Emil Lederer: TECHNICAL PROGRESS AND UNEMPLOYMENT. International Labour Studies and Reports, Series C, Nr. 22. Geneva 1938. 267 Sider.

Med Emil Lederers Bog foreligger en omfattende systematisk Undersøgelse ;»f de økonomiske Virkninger af Teknikens Udvikling med særligt Henblik paa Beskæftigelsens Omfang. — Kendetegnende for de senere Aars Drøftelse af Spørgsmaalet er det, at man først og fremmest interesserer sig for de beskæftigelsesmæssige Virkninger, og at Analysen særlig tager Sigte paa Tilpasningsprocessen, Modsætning til tidligere, hvor det gjaldt at fastslaa de »endelige« Virkninger paa den økonomiske Fordeling; Analysen er fra statisk blevet dynamisk.

Lederers Afhandling falder i flg. Kapitler: I 1. Kapitel gennemgaas de forskellige Former for teknisk Fremskridt; Sondringen mellem Opfindelser og tekniske Forbedringer trækkes op. 2. Kap. optages af en Diskussion af Begrebet teknologisk Arbejdsløshed og af, hvorvidt det er muligt at udskille en bestemt Del af Arbejdsløsheden som forvoldt af den tekniske Udvikling. 13. Kap. udvikler L. sin Tesis, at bortset fra specielle Industrier og fra korte Faser i Konjunkturen beherskes den industrielle Produktion af increasing return, ialfald ikke af diminishing return, idet han bygger paa den Antagelse, at der i det store Flertal af Tilfælde findes uudnyttet Kapacitet. Kap. 4 handler om Ligevægten paa Arbejdsmarkedet under forskellige — Bogens centrale Kapitel synes mig ai være det 5., der giver en detaljeret Analyse af det tekniske Fremskridts Virkninger paa det økonomiske System i Almindelighed og Arbejds- og Kapitalmarkedet i Særdeleshed. — Kap. 6 omhandler Betydningen af Elasticiteten i et moderne monetært System. — Kap. 7 er viet det interessante Spørgsmaal om Forholdet teknisk Udvikling og Konjunkturforløb. -— Endelig drejer Kap. 8 sig specielt om kapitalbesparende tekniske Forbedringer.

L. skelner mellem egentlige Opfindelser og tekniske Forbedringer i snævrere Ved Opfindelser tænkes især paa Produktion af en helt ny Vare; saadanne Opfindelser vil føre til en Udvidelse af hele Produktionssystemet til en parallel Forøgelse i Samfundets totale Købekraft (Pengemængden øget jævnsides med Produktionsudvidelsen).

Forandringer i Teknik, som ændrer Omkostningerne i allerede existerendeIndustrier, i forskellige Kategorier: Indførelse af en ny Teknik(bestaaende Ex. i bedre Tilrettelæggelse af Arbejdet) kan muliggøre Produktionsudvidelse, uden at der kræves øget Investering eller Arbejdertal; Totalomkostningerne er altsaa uforandrede, Omk. pr. Stk. lavere. L. belyser Betydningen af Størrelsen af Efterspørgselselasticiteten for den paagældende Vare ved at skelne mellem de 3 Tilfælde: Elasticiteten større end, lig med

og mindre end 1. Der er her Tale om den for hele Industrien fælles Efterspørgselskurve;derimod L. ikke nærmere ind paa, hvorledes den enkelte Virksomhed, der gennem Teknikændring mindsker sin Stykudgift, vil forholde sig; paa et ufuldkomment Marked vil prispolitiske Overvejelservære for, om og hvormeget Prisen paa Varen sænkes. L. viser, at der i de nævnte Tilfælde ikke opstaar Arbejdsløshed.

