RATIONEL DETAILHANDEL

I en Tid, hvor Arbejdsløshed og Rationalisering sætter Planøkonomien
Dagsordenen, vil det være rimeligt at undersøge,
det store Spild i Fordelingsomkostningerne kan
undgaas gennem rationel Detailhandel. Hvorledes man ad denne
Vej kan nedsætte Detailpriserne, Leveomkostningerne og dermed
Produktionsomkostningerne, forøge Afsætningen saavel i Indland
som i Udland, forøge Produktionen og den produktive Beskæftigelse.

Den nuværende Detailavance udgør 50 til 100 pCt. af Forbrugsvarernes mens den ved rationel Detailhandel kun bør udgøre en lille Brøkdel af Produktionsprisen. Ifølge Sagens skulde den fri Konkurrence have let ved at formindske en høj Handelsavance; naar denne dog fortsat opretholdes, maa det skyldes faktiske Hindringer, som svækker Konkurrencen i væsentlig

I Almindelighed opnaar Detailhandleren kun en rimelig Nettoavance
sin Omsætning og en rimelig Profit paa sin Kapital;
hans Omkostninger svarer til den høje Bruttoavance.

Aarsagen er i første Række det store Antal Forretninger, som bevirker en meget ringe Kapacitetsudnyttelse; Lokaler og Personale svare til den kortvarige Fuldbeskæftigelse, som indtræder i Dagens eller Ugens Løb, som Regel det sidste; Kunderne vant til at blive ekspederet omgaaende. Paa Grund af de mange Forretninger er der kort Afstand til nærmeste Forretning, Antallet af smaa Indkøb er derfor stort; disse Indkøb giver som Regel Tab, naar man tager Hensyn til Ekspeditionstid, Indpakning etc; paa den anden Side er de lønnende, driftsøkonomisk fordi Personalet har Overflod af »Tid«.

Lageret maa omfatte en Mangfoldighed af Varearter og Kvaliteter,fordi
ofte produceres i et Utal af Kvaliteter,
som uden Forringelse af Udvalget kunde indskrænkes til et langt

ringere Antal, og Detailhandleren kunde i saa Fald formindske sit
Lager betydeligt.

Den høje Bruttoavance gør det muligt for smaa Forretninger at skaffe sig en lille Omsætning i Nabolaget, fordi Kunderne lige saa godt kan købe kurante Varer i den nærmeste Butik til samme Pris som i den større, men fjernere beliggende Forretning. Detailomsætningen derfor i højere Grad, end den fra et driftsøkonomisk burde. Den lille Forretnings Husleje er en Del af Boliglejen og derfor ret lav, dens Lager kun det strengt nødvendige, kurante Varer, mens den større Forretning maa føre et komplet Lager. Den lille Forretnings Indehaver bruger overflødig til sin Virksomhed og forlanger derfor kun en ringe Timebetaling, udøver her en Smudskonkurrence overfor den egentlige Og den lille Forretning kan drives uden faglig Dygtighed, fordi det kun drejer sig om faa Varer med faste Priser i Engros- og Detailhandel, mens den store Forretning kræver Sagkundskab ved Indkøb, Salg og Drift.

Vil man derfor løse Detailhandelsproblemet rationelt, maa man skaffe Betingelser for at gennemføre sund Driftsøkonomi; kun derved Detailhandleren nedsætte Priserne og stadig opnaa rimelig paa Omsætning og Kapital, og kun derved kan Samfundet det store Spild i Fordelingsomkostninger.

De driftsøkonomiske Fordele ved Stordrift kan kort angives paa
følgende Maade:

1. Større Sagkundskab i Ledelsen.
2. Større Indkøb, lavere Indkøbspriser.

3. Mindre Lager i Forhold til Omsætningen, mindre samlet Risiko
paa Lageret under skiftende Konjunkturer, mindre Kapital,
mindre Renteudgifter.

4. Bedre Udnyttelse af Butiksareal i Forhold til Kundeantal, mindre
i Forhold til Butiksareal (lavere Husleje pr.
m2m2 for samme Beliggenhed).

5. Større Omsætning pr. beskæftiget Person, lavere Lønningsudgifter
Forhold til Omsætningen.

6. Færre Forretninger medfører større Afstand for Kunderne,
hvorved Antallet af Smaaindkøb, som er lidet rentable, vil
aftage.

