STATENS BESKÆFTIGELSESPLANER

REGERINGEN har nu med en enkelt Undtagelse faaet vedtaget
Love, som tilsammen udgjorde den store Beskæftigelsesplan,
disse Love har faaet den størst mulige Tilslutning
baade i Rigsdag og Presse. Man skulde da synes, at alting nu vil
gaa af sig selv, og at det bedste var at vente med yderligere Drøftelse,
Virkningerne forelaa.

Hertil er at sige for det første, at disse Beskæftigelseslove i ganske overvejende Grad kræver Initiativ og aktiv Medvirkning fra private og Kommuner. Bortset fra en begrænset Mængde Statsarbejder stiller Staten Tilskud og Laan til Raadighed. For det andet er de vedtagne Beskæftigelseslove kun en Begyndelse og under de nuværende Forhold bliver en stadig Tilpasning til de skiftende økonomiske Forhold sikkert nødvendig. Endelig kan der navnlig være Grund for os her til at drøfte, hvorledes en kraftig kan passes ind i Landets økonomiske Liv og økonomiske Politik.

Beskæftigelsesspørgsmaalet nu maa naturligvis ses i Forbindelse med de foregaaende Aars Arbejdsløshed og Arbejdsløshedsproblem. om vi lader alle Spørgsmaal om en eventuel Stigning i Arbejdsløsheden i de sidste 10 Aar og om Sammenligning med Udlandet ligge, kan man vist være enige om, at en gennemsnitlig Arbejdsløshedsprocent paa 20 ligesom det store Antal langvarigt arbejdsløse, vi har haft, rummer Misforhold, der ikke kan affærdiges naturnødvendige. Vi stod her med en gammel uløst Opgave, da Krigsforholdene gav os ny og vanskeligere Opgaver at løse.

Forventningen om en kommende stor Arbejdsløshed finder tilsyneladendeikke
i Arbejdsløshedstallene. I Sommeren 1939
var Arbejdsløsheden paa Grund af Rustningskonjunkturen lavere,

end den havde været i alt Fald den sidste halve Snes Aar. I de første Krigsmaaneder naaede man ikke højere end i de foregaaendeAar. høje Tal i Begyndelsen af dette Aar beroede delvis paa den strenge Vinter. Og selv senere har Niveauet ikke ligget kendeligt over Niveauet 1938 og langt under det værste Aar 1932.

Til Trods for at den store Arbejdsløshed saaledes endnu ikke har vist sig, kan man alligevel regne med, at den vil komme, saafremt der ikke sker væsentlige Forandringer i Forholdene. Manglen paa Raastoffer vil, hvis man fortsætter med de reducerede gøre sig gældende i stigende Grad, efterhaanden som Lagrene svinder ind. Det drejer sig ikke mindst om Træ og Jern samt Brændsel til Drivkraft. Desuden er der Tekstilstoffer, vegetabilske Olier, Gummi og meget andet samt Manglen paa Foderstoffer, der fører til Reduktion af Landbrugets Besætninger, igen vil ramme andre Erhverv. I Byggefagene, hvor der endnu denne Sommer har været nogenlunde normalt Arbejde med Færdiggørelse af Huse foruden forskelligt ekstraordinært Krigsarbejde, er Antallet af nyanmeldte Bygninger gaaet katastrofalt Alene Materiaiemangien synes at udelukke et Flertal Arbejderne paa dette Omraade fra at faa normal Beskæftigelse. samtlige Arbejdere maa man —uden Forandring i den ydre Situation¹) eller uden særlige Indgreb — vente, at Arbejdsløsheden Løbet af nogle Maaneder kommer mindst paa Højde med Tallene i Vinteren 1932—33.

Bekæmpelse af denne truende Arbejdsløshed er under den nuværendeSituation en Gang særlig vigtig og særlig vanskelig. Ligesom ved tidligere Lejligheder gælder det i første Linie om at hjælpe de arbejdsløse, d. v. s. at hæve store Dele af Befolkningen op fra et Understøttelsesniveau paa 25_—30 Kr. pr. Uge til 80_—100 Kroner (eller noget mindre, hvor Arbejdsfordeling kommer til Anvendelse). Denne Indtægtsforøgelse er naturligvis særlig vigtigunder herskende Dyrtid. Selve det Formaal at skaffe Beskæftigelse— at mærke nyttig og fornuftig Beskæftigelse —- i Stedet for Lediggang, er ogsaa Ofre værd. Naar man imidlertid i særlig Grad under den nuværende Krise, som er en Knaphedskriseog en Overflødighedskrise, maa foretrække Arbejde frem for en Forhøjelse af Understøttelserne, er det, fordi 6*er er Behov for Arbejdets Resultater — hvis ikke de kan foreligge hurtigt,saa

---

1) Beskæftigelsen af danske Arbejdere i Tyskland, ca. 25.000 midt i December, ogsaa tages i Betragtning.

tigt,saadog i en Fremtid, som ellers let vil blive haardere og fattigereend
før Krigen. Desuden maa vi nu vise, at vi kan
klare vore Sager.

Paa den anden Side er Vanskelighederne utvivlsomt særlig store i Øjeblikket, men de synes ikke uovervindelige. Mangelen paa Materialer maa nødvendigvis føre til, at man i stort Omfang i Stedet for at tilfredsstille Øjeblikkets nærmeste Behov vælger saadant Arbejde, som i det hele lader sig sætte i Gang for Tiden, selv om det kun i begrænset Udstrækning forøger de knappe Forsyninger eller i den nærmeste Tid. Desuden kan det ikke undgaas, at Indtægtsforøgelsen for et stort Antal arbejdsløse maa medføre en vis Reduktion i Forsyningerne af knappe Livsgoder for den øvrige Befolkning og — hvad jeg senere skal komme ind paa — gennem øget Knaphed og forstærket Prisbevægelse vil bidrage at vanskeliggøre Løsningen af nogle af Øjeblikkets andre økonornisk-poiitiske Spørgsmaal. I Modsætning til Materialeman glen det sig her kun om Organisationsspørgsmaal — altsaa Spørgsmaal, der under de nuværende Forhold skal løses. Den gamle paradoksale Formel, at vi ikke har Raad til at sætte Arbejde Gang, indeholder en Resignation af Hensyn til bestaaende Institutioner og Rettigheder, som vi næppe har Raad til at anvende Tiden.