Mere interessant og af større Betydning i Praxis er det Tilfælde, hvor en Teknikændring muliggør at fremstille samme Produktmængde med lavere Arbejdsomkostninger men samtidig øget Kapitaludgift, dog at denne Forøgelse mindre end den sparede Arbejdsudgift; paa denne Maade virker Mekanisering: Erstatning af menneskelig Arbejdskraft med Maskiner. De videre Virkninger af Teknikforandringer af denne Karakter vil bl. a. afhænge paa hvilken Maade Finansieringen foregaar, om det sker ved at drage Kapital bort fra andre Industrier eller ved en Kreditudvidelse. I sit Hovedexempel regner L. med et uforandret totalt Investeringsomfang, saa at Investeringerne paa andre Omraader gaar lige saa meget ned, som de øges i Industrien, hvor Teknikændringen er sket. — Imidlertid vil en mere omfattende Mekanisering sædvanlig ske i Forbindelse med en Kreditexpansion; »Neutralitetsforudsætning« vil da ikke holde Stik; det virkelige Problem bliver, hvorledes en Expansionsproces vil forløbe, der kendetegnes af Investering i arbejdsbesparende Maskineri. Man føres da ind paa at studere Virkningerne af en Rationaliseringsproces indenfor Rammerne af en Forløbsanalyse (saaledes E. Lundberg i »Studies in the Theory of Economic Expansion«).

Forf. drøfter udførligt den saakaldte Kompensationsteori, der gaar ud paa, at arbejdsbesparende teknisk Fremskridt ganske vist til at begynde med fører til Overflødiggørelse af Arbejdskraft, men samtidig igangsætter forskellige og sekundære Virkninger, som i sidste Instans fører til Reabsorbering af de ledigblevne.

Kompensationsteorien antager undertiden den Form, at de overflødiggjorte vil kræves til at producere de arbejdebesparende Maskiner. Dette Ræsonnement kan kritiseres: saaledes vil i det enkelte Tilfælde Maskinfremstillingen forud for Afskedigelsen af Arbejdere og kan derfor ikke give Beskæftigelse til disse. — Denne Form for Kompensationsteorien har dog en vis Mening; den implicerer, at der fortsat sker en Udvidelse og Forbedring af Produktionsapparatet i et saadant Omfang, at ikke blot den aarlige Tilgang af Arbejdskraft, men ogsaa de overflødiggjorte Arbejdere finder Beskæftigelse. Denne Proces er betinget af en efter Rentes-Rente-Formlen voxende Kapitalakkumulation og Investering, hvad man ikke kan gøre Regning paa vil indtræde i Virkeligheden.

Den mest almindelige Form for Kompensationteorien er sikkert Købekraftskompensationsteorien:Den det tekniske Fremskridt bevirkede Omkostningssænkningvil sig enten i øget Profit for Driftsherren eller i lavere Priser for Konsumenterne af Varen; den saaledes frigjorte Købekraftskulde Genbeskæftigelse af de ledigblevne. Imidlertid, den øgede Købekraft hos de nævnte Grupper opvejes af Nedgangen i de ledigblevneArbejderes de Arbejdere, der fremstillede Varer til de nu afskedigede Arbejdere, vil kunne arbejde for dem, til hvem de afskedigedesKøbeevne overgaaet; de primært overflødiggjorte Arbejdere sættes

saaledes udenfor det økonomiske Kredsløb; den sekundære Arbejdsløshed kompenseres, den primære ikke. — Det er dog her nødvendigt at differentiereForudsætningerne end L. gør det; bl. a. raaa man tage Hensyn til, i hvilken Grad de Varer er arbejdskrævende, som efterspørges af Gruppernemed Købekraft: er de paagældende Varer mere arbejdskrævendeend der efterspurgtes af de afskedigede Arbejdere, kan ogsaa en Del af de primært overflødiggjorte finde Beskæftigelse. Videre spiller det en Rolle, paa hvilken Maade de Grupper, der har faaet øget Købekraft, anvender denne, om de opsparer Gevinsten eller anvender den konsumtivt, om de giver den hurtigere eller langsommere ud end de Grupper, fra hvem Købekraften er overført. Heller ikke er det uden videre givet, at de afskedigedeArbejderes reduceres med hele det sparede Lønbeløb: de kan selv have Reserver at tære paa, eller de modtager Understøttelse fra det offentlige. Anvender paa den anden Side de Grupper, hvis Købekraft er øget svarende til det sparede Lønbeløb, hele Gevinsten konsumtivt, vil Totalefterspørgslen være øget.

