Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 47 (1939)

Fritz Croner: DE SVENSKA PRIVATANSTÄLLDA. En sociologisk Studie. Stockholm 1939. Kooperativa Förbundets Bokförlag. 474 S.

Th. Geiger.

Side 362

F. Croner afviser Spekulation og Konstruktion i Sociologien, mengaar
ind for »objektiv og kontrollabel Beskrivelse af Fænomenerne« (S. 12); han

Side 363

har med sin Behandling af Emnet givet et ualmindelig solidt Eksempel paa, hvad man jævnligt kalder Sociografi. Lunds Universitet kunde byde ham ideelle Arbejdsbetingelser. Han har m. H. t. de statistiske Metoder kunnet raadføre sig med saa fremragende en Fagmand som afd. Professor Sven Wicksell, og den svenske Stat gav Midlerne til Organisation og Gennemførelseaf stort anlagt Kollektivarbejde (Lundautredningen) i Tilknytningtil Institutionen i Lund«.

Arbejdet formede sig som en udvidet Fornyelse og uddybende Fortsættelse den svenske Socialstyrelses tidligere Undersøgelse »rörande de affärsanställdas og löneförhållanden« (1920—25). En tysk Forløber eksisterer i det frisindede Funktionærforbunds Værk om »Die wirtschaftliche soziale Lage der Angestellten« (1931). Croners Studier har overfor svenske Forgænger det Fortrin at være mere omfattende, ikke begrænset til de ydre, rent økonomiske Træk; hans Arbejde overgaar det nævnte tyske ved langt mere fintmærkende statistiske Metoder og Resultaternes Gyldighed1).

Det har været Croners Hensigt med den nye Undersøgelse for det første at give et mere detailleret Billede af Erhvervsfunktionærernes økonomiske Forhold, dernæst at trænge dybere ned til en Forstaaelse af dette Samfundslags Socialstruktur, og endelig at indvinde Materiale til en empirisk Bedømmelse af Samfundslagets »Attityder« (Mentalitet). Det udkomne Bind behandler det økonomiske og det objektiv-sociologiske Spørgsmaal. Der bebudes en selvstændig Studie over Funktionærernes Mentalitet og Samfundsholdning.

Stoffet blev fremskaffet gennem en Enquete. Et Spørgeskema med over 50 Enkeltspørgsmaal blev dels gennem Fagorganisationerne, dels direkte, udsendt til 38.000 Funktionærer, hvoraf de 7337 gav fuldt brugbare Svar. Dette Materiale blev suppleret med case studies. Croner paaviser gennem en overbevisende kritisk Redegørelse (S. 35—40) Resultaternes Repræsentativitet hele Samfundslagets Forhold, og han verificerer yderligere sin Paastand ved en Sammenligning med Folke- og Erhvervstællingen (S. 41 —51). Kun paa eet Punkt kan Materialet formodes at være selektivt: da det kun omfatter faa uorganiserede, og da de højeste Lønninger er hyppigere disse end blandt de organiserede, er Indtægternes Spredning sandsynligvis bredere i Virkeligheden end den fremtoner i Talmaterialet.

Blandt de økonomiske Forhold undersøges herefter 1) Lønningen i Forhold Profession, Familieforhold, Alder, Beskæftigelsessted, Ansættelsestid, Virksomhedernes Størrelse og Funktionærens »Berejsthed« (S. 52—163). — 2) Lønudviklingen for de enkelte Funktionærgrupper gennem sidste 30—40 Aar (S. 164—206). — 3) Arbejdstiden og Overarbejde (S. 207—45). — 4) Arbejdsforholdenes Regulering (S. 246—51). — 5) Ferieforholdene 252—59). — 6) Opsigelsesforhold (S. 266—74). — 7) Pensionsforholdene 275—85). — 8) Privat Forsikring og Biindtægt (S. 286 —95).


1) Bristen ved den tyske Undersøgelse er, at Materialet er stærk selektivt, da det kun omfatter Funktionærer af en bestemt Organisationsretning. Det kan paavises, at denne Fagorganisation hovedsagelig var sammensat af en Elite blandt Funktionærerne. Resultaterne derfor et altfor gunstigt Billede af Funktionærernes gennemsnitlige Kaar.

Side 364

Blandt de sociale Forhold spiller Uddannelsesgrad og social Herkomst Hovedrollen (S. 296—345). Navnlig med Henblik paa det sidste, hvor Spørgsmaalet om Funktionærklassens Selvrekruttering dukker op, giver Undersøgelsen en Række nye, for enkelte Grupper detaillerede Oplysninger. henviser navnlig til Studierne over Butikspersonalets Skole- og Faguddannelse (S. 301 ff.) og over Udviklingen af Arbejderklassens typisk forskellige Andel i enkelte Funktionærgruppers Nyrekruttering (S. 320 ff.). Med dette sidste betræder Croner et hidtil uudforsket Omraade.

Jeg undlader at nævne andre Spørgsmaal, der er taget op til Drøftelse i dette Afsnit, for at gøre særlig opmærksom paa Del V., hvor de i 11. og 111. Del ved Hjælp af kvantitative Metoder indvundne Resultater belyses gennem (S. 396^ 443). Croner er fuldtud klar over, at case-studies har Betydning i to Retninger. 1) Foretager man dem før en statistisk kan de kun give Fingerpeg m. H. t. de Spørgsmaal, det vil være ønskeligt at faa oplyst ved Hjælp af kvantitative Metoder. 2) Som Supplement til alt foretagne statistiske Undersøgelser tjener de til at illustrere, anskueliggøre og intensivere disses Resultater. — Hos Croner har de denne sidste Opgave, og han har derfor valgt sine Enkelttilfælde ud fra det Synspunkt, i hvilken Grad de kan betragtes som typiske paa Baggrund af de indvundne kvantitative Resultater. Han søger navnlig at belyse Typer paa Løbebaner — »jævn Fremgang« og »dramatisk op og ned«. Anskueligheden øges betydeligt ved Anvendelse af den grafiske Fremstillingsmetode .

Endelig gøres der (S. 444—63) nøje Rede for Funktionærernes Karakter af et selvstændigt Samfundslag ved Siden af Arbejderne — og dette Afsnit fortjener den største samfundspolitiske Opmærksomhed. Det danner samtidigt til de bebudede Attitudestudier, som man har Grund til at imødese med Spænding.

Croners Resultater har kun tildels umiddelbar Gyldighed ogsaa for danske Forhold. I Sverige er ogsaa Funktionær-Indtægternes Spredning væsentlig bredere end herhjemme, hvor man i det hele taget har en mere »demokratisk«, d. v. s. kun svagt differentieret Indkomstskala. Bortset fra slige Gradsforskelle og de deraf fremgaaende Konsekvenser vil dog Funktionærproblemet ligge principielt anderledes her end i Sverige. Og Problemet er af særdeles stor Betydning. Man behøver ikke, som det er sket1) at forudse en ny Samfundsepoke med Funktionærerne som dominerende dette gaar afgjort for vidt. Men sikkert er, at Funktionærerne alene ved deres stærke og fremdeles voksende Antal, men ogsaa ved deres økonomiske og ideologiske Nøglestilling mellem Bourgeoisi Arbejderklasse danner et Samfundslag, som navnlig Politikeren bør holde Øje med. En Undersøgelse, der indeholder saa velbegrundede Oplysninger om dette Samfundslag som Croners Bog gør, er derfor ikke alene videnskabeligt, men ogsaa praktisk set af ualmindelig stor Værdi.


1) Schumpeter: Das soziale Antlitz des deutschen Reiches. 1930.