Ide tidligere Afsnit af denne Afhandlingl) er først diskuteret
den ufuldkomne Konkurrences Prisdannelse under stationære
Forhold (Afsnit II—IV). Dernæst er (i Afsnit V) behandlet en af
de mest karakteristiske Ejendommeligheder ved den faktisk iagttagne,
ikke-stationære Prisdannelse under ufuldstændig
Konkurrence (og Monopol), nemlig Prisernes Stabilitet overfor
Variationer i Efterspørgsel og Omkostninger (de »bundne« Prisers
og endelig er der i Afsnit VI gjort et Forsøg paa
at antyde de Retningslinjer, der maa følges, hvis den i det sidste
Tiaar fremvoksede Teori om den ufuldkomne Konkurrences Priser
udvikle sig videre til en dynamisk Pristeori og derved
blive i Stand til at forklare Virkelighedens Prisdannelse. Det viste
sig, at en generel, matematisk Formulering af en saadan dynamisk
Pristeori maatte blive temmelig indviklet, saa indviklet, at det
syntes betimeligt paa Forhaand at rejse det Spørgsmaal, hvor langt
videre man kan vente at naa ad den deduktive Teoris Vej paa
Prislærens Omraade. Dette Spørgsmaal danner Hovedtemaet for
det følgende.

VII.

Først: Hvad skal en Pristeori i det hele taget bruges til? En Pristeoriskal det System af Determinanter, der tilsammen bestemmerde Priserne og de omsatte Mængder, og forklarer,hvorfor udspiller sig, som den gør, og ikke anderledes. Herved opnaas den rent videnskabelige Triumf, at der bringes Orden i Kaos, Regnestykket gaar op, Tingene har deres Forklaring. Men vigtigere end den intellektuelle Tilfredsstillelse, Forskeren herved opnaar, er den Brug, der kan gøres af Pristeorien.Af Betydning er her, om Teorien kun kan

---

1) Nationaløkonomisk Tidsskrift 1939, S. 46 ff. og 121 ff.

give en Forklaring eller Fortolkning ex post af det, som alleredeer eller om man ved dens Hjælp ex ante kan deduceresig Problemets übekendte Størrelser fra dets givne (der maa forudsættes at kunne iagttages objektivt), saaledes at Teorienkan Basis for betingede Forudsigelser om, hvad der vil ske, hvis der indtræder bestemte Ændringer i de prisbestemmende Faktorer. F. Eks. som naar man paa Grundlag af den overleverede Frikonkurrenceteori, der bestemmer Prisen ved Skæringspunktet mellem en faldende Efterspørgselskurve og en stigende Udbudskurve, forudsiger, at hvis Efterspørgslen bliver kraftigere (Efterspørgselskurven hæves), da vil Prisen, ceteris paribus, stige, og Stigningen vil blive forholdsvis kraftig i det korte Løb, hvor Udbudskurven er stejl, medens Prisen i det lange Løb kun vil blive underkastet en svagere Stigning eller holde sig konstant.

Vi skal nu undersøge, i hvilket Omfang man kan vente at forklare faktiske Prisdannelse under ufuldkommen Konkurrence ved Hjælp af en deduktiv Teori, samt hvorvidt den ufuldkomne Konkurrences Pristeori kan danne Grundlag for betingede Forudsigelser den omtalte Art.

Forrige Afsnits Undersøgelser gav det Resultat, at en fuldt generelTeori den monopolistiske Konkurrences Priser maatte bestaa i den teoretiske Bestemmelse af et Prisforløb. Dagens Afsætningsmuligheder og Omkostninger beroede bl. a. paa FortidensPriser, Dagens Pris øvede Indflydelse paa Fremtidens Afsætning og Omkostninger. Hver enkelt Tidsperiodes Prisdannelsekunde ikke behandles for sig, men maatte ses i Sammenhængmed den forudgaaende Periodes Prisudvikling og Forventningerne om Fremtidens Efterspørgsels- og Prisforhold. Herved opstod store Komplikationer for den teoretiske Behandling af Prisdannelsen, og det ligger derfor nær at spørge, om disse Komplikationerikke er relativt unødvendige, teoretiske Raffinementer.Kan Prisdannelsen under ufuldkommen Konkurrencei væsentligt forklares efter ceteris-paribus-statiske Linjer,saaledes Priserne eller Pristendensen angives af den stationæreLangtidsligevægt Asymmetri- eller IPK- Ligevægt, jfr. Analysen af stationære Forhold i Afsnit II_—III), der vilde opstaa, hvis øjeblikkets Efterspørgsels- og Omkostningsforholdfortsattes Naar det, som Tilfældet var i Afsnit II_—111. ved Bestemmelsen af denne Ligevægt tages i Betragtning,

at en Prisændring kan faa Konkurrenterne til at skifte Pristaktik, er der hermed, omend i unøjagtig Maalestok, taget Hensyn til en Hovedaarsag til Dagsprisens Indflydelse paa Fremtidens Afsætning,medens øvrige ganske vist lades upaaagtede.