Medens der i de foregaaende Tiaar — Tiden siden den sidste Verdenskrig — har været en noget for letsindig Tilbøjelighed til stadig at leve paa improviserede, midlertidige Kriseordninger i Haab om bedre Tider, maa man snarere nu kunne tillade sig Foranstaltninger, Tilskudsordninger, der kun kan være af midlertidig Karakter. Alligevel kunde meget tale for nu, da Tingene kommer ud af deres sædvanlige Folder, at benytte Lejligheden at skabe Ordninger, som ogsaa vil modvirke den kroniske man har haft i den foregaaende Periode. Dette gælder saa vel med Hensyn til Ordningen af Arbejdsforholdene med Hensyn til Indretningen af de permanente Rammer en Konjunktur- og Sæsonpolitik.

Jeg skal her nævne nogle Lovomraader, som man er kommet ind paa allerede før selve Beskæftigelsesplanen. For det første er der Arbej dsfordelingsloven blandt Kriselovene fra Slutningen af Maj. Danmark har hidtil, maaske navnlig paa Grund af et veludvikletUnderstøttelsessystem, langt tilbage med Hensyn til Anvendelse af nedsat Arbejdstid og skiftende Arbejdshold. Det

er nu lykkedes ved frivillige Ordninger, støttet ved Lovens Kompensationfor Arbejdstid, at skaffe Plads til 25.000 flere Arbejdere,ved disse og 75.000 andre nøjes med gennemgaaende 3/i af fuldt Arbejde. Faren ved en saadan Ordning, at man binder for mange til Fag i Tilbagegang, er jo ikke aktuel, saa længe der ikke opstaar utilfredsstillet Arbejdsbehov paa noget Omraade.

Ved en anden af Kriselovene søgte man at gøre Arbejdsanvisningen Fremskaffelse af Arbejde paa Landet mere virksom ved Nedsættelse af lokale 3-Mands Udvalg. Endvidere har Arbe (for hele Landet) faaet til Opgave at søge gennemført Foranstaltninger i Fag, hvor Tilgangen er for stor, samt paa Omraader, hvor der er Mangel paa Arbejdskraft. Der kan her afholdes Udgifter til Uddannelse m. m. Det er vel rigtigt, at Arbejdsanvisningen for saa vidt er »effektiv« her i Landet, som der faktisk sker Anvisning, hvor Arbejdskraft begæres, og at der ikke under de senere Aars Arbejdsløshed har vist sig mere omfattende Mangel paa Arbejdskraft, for saa vidt Arbejdsvilkaarene har været væsentlig daarligere end paa andre Omraader. En mere aktiv Ledelse af Arbejdsmarkedet kan dog blive nødvendig. der atter Brug for det store Flertal af Landets Arbejdere, man regne med, at Erhvervs- og Fagfordelingen vil blive en helt anden under ny Betingelser. Det vil derfor være af Betydning i Tide at faa en Ledelse af Arbejdsmarkedet med Evne til ogsaa at løse Problemet om Overførelse af Arbejdere mellem Fagene. Det er ikke alene Tyskland, men ogsaa Sverige, man kan lære af paa dette Omraade¹). Den nuværende fagvise Organisation Arbejdsløshedsforsikringen og i Forbindelse dermed af Arbejdsanvisningen har sikkert haft sine store Fordele. Ved en højere Grad af planøkonomisk Politik under stærkt skiftende ydre Betingelser kan det dog blive nødvendigt i højere Grad at understrege den faglige Bevægelighed.

Det tredie Spørgsmaal, som jeg skal komme lidt ind paa her, er Lønspørgsmaalet og Statens Stilling hertil. Udviklingen kan her karakteriseres ved Overenskomsten af 31. Oktober i Fjor om fuld Pristalsregulering, Loven af 30. Maj om det for Begulering af Arbejdslønnen gældende Pristal, Tillægsloven af 23. Septemberom Lønregulering for de lavest lønnede og tilsvarendeBidrag Arbejdsfordelingsfonden paa 3 Kr. ved Beskæftigelseaf

---

1) A. Thorson: Arbetsmarknadens reglering. 1940; og Finn Munch-Petersen: Arbejdsmarkedspolitik i Socialt Tidsskr. Sept. 1940.

tigelseafhøjere lønnede. (Ved den forestaaende Revision af Arbejdsfordelingsloven der god Lejlighed til at fjerne dette negative Beskæftigelsestilskud paa 150 Kr. om Aaret). Efter den sidste Lov og Statsministerens Udtalelse den 3. Oktober synes Stillingenat at man gerne vil bevare et fast Niveau for Pengelønnen;men det ikke lykkes at undgaa for stærk Stigning i Prisen for Livsfornødenhederne, vil man se sig nødsaget til igen at foretage en vis Forhøjelse. Lavere Pengeløn i Forhold til Priserne paa færdige Varer maa antages at have en vis beskæftigelsesfremmendeVirkning. hertil kommer, at Standsning af en fortsat Stigning af Pengelønnen og andre Indtægter, hvad der igen forudsætter en Begrænsning i Stigningen ogsaa i Priserne paa Livsfornødenheder, er en Betingelse for en aktiv Beskæftigelsespolitikuden Virkninger, hvad jeg senere skal komme nærmere ind paa.