Betragter man de statistiske Oplysninger, som Erhvervstællingen
1935 giver om Detailhandelen, finder man tydeligt Udtryk
for stigende Effektivitet, naar Forretningens Omsætning vokser:

Tallene gælder Landsdelene samt de 8 Hovedgrupper, hvori Detailhandelen er inddelt, og Omsætningen pr. Person omfatter saavel Indehaver som andre Personer, beskæftiget i Forretningen. Gennemsnittet er kun udregnet for de Grupper, hvor dét samlede Pensonantal udgør mindst 100.

Med faa Undtagelse er Omsætningen pr. Person stigende med Omsætningens Størrelse. For hele Landet er Stigningen c. 200 pCt. for de store Forretninger (over 200.000 Kr.), sammenlignet med de smaa (10^—25.000 Kr.); for Landdistrikterne er Stigningen størst (320 pCt.) mod kun 165 pCt. for Hovedstaden; naar Provinsbyerne har en større Stigning end Hovedstaden, nemlig 240 pCt., skyldes det alene Forretninger med mere end 200.000 Kr. i Omsætning, da Gennemsnitstallene omtrent er ens for Hovedstad og Provinsbyer i de øvrige Grupper; for Landdistrikterne er Gennemsnitstallene 10_—100 pCt. større end de tilsvarende Tal for Hovedstaden, stigende Omsætningens Størrelse. Aarsagen til denne Forskel mellem By og Land er de særlige Varegrupper, navnlig Korn og Foderstoffer, som præger Detailhandelen paa Landet i Modsætning til Byerne.

For Hovedbrancherne i Detailhandelen kulminerer Omsætningenpr. i de fleste Tilfælde for Forretninger med Omsætningmellem og 1 Mill.; den er størst for Befordringsmidler (herunder Automobiler) 89.000 Kr. (dog 92.000 Kr. for I—lo Mill. Kr. Omsætning), dernæst kommer Bygningsartikler med 55.000 Kr.,

Møbler o. 1. og Næringsmidler med c. 50.000 Kr., derefter væsentligtlavere: Kr. for andre Artikler til personligt Brug, 30.000 Kr. for Beklædning og endelig 24.000 Kr. for Husgeraad; for andre Artikler til erhvervsmæssigt Brug er Gennemsnittet 40.000 Kr. for Gruppen 2—500.000 Kr.

For Forretninger med mere end 1 Mill. Kr. i Omsætning falder Omsætningen pr. Person for Næringsmidler, Beklædning og Bygningsartikler. Næringsmidler skyldes det de store Mejerier, og Aarsagen er det store Personale til Fordeling, Mælkekuske og deres Assistenter. For Beklædning er det Magasinerne; et Magasin er som en Samling Specialforretninger i samme Bygning, hvor Personalet fordelt i de forskellige Forretninger og derfor ikke udnyttes effektivt som i den mindre Forretning, hvor enhver Ekspedient kan sælge af samtlige Varer i Forretningen; Magasinet lider af mangelfuld Udnyttelse af Personalekapacitet saavel som af Lokalekapacitet.

Undersøger man de 19 største Forretningsgrene, som hver har en samlet Omsætning, der overstiger 40 Mill. Kr., er deres samlede Omsætning 2.410 Mill. Kr. eller 4/s af den samlede Detailomsætning. samtlige Forretningsgrene er der Stigning i Gennemsnittet til Gruppen 100—500.000 Kr. (jfr. Kortet), og Stigningen fortsætter i den følgende Gruppe (over V2 Mill. Kr.) undtagen for Trikotage- Brød- og Mælkeforretninger; Nedgangen er dog kun betydelig for Mælkeforretninger (jfr. ovenfor). Regner man Forretninger 10_—25.000 Kr. i Omsætning for de typiske smaa Forretninger sammenligner dem med de større Forretninger (100^— 500.000 Kr.), stiger Omsætningen pr. Person med følgende Procenter, er ordnet efter Størrelse:

For Brugsforeninger, hvor kun Forretninger med mindst 25.000 Kr. i Omsætning er af Betydning, udgør Stigningen fra Gruppen 25—50.000 til Gruppen 100—500.000 102 pCt. eller det samme som for Købmandshandel (100 pCt.), mens Kolonialforretninger kun har en Stigning paa 64 pCt. for de tilsvarende Grupper.