Denne Vej ud af de værste Vanskeligheder er imidlertid næppe farbar. Ganske vist finder man under Virkelighedens foranderlige de samme tre Prisdannelsestyper, som vi har behandlet i Analysen af stationære Tilstande. (Bemærkningerne Afsnit IV bevarer derfor ogsaa under foranderlige deres Gyldighed som Angivelse af, under hvilke Omstændigheder kan vente at forefinde henh. Priskonkurrence, asymmetriske Prissituationer og IPK-Prisdannelse som fremherskende Men det er en karakteristisk Ejendommelighed ved Prisdannelsen under ufuldkommen Konkurrence, IPK-Priser ofte veksler med Priskonkurrence, eller at de konstante IPK-Priser i hvert Fald med kortere eller længere Mellemrum afløses af nye, ændrede IPK-Priser. Pristeorien maa kunne forklare, hvornaar og hvorfor disse Overgange eller Tilpasningsperioder og her viser den ceteris-paribus-statiske Analyse sine Svagheder. Erfaringen viser, at de typisk stabile Priser først med en vis Forsinkelse ændres som Følge af ændrede Konjunkturer, formodentlig først, naar Sælgerne har faaet det Indtryk, at Forandringen i Efterspørgslens Styrke er af varig Karakter. Efterspørgselsændring vil altsaa have mindre Virkning paa Prisen, hvis den ventes at blive midlertidig, end hvis Efterspørgslen Forandringen) antages at forblive uændret fra Dato, og Virkelighedens Priser vil m. a. O. udvise større Stabilitet overfor midlertidige Svingninger i Efterspørgslen, end en Prisbestemmelse ceteris-paribus-statiske Linjer vilde angive.

Paa den anden Side vil Priskonkurrence snarere blive sat i Gang for at skaffe Kontanter i en snæver Vending, saafremt Sælgeren at Konkurrencen før eller senere atter bliver afløst af IPK-Prisdannelse, end hvis den antages at blive vedvarende. Priserne i dette Tilfælde i Virkeligheden blive mindre stabile, en ceteris-paribus-statisk Betragtning vilde give til Resultat. Ogsaa hvor Priskonkurrencen er saa kortvarig, at der kun er Tale om Tilpasning fra en IPK-Situation til en anden, kan Gevinsterne under selve Pristilpasningen, der ikke tages i Betragtning det ceteris-paribus-stationære Skema (jfr. nærmere Begyndelsen Afsnit VI), være det afgørende Lod i Vægtskaalen.

Endelig tager den ceteris-paribus-statiske Prisbestemmelse af

de i Afsnit V og VI nævnte Muligheder for, at Dagens Pris kan paavirke Fremtidens Afsætning, kun Hensyn til den ene, at den ene Sælgers Prisansættelse paavirker den andens. Naar Talen er om at forklare den i konkrete Tilfælde førte Prispolitik, finder man imidlertid saa ofte Henvisning til, at der tages Hensyn til Risikoen for Anlæggelsen af nye, konkurrerende Virksomheder, for en ugunstig Reaktion i den offentlige Mening, for Spekulation i Priserne eller Ændring af Købevanerne fra Kundernes Side o.s. v. — man finder saa hyppige Henvisninger til disse Momenter, at en virkelighedstro Pristeori ogsaa synes at maatte tage dem i Betragtning.Ogsaa IPK-Prisdannelse afløses af Priskonkurrence,er ofte typisk dynamiske Hensyn: Ønsket om at kvæle nogle af Konkurrenterne eller i hvert Fald tilegne sig nogle af deres Kunder ogsaa for en fremtidig Periode. (Pris krig).

Alt i alt synes den dynamiske Behandling af den ufuldstændige Konkurrences Prisproblemer at være vanskelig at komme uden om. Og det kan tilføjes, at der ogsaa findes Vidnesbyrd om, at man ikke blot i Detailhandelen, men ogsaa fra Fabrikanternes Side tager Hensyn til, at Prisen paa den ene af Virksomhedens Varer kan paavirke Afsætningen af de andre. Der er derfor al mulig Grund for Pristeorien til ogsaa at tage dette Forhold i Betragtning.