Regeringens første Beskæftigelses- eller maaske rettere Arbejdsplanforeligger Valget af Arbej dsomraader er som nævnt bestemtaf herskende Mangel paa udenlandske Materialer. Hvor det er muligt, søger man som ved Varmeisoleringen straks at hjælpe paa Knapheden paa Forbrugsvarer. Da dette kun er muligt i stærkt begrænset Omfang, søger man at udbygge Landets fremtidigeProduktionsmuligheder, forholdsvis hurtigt som ved Støtten til Bygning af Ensilagebeholdere eller mere i det lange Løb og med særligt Henblik paa Fremtidens muligt forandrede Produktionsvilkaar som ved Landvinding og Anlægsvirksomhed. Endelig tager man Sigte paa Befolkningens direkte Forbrug i en længere Fremtid ved Anlæg af Stier, Sportspladser, Biblioteker, Sognegaarde o. s. v.; — og det er en rimelig Tanke, at nødvendiggørForholdene, Beskæftigelsespolitik og anden økonomisk Politikkræver nu, giver man til Gengæld Befolkningen haandgribeligefremtidige (Man giver ikke blot Rente til Laangiverne, men ogsaa en vis Betaling til de Dele af Befolkningen,som mest føleligt i den af Prisstigningen bevirkede Tvangssparen. Betalingen bestaar dels i et Kapitaludstyr, som er vel indrettet til at øge Fremtidens Beskæftigelse og Forsyning, dels i de her omtalte, varige, kollektive Forbrugsgoder). Medens tidligere Nødhjælpsarbejder gerne har haft den tragiske negative Afgrænsning: Ting, som det ellers ikke kunde betale sig at udføre, omfatter Beskæftigelsesplanen en Række af den højeste officielle Sagkundskab inden for samtlige Ministerier opstillede positive

Maal om det mest ønskelige Arbejde. løvrigt overlades Gennemførelseni i stor Udstrækning til Privatpersoner og Virksomheder samt Kommuner, som faar Adgang til Tilskud og Laan. Dette har utvivlsomt en Svaghed sammenlignet med store Anlægsarbejder, som Staten, hvis den vil, har Magt til at sætte i Gang forholdsvis hurtigt. Med den Tilslutning, Beskæftigelsesplanenhar i Rigsdag og Presse, og den Villighed til Arbejde for fælles Maal, som synes at herske i Befolkningen, skulde der dog for Tiden være gode Betingelser for Anvendelse af Lovene. En fortsat supplerende Propaganda vil dog være af Betydning. Regeringenbør selv medvirke ved Siden af det Arbejde, som kan udføres af Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse. Vi kender jo her hjemme officiel Færdselspropaganda. I Sverige har man nylig set Statspropaganda for det store Forsvarslaan og er nu i Gang med — hvad der baade har prismæssig og beskæftigelsesmæssigInteresse at søge at dirigere Forbruget over fra de saakaldte Knaphedsomraader til Overskudsomraaderne¹). Altsaa: spar paa Tøjet og andet, der kræver knappe udenlandske Materialer,og den overflødige Arbejdskraft, der er graiis for Landet som Helhed! Det er værd at mærke, at den svenske Beklædningsbrancheloyalt gaaet med i denne Sparepropaganda, d. v. s. negativ Reklame.

Det er oplyst, at Beskæftigelseslovene, saafremt de udnyttes fuldt ud, vil bringe 50.000 Mand i Arbejde; i hvor lang en Periode siges ikke udtrykkeligt. Under en almindelig Konjunkturnedgang kunde man regne med, at den primære Beskæftigelse med selve det igangsatte Arbejde vilde give sekundær Beskæftigelse til et meget stort Antal paa Grund af den øgede Efterspørgsel efter Forbrugsvarer,ved Indtægten steg fra Understøttelse til Løn, og ved at Entreprenører og andre samtidig fik en kraftig Indtægtsforøgelse.Betingelserne en saadan fordoblet Udløsning af Købekraft er dog ikke til Stede nu i større Udstrækning. Paa den anden Side er det naturligvis en Forudsætning for Beskæftigelsesplanen,at ikke sker en saadan Indskrænkning af den ordinæreAdgang

---

1) Skriftserien: Aktiv hushållning utgiven af Statens Informationsstyrelse, m. H. t. Sveriges Politik i Øjeblikket se Bertil Ohlin: Produktionsmöjligheternas under partiell avspärning og Erik Lundberg: inflation och deflation, Ekonomisk Tidskrift, September 1940; samt Alf Johansson: Inför en arbetslöshetskris og I. Svennilson: En svensk uppbyggnadsprogram, i »Tiden« Nr. 7 og 8.

næreAdgangtil Kredit, at nyt Arbejde og ny Indtægt opvejes ved
en Begrænsning af normal Beskæftigelse og Indtægt.

50.000 Mand i Arbejde vil være et godt Bidrag, men kun en delvis af Beskæftigelsesspørgsmaalet, hvis Arbejdsløsheden ellers vilde naa op paa 200.000 eller mere. En stor Rest maa der sikkert blive i en Vinter med Mangel paa Materialer og højst usikre Fremtidsforventninger. Bedres de ydre Forhold ikke, bliver sikkert Brug for en kraftig Indfrielse af Regeringens Løfte om Fortsættelse med Beskæftigelsespolitikken — ogsaa fordi visse Dele af Planen kan vise sig mindre virkningsfulde eller hurtigt maa ændres paa Grund af ændrede Forudsætninger. Det er derfor at Planlægningen sker i den intimeste Kontakt med Statsmagten og hele Administrationen og i Kontakt med Behandlingen Tidens andre økonomiske Problemer. Denne Planlægning gennem et Beskæftigelsesudvalg bestaaende af 8 Ministre Statsministeren som Formand. Saa vidt jeg forstaar, er det ogsaa Hensigten at organisere den undersøgende og udførende af Arbejdet i mere faste Former. Ogsaa i Fredstider vil et Beskæftigelses- eller Økonomiudvalg helt eller delvis bestaaende Ministre i Forbindelse med et statsligt Konjunkturinstitut, man har det i Sverige, og en Beskæftigelsescentral være af stor Betydning for Gennemførelsen af en konjunkturudjævnende og for Opnaaelse af størst mulig Enhed mellem forskellige Grene af Statens erhvervsmæssige, sociale og finansielle Politik samt Landets Penge- og Kreditpolitik. En Fordel den nuværende Beskæftigelsesplan skulde netop være, at den Enhed mellem de forskellige Magter, som man tit tidligere har savnet, nu skulde være etableret. Man kører ikke godt, naar man samtidig sætter fuld Kraft paa fremad og slaar Bremserne i.