Som Helhed kan man fastslaa betydelig Fremgang i Effektiviteten
naar Omsætningen stiger.

I hvor høj Grad de mindre Forretninger dominerer indenfor Landsdelene og indenfor de vigtigste Forretningsgrene, fremgaar af følgende Tabel, hvor Brancherne er ordnet efter Omsætningsprocentens

For hele Landet udgør de mindre Forretninger (under 50.000 Kr.) 82 pCt. af samtlige Forretninger; de har 57 pCt. af det samlede Personel, men kun 35 pCt. af den samlede Omsætning. Indenfor Landsdelene har som ventet de mindre Forretninger størst Betydningpaa

ningpaaLandet og mindst i Hovedstaden, men Forskellen mellem Landsdelene er størst for Personellet og mindst for Antallet af Forretninger;dog som tidligere anført Landdistrikterne den størsteOmsætning beskæftiget Penson. Den relativt gunstige Stillingfor skyldes i væsentlig Grad Brugsforeningerne,som har faa Forretninger med Omsætning under 50.000 Kr.

De mindre Forretninger udgør for Brugsforeningerne kun 7 pCt. efter Antal, 4 pCt. efter Personel og 2 pCt. efter Omsætning; for Købmandshandel er de tilsvarende Procenter meget større, nemlig henholdsvis 73, 52 og 31 pCt. og for Kolonialforretninger endnu større, 81, 66 og 53 pCt.; denne Gruppe overgaas kun af Handelen med Brød, Mælk, Tobak, Vin samt Frugt & Grønt, der udviser de højeste Procenter blandt de anførte Forretningsgrene.

Udviklingen fra 1925 til 1935 viser ikke virkelige Fremskridt i Retning af Stordrift. Detailomsætningen i 1924 (Erhvervstællingen i 1925) var 4.204 Mill. Kr., men kun 2.989 Mill. Kr. i 1934 (Erhvervstællingen 1935), altsaa en Nedgang paa 29 pCt, mens Prisfaldet iflg. Detailpristallet kun er 23 pCt.; tager man alene følgende to Grupper af Detailpristallet, nemlig Fødevarer og Klæder, Fodtøj og Vask er Nedgangen 35 pCt.; da Engrospriserne samtidig er faldet 40 pCt, vil det være rigtigt at anslaa Detailprisfaldet til c. 30 pCt., hvilket vil sige, at Detailomsætningen skulde være omtrent i Mængde, skønt Befolkningen i samme Tidsrum er vokset c. 8 pCt. Udviklingen er højst forskellig for de 8 Hovedgrupper:

Nedgangen er mindst for Befordringsmidler (2 pCt.) og størst
for Bygningsartikler m. fl. (c. 45 pCt.). Man maa derfor nøjes med
det summarisk ansatte Prisfald (30 pCt.).

For Landsdelene er Stigningen følgende:

Mens Personantallet er steget med c. Vs i hver Landsdel, er Antallet af Forretninger kun steget med c. Vs, altsaa tilsyneladende en Forskydning henimod større Forretninger, navnlig i Hovedstaden Landdistrikterne. Men idet vi regner med et Prisfald paa c. 30 pCt., er der Nedgang overalt for den omsatte Varemængde pr. beskæftiget Person, nemlig 13, 31 og 28 pCt., henholdsvis for Hovedstaden, Provinsbyerne og Landdistrikterne; de tilsvarende Procenter for omsat Varemængde pr. Forretning viser kun Nedgang Provinsbyer (25 pCt.) og Landdistrikter (20 pCt.), mens Tallet for Hovedstaden er uforandret. Bedømt i Forhold til Folkemængden der Tilbagegang overalt, i 1925 var der 53 Personer pr. Forretning i hele Landet mod kun 47 i 1935, for Hovedstaden er Tallene 41 og 40, for Provinsbyerne 35 og 33 og for Landdistrikterne og 64 Personer.