Selv om vi trods Manglerne holdt os til den ceteris-paribusstatiske vilde vi forøvrigt ikke undgaa, at Behandlingen af den ufuldkomne Konkurrences Priser maatte blive en Analyse af et Prisforløb. Et Par Ord herom:

I den atomistiske Pristeori er det principielt altid muligt at deduceresig Priserne ud fra 0 j eblikkets objektivt iagttageligePrisdannelsesbetingelser, ved (tænkt) Indsætning af de faktiske, konkrete Størrelser i Efterspørgsels- og Udbudsfunktionerne.Under Konkurrence er det samme ikke muligt. Som vi har set i Afsnit II og 111 er der nemlig som Følge af Risikoen for Priskonkurrence eller Priskrig fra KonkurrenternesSide paa Grund af Usikkerheden m. H. t. Efterspørgselsfunktionernesfaktiske Mulighed for IPK-Ligevægt og ligeledesasymmetrisk i flere forskellige Prishøj der, selv om vi forudsætter givne Indkomster, en given Køberpræferenceoverfor og Sælgere, given teknisk Viden og givne Priser paa Produktionsfaktorerne. For saa vidt var Priserne »indeterminerede«indenfor vist Pris omraade. Vi antydede imidlertid i Afsnit 111, at denne »Indeterminans« i første Omgang

blot betød, at Dagens Priser maatte gives en historisk Forklaring,
og denne Traad skal nu genoptages.

Vi saa i Afsnit II og 111, at Risikoen for Priskonkurrence medførte til at holde Priserne uforandrede, saa længe Konkurrenterne gjorde det samme, og dermed fremkaldte en Tendens Fastholdelse af de hidtidige Priser. Ligeledes medførte Usikkerheden m. H. t. Efterspørgselsfunktionernes faktiske Forløb (saavel under absolut Monopol som under ufuldkommen Konkurrence) mod Prisforandringer bort fra det hidtidige Leje, hvor Efterspørgselskurverne er bedst kendt. Tendensen til at fastholde de hidtidige Priser betyder, at de Priser, man kommer i Dag, afhænger af Priserne i Gaar, og at Gaarsdagens Priser igen delvis beroede paa Priserne i Forgaars o. s. v., o. s. v. Selv den ceteris-paribus-stationære Asymmetri- eller IPK-Ligevægtspris altsaa forklares ud fra hele den tidligere Prisudvikling, i hvert Fald maa man blandt de Faktorer, der bestemmer Pris, indføre Gaarsdagens, et Forhold, der er ukendt i den atomistiske Teori.

Endnu et Forhold, der bevirker, at Dagens Pris afhænger af de tidligere Priser, maa fremhæves, nemlig det, at Øjeblikkets Omkostningsforhold paa, hvordan Prisdannelsen tidligere har artet sig. Den til enhver Tid tilstedeværende Produktionskapacitets og tekniske Beskaffenhed vil ikke blot som under fuldstændig Konkurrence være bestemt af Fortidens Udvikling i Henseende til total Efterspørgsel, teknisk Viden og Produktionsfaktorpriser, vil tillige, som det senere nærmere skal omtales, paa, hvilken Prisdannelses type, der har været herskende Fortiden. Tendensen til Oprettelse af nye, konkurrerende Virksomheder vil være stærkere og den anvendte Teknik ofte være en anden under IPK-Prisdannelse end under Priskonkurrence.

Dagsprisens Afhængighed af den tidligere Prisudvikling peger i Retning af induktive Undersøgelser, og saadanne maa ogsaa foretages konkrete Prisundersøgelser, hvis man ønsker en fuldstændig af Dagens Prisdannelse. Teoretisk set er en deduktiv Udledning af Prisforløbet dog ikke paa Forhaand udelukket. for, at den kan foretages, er, at det er muligt ud fra de objektivt iagttagelige Prisdannelsesbetingelser — Købeevne, Teknik, Faktorpriser — at deducere sig til 1) den Pris, hvortil Varen første Gang sælges, 2) den derpaa følgende Prisudvikling.

En deduktiv Beregning af den Pris, der fastsættes for Varen, naar den første Gang bringes paa Markedet, forudsætter, at Prisen rationelt fastsat paa Grundlag af fuldt Kendskab til Prisdannelsesbetingelserne, eller at Driftsherren i hvert Fald fastsætter med en vis, konstant Irrationalitet og Fejlbedømmelse Afsætningsvilkaarene, saadan at Prisansættelsen bliver beregnelig paa Forhaand for økonomen. Hvor rationelt Sælgeren end handler ud fra det Kendskab, han er i Besiddelse af, saa maa hans Forhaandsviden om Afsætningsforholdene imidlertid ifølge Sagens Natur være stærkt begrænset og varierende fra Tilfælde til Tilfælde. Den første Prisansættelse maa mere eller mindre blive et Skud i Blinde. En lang Række Begyndelsespriser er i hvert enkelt Tilfælde mulige, uden at det for Økonomen lader sig gøre deduktivt at fastslaa, hvilken der bliver den aktuelle. Naar dette sammenholdes med den ofte omtalte Tendens til at fastholde de en Gang fastsatte Priser og i hvert Fald fortrinsvis kun at foretage forholdsvis smaa Prisændringer bort fra dem, saa er der hermed aabnet Mulighed for, at man under de samme objektive Prisdannelsesbetingelser faa flere forskellige, alternative Prisforløb sat i Gang, beroende paa den Begyndelsespris, der ansættes. Hvilket disse Prisforløb, der bliver det aktuelle, kan naturligvis ikke fastslaas deduktivt, naar ikke Begyndelsesprisen kan det.