Vi skal nu se paa, hvad der skal udføres efter Beskæftigelsesplanen
iøvrigt kan udføres inden for forskellige Omraader.

Foranstaltningerne inden for Landbruget tager overvejende Sigte paa Udvidelse og Forbedring af de dyrkede Arealer, d. v. s. Foranstaltninger, som først i Løbet af en Aarrække vil give øget Høstudbytte. Dette gælder navnlig med Hensyn til de større Udtørringsarbejder,Landvindingsarbejderne. kan man formentligkun med at faa Dækning, saafremt man afskriver Udgiftentil Arbejde, som ellers vilde gaa tabt paa Grund af Ledighed. Støtte til de mindre Afvandings- og Dræningsarbejder, Grundforbedringerne, som nu vil blive forstærket, har siden 1933

spillet en Rolle ogsaa som Arbejdsløshedsforanstaltning og har desuden stor produktiv Værdi. Alle disse Bestræbelser for at udvideog Arealet vil navnlig faa Betydning, hvis den gamle Tilførsel af Foderstoffer ikke kommer i Gang efter Krigen. Den udvidede Støtte til Anskaffelse af Ensilagebeholdere er et Led i Omlægningen af Landbruget. Man har ogsaa nævnt en eventuel Støtte til Anskaffelse af Kogere til Foderkartofler. Det er iøvrigt et Spørgsmaal, hvor meget der fra Statens Side kan gøres for at fremme tiltrængte Omlægninger i Landbruget ved Tilskud og Laan. Der kan maaske snarere blive Spørgsmaal om f. Eks. at sikre Minimalpriser for Industriplanter eller andre nye Salgsafgrødersamt øget Støtte til Forsøg, Oplysning og Propaganda. Tanken om et almindeligt Tilskud til Merbeskæftigelse inden for Landbruget, som ellers rummer en Række Farer for Misbrug, vil det formentlig ogsaa være forsvarligt at søge gennemført under de nu herskende, virkelig ekstraordinære og midlertidige Betingelser. Det vil virke mere alsidigt end speciel Støtte til enkelte Produktioner.Man maaske i nogen Grad dække sig mod Misbrug af Merbeskæftigelsestilskud ved foruden Forøgelse af Arbejdertallet at kræve en paaviselig arbejdskrævende Omlæg eller Udvidelse af Driften, saasom Overgang til mere arbejdskrævende Foderplanter eller Industriplanter paa en væsentlig Del af Arealet. Støtte beregneti til Produktionsudvidelse i Stedet for i Forhold til Beskæftigelsesudvidelse er vist praktisk uigennemførlig paa Grund af de mange Afgrøder, som findes i det danske Landbrug, hvor Arbejdsudvidelse paa et Punkt kan opvejes af Indskrænkningpaa andet.

Hele Omlægningen fra animalsk til vegetabilsk Produktion vil iøvrigt bidrage til at forstærke Sæsonsvingningerne i Landbrugets Beskæftigelse og øge de store Vanskeligheder ved Landbrugets Afskedigelse af Folk, som det selv senere faar Brug for, og som det ikke selv forsørger i Vinterperioden. Paa dette Punkt lige saa vel som med Hensyn til Byggeriet, hvor en Sæsonudjævning kan medføre en stærkt tiltrængt Billiggørelse, er der Mulighed for at lade de ekstraordinære Forhold danne Udgangspunkt for Løsning gamle Sæsonproblemer.

I Forbindelse med Landbruget kan nævnes Støtten til Skovplantning,der naturlig under den nuværende Situation. Navnlig hvis der plantes ny Skov, skulde det synes forsvarligt nu at forcere Fældningen meget stærkt. Skovene kan ogsaa hjælpe

lidt paa Landbrugets Sæsonsvingninger, men dette kan vel aldrig
blive af større Betydning som i vore nordiske Nabolande.

Nogen større varig Udvidelse af Beskæftigelsen paa Byerhvervenes er næppe tænkelig uden en gennemgribende Forarmelse af Landet. Den stærke Forøgelse af Arbejdet paa Landet maa bortset fra mulig Udvidelse af Gartneri og andre Specialkulturer blive midlertidig. løvrigt maa det dreje sig om at sikre Landbruget mod stærk Afgang af den bedste Arbejdskraft overvinde Sæsonvanskelighederne.

Tiden er vanskelig for Igangsættelse af ny Industrier. Der trænges vel navnlig til Fremstilling af let bearbejdede Raastoffer, helst saadanne, som i alt Fald delvis kan fremstilles af danske Naturprodukter eller Affaldsstoffer. I Betænkningen fra Arbejderbevægelsens er nævnt en hel Række af saadanne Industrier. Oprettelsen af et forholdsvis beskedent Staalværk under Medvirken kan ses som en Begyndelse. Den i Sommer oprettede Kreditfond paa 100 Mill. Kr. skulde vel netop kunne hjælpe til Oprettelse af den Art meget store Virksomheder. Det vilde være ønskeligt, om Forholdene hurtigt blev saa meget afklarede, man i det mindste kunde begynde paa den grovere Del af Anlægsarbejderne. Spørgsmaalene om Fremstilling eller Besparelse med Hensyn til Drivkraft vil det ogsaa være ønskeligt at tage op, ligeledes Spørgsmaalet om Udnyttelsen af Kloakslam til Gødning.

Byggeriet har lige siden forrige Verdenskrig i Perioder modtagetStøtte skiftende Former som Laan, Tilskud, Garantier og Skattelempelse samtidig ud fra boligpolitiske og beskæftigelsespolitiskeSynspunkter. egner sig ogsaa godt til beskæftigelsesudlignendeIndgreb. Øjeblikket synes Manglen paa Materialerdog danne en meget snæver Grænse for Byggeriets Omfang,saa at andre Vanskeligheder, der kan bero paa Omkostningsniveauog bliver af sekundær Betydning. Beskæftigelsesplanen søger som bekendt her at omgaa Hovedvanskelighedenved give Støtten til det mindre materialekrævendeByggeri: Istandsættelsen af Landbrugets Bygninger, herunderbaade og Karlekamre, 2) Bygning af Arbejderboligerpaa samt 3) Bygningsistandsættelse og Varmeisolering i Byejendomme. De særlige økonomiske Argumenter,der anføres for disse Former for Byggearbejde er iøvrigt: Landbygningernes Forfald under daarlige Perioder for Landbruget, Trangen til Forbedring af Stalde m. m. og til at beholdeden

holdedengode Arbejdskraft ved Landbruget, Vanskeligheder ved
Reparation af Byejendommene under Huslejereguleringen og
Brændselsbesparelser ved Varmeisolation.

Medens privat Arbejde er sat i Forgrunden, har offentligt Arbejde en Plads inden for denne Plan. Dette Arbejde kan blive af alle mulige Arter. Det er naturligvis vigtigt, at de styrende ogsaa forstaar, at der intet vindes ved at spare paa dansk Arbejde i Driften, naar man dermed blot forøger Ledigheden. standse ordinær Beskæftigelse i Statens og Kommunernes for at faa Raad til den ekstraordinære synes lige saa bagvendt som at standse den normale private Virksomhed. Har man ikke Raad til at opretholde offentlige Tjenesteydelser i ønsket Omfang, vil det mest nærliggende være en midlertidig Nedskæring alle Statens Lønninger.

Blandt de offentlige Anlægsarbejder er der sket en vis Forskydning, Cykle- og Gangstier foruden de andre Veldfærdsanlæg for den almindelige Befolkning, Kultur- og Sportsforanstaltninger er kommet frem i Forgrunden ved Siden af de foregaaende Aars ensidige Motorisering af Landevejene, som hidtil er fortsat mekanisk ud fra den noget ensidige, finansvidenskabelige Teori, at Bilister i Modsætning til Tobaksrygere og Alkoholister har en særlig Form for permanent Ejendomsret til de Skatter, de betaler, og intet skal betale for de Übehageligheder, de tilføjer deres Medmennesker. kan iøvrigt alle glæde os over, at Trafikministeren nu forbereder en systematisk Ordning af Udbygningsarbejdet for alle Landets Veje under ét. Af store Trafikplaner foreligger i Øjeblikket i mere beskeden Form; Elektrificering og Indføring Slangerupbanen til Byens Centrum har ogsaa været drøftet. skal imidlertid være i højeste Grad forsigtig med at binde Kapitaler i meget kostbare Trafikanlæg i en Tid, hvor der trænges til Arbejdsudstyr, som kan beskæftige Hundredtusinder af Mennesker og formentlig kan bidrage mere end yderligere Trafikforbedringer Tilfredsstillelse af Befolkningens Behov i en Fremtid, der tegner sig usikker og forholdsvis ugunstig. Saafremt der ikke findes anden Mulighed for Udnyttelse af tilstedeværende Produktionskræfter, kan man dog gaa med til adskilligt ellers uprofitabelt, og m. H. t. Arbejdsmulighedernes Mængde og Betingelserne relativ hurtig Realisation er Trafiken jo velegnet.

Hovedmassen af Arbejde efter Beskæftigelsesplanen skal udføresuden
Indgreb i Arbejdsvilkaarene. Arbejdet, der udføresefter

føresefterden endnu ikke vedtagne Lov om »Iværksættelse af Arbejde og Beskæftigelse af arbejdsløse«l) —d. v. s. Arbejde, som udføres af Staten med Bekæmpelse af Arbejdsløsheden som væsentligt Formaal, eller hvortil Kommunerne faar Tilskud, skal dog fortrinsvis udføres ved Hjælp af langvarigt arbejdsløse og af Forsørgere eller af Ikke-Forsørgere over 50 Aar. Arbejdstiden er her efter Forslaget 40 Timer og den beregnede Akkordfortj eneste 50 Kr. paa Landet og 60 Kr. i København, d. v. s. noget under den tarifmæssige Betaling for Arbejdsmænd2). Ogsaa for Arbejde i Ungdomslejrene gælder en nedsat Arbejdstid, og der gives foruden Opholdet kun en beskeden Pengeløn. For saa vidt Beskæftigelsen i disse Tilfælde kan ses delvis som Behandling af gennemgaaende ikke fuldt erhvervsdygtige i en Tilvænningsperiode, foreligger der ikke noget Brud med almindelige Lønprincipper. Men selv om dette maatte være Tilfældet, er det næppe stor Nytte til at rejse en teoretisk Diskussion herom under Øjeblikkets Vilkaar. Derimodkan være Grund til ogsaa her at gentage de Argumenter, der ud fra erhvervsmæssige og beskæftigelsesmæssige Synspunkter taler imod Gennemførelsen af tvungen Arbejdstjeneste for hele Aargange af unge her i Landet. Ordningen vil afbryde de unges Uddannelse og naturlige Tilknytning til Landbrug og andre Erhverv.De som den danske Beskæftigelsesplan omfatter— iøvrigt det Arbejde, som er mest tiltrængt her i Landet — er ikke store ensartede Massearbejder som Autostradaer og store Fæstningsanlæg, men findes lokalt og fagligt spredt rundt i Landet. Desuden vil det være meget svært i Landets mange Smaavirksomheder paa økonomisk og praktisk Maade at faa gennemførtden af ældre arbejdsløse i Stedet for de unge indkaldte, hvilket skulde være den beskæftigelsesmæs&ige Fordel ved Planen om Arbejdstj eneste. Om der kan findes andre Motivertil Arbejdstj eneste end Hensynet til Produktion og Uddannelse, skal jeg ikke blande mig i.

Jeg skal ikke komme nærmere ind paa tekniske Enkeltheder i Lovene, saasom Støttens Form og Størrelse. Tilskudene til de forskelligeArter Byggearbejde og Grundforbedring vil beløbe sig til Vé å Vs af de vigtigste Udgifter. Hertil kommer Adgangen til Laan. Med Hensyn til Landvinding kan gives 2/s i Tilskud og

---

1) Vedtaget af Rigsdagen den 11. December.