Endelig kan man beregne, hvorledes Antallet af Forretninger i 1925 vil fordele sig, naar man anvender samme Gruppering som i 1935, d. v. s. at en Forretning med 10.000 Kr.s Omsætning i 1934 svarer til en Forretning med 14.300 Kr.s Omsætning i 1924 og saa fremdeles:

Omtrent 3A af Tilvæksten i Forretningsantallet falder paa de smaa Forretninger med en Omsætning paa højst 25.000 Kr. De mindste Forretninger er steget mest, nemlig 36 pCt., de to følgende Grupper 20_—25 pCt. eller det samme som de store Forretninger

(25 pCt), mens Middelgrupperne har den mindste Stigning, 11 og 5 pCt. Virkningerne af denne uensartede Stigning fremgaar af Procentfordelingerne; Antallet af Forretninger, hvis Omsætning er under 50.000 Kr., udgør i 1925, naar Prisforskellen elimineres, 80,3 pCt. mod 81,7 pCt. i 1935, altsaa en Forskydning i ugunstig Retning.

Den fri Konkurrence er saaledes endnu ikke istand til at fremme en Udvikling henimod Stordriften. Det vil derfor være en naturlig for Lovgivningen at gribe ind paa dette Felt, hvis man vil undgaa det store Spild i Fordelingsomkostningerne. Til dette Maal findes adskillige Veje. Blandt de mindre Reformer er Tilladelsen Kædeforretninger o. 1., som paa Grund af deres betydelige bekæmpes af den nuværende Detailhandlerstand. store Kædeforretninger har ikke blot Fordelen af fælles Indkøb i store Partier, men tillige mere rationelle Driftsmetoder etc. Brugsforeningerne, som gennem Fællesforeninger er en Art Kædeforretninger, har forøget deres Andel af den samlede Detailomsætning 7,1 pCt. i 1925 til 8,7 pCt. i 1935. Men en virkelig omfattende Indgriben maa have større Midler. Den simpleste Maade er direkte at begrænse Tilgangen, saa Antallet af bestaaende automatisk formindskes, og Omsætningen pr. Forretning derved forøges. Man kan anvende et Bevillingssystem, hvor der kun udstedes et bestemt Antal ny Næringsbeviser i Aarets Løb, men det vil være vanskeligt at finde et tilfredsstillende Grundlag Fordelingen. En mere rationel Maade kan skitseres i følgende Man fastholder den nuværende fri Adgang til at drive Forretning, dog kræves i Fremtiden fornøden faglig Uddannelse for at sikre Sagkundskab og for at begrænse Tilgangen. indføres en Omsætningsskat paa f. Eks. 3 pCt., dog saaledes at ny Detailhandlere skal svare et Minimumsbeløb, f. Eks. 2.500 Kr. aarlig i Skat uden Hensyn til Omsætningens Størrelse; i saa Fald vil kun ny Detailhandlere, hvis Omsætning overstiger 85.000 Kr., slippe med at betale 3 pCt. af Omsætningen, mens Skatteprocenten for ny Detailhandlere, som har en mindre Omsætning, stige, jo mindre Omsætningen er; for 50.000 Kr. bliver den 5 pCt, for 25.000 Kr. 10 pCt. og forøger derved Omkostningerne meget betydeligt. For Detailhandlere, som driver Forretning ved Lovens Ikrafttræden, skal Bestemmelsen om Minimumsbeløb ikke gælde; kun hvis Forretningen drives af Selskaber eller Brugsforeninger da kun efter en vis Tidsfrist.

Følgen af en saadan Reform vil være en gradvis Udskillelse af
smaa Forretninger, efterhaanden som Indehaverne dør eller af
anden Grund ophører at drive Forretning.

Efterspørgselen efter mindre Forretninger vil blive ringe, og Afstaaelsessummen for disse formindskes i Forhold til det udkrævede i Skat. Paa den anden Side vil Nedgangen i Forretningsantallet give driftige Detailhandlere gode Chancer for at forøge deres Omsætning.

Minimumsbeløbet for Skatten bør af Hensyn til de smaa Provinsbyer med Folketallet i Kommunerne, eventuelt helt bortfalde de Landkommuner, hvor Folketallet ikke overstiger et vist Maksimum. Hvis man nøjes med en fast Afgift for hver Forretning, det favorisere de store Forretninger, idet Afgiften vil udgøre en stadig faldende Procent, naar Omsætningen stiger over 85.000 Kr., og derved give disse Forretninger en Ekstraprofit paa Statskassens Regning.

Ved at supplere den ordinære Afgift med Ekstraafgifter kan
man variere denne Beskatning efter Varernes Art uden at ændre
Reglen om Minimumsbeløbet, som gælder den ordinære Afgift.