Samme Vare kan sælges til en høj Pris til en begrænset Kreds af velhavende Købere, eller den kan fremstilles i Masseproduktion til Salg til en bredere Befolkning. Hvilket Alternativ, man vælger, vil ofte være afgørende for den anvendte Teknik-, Bedriftsstørrelsen Afsætningens Organisation. Det andet Alternativ kan i saa Fald ikke prøves, uden at man kommer til at producere med inoptimal Teknik — og i saa Fald siger Forsøget intet — eller man maa foretage nye Investeringer, d. v. s. løbe en betydelig Risiko. Prisforløbet og Omkostningsstrukturen kan derfor for lange Tider blive bestemt af de Dispositioner, man har truffet til at begynde med. Ogsaa nytilkommende Producenter vil løbe den mindste Risiko, hvis de driver Forretningen paa den gamle, allerede prøvede Har man opnaaet et nogenlunde godt Resultat ved det først prøvede Alternativ, bliver de andre maaske aldrig forsøgt, nogle af dem muligvis vilde vise sig at være bedre. Hyppigt ser man dog, at Varen først sælges i begrænset Omfang til en højere Pris for derefter at gaa over til at blive en Massevare. Dette skyldes imidlertid ofte Ændringer i Efterspørgslen, og man kan i hvert Fald næppe paastaa, at Prisforløbet er entydigt bestemt de objektive Prisdannelsesbetingelser.

Dernæst til Spørgsmaalet, om det er muligt deduktivt at udlede Prisforløb, der med en given Udvikling af de objektive Prisdannelsesbetingelser vil udspinde sig fra givne Begyndelsespriser. Tidsintervals Pris maatte her for hver enkelt Sælger bestemmes som det første Led i den for den kommende Tid planlagte paavirket dels af den tidligere Prisudvikling og dens Indvirkning paa Nutidens Efterspørgsel og Omkostninger, dels af Hensynet til Dagsprisens forventede Virkninger paa Fremtidens og Omkostningsforhold. Hver Gang et Tidsinterval passeret, er der indvundet nye Erfaringer, der eventuelt Anledning til Revision af Prisberegningerne. Prisformlen udformes ved en Videreførelse af den i forrige antydede Teori, eventuelt ogsaa med Hensyntagen til Virkningerne paa Salget af andre af Virksomhedens Varer.

Matematisk skulde Spørgsmaalet kunne løses, selv om Resultatet blive temmelig indviklet. Et er imidlertid, at en Formel kan opstilles, et andet, hvor stor dens reelle. Værdi er. En deduktiv af Priserne ved dens Hjælp forudsætter dels, at Sælgernes Viden om eller Skøn over de faktiske Prisdannelsesbetingelser saa tilpas korrekt, dels, at deres Prisansættelse paa Grundlag af denne Viden eller dette Skøn er i saa god Overensstemmelse rationel Handlemaade, at Resultatet bliver tilnærmelsesvis samme, som naar Økonomen paa Basis af (tænkt) fuld Viden om alle de relevante økonomiske Data foretager en fuldt rationel Prisberegning. Og Tilladeligheden af at gøre disse Forudsætninger kan synes noget tvivlsom, naar den rationelle Prisberegning kræver Hensyntagen til Forhold, om hvilke selv den mest indsigtsfulde Driftsherre kun kan udøve et højst usikkert Skøn, og naar Prisen beror paa et Samspil af saa mange Faktorer, det kan volde selv den trænede Økonom Vanskelighed at skaffe sig Overblik over dem og fastslaa, hvad der er rationel Priskalkulation.

Da Sælger ikke har fuld Viden om de Faktorer, hvorpaa han maa basere sin Prispolitik, har vi i det foregaaende forudsat, at han foretager sine Pris- og Gevinstberegninger paa Grundlag af rationelle Sandsynlighedskalkulationer, saaledes at f. Eks. den Afsætning,der opnaas med en given Kombination af Priser paa Sælgers egen og paa Konkurrenternes Varer, beregnes som en Produktsum af mulige afsatte Mængder og tilsvarende Sandsynligheder.En Prisberegning maatte opbygges paa flerdobbelteRækker saadanne Sandsynlighedskalkulationer. I

Virkelighedens Verden foretages Skønnet over de usikre Prisdannelsesfaktorernaturligvis en langt mere uklar og summarisk Maade. Og naar der tages Hensyn til Dagsprisens Indflydelse paa Fremtidens Afsætning eller paa Salget af andre Varer, foregaar Prisberegningen naturligvis ikke efter indviklede Formler, men paa mere skønsmæssig Basis. Formodentlig vil ofte Skønnet over, hvilken Virkning en Ændring af Dagsprisen vil have i de nævnte Henseender, og Beregningen af, hvilken Betydning dette bør have for Prisens Højde, være sammensmeltet til en enkelt intuitiv Tankeproces.

