T. W. Hutchinson: THE SIGNIFICANCE AND BASIC POSTULATES OF ECONOMIC THEORY. Macmillan, London 1938. 192 S.

Skønt Nationaløkonomiens Metodespørgsmaal jo har været behandlet adskillige tidligere, og skønt Forfatteren straks i Forordet siger, at for megen Originalitet er farlig i et videnskabeligt Værk, er det alligevel en Bog, som giver et frisk Pust. Dette beror dels paa, at Forfatteren, skønt Englænder (og velbevandret i klassisk og moderne engelsk Økonomi), ogsaa søgt Inspiration i kontinental (incl. svensk) økonomisk og filosofisk og hertil har føjet et charmerende, ungdommeligt Humør og Mod til at tage afgørende Konsekvenser uden Tilbøjelighed til Opstilling upraktiske og »originale« Paradoxer.

Et Hovedpunkt er den klare og aabne Sondring mellem den rene, deduktive og Erfaring. I første Tilfælde drejer det sig om Sætninger, som ikke kan modbevises ved lagttagelse, idet de beror paa valgte Definitioner og Operationer med disse efter Logikkens Regler. Det er forsaavidt kun Tautologier, Cirkelslutninger, hvor Resultatet ikke indeholder andet og mere, end der ligger i Forudsætningerne. Alligevel kan de være nyttige som Midler til at drage Konsekvenser af lagttagelser. Man tvinger disse til at give direkte og forstaaelige Svar paa de Spørgsmaal, man egentlig vil have besvaret. »Every single step in a deductive chain is trivial. Long deductive chains lose their trivial, but not their analytical tautological character. To criticise a proposition of pure theory as such as tautological, circular, or as assuming what it requires to prove, is beside the point«. Faren ligger imidlertid i, at man opfatter Sætninger, der beror paa en Operation med Symboler og Ord, som sigende noget om Virkeligheden. er ..« »Costs really are ...... Nødvendigheden af Slutninger, beror paa den logiske Sammenhæng mellem selvskabte Begreber Forudsætninger, overføres paa Virkeligheden. Skal Udsagn om virkelige, økonomiske Forhold være videnskabeligt tvingende, maa de underbygges Argumenter, som ogsaa kan overbevise andre Mennesker (»intersubjective tests«). Skal man ikke blot naa til forberedende logiske Manøvrer, men Sætninger, som angaar Virkeligheden »then these propositions conceivably be capable of empirical testing or be reducible such propositions by logical or mathematical deduction« — jfr. Frisch's Anvendelse af Begreber »tagne fra Observationsteknikken«.

Hutchison advarer mod Anvendelsen af hypotetiske Modeller efter Opskriften»We
conditions of perfect competition ....« or »Imagine
a Community ....«, og foretrækker »the term »perfect competition« being
defined as follows, it logically implies«, idet man herved undgaar, at en

rent formel teoretisk Diskussion med Urette giver Indtryk af Realiteter. Faren undgaas ved at anvende matematiske Symboler i Stedet for Ord som Marked, Pris o. s. v., der stadig fremkalder Billeder fra Virkeligheden. For saa vidt det kun drejer sig om rent formelle logiske Slutninger, kan dette være rigtigt. Men ofte er der jo Tale om undervejs at medtage yderligere Erfaringer. Hutchison har dog Ret i, at det er af stor Betydning at vide, hvad man gør, hvad der er formelle Slutninger, og hvad der beror paa og er betinget af bestemte Erfaringer. F. Eks. i en saa enkel Teori som Produktionsteoriener muligt at sondre klart mellem Fakta og Slutninger. Paa Omraader, hvor vor Viden bestaar af mangfoldige, lidet overskuelige og usikre Stumper (f. Eks. den stærkt omstridte Konjunkturteori), synes det unægtelig fristende at lade Forestillingen om Virkeligheden følge Deduktionensskiftende af Tankeindholdet for at faa Teorien prøvet paa saa mange Maader som muligt; men Kontrollen med TankegangensSikkerhed let, og den stadige Forestilling om Fakta, ogsaahvor i Tankegangen skal være rent abstrakt og formel, kan tænkes at føre paa Vildspor. Hvor der foreligger Uenighed, er det en Fordel let at kunne se, om den beror paa forskelligt valgte Definitioner, for lille eller forskelligt Erfaringsgrundlag eller Fejlslutninger.

Hutchison har vel Ret i sit Hovedsynspunkt, at det er vigtigt at gøre klart, hvad der (kun) er formelle logiske Slutninger, og hvad der hviler paa Erfaringer — og da Erfaringer fra hvilket Omraade. Kun i saa Fald kan det, som den ene meddeler den anden om økonomiske Forhold, blive kontrollabelt og tvingende, d. v. s. af »videnskabelig Karakter«. Men der kan samtidig være Grund til at understrege den anden Side af Sagen, som paa udmærket Maade blev fremhævet i en Artikel af E. F. M. Durbin i »Economic Journal« i Fjor: at Svagheden i økonomisk Videnskab for Tiden manglende Forbindelse mellem en i og for sig udmærket deduktiv Retning og en vældig Opsamling af værdifuldt Erfaringsmateriale. Den første Retning gør ikke tilstrækkeligt Arbejde for at finde praktisk relevante og for at verificere Resultaterne. (Desuden holder man sig inden for snævre faglige Rammer og tager ikke Hensyn til Forhold, behandles af andre Fagvidenskaber eller andre økonomiske Specialiteter). Hutchisons og Durbins Synspunkter lader sig imidlertid udmærket forene ved et intensivt Samarbejde mellem Deduktion og lagttagelse blot man stadig gør tilstrækkelig klart, »hvor man har det fra«, d. v. s. hvad der er Grundlaget for ens Paastande.