Det er nødvendigt at præcisere, af hvilken Beskaffenhed det almindelige økonomiske Miljø er, i hvilket Teknikændringen sættes igennem, om det økonomiske System er stationært eller progressivt. I L.'s Hovedexempel er Udgangspunktet et jævnt fremadskridende Samfund; da Finansieringen af den arbejdsbesparende men kapitalkrævende tekniske Forbedring tænkes ske ved at drage Kapital fra andre Omraader, vil i disse »statiske« Industrier Kapitalens normale aarlige Tilvæxt blive reduceret, medens Tilgangen Arbejdskraft er uforandret; Følgen er Arbejdsløshed ogsaa i de »statiske« Industrier (da Kapital og Arbejde ikke strax kan kombineres i et andet Forhold). Da Produktionen i den »dynamiske« Industri antages uforandret og i de »statiske« er voxet mindre end normalt, er det samlede Socialprodukt relativt formindsket. Men er Antagelsen om uforandret Produktion den »dynamiske« Industri holdbar? Naar den ikke udvides, er det, fordi Prisen paa vedkommende Vare forudsættes uændret, trods det at Omk. pr. Stk. er formindsket. Men under fri Konkurrence er det utænkeligt, Prisen ikke vil gaa ned, naar Stykudgiften reduceres, og selv under Monopol og Oligopol vil, naar ikke markedsstrategiske Hensyn taler derimod, lavere Pris være den fordelagtigste; følgelig øges Produktionen.

Af de forskellige Maader, paa hvilke der kunde tænkes at ske Kompensation den opstaaede Arbejdsløshed, er allerede nævnt Stigning i de »dynamiske« Virksomheders Gevinst og konsumtiv Anvendelse deraf, hvad dog ikke bevirkede Kompensation. At Omkostningsreduktionen gennem Prissænkning kommer Konsumenterne til Gode gør det ikke bedre. Videre diskuterer L. Virkningen af Lønsænkning; afgørende er her Arbejdsefterspørgslens Endelig er der Investering af Rationaliseringsgevinsterne; efter længere Tids Forløb vil der ad denne Vej kunne ske en Kompensation.

I Kapitlet om den tekniske Udvikling og Konjunkturen pointerer L. Vigtigheden af at skelne mellem Opsving, der fremkaldes af en omfattende Mekanisering, og saadanne, der skyldes Profitforventninger skabt ved Opkomstenaf nye Industrier. Naar Opsvinget er til Ende, vil i sidste Fald Beskæftigelseskapaciteten være øget, medens den efter en Mekaniseringsperiodevil mindre. Den med arbejdsbesparende Forbedringer

følgende Overflødiggørelse udskydes blot under Opgangen men indtræder under Depressionen og intensiverer den normale Konjunkturarbejdsløshed. Situationen forværres ved, at de kompensatoriske Kræfter i denne Konjunkturfaseer svage. Eventuelle Rationaliseringsgevinster vil sandsynligvisblive til Afbetaling af Gæld, saa nogen Kompensation af Arbejdsløshedenkan ventes over Profitternes Investering. — Det er dog næppe rigtigt som L. at give det tekniske Fremskridt Skylden for ArbejdsløshedensStørrelse hen i Depressionen; selv om ingen Opfindelser gøres, ingen ny teknisk Viden tages i Brug under Opgangen, vil den lave Rente i Begyndelsen af Opgangen bevirke Antagelse af Metoder, som kun betaler sig, saalænge Renten er lav; dette er en passiv Tilpasning af Tekniken,som maa skilles fra egentligt teknisk Fremskridt