At Intuition og Skøn træder i Stedet for rationelle Beregninger, behøver ikke i sig selv at føre til et væsentligt forkert Resultatl). Det afgørende er imidlertid, at den intuitive eller skønsmæssige Kalkulation skal træde i Stedet for en saa omfattende Viden og saa indviklede Beregninger, at der synes at være Plads for betydeligeFejltagelser. fuldkommen Konkurrence er Forholdenemeget og Berettigelsen af at forudsætte tilstrækkeligViden rationel Opførsel fra Driftsherrernes Side tilsvarendestørre.

---

1) Forøvrigt kan der rejses visse Indvendinger mod at anvende Kalkulationer Grundlag af Sandsynlighedsbegrebet ved Løsningen af de Problemer, vi har behandlet. For at kunne tale om en Sandsynlighed maa man efter den her i Landet af Westergaard & Nybølle docerede Teori kunne tænke sig afholdt en lang Række Forsøg under ensartede Betingelser, hvilke den relative Hyppighed maa svinge omkring en vis Normalværdi. Denne Betingelse vil imidlertid i mange Tilfælde være vanskelig at opfylde i vor foranderlige Verden. Tænk f, Eks, paa »Sandsynlighederne« at Konkurrenterne følger ens egne Prisændringer med tilsvarende, resp. gaar over til Priskonkurrence. Dette Problem vil ganske vist dukke op i en lang Række Tilfælde, men næppe under ensartede Betingelser. Situation vil have sin egen særlige Forhistorie og sine egne Ejendommeligheder. Og selv bortset fra denne Indvending forudsætter en Beregning af Gevinstchancerne en Produktsum af de mulige Alternativer multipliceret med de tilsvarende Sandsynligheder, at man faar Lov at prøve Lykken i et større Antal Tilfælde. Lad os tænke os, at Sælger har anslaaet Sandsynligheden for, at en Prisnedsættelse vil fremkalde Priskrig, til kun 5 % og i Tillid hertil reducerer Prisen. Det vil da være ham en ringe Trøst, at han har beregnet Sandsynligheden korrekt, hvis Priskrigen udbryder netop i dette Tilfælde og slaar ham ud, saa at han ikke faar Lov at deltage i Spillet mere. De anførte Betragtninger viser, at Hasardmomentet maa være mere fremtrædende det virkelige Liv, end den megen Tale om Sandsynlighedskalkulationer den dynamiske Teori maaske kunde lade formode. Risikovurderingen Terminologi) maa derfor faa en tilsvarende øget Betydning ved Siden af Risikoberegningen.

svarendestørre.Sælger skal her blot skønne over, hvor høj Prisen vil være paa den Tid, da Varerne er salgsmodne, og derefter ved Hjælp af Beregninger, Skøn eller Forsøg tilpasse sin Produktions Omfang saadan, at Grænseomkostningerne kommer til at stemme overens med Prisen. Prisdannelsen udspiller sig da ganske automatisk,uden den enkelte Sælger saa meget som behøver kende Efterspørgselskurvens Forløb. Under ufuldkommen Konkurrence (og absolut Monopol) forudsætter en rationel Prispolitik derimod, at Sælger har Kendskab til Efterspørgselsfunktionerne. Skønnet over, hvor meget der kan afsættes til givne Priser, vanskeliggøres derved, at Afsætningen ikke blot beror paa ens egne Priser, men ogsaa paa Konkurrenternes. Desuden maa der tages Hensyn til, at Efterspørgslens Elasticitet er forskellig paa kort og paa langt Sigt, og Reaktionshastigheden maa tages i Betragtning. Det er alleredetidligere at det synes meget sandsynligt, at Sælgerne ofte undervurderer Efterspørgslens Elasticitet, og at Prisen derfor bliver højere, end rationelt er.

Yderligere kræver en rationel Gevinstmaksimeringspolitik, at Driftsherren kan udøve Skøn over Afsætningsmulighederne ved Prisdifferentiering, over Reklamens og Varetilpasningens Virkninger det nutidige og fremtidige Salg, over den Virkning en ndring Prisen paa en af hans Varer kan have paa Afsætningen af de andre, over den mangeartede Indflydelse, en nutidig Prisændring have paa Fremtidens Afsætning via Kundernes Spekulation Priserne eller Revision af deres Købevaner, via Opkomsten nye Konkurrenter, via Tilvænning af nye Købere, via Udbrud Priskonkurrence o. s. v., o. s. v. En blot nogenlunde nøjagtig af Nettovirkningen af alle disse, ofte hinanden krydsende, Kræfter vil selvsagt være meget vanskelig at foretage, og navnlig kan der kun udøves et meget groft Skøn over de Virkninger den økonomiske Politik, der først viser sig i Fremtiden maa indregnes i de til den Tid herskende, nu ukendte Efterspørgsels- og Omkostningsforhold.

Til Skønnet over, hvilken Sammenhæng der faktisk findes mellemVirksomhedens Reklame- og Varetilpasningspolitik og de forskellige Tidsperioders Afsætning og Omkostninger, kommer dernæst Beregningen af, hvilken Politik der paa Grundlag heraf fremtræder som den gunstigste. Ogsaa her forekommer temmelig væsentlige Afvigelser fra det optimale meget sandsynlige. For det første kan der naturligvis ikke ved Behandlingen af alle Dagens løbende Spørgsmaal, der ofte kræver hurtig Afgørelse, være Tale

om en indgaaende Afvejning af 117 forskellige Hensyn. Praktiske Hensyn vil medføre, at de mere indviklede Problemer kun tages med i Betragtning, naar de store Linjer i Virksomhedens økonomiskePolitik fastlægges. Selv her kan en nogenlunde nøjagtigAfbalancering være svær nok. At Driftsherrerne i det store og hele skulde naa til den optimale Politik ved trial-anderror-Metodenturde tvivlsomt i vor foranderlige Verden, hvor Markedsforholdene stadig skifter, saaledes at Resultaterne af de forskellige Forsøg ikke kan sammenlignes. Og at naa til det rigtige Resultat ved Skøn og Intuition maa være vanskeligt, naar man ikke i sine intuitive Tankeprocesser har Støtte af Kendskabettil Metoder, hvorefter rationelle Beregninger kunde udføres, saafremt man var klar over, hvilke konkrete Størrelser der skulde sættes ind i Formlerne. Dels er Pris- og Reklamepolitikkens Teori endnu ikke fuldt udarbejdet fra økonomernes Side, og dels kender og anvender Forretningslivets Folk ikke de Resultater, der allerede foreligger.

Det er allerede foran omtalt, at man i Praksis antagelig i de fleste Tilfælde kalkulerer sine Priser paa Grundlag af Gennemsnitsomkostningerne ikke Grænseomkostningerne, og at Prisudviklingen maa faa et Forløb, der afviger fra det, man vilde deducere sig til under Forudsætning af rationel Handlen fra Driftsherrernes Side. Paa samme Maade er det muligt, at man til Fyldestgørelse af de i forrige Afsnit behandlede, mere indviklede Hensyn betjener sig af hjemmelavede prispolitiske Regler. Eksempler foreligger paa saadanne Regler til Anvendelse i Tilfælde, Prisen paa den ene Vare paavirker Salget af den anden.

Desuden synes det ret sandsynligt, at Driftsherrerne i mange Tilfælde helt overser visse af den lange Række af Hensyn, paa hvis lagttagelse en rationel Gevinstmaksimeringspolitik iflg. foregaaende beror.

Endvidere er der som overalt, hvor den økonomiske Handlen ikke er baseret paa sikker Viden men paa mere eller mindre stærkt begrundede Forventninger om fremtidige Forhold, Mulighed at skiftende Stemninger, for stor Optimisme eller Pessimisme paavirke Resultatet. Og endelig kan ikke-økonomiske helt irrationelle Momenter spille en Rolle. F. Eks. vil Priskonkurrence ofte hos den, der bliver udsat for den, vække en saadan Kamplyst og Gengældelsestrang til Live, at han besvarer Konkurrencen med samme Mønt i Tilfælde, hvor det var mere rationelt at ansætte en IPK-Pris.

En Afvigelse fra den økonomisk optimale Prisansættelse kan endvidere fremkaldes af Ønsket om at vise »social Forstaaelse«, enten fordi en saadan virkelig næres, eller blot fordi det er comme il faut at have den og fritager en for at blive omtalt i Avisen paa en übehagelig Maade¹)- I vore Dage, hvor sociale Hensyn stærkere og stærkere fremholdes som et moralsk Krav, hvor Virksomheder og Sammenslutninger, der blot er nogenlunde store, maa foretage deres Handlinger i Offentlighedens Projektørlys, og hvor Prisforhøjelser fremkalde tommehøje Overskrifter i Bladene — under disse Vilkaar opstaar en stærk Tendens til at undlade Prisforhøjelser, som man ikke kan give Offentligheden en plausibel og for Sælgeren diskulperende Motivering for. Ikke alle Aarsager til Prisforhøjelse er lige gode i denne Henseende. Stigende vil ikke være nogen populær Forklaring overfor og et saadant Motiv som det, at Driftsherren har opdaget, at han kan udnytte sin monopolistiske Stilling noget bedre, kan naturligvis slet ikke omtales. Saadanne Aarsager til Prisforhøjelser vil derfor ofte saa at sige blive opsparet og Prisen blive holdt uforandret, indtil der indtræffer Begivenheder, der bedre kan tjene som officiel Begrundelse for en Prisforhøjelse, og som saa overfor den usagkyndige Offentlighed kan bruges til at motivere ikke blot den Prisstigning, som de selv efter en økonomisk kan foraarsage, men ogsaa den »opsparede« Prisforhøjelse. Egnet til saaledes at være Syndebuk er Stigninger i Raavarepriserne, Lønforhøjelser og navnlig Told- og Afgiftsforhøjelser, forhøj er Virksomhedens Omkostninger. Priserne vil ogsaa lettest kunne ændres uden Fare for, at Kartelaftaler eller en herskende IPK-Prisstruktur bryder sammen og erstattes af Priskonkurrence, Prisforandringen foretages paa et Tidspunkt, Begivenheder af den sidstnævnte Art har udøvet en samtidig parallel Paavirkning af samtlige Sælgere og skabt en almindelig for Prisforhøjelse.

Med den gamle Sondring mellem »Aarsager« og »Anledninger«
til Prisforandringer in mente, kan vi efter det foranstaaende sige,
at »Anledningerne« har faaet øget Betydning ved Siden af »Aarsagerne«—

---

1) Der gaar naturligvis ingen skarp Grænse mellem a) dette ikke-økonomiske, Ønsket om social Goodwill eller af virkelig Altruisme fremkaldte Motiv til at holde forholdsvis lave Priser og b) det Motiv, der bunder i Hensynet at opretholde Firmaets økonomiske Goodwill og undgaa Forringelse den fremtidige Afsætning ved offentlige Indgreb eller ved Kundernes af deres Købevaner.

sagerne«—saa stærkt forøget Betydning, at Sondringen kan forekommeinadækvat. den deduktive Teori er dette naturligvis en uheldig Udvikling, da det betyder, at Prisen mere og mere bliver en taktisk bestemt Størrelse og med tilsvarende større Vanskelighed lader sig udlede paa rent rationel Basis af de foreliggendeEfterspørgsels og Omkostningsforhold.

Forbindelsen mellem Pris og Omkostninger forflygtiges de taktiske Hensyn, og det er i det hele taget vanskeligt at sige noget nøjagtigt om Omkostningernes Betydning for Prisens Højde under ufuldkommen Konkurrence. Mange synes i Sætningen »Grænseindtægt lig Grænseomkostninger« at se Nøglen til alle den ufuldstændige Konkurrences Hemmeligheder, og der kan derfor være Grund til endnu en Gang at understrege, at denne Sætning, der jo forøvrigt i sig selv blot er en statisk Lov for det absolutte Monopol, kun er det allerførste Skridt paa Vejen til Løsningen af Prisproblemet under saavel den ufuldkomne Konkurrence Monopolet. Denne Sætning alene kan kun give os Dagens Korttidspris under den mest kortsynede Prispolitik. Saa snart der føres en mere fremsynt Politik, bliver Sagerne, som det vil fremgaa af de tidligere Afsnit, saavel under stationære som foranderlige Forhold langt mere indviklede.

Det fremgaar imidlertid af de foranstaaende Bemærkninger i dette Afsnit, at man ikke i Praksis kan vente, at Relationen mellem og Omkostninger vil svare til de komplicerede Formler, man under Forudsætning af rationel Handlen kan opstille for den dynamiske Prispolitik (jfr. Afsnit VT) bL a, fordi man ikke i Praksis anvender Grænseomkostningsbegrebet. Der synes derfor ikke at være nogen anden Udvej til Klarlæggelse af Sammenhængen Pris og Omkostninger end et induktivt Studium af de Kalkulationsmetoder, der faktisk anvendes, og deres Indvirkning paa den endelige Prisansættelse. Kun lidt er foretaget paa dette Omraade, og det Indtryk, man kan danne sig af den faktiske Omkostningskalkulation og dens Betydning for Prisansættelsen, bliver derfor kun vagt og maa meddeles med Forbehold.

