Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 47 (1939)Thorkil Kristensen: FASTE OG VARIABLE OMKOSTNINGER I EN VIRKSOMHEDS ØKONOMI. Ejnar Munksgaards Forlag, København 1939. 169 S.H. Winding Pedersen. Side 265
Forf. har med denne Bog sat sig den Opgave at undersøge de enkelte Omkostningsarters Karakter indenfor den enkelte Virksomhed og OmkostningsstrukturensBetydning Virksomhedens Reaktion paa udefra kommendeForandringer de økonomiske Betingelser. Hele det store Omraade, der aabner sig, hvis man vil prøve paa at gennemgaa alle de Problemer, Side 266
hvor Sondringen mellem faste og variable Omkostninger er af Betydning, er altsaa begrænset paa den Maade, at Sagerne ses fra den enkelte VirksomhedsSynsvinkel, Hovedvægten lægges paa den enkelte Driftsherres Dispositioner. Godt en Tredjedel af Bogen optages af de indledende Bemærkninger samt Kapitel I, der drøfter de faste og de variable Omkostningers Begreb og Natur, Kapacitetsbegrebet og Kapacitetsudnyttelsens Betydning for de variable Omkostninger. Kapitel 11, hvis Indhold med enkelte Undtagelser tidligere har været offentliggjort som Tidsskriftsartikler (Nordisk Tidsskrift teknisk Økonomi 1936, Review of Economic Studies 1938, Nationaløkonomisk 1938), behandler Produktions- og Prispolitikken under fri Konkurrence, Monopol og Duopol og optager ligeledes noget over en Tredjedel af Bogen. Resten omhandler bl. a. Anlægskalkulerne, Omkostningstrukturens Betydning for den Hastighed, hvormed f. Eks. stigende giver sig Udslag i forøget Anlægsvirksomhed, samt den Tendens, den med de store faste Omkostninger følgende Risiko har medført Monopolisering og Integration. Forf.'s Behandling af de faste og de variable Omkostningers Natur har den Fortjeneste, at Problemerne ses fra et dynamisk Synspunkt. Med Rette fremhæves, at de faste Omkostninger pr. Tidsenhed og dermed de totale Stykomkostninger under dynamiske Forhold bliver temmelig übestemte Størrelser, fordi det Afskrivningsbeløb, hvormed vedkommende Tidsenheds Produktion belastes, maa ansættes paa Grundlag af mere eller mindre usikre Fremtidsforventninger. Men desværre er Kapitel I ikke helt skrevet med Forf.'s vanlige Klarhed. Selve Definitionen af de faste og de variable Omkostningers Begreb forekommer uklar. Jævnsides med den sædvanlige Definition — at de variable Omkostninger i Modsætning til de faste er dem, hvis Totalbeløb varierer med Produktionens Størrelse — har Forf. villet opstille en ny, der formentlig skal give et dybere Indblik i de to Omkostningsarters Natur. En Omkostning defineres (S. 27) som variabel, hvis den udtømmer sine Virkninger i en enkelt, bestemt Produktionsproces, og fast, hvis dette ikke er Tilfældet. Andetsteds siges, at den variable Omkostning kun medvirker ved en enkelt Produktionsproces (S. 26), og at den afholdes med en ganske bestemt Produktion for Øje, medens de faste Omkostninger afholdes af Hensyn til den forventede, fremtidige Produktion 8) og har deres Betydning deri, at man faar visse Produktionsmidler Raadighed til eventuel Anvendelse i fremtidige Produktionsprocesser 27). Definitionen belyses (S. 30) ved følgende Eksempel: Virksomhed maa under en Højkonjunktur foretage en Anlægsudvidelse 300.000 Kr. for at effektuere de Ordrer, der er modtaget paa Varer til Levering indenfor det kommende Aar. Senere ventes Produktionen blive mindre, og det nye Anlægs fremtidige Fortjenstmuligheder antages kun at andrage saadanne Beløb, at deres kapitaliserede Værdi ved Slutningen af det kommende Aar beløber sig til 200.000 Kr. Herefter maa 100.000 Kr. af Anlæggets Værdi betragtes som en variabel Omkostning ved det kommende Aars Produktion og dækkes af dette Aars Indtægter, for at Nyanlægget skal betale sig. Resten, de 200.000 Kr., er en fast Omkostning. Nu vil det ses,
at hvis der i det omtalte Anlæg fremstilles flere
forskelligeVarer, Side 267
skal bære af de 100.000 Kr. Naar det siges, at de variable Omkostninger kun medvirker ved en enkelt, bestemt Produktions proces, kan der derfornæppe ment andet hermed, end at de maa dækkes af Indtægterne af en bestemt Periodes Produktion. Lad os imidlertid se paa Anlæget nogen Tid efter dets Opførelse. Lad os antage, at Anlægets Værdi ved Slutningen af det kommende Aar, uanset om Produktionen holdes i Gang eller ikke, skønnes at være 90,000 Kr., og at der ved øjeblikkelig Realisationaf kan opnaas 100.000 Kr. En Forudsætning for ProduktionensFortsættelse da, at det kommende Aars Produktion foruden de øvrige Omkostninger kan bære et Afskrivningsbeløb paa 10.000 Kr. Det er ikke ganske klart, om dette Beløb efter Forf.'s Definition skal betragtes som en variabel eller som en fast Omkostning. Da Beløbets Dækning er en Forudsætning for Fremkomsten af en bestemt Produktion, maa der nærmest være Tale om en variabel Omkostning. Imidlertid vil det ses, at Afskrivningsbeløbet indgaar i det paagældende Aars Omkostninger med et Totalbeløb, hvis Størrelse er uafhængigt af dette Aars Produktion. Efter den gængse Definition er Beløbet altsaa i denne Relation en fast Omkostning.(Derimod de 100.000 Kr., der blev paalignet Produktionen i det første Aar efter Nyanlæget, naturligvis ogsaa en variabel Omkostning i dette Aars Totalomkostninger, da Nyanlægets Iværksættelse betingedes af dette Aars Produktionsudvidelse.) Forf. anvender — uden at det klart fremhæves — Sondringen mellem faste og variable Omkostninger i to forskellige Relationer. I den ene er der Tale om at opdele de til enhver Tid afholdte Anlægsudgifter (resp. Anlægets øjeblikkelige Værdi) i den Del, der maa paalignes den løbende Periodes Produktion, og den Del, der dækkes af en fjernere Fremtids Indtægter. anlægges her et Kapitalsynspunkt, og Anlægsomkostningerne, resp. Realisationsværdien betragtes som en fast Omkostning for Fremtidens mere eller mindre übestemte Produktion. I den anden Relation ses der paa en enkelt Tidsperiode, og det undersøges, hvordan de Omkostninger, der maa tilregnes denne Tidsperiodes Produktion, varierer med Produktionens Denne Undersøgelse forudsætter naturligvis, at det først er fastslaaet, hvor store Afskrivningsbeløb Perioden skal bære. Forf.'s Definition at tage Sigte paa den førstnævnte Omkostningsfordeling, medens den gængse Definition af Sondringen mellem faste og variable Omkostniger forudsætter, at der er Tale om en bestemt Tidsperiodes Produktion. man faar af Fremstillingen det Indtryk, at Forf. anvender de to Definitioner jævnsides, og Udtrykket »de faste Omkostninger« bruges i Flæng om Anlægsværdien som fast Omkostning for hele Fremtidens Produktion om de faste Omkostninger pr. Tidsenhed, herunder den Del af Anlægsværdien, der som Afskrivning paalægges det enkelte Tidsafsnits Kapitel II er vel Bogens vægtigste Afsnit og det, der bringer mest nyt. Forf. fjerner sig imidlertid her noget fra sit egentlige Emne. Det siges, at Kapitlets Formaal er at belyse Omkostningsstrukturens Betydning for Pris- og Produktionspolitikken. Men dette Holdepunkt tabes efterhaanden af Syne, og Resultatet bliver, at Kapitlet antager Karakter af en Række Bidrag til Løsningen af Tidens saa stærkt diskuterede prispolitiske Problemer.Blandt Bidrag maa navnlig fremhæves den interessante og Side 268
banebrydende Behandling af de Prisdannelsesformer, Forf. kalder sammensatog Monopol. Bemærkelsesværdig er endvidere en klar og instruktiv Fremstilling af den forbundne Produktions Omkostningsproblemer. Medens Forf. iøvrigt er en Tilhænger af dynamiske Betragtninger og Forløbsanalyse, har han i Kapitlet om Prispolitikken ment i Hovedsagen at kunne indskrænke sig til en statisk Behandling af Problemerne. Dette begrundes med, at de produktions- og prispolitiske Tilpasninger til ndrede kan ske forholdsvis hurtigt. Anmelderen kan ikke være enig i, at man heraf kan drage den Slutning, at en statisk Analyse er tilstrækkelig, maa hævde, at en endegyldig Behandling ikke blot af den monopolistiske Konkurrence, som Forf. ikke kommer nærmere ind paa, men ogsaa af Monopol og Duopol maa tage Form af en Analyse af et Prisforløb. herfor findes i en Artikel foran i nærværende Hæfte og skal ikke gentages her. Ved Omtalen af det gamle Problem^ om de faste Omkostninger øver Indflydelse Prispolitikken, nøjes Forf. med det kendte Bevis for, at de variable Omkostninger maa være eneafgørende, samt en summarisk Drøftelse den faktiske Priskalkulation. Anmelderen er tilbøjelig til at anse det fort tvivlsomt, om ikke Driftsherrerne i mange Tilfælde handler ganske fornuftigt, naar de sikkert i stor Udstrækning indregner de faste Udgifter i Priskalkulationen. Naar der under en eventuel Priskamp faktisk ingen Bund er for Priserne, fordi man ikke alene kæmper om den nutidige Afsætning, ogsaa om den fremtidige, naar en rationel Pris skulde beregnes Grundlag af ukendte Efterspørgselselasticiteter og efter en Bedømmelse Risikoen for Opkomsten af nye Konkurrenter, naar kort sagt en fuldt rationel Prisansættelse maatte bero paa en Afvejelse af en lang Række Faktorer, hvis Vægt i Praksis ikke kan beregnes, saa forekommer Gennemsnitsomkostningerne, som Virksomheden maa have dækket i det lange Løb for at bestaa, at være det eneste faste Punkt, man har at støtte sig til ved Prisernes Ansættelse. I hvert Fald vilde en mere udførlig Drøftelse den faktiske Omkostningskalkulation og dens Konsekvenser for Prispolitiken have været interessant. Det er naturligvis ikke nogen afgørende Indvending, at Forf. ikke har lagt Hovedvægten paa Behandlingen af de Problemer, Anmelderen finder særligt interessante. Men det maa være tilladt at udtale sin Beklagelse af, at Behandlingen af visse Omkostningsproblemer helt savnes i Bogen. F. Eks. den saakaldte »totale Tilpasning« og dens Betydning for Omkostningsstrukturen. Konsekvenserne af, at man i Praksis efter en eller anden uforgribelig Metode fordeler de faste Udgifter paa Virksomhedens forskellige Varearter. Eller den Fordeling af de faste Udgifter paa Virksomhedens Afdelinger, man foretager med det Formaal at kontrollere enkelte Afdelingers Effektivitet. Professor Kristensen har holdt sig til sit Emnes teoretisk-deduktive Side. Hans Bogs Fortrin ufortalt vilde en Gennemgang af en Række praktiske Eksempler paa Grundlag af den opstillede Teori og, om muligt, et empirisk Supplement til de teoretiske Resultater — i det hele en nærmere Tilknytning den praktiske Driftsøkonomi — have bidraget til at afrunde Fremstillingen gøre den til en mere alsidig Monografi over de faste og variable Omkostninger fra bedriftsøkonomisk Synspunkt. |