For de Forretninger, hvor man forhandler daglige Fornødenheder Brød og Mælk, vil antagelig en særlig Ordning være paakrævet, formindsker de høje Fordelingsomkostninger uden at gøre Afstanden til nærmeste Forretning for stor.

Vil det nu være rimeligt at indføre en Omsætningsafgift blot for at rationalisere Detailhandelen? Flere Grunde taler til Fordel for en Omsætningsskat, hvis den anvendes til Afhjælpning af Arbejdsløshed,idet da direkte flytter Forbruget fra de Personer, som har Indtægt, til dem, som paa Grund af Arbejdsløshed ingen har, ved at give dem Arbejde og derigennem Købekraft. Lempelser i Indkomstskatten for de mindre Indtægter vil formindske Byrden for disse Befolkningsgrupper. En anden gunstig Virkning af Omsætningsskattener Pres, den udøver paa Detailhandelen i Retningaf I samme Grad som Rationaliseringen skriderfrem forøger Fortjenesten gennem lavere Omkostninger i Forhold til Omsætningen, kan de større Forretninger uden Vanskelighedøge Omsætning gennem Prisnedsættelse. Herved fjernesefterhaanden Prisforhøjelse og Nedgang i Omsætningen, som Omsætningsskatten har foraarsaget. En almindelig Omsætningsskatvil ramme Luksusvarer for det brede Forbrug, fordi Udgiften til Nødvendighedsvarer øges og derved levner en mindre Del af Indtægten til Luksusvarer. Derimod vil Virkningen

paa de Riges Luksusvarer, hvor Handelens Avance er særlig stor, kun være af Betydning, hvis Skatten er høj, og i saa Fald vil Skattendels Forbruget af disse Varer, dels formindske de Riges Opsparing, som i særlig Grad skyldes den ringe Grænsenytte, deres Indtægter har; Opsparing betyder for dem ikke noget egentligtAfsavn Forbruget; en Omsætningsafgift paa 3 pCt. vil kun have ringe Virkning paa de Riges Forbrug og Opsparing.

For at belyse Virkningerne af en saadan Ordning paa længere Sigt, har vi paa Grundlag af de foreliggende Tal fra Erhvervstællingen 1935 foretaget en summarisk Beregning for Hovedstaden og Provinsbyerne. Forretninger med en Omsætning paa højst 50.000 Kr. har i Byerne haft en samlet Omsætning paa 685 Mill. Kr., som nu fordeles forholdsmæssigt paa Forretninger med en Omsætning mere end 50.000 Kr. Forhøjelsen foretages ved simpelthen forøge samtlige Tal for Hovedstadens større Forretninger med 48 pCt. og de tilsvarende Tal for Provinsbyerne med 51,8 pCt.

I Praksis vil Stordriften sikkert medføre en større Forskydning
mod de store Forretninger (o. 200.000 Kr.) end i den nuværende
Fordeling.

Efter den beregnede Indskrænkning vil der være 128 Personer pr. Forretning i Hovedstaden mod tidligere 40, og 116 Personer pr. Forretning i Provinsbyerne mod tidligere 33. Byerne vil saaledes vedblivende være vel forsynede med Forretninger. Og dog bliver

Personellet formindsket med 32.100 Personer eller 30 pCt., nemlig 26 pCt. for Hovedstaden og 32 pCt. for Provinsbyerne. Antallet af Forretninger indskrænkes samtidig med 33.000 eller 70 pCt., nemlig69 for Hovedstaden og 72 pCt. for Provinsbyerne.

Selvom Beregningen er summarisk, giver den dog et tydeligt Billede af Forskellen mellem den nuværende Organisation af Detailhandelen den formaalstj enlige Stordrift. Nedgangen vil hovedsagelig ramme de mange smaa Specialforretninger samt de Forretninger, hvis Varer kun sjældent købes af den enkelte Kunde. For hele Landet udgør Forretninger, som ikke handler med Livsfornødenheder, 41.000, heraf 34.000 mindre Forretninger (u. 50.000 Kr.); de Forretninger, som ikke er medregnet heri, er: Købmandshandel, Brugsforeninger, Kolonialhandel, Handel med Kød & Viktualier, Fisk, Vildt, Fjerkræ, Frugt & Grønt samt Mælk og Brød eller tilsammen 37.000 Forretninger, hvoraf 30.000 er mindre

For skønsmæssigt at anslaa, hvor store Besparelser og dermed Prisnedsættelser, der kan opnaas gennem Stordrift i Handelen, kan man tage Brugsforeningernes Resultater som Grundlag. I 1938 var deres samlede Omsætning 331 Mill. Kr., fordelt paa 1803 Foreninger, gennemsnitlig 185.000 Kr. pr. Forening, Bruttoavancen udgjorde 17 pCt. af Omsætningen, Omkostninger (inkl. Afskrivninger) pCt., og Nettofortjenesten følgelig 7,7 pCt. eller 25,6 Mill. Kr.; af Overskudet udbetaltes 22,2 Mill. Kr. til Medlemmerne i Forhold til deres Indkøb. Brugsforeningernes Rentabilitet er saaledes selvom Bruttoavancen kun er 17 pCt.

Ifølge driftsstatistiske Undersøgelser, foretaget af Instituttet for Historie og Samfundsøkonomi, vedrørende Handel med Viktualier, Frugt og Grønt samt Kolonialvarer¹), udgør Nettofortjenesten i Almindelighed 6—B6_—8 pCt. af Salget; Omkostningsprocenterne (excl. Lønninger til fremmed Hjælp) falder med stigende Omsætning:

---

1) Jfr. Nat. Tidsskrift 1935 og 1937 samt C. Lind: »Kolonialbranchen i Hovedstaden«.

Omkostningsprocenten (excl. Lønninger) falder saaledes med omtrent en Trediedel, naar Omsætningen stiger fra c. 25.000 Kr. til c. 135.000 Kr. For Lønningernes Vedkommende, heri Indehavernes Løn, kan man regne, at Procenten falder til c. Halvdelen, da Omsætningen beskæftiget Person forøges med c. 170 pCt. (jfr. foran). Ved Gennemførelse af rationel Stordrift vil en Reduktion paa 50 pCt. af den samlede Omkostningsprocent være sandsynlig; med Brugsforeningernes Omkostning som Norm (c. 9 pCt.) betyder en Nedgang fra c. 18 pCt. til c. 9 pCt. Da endvidere Avancen i Detailhandelen (bortset fra Brugsforeningerne) varierer mellem 25 og 40 pCt. af Detailsalgsprisen, sammenlignet med 17 pCt. for Brugsforeningerne, vil det være rimeligt at anslaa Besparelser rationel Stordrift til mindst 10 pCt. af Omsætningen. en Omsætning paa 2.730 Mill. Kr. (excl. Brugsforeninger) det ca. 275 Mill. Kr. Berettigelsen af dette Skøn fremgaar af Effektiviteten indenfor de større Forretninger (Omsætning 50.000 Kr.), idet Omsætningen pr. beskæftiget Person for disse Forretninger er følgende: Brugsforeninger 39.700 Kr., Købmandshandel 35.700 Kr., Kolonialhandel 23.900 Kr., Brød- og Mælkeforretninger 17.900 Kr., øvrige Detailhandel 28.600 Kr. Indenfor og Kolonialhandel kan man vente omtrent samme Effektivitet som for Brugsforeninger, fordi Omsætningen bestaar af de samme Varer, for Brød- og Mælkeforretninger kan der opnaas Besparelser i de nuværende meget høje Omkostninger, endelig viser den øvrige Detailhandel omtrent samme Effektivitet som Købmands- og Kolonialhandel. Nettoavancen i de store Forretninger maa utvivlsomt være meget betydelig med de nuværende Detailavancer. Besparelsen er reel, fordi det store Spild i Fordelingsomkostningerne bestaar i, at Tusinder af Menneskers og Tusinder af Lokaler kun udnyttes i ringe Grad; det svarer til, at Industrien skulde anvende 50 pCt. flere Arbejdere, den har Brug for, at Lokalerne skulde være dobbelt saa store som de Lokaler, Produktionen faktisk kræver.

Den sociale Værdi af de smaa Forretninger, som giver let Adgang almindelige Mennesker til at tjene en beskeden Indtægt, er nærmest negativ. Dels fordi saa mange Fallitter indtræffer mellem ufaglærte Detailhandlere, dels fordi det sker paa Bekostning samtlige Forbrugere, som maa betale de store Fordelingsomkostninger, høje Detailavance, som er Forudsætningen for de smaa Forretningers Eksistens.

Paa den anden Side vil Virkningen af Stordrift være, at mange

Personer maa beskæftiges paa anden Maade. Ifølge ovenstaaende Beregning for Byerne er Tallet anslaaet til 32.000, ligesom Antallet af Butikker formindskes med 33.000, selv om de 4.700 ny Butikker er større end de 37.700, som bliver ledige. Forskydningen vil ske gradvis over en Aarrække. Men den overflødige Arbejdskraft fra Handelen forener sig med en lignende Gruppe fra Industrien, som ligeledes udskilles paa Grund af Rationalisering. For Industrien er dette dog kun Tilfældet i Forhold til den producerede Varemængde,mens Industrier og Udvidelse af den gamle kan optageen Del af dette Overskud paa Arbejdskraft, om ikke den hele. I hvor høj Grad disse Faktorer vil afbalancere hinanden, kan ikke afgøres paa Forhaand, men Samfundspolitiken maa i stigendeGrad denne Udvikling, og til dette Brug kan den foreslaaede Omsætningsskat yde c. 90 Mill. Kr. aarlig, beregnet til 3 pCt. af Detailomsætningen i 1935.

Men især vil den betydelige Nedgang i Fordelingsomkostningerne dermed i Detailpriserne være virkningsfuld. For de produktive betyder det lavere Produktionsomkostninger (højere Realløn), større Afsætning i Indland og Udland og dermed væsentlig større Beskæftigelse.

For Huslejen og dermed Ejendomspriserne vil de færre Butikker at Grundrenten falder i de indre Kvarterer i Byerne og dermed Boliglejen, mens denne vil stige lidt i Udkanten af Byen, hvor den samlede Husleje for Ejendommen næsten udelukkende af Byggeomkostningerne, og Bortfaldet af Butiksleje medføre en mindre Forhøjelse af Boliglejen for at gøre Ejendommen rentabel. Et mindre Behov for Butikslokaler gør det fornødne Byggeri mindre og frigør tidligere Butikslokaler til Boligbrug.

Endelig vil Nedgangen i den samlede Lagerbeholdning for Detailhandelen
Kapital til andre Formaal.

Prisaftaler, Sammenslutning i Kædeforretninger, Industriens Udvikling af egne Udsalg vil tiltage, naar Stordriften trænger igennem.Spørgsmaalet derfor, om Nedgangen i Omkostninger vil omsætte sig i Prisnedsættelse, eller tværtimod Koncentrationen vil medføre yderligere Prisforhøjelser. Som Middel til at fremtvinge Prisnedsættelser tjener den fri Adgang til at aabne ny Forretninger,en som udnyttes i samme Grad, som Rentabiliteten indenfor Detailhandelen stiger. Faren for, at Priskonkurrencen udebliver, og Antallet af Forretninger blot øges, er stærkt begrænsetved giften, som i Procent af Omsætningen er stærkt

progressiv, naar Omsætningen falder under 85.000 Kr. (5 pCt. for 50.000 Kr., 10 pCt. for 25.000 Kr. o. s. fr.). De ny Forretninger kan kim opnaa Rentabilitet ved at tage den fornødne Omsætning fra andre Forretninger gennem Prisnedsættelser.

Endvidere vil Brugsforeningernes Prispolitik for almindelige Forbrugsvarer virke stærkt hæmmende, især da de utvivlsomt vil faa en væsentlig Del af den Omsætning, som de smaa Forretninger tidligere havde. Selvom Industrien gennem Aftaler med den private søger at modvirke Brugsforeningerne, kan disse gennem Fællesforeninger i stigende Grad selv optage Produktion af Forbrugsvarer; jo mere, des større Brugsforeningernes Omsætning Mens Brugsforeningernes driftsøkonomiske Styrke ligger i den faste Kundekreds og dermed faste Omsætning, har den private-Detailhandel de større Forretningers Vedkommende sikkert indre Driftsøkonomi, og de kan derfor opnaa en rigelig Avance, selvom Brugsforeningernes Prispolitik medfører Prisnedsættelser.

Det er Samfundspolitikens Opgave at drage fuld Fordel af Stordriftens Overlegenhed og samtidig forhindre, at de store Virksomheder anvender deres økonomiske Magtstilling til at opnaa Priser.