I Almindelighed regnes der med en eller anden Form for Gennemsnitsomkostninger,oftest Summen af de virkeligt afholdte direkte løbende Udgifter og det Beløb, som Fællesomkostningerne (væsentligst faste Udgifter) vilde udgøre pr. produceret Enhed, hvis Kapacitetsudnyttelsen var »normal« (»standard bürden rate«). Det springende Punkt er imidlertid Marginen mellem Prisen og de saaledes beregnede Omkostninger, altsaa »Avance«tillæget eller

det Fradrag, man eventuelt under daarlige Afsætningsvilkaars Tryk ser sig nødsaget til at foretage. Det er jo ved Fastsættelsen heraf, alle de forskelligartede prispolitiske Hensyn maa vise deres Virkning. Det er paa Grundlag af de foreliggende Oplysninger svært at udtale sig om den faktiske Fastsættelse af denne Margin. Saa meget kan dog siges, at der ofte synes at være en stærk Uvilje mod Priser, der fjerner sig alt for meget fra de »normale« Gennemsnitsomkostninger,navnlig der er lavere. Disse Gennemsnitsomkostningermed af en »passende« Avance staar for Driftsherren som det, han har »Ket« til at faa dækket i det lange Løb. Lavere Priser gaar han kun modstræbende med til, fordi han er bange for, at det senere skal blive vanskeligt igen at faa Priserne op i det Leje, han anser for det normale. Maaske spiller ogsaa i mange Tilfælde manglende Indsigt i Betydningen af Sondringen mellem faste og løbende Omkostninger en Rolle. Man ser Udtalelser, der tyder paa, at vedkommende Driftsherre glemmer, at de »normale« Gennemsnitsomkostninger ikke er de virkelige Gennemsnitsudgifter, og gaar ud fra, at Grænsen mellem de Priser, der giver Tab, og dem, der bringer Gevinst, ligger ved »Produktionsomkostningerne«. Til den anden Side anses Priser, der inkluderer en alt for stor Fortjeneste, ofte for ufornuftige fra det lange Løbs Synspunkt, naar Monopolstillingen ikke er stærkt befæstet. Saadanne Priser forøger Faren for, at der skal opstaa Priskonkurrence, virker stærkt tiltrækkende paa nye Konkurrenterog Risikoen for, at Surrogatvarer vinder stærkt Indpas.

Under den herskende Tendens til Stabilisering af de individuelle Priser faar altsaa det, der efter den anvendte Kalkulationsmetode anses som Gennemsnitsomkostningerne, en væsentlig Indflydelse paa Højden af det Niveau, hvorpaa Priserne stabiliseres¹). Disse Gennemsnitsomkostninger virker som en Tøjrepæl, hvortil Prisen er bundet med et elastisk Reb, der yder større og større Modstand, jo længere Prisen fjerner sig fra Tøjrepælen. Nogen mere definit, generel Regel er det vanskeligt at give for Omkostningernes Betydningfor

---

1) Vi springer over det Problem, der opstaar, naar de konkurrerende Virksomheder har forskellige Gennemsnitsomkostninger: Hvis Omkostninger størst Indflydelse paa Priserne? Flere Muligheder er tænkelige. En Prisfører kan bestemme Farten, Omkostningerne hos en Række repræsentative kan udøve den største Indvirkning paa Prisernes Niveau, blot under andre Forudsætninger end de marshallianske, eller Priserne kan i et Kartel eller under IPK-Prisdannelse blive fastsat saadan, at de dækker Omkostningerne i de dyrest producerende Virksomheder.

tydningforPrisansættelsen under ufuldkommen Konkurrence. Da Grundlaget for Prisberegningen er en eller anden Form for Gennemsnitsomkostninger, kommer altsaa de faste Omkostninger mod den ortodokse Teori til at øve en vis Indflydelse paa Priserne. Hermed er f. Eks. igen aabnet Mulighed for, at en Oppustning af Kapitalværdierne ved Kapitalisation af store øjeblikkelige Fortjenstmulighederkan den senere Prisdannelse. Navnlig hvis Opkapitaliseringen har været nogenlunde generel, kan der herved være skabt en ensartet Vilje til at opretholde Priser, der er tilstrækkelige til at dække de forhøjede »Gennemsnitsomkostninger«.

Vi gaar dernæst over til den anden Side af Sammenhængen mellem Priser og Omkostninger, nemlig Salgsprisens Indflydelse paa Omkostningernes Højde. Det er allerede foran nævnt, at Omkostningernes bl. a. beror paa den tidligere Prisudvikling. Ogsaa under fuldkommen Konkurrence afhænger den øjeblikkeligt Produktionskapacitet og dermed øjeblikkets Udbudskurver af Fortidens Priser. Men Produktionskapacitetens og Omkostningsstrukturens Udvikling vil her være entydigt bestemt Udviklingen i Efterspørgslen, den tekniske Viden og Produktionsfaktorernes og Prisen vil i ethvert Øjeblik være paa Vej mod den Højde, hvor den er lig Grænse- og Gennemsnitsomkostninger optimal Kapacitetsudnyttelse i optimal Teknik. ufuldkommen Konkurrence afhænger de øjeblikkelige Omkostningsforhold derimod ikke alene af Kundernes Købelyst og Købeevne, den tekniske Viden og Produktionsfaktorernes Priser den forudgaaende Periode. Produktionskapacitetens Omfang nemlig desuden bero paa Fortidens Prisdannelses ty p e, navnlig om der har hersket IPK-Prisdannelse eller Priