denne Sum svarer i Sverige til et helt Aars normale Exportværdi. Af meget væsentlig Betydning for en rolig Prisudviklinger det Forhold, at Staten med sine vældige Resourcerikke paa Markedet for i Konkurrence med de civile Behov at byde højere Priser. Man søger gennem Beslaglæggelseeller den frivillige Overenskomsts Vej at gennemføre en rationel Fordeling mellem statslige og civile Behov af de Varemængder,det sig om. Men især er det gennem en streng Kontrol med Priserne i Kontrakterne om Krigsleverancer i Hovedsagenlykkedes forebygge Opkomsten af en mere paafaldende Rustningskonjunktur. De enormt udvidede Statsudgifter betyder derfor i Reglen ikke forhøjede Priser for de civile Markeder, men ganske vist uundgaaeligt øget Knaphed, ikke blot paa de af Oprustningendirekte Raavarer, men ogsaa paa Textil- og Lædervarer.

Man skal jo helst afslutte et Foredrag enten med Sammenfatning Resumé eller med et Blik paa Udsigterne for Fremtiden. Eftersom jeg i Indledningen til en vis Grad allerede har givet en sammenfattende Bedømmelse af Situationen, ser jeg mig tvungen til, trods aabenbare Vanskeligheder og med Risiko for Fejlvurdering, som Afslutning at nævne, hvorledes vi i Sverige bedømmer Fremtidsudsigterne for Prispolitiken.

Mange, ikke mindst indenfor Industrien, hævder, at Inflation alligevel i Længden vil være uundgaaelig. Selvom Priskontrollen hidtil har været ganske vellykket, maa før eller senere Vareknaphedenog enorme Statsudgifter kræve deres Ret. Overfor denne Argumentation maa det først fremhæves, at de øgede Statsudgifter

hidtil har haft en virkningsfuld Modvægt i Depressionstendenser paa andre Omraader af Næringslivet, der ikke berøres af Rustningsudgifterne.Der næppe heller i Fremtiden Anledning til at vente, at Oprustningen vil medføre en generel Expansion i Indkomster og Købekraft; den vil derimod medføre en skæv Belastningaf økonomiske Liv, som kan medføre meget stor Spænding mellem Udbud og Efterspørgsel paa begrænsede men meget vigtige Omraader. For disses Vedkommende synes dog i Almindelighed en effektiv Regulering af Forbruget at være mulig. Overhovedet bliver Spørgsmaalet, om Prisstigning paa Grund af Vareknaphed skal udløse Inflation, et Spørgsmaal om Effektivitetenog af de Reguleringer, som under alle Omstændighederbliver paa Omraader, hvor der er opstaaetvirkelig Saa langt Erfaringerne hidtil rækker,har haft et helt andet Greb paa disse Problemer end under forrige Verdenskrig. Vigtigere Varer ligger, for saa vidt de ikke er erklæret beslaglagt, paa faste Hænder, og Indehaverne er selv lige saa ivrige som Staten efter, at disse Varer ikke kommer over paa Spekulanthænder. Men naturligvis findes der Grænser for Reguleringsanordningernes Bærekraft.

For de øvrige Omraader, hvor Varemanglen ikke gør et nogenlunde Marked urimeligt, regner vi med, at det nuværende frivillige i Hovedsagen vil kunne beståa. Prisudviklingen vil i den Udstrækning, Principerne for Priskontrollen opretholdes, hovedsagelig bero paa den almindelige Omkostningsudvikling, saaledes som denne bestemmes af Priserne importerede Raavarer og Brændselsstoffer samt Arbejdslønningerne. er sandsynligt, at vi i 1941 beholder en eller anden, omend modificeret Form for Pristalsregulering af Lønningerne. Dog er der for saa vidt Udsigt til større Stabilitet paa denne Front i 1941, som man venter større Stabilitet i Levnedsmiddelpriserne. svenske Regering har nemlig fornylig truffet en Overenskomst med Landbrugsorganisationerne gaaende ud paa, at de senest forhøjede Priser paa Landbrugsprodukter skal være gældende til 1. Juli 1941, hvis ikke andre Befolkningsgruppers undergaar en væsentlig Stigning. I dette »hvis« ligger aabenbart Dynamikken i hele Prissystemet og Vilkaarligheden i enhver Udtalelse om den fortsatte Prisudvikling.

Men selvom en fortsat moderat Stigning af Importpriserne

skulde blive ledsaget af en sukcessiv Tilpasning af Landbrugspriserog vil efter min Mening den deraf betingede almindeligePrisstigning Hovedsagen kunne holdes under Kontrol. En saadan Prisstigning kan ikke betegnes som Inflation, saalængePriskontrol Krigskonjunkturbeskatning forhindrer den kumulative Gevinstforøgelsesproces, der er Inflationens vigtigste Kendetegn.