Faren ved »ceteris paribus« omtales: at man ikke tilstrækkeligt gør sig klart, hvilke Forhold der antages konstante, og at man eventuelt paa forskellige i Tankegangen regner med indbyrdes modstridende Forudsætninger.

Ligeledes polemiserer Forfatteren mod »den aftagende Abstraktions Metode«, han ogsaa kalder den »optimistiske« Fremgangsmaade. Forslaar med at føje nogle faa nye Forudsætninger til den simple statiske Teoris? Og vil omvendt ikke en mere fyldig Tilbygning af nye Forudsætninger Teorien uhaandterlig eller direkte give os de økonomiske Love? Hutchison stiller sig i Tilslutning til Johan Åkerman navnlig skeptisk vistnok for skeptisk — med Hensyn til Overgangen fra statisk til dynamisk Teori.

Forfatteren betragter det som vildledende og i Strid med Praksis paa
andre Omraader at kalde den teoretiske Økonomis Sætninger af rent formel
og derfor uomstødelig — Karakter for økonomiske Love.

Forudsætningerne, som sædvanligvis anvendes i den deduktive Teori, findes for abstrakte og urealistiske, i for høj Grad valgt ud fra deres seenhed. Begynder man med at forudsætte, at Folk søger at maksimere deres Indtægt eller Behovstilfredsstillelse eller noget andet, faar man ikke at vide, hvordan de gør det, eller »dropping the assumption of perfect expectation, how even it is »sensible« or »rational« for them to do so«. Forudsætningen om Maksimeringen har netop virket saa simpelt, fordi »tractability«. Dette gælder ikke mindst Forudsætningen om fuld Forud- Specialiteter). Hutchinsons og Durbins Synspunkter lader sig imidlertid tisk — maaske noget for skeptisk — med Hensyn til Overgangen fra statagelse blot man stadig gør sig tilstrækkeligt klart, »hvor man har det man tillige har regnet med fuld Forudseenhed. Da alle økonomiske Dispositioner Konsekvenser i Fremtiden, bliver al Forudberegning, f. Eks. ogsaa af Forbrugets Virkninger, meget problematisk¹). Usikkerheden bliver særlig stor, naar man ikke befinder sig paa et stillestaaende Frikonkurrencemarked, hvor den Maade, hvorpaa nogle faa Virksomheder indretter efter hinandens Handlemaade, er af Betydning, eller hvor der foregaar hvorved det jo ogsaa gælder for alle de enkelte om at indrette sig efter de andres Handlemaade. Man kan ikke forud angive den rationelle Række af Træk for en Skakspiller.

Det er rigtigt, at de statiske Ligevægtsbetragtningers Betydning svækkes væsentligt, naar Erfaringen viser meget lidt Tendens mod en saadan Ligevægt. lader sig ogsaa daarligt forene med Manglen paa Viden om Fremtiden. Betingelsen for rationelle Sandsynlighedsberegninger, der bygger paa Fortidens Erfaringer, synes heller ikke at være til Stede i større Omfang. Erfaring om de faktisk forekommende Forventninger og Driftsherrernes Handlen ud fra disse, bliver derfor nødvendig.

Saavel ældre engelske Forfattere som østrigske Grænsenytteteoretikere lader Økonomien starte med en indre Viden om de mest betydningsfulde økonomiske Fakta - hvad der raaa give et behageligt Forspring frem for andre Fag. Det uheldige er dog, dels at man savner en Præcisering af denne Introspektions Indhold, og dels at man ikke er i Stand til at føre noget videnskabeligt Bevis for den. Hutchison benægter imidlertid ikke, at Introspektionen kan være særdeles nyttig, saa længe det blot gælder om at opstille foreløbige Formodninger om menneskelig Handlen.

Forfatteren, der ellers er streng i sine Krav, finder, at man godt kan sige, at en Person har større Nytte af en Ting end en anden Person, saafremtdette Overensstemmelse med almindelig Sprogbrug kan konstateres paa en saadan Maade, at f. Eks. forskellige Opmænd vilde være enige ved

---

1) I et Appendix polemiserer Forfatteren mod den almindelige politiske Tro paa det fri Forbrugsvalg. Kan man i et fremmed Land ikke tyde Spisesedlen, staar man sig ved at spise table d'dhöte fremfor å la carte, selvom å la carte Retterne gennemgaaende er noget bedre. Navnlig naar Sælgerne med stor Bekostning og Dygtighed bestræber sig for at gøre Folks Forventninger mindre paalidelige, vil Resultatet næppe blive særlig godt. løvrigt nævnes her den upartiske Forbrugervejledning i Amerika gennem consumers' assistance bureaus^, jfr. Fritz Bauers Artikel »Socialisten» Nr. 10, 1938.

Afgørelsen af et Væddemaal. Det gælder imidlertid om at erstatte Dagliglivetsübestemte mystiske Nyttebegreb med et bestemt, mere eller mindre vilkaarligt valgt Index for »social standard«. Endog Anvendelse af imperativUdtryksmaade der som normativ maa falde uden for Videnskaben

—• skal man ikke tage alt for højtidelig. Trods Sprogbrugen er Kogebøger
jo ikke mere normative end kemiske Lærebøger, der anvender den korrekte,
(indikative) Form. F. Zeuthen.