2) Hertil er under Behandlingen i Rigsdagen føjet en Bestemmelse om 50 Øre pr. Time for de manglende Timer, naar man en Uge ikke naar op paa 40 Timer.

Resten som Laan. Ogsaa med Hensyn til offentlige Arbejder kan man komme meget højt. Hvor meget der skal til for at sætte Folk i Gang, afhænger sikkert af meget andet end Pengene. Om Støtten virker som Foræring til enkelte Privatpersoner, kan ikke være afgørende, hvis der skabes større Værdier for det øvrige Samfund.

Det er af stor Betydning, at Midlerne til Laan og Tilskud skal tilvejebringes ikke ved Skatter, men ved Laan. Dette sker over en særlig Konto paa Statsregnskabet, som kaldes Beskæftigelsesfonden, Optagelse af korte Statslaan i Form af rentebærende Skatkammerbeviser eller Statsobligationer med en Løbetid paa indtil en halv Snes Aar. For at denne Finansiering skal faa effektive Virkninger forudsættes naturligvis, at den ikke giver Anledning til kompenserende Reduktion i Landets ordinære Beskæftigelse og Kreditgivning.

Den herskende Pengerigelighed og Stigningen i Obligationskurserneaabner Betingelser for Finansiering baade af Beskæftigelsesfonden,der den foreløbige Plan kan løbe op til 200 Mill. Kr., og den i Sommer oprettede Kreditform paa 100 Mili. Kr. — hvoraf vist dog kun en lille Del er taget i Brug — og ogsaa for Finansieringen af privates Indsats i Henhold til Planen. Man er her ved et omdiskuteret Problem. Da Pengerigeligheden beror paa Realisation af Besætninger og Lagre i Forbindelse med Øjeblikketssærlige over for Udlandet, har der med Støtte i Erfaringerne fra sidste Krig været talt om at steriliserede Pengereserver. Det er ogsaa rigtigt, at det vil betyde et Kapitaltab for Landet letsindigt at importere Luksus eller Varer til opskruede Priser for Penge, som det senere vilde være muligt at anvende til en Import, der muliggør en Genopbygningaf Kapitalværdier. Og det er ligeledes rigtigt, at de Landmænd og Forretninger, som har realiseret, baade for deres egen Skyld og for andres Skyld gerne enten direkte eller indirekte skulde give Pengene en produktiv Anvendelse¹). Det er imidlertid en Misforstaaelse — om man vil en Overdrivelse — af det rigtige i

---

1) Under Diskussionen efter Foredraget udtalte Nationalbankdirektør Bramsnæs, at det vilde være rigtigt, om de ved Realisationerne indkomne Beløb blev steriliseret for den første Modtager. Pengene kunde saa gennem af Staten eller andre gives en produktiv Anvendelse. Noget større Likviditet vilde muligvis blive nødvendig. løvrigt maatte man til sin Tid overvinde de Vanskeligheder, som maatte opstaa, naar de oprindelige igen skulde forny Besætninger og Lagre.

Steriliseringstanken at tro, at vi bevarer Kapitalerne og Landets Velstand bedst ved blot at betale Gæld til hinanden eller erhverve ny Fordringer paa hinanden. Ved en saadan passiv Politik vil megen Arbejdskraft og megen Produktionskapacitet, som kunde være anvendt til Fremstilling af nye Kapitalgenstande, gaa tabt for altid. Det rigtige i Steriliseringsidéen er imidlertid, at der foreliggeren vigtig og meget vanskelig Opgave for Landets Pengevæsen: samtidig med en Udnyttelse af Produktionskræfterne at bevare den fornødne Likviditet og Solvens. Paa dette Omraade som paa andre synes dog for Tiden det vigtigste at være, at sætte Produktionshensynet i Spidsen og tilpasse Organisationen hertil, selv om det skal koste Ofre og Besvær.

Som jeg allerede har været lidt inde paa, kan Beskæftigelsen sikkert ikke under de nuværende Betingelser sættes stærkt i Vejretuden fra den hidtil beskæftigede Befolkning. Den ny Beskæftigelsehar i meget begrænset Omfang Muligheder for at øge Vareforsyningen i dette og næste Aar. Dette kan ske i et vist Omfang ved Fremstilling af indenlandsk Brændsel, øget Produktionaf i Sommerperioden, større Bearbejdelse af en begrænset Mængde Raastoffer og et hurtigt betalt Arbejde for andre Lande. Som sekundær Virkning af de øgede Arbejdsindtægterskabes ogsaa i et vist Omfang reelle Værdier ved øget Produktion af Forbrugsgoder og Tjenesteydelser ved Hjælp af delvis ledige Produktionsmidler. Men disse Muligheder for sekundær Fremkomst af Forbrugsgoder er dog langt ringere nu end ellers, naar der hersker stor Arbejdsløshed, idet baade udenlandskeRaastoffer, Forbrugsvarer og i det væsentligeogsaa Næringsmidler kun kan fremskaffes i begrænset Mængde. Virkningen af, at 50.000, 100.000 eller flere arbejdsløse sætter deres Forbrug op fra Understøttelsens Niveau til Arbejdsløn, maa derfor blive, at der bliver mindre til den øvrige Befolkning. Denne Omfordeling vil de fleste sikkert finde ganske i sin Orden. Naar jeg omtaler den, er det, dels fordi det er bedre at kende Vanskelighederne paa Forhaand, dels fordi det er vigtigtikke overdrive deres Omfang. Det vil ikke virke katastrofalt,at 4 pCt. af Befolkningen ved Beskæftigelse af 50.000 Mand eller 6—B6_—8 pCt. ved Beskæftigelse af det dobbelte Antal foretager en saadan Forbrugsudvidelse, navnlig da den ikke berører det absolute Livsminimum af Eksistensmidler, som Understøttelse i Forbindelse med Rationering og Rabatordninger allerede giver

Adgang til. Ogsaa med Tillæg af Materialer og Fortjeneste til Entreprenører og andre medvirkende (herunder et vist Antal sekundært beskæftigede), bliver det kun en begrænset Procent, den øvrige Befolkning maa sætte Forbruget ned; men det bliver naturligvis en ret uundværlig Del af Forbruget, der berøres, det Forbrug, som ligger lige over Understøttelsesniveauet.

Det kan ikke undgaas, at selve Gennemførelsen af denne Proces maa forøge de Vanskeligheder, vi i Forvejen befinder os i som Følge af Knaphed og Prisstigning. Kun hvor de arbejdsløse sættes at producere Forbrugsvarer, undgaar man denne Virkning. Over for nogle Varer maa man naturligvis gaa til en lidt strengere Selv om der er Maksimalpris paa de rationerede Varer, undgaar man dog ikke herved Prisstigning, idet Købekraften gaa over paa andre uregulerede Varer. Maa Resultatet af den øgede Beskæftigelse da ikke blive Inflation?

Optræder Staten med tilstrækkelig Kraft, er dette ikke nødvendigt. man ved Hjælp af en skrap Prisregulering paa dertil egnede Omraader samt Rationering og Tilskud til Nedsættelse af Priserne paa Livsfornødenhederne en saadan Politik, at det bliver forsvarligt at holde Lønningerne konstante, og hindrer man — hvad der er mindst lige saa vigtigt og vanskeligt — en unødvendig i Indtægterne hos Landmænd og andre Indehavere af Produktionsmidler, fastholdes altsaa Indtægts- og Omkostningsniveauet i Penge, og dermed Kronens Købeevne over for produktive Ydelser. Stigningen i Varepriserne ud over dette bliver da blot et forbigaaende Udtryk for den herskende Knaphed paa Forbrugsgoder og et Middel til i Forbindelse med Rationering og andre Statsindgreb at fordele denne Knaphed ud over Befolkningen. selvforstærkende Prisbevægelse undgaas. Et Prisfald paa Varerne, som muligvis indtræder snart efter Krigen, paa et Tidspunkt, Forraadene er smaa, vil ogsaa blive langt mindre katastrofalt et Prisfald, som tillige omfatter Kapitalgenstande, Jord og Arbejdsløn.

Betingelsen for, at det danske Samfund tør sætte Produktionen i fuld Gang paa et Tidspunkt, hvor der kun i stærkt begrænset Omfang kan produceres flere Forbrugsvarer, er formentlig, at man har Udsigt til at undgaa en selvforstærkende Prisstigning, »Skruen uden Ende«. Det er vel rigtigt, at en Forhøjelse af Lønningerneefter ikke med Nødvendighed behøver at medføreen af Prisniveauet mod det uendelige. Rækken kan

ogsaa konvergere mod en bestemt Størrelse¹). Men i Øjeblikket maa man sikkert i Praksis regne med, at Forventningerne om yderligere Stigning og Virkningen paa Landbrugets Priser og derigennempaa og Importpriser i Almindelighed vil gøre det yderst vanskeligt at beherske Prisbevægelsen, saafremt man gaar tilbage til en Prisregulering af Lønningerne. Men dette maa man gøre, hvis Prisstigningerne gaar ud over, hvad en fornuftigTilpasning de knappe Forsyninger kræver. Altsaa maa man ogsaa beherske Varepriserne, i alt Fald for de Livsfornødenheder,som i det nødvendige Forbrug og dermed i Pristallet,for kunne fastholde Lønniveauet og for ät kunne føre en ekspansiv Politik uden Fare for Inflation.

Skal man drive en aktiv Produktions- og Beskæftigelsespolitik under de nuværende Forhold uden Fare for Inflation, vil det altsaavære største Betydning at faa et saadant Styr paa Leveomkostningerne,at og dermed Pengeværdien i Forholdtil nationale Arbejde kan fastholdes. Midlerne hertil faldervel for Emnet i Aften. Jeg skal blot nævne 3 Ting. Ohlinog har i »Ekonomisk Tidskrift«¹) været inde paa den Tanke ved Siden af det besværlige Arbejde at begrænse Prisstigningenpaa med Knaphed og stigende Importpriser at gennemføre Prisnedsættelser paa Omraader med Overflod paa ledige Produktionsmidler. Dette er jo ikke andet end den fri KonkurrencesPrincip, der ikke skal opnaas fuld Dækning for faste Omkostninger, naar der er ledig Kapacitet. Som en Anvendelse af denne Tanke har man i Sverige været inde paa det ønskelige i ved omfattende Aftaler under Statens Medvirken at foretage en samtidig Nedsættelse af Prisen paa alle Byggematerialer, som stammer fra Overflodsomraader og eventuelt ogsaa sætte visse Lønsatserned Byggearbejderne mod at sikre en øget Aarsfortjeneste. saadanne Knaphedsomraader, hvor Produktion og Varefordeling kan opretholdes, eventuelt ved Indgreb fra Statens Side, kan der iøvrigt ogsaa sættes Priser, som ikke dækker de faste Omkostninger, hvorved en Udgift lægges over paa Producenterne, jfr. Huslejereguleringen og Gennemførelsen af Prisstop i et gennemreguleretLand Tyskland. Ohlin er ogsaa inde paa den

---

1) K.-G. Hagstroem: Om möjligheten att bereda kompensation för prisstegring efterföljande stabilisering av penningvärdet. Ekonomisk Tidskrift, 1940.

2) For September 1940. Se ogsaa de Side 230 nævnte Artikler af Alf Johansson og Svennilson.

Tanke inden for Møbelindustrien midlertidig i 12 Maaneder at
sætte Indkomstkravene ned.

Som en anden Mulighed for Begrænsning af Prisstigningen skal jeg — som det vistnok allervigtigste — blot henvise til Tanken om en samtidig nedadgaaende Regulering af Eksport- og Importpriser en eventuelt ændret Afregningskurs.

Endelig er der Udvidelse af Rationeringen samt Anvendelsen af Statsmidler til at holde Prisen for Livsfornødenheder nede enten for hele Befolkningen eller for mindre bemidlede. Ved denne og andre Former for Kompensation til de mindre bemidlede bliver det muligt at formindske Lønomkostningerne paa en for Beskæftigelsen Maade, samtidig med at man modvirker en for de beskæftigede Arbejdere ugunstig Udvikling af Indkomstfordelingen.

Paa hvilken Maade Staten vil gribe ind i Lønforholdene under stærkt skiftende økonomiske Betingelser, er iøvrigt ikke helt klart, efter at vi har faaet en almindeligt gældende, om end midlertidig, tvungen Voldgiftsordning ved Lov af 14. September om Arbejdsforhold. der skal ske med Lønningerne, inaa sikkert i høj Grad bero paa, hvad Staten samtidig gør ved Priser, Beskæftigelse og Beskatning, da Bevægelse paa de forskellige Omraader netop fra Indkomstfordelingens Synspunkt kan kompensere hinanden. Man kan muligvis benytte sig af Nævnets Adgang til at gøre Indstillinger, § 3, 1. Stk., om Lovgivning ud fra det i Lovens første Sætning angivne Formaal: »Varetagelse af faglige, økonomiske og sociale Interesser, for derved at fremme Landets produktionsmæssige erhvervsmæssige Forhold«. Afgørelsen og Ansvaret for de nævnte centrale og stærkt sammenhængende Spørgsmaal maa dog ligge hos Regeringen — og det er netop et Hovedpunkt, at Spørgsmaalet Lønninger, Priser, Kreditpolitik, Beskæftigelse og Beskatning under ét ud fra én Plan og overensstemmende Synspunkter. Lykkes Planen nogenlunde over for Priser og Vareknaphed, at Arbejderne kun kommer til at bære en passende af den almindelige Forarmelse, vil det faste Gennemsnitsniveau Pengelønnen gøre en aktiv Beskæftigelses- og Kreditpolitik mulig uden Fare for Inflation.

Som jeg var inde paa før, skulde den første Beskæftigelsesplan af Oktober 1940 gennemføres ved Hjælp af en Statskredit, der, hvis den skulde være effektiv, ikke maatte føre til en tilsvarende Indskrænkning i den private Kredit. Selv om det i Almindelighed er rigtigt, at et offentligt Beskæftigelsesprogram, der skal øge Landetssamlede

detssamledeBeskæftigelse, gennemføres ved Hjælp af Kredit, kan Forholdene komme til at stille sig saaledes paa senere Tidspunkterog Udvidelser af Planen, at en Fniansiering ved Skatterbliver og derfor berettiget. Man kan maaske sige, at denne Nødvendighed er relativ, for saa vidt den beror paa, mangende Evne til at holde Samfundet i Ligevægt samtidig med yderligere Kreditudvidelse. Fordelen ved Skattevejen beror paa, at den beskæftigede Befolknings Indtægt bliver direkte nedskaaret,saa til Prisstigning og Knaphed paa Forbrugsvarer bortfalder paa Forhaand. Landets Totalbeskæftigelse kan ogsaa i dette Tilfælde sættes op: de beskattedes Forbrug og private Investeringgaar og de tidligere arbejdsløses Forbrug omtrent tilsvarendeop, med at Merbeskæftigelsen opn;;as ved de offentlige Arbejder, som udføres for Skattemidlerne. Ligesom naar Beskæftigelsen bestaar i Krigsførelse og Rustningsindustri, er det naturligvis muligt ved fredeligt offentligt Arbejde og offentligStimulering privat Anlægsvirksomhed at sætte Beskæftigelsesgradenop, at de nybeskæftigede forsynes med Forbrugsmidlerpaa øvrige Befolknings Bekostning. Den øjeblikkelige Forstyrrelse i den løbende Produktion bliver imidlertid større, naar man gaar Skattevejen, og Muligheden for sekundær Beskæftigelse,der nævnt er lille i Øjeblikket, forsvinder helt. Resultatetkan i begge Tilfælde blive, at Landets Produktionskræfterblive i større Omfang, samtidig med at Indgrebenevolder og Forstyrrelser.

Den Udvej, at lade Naturen raade, er umulig under Nutidens og navnlig øjeblikkets Forhold. 100.000 eller 200.000 kan ingen Steder gaa hen og faa Arbejde, selv til en nok saa lav Løn. Arbejdsløshedsunderstøttelsen derfor en Nødvendighed. Og naar det er Tilfældet, kan det betale sig at give Penge ud som Tilskud til Arbejde for at spare Understøttelsen.

Forholdene kan bedre sig væsentligt, hvis Importen af Raastoffer
i Gang. Blot en Portion Træ fra de nordiske Lande
over en flersidig Clearing vilde være en god Hjælp.

Der kan være Grund til at fremhæve, at intet politisk Styre eller System, saa længe den nuværende Begrænsning i Raastofferne varer, vil være i Stand til at løse det danske Beskæftigelsesspørgsmaal en helt tilfredsstillende Maade, d. v. s. uden betydelige Ofre og Savn for Befolkningen. Selv om Raastoftilførslen kom i Orden, vilde der iøvrigt paa Grund af de usikre Fremtidsforventninger et, ganske vist lettere, Beskæftigelsesproblem tilbage.

Det har været min Hensigt i dette Foredrag at vise, at de vedtagne naar Befolkningen yder sin aktive Medvirken, give et væsentligt Bidrag til Løsning af Tidens Vanskeligheder, at en kraftig Fortsættelse ogsaa fra Regeringens Side er ønskelig, og endvidere, at Beskæftigelsesspørgsmaalet maa ses i nøje Sammenhæng med Tidens andre sociale, økonomiske og politiske Problemer. Politisk er der vist Vilje til at paatage sig Ofre og til at føje sig efter andre. Staten har ogsaa indrømmet private en høj Grad af Medbestemmelsesret. Turen er derfor nu kommet til Befolkningen, specielt til dem, der raader for Virksomhederne for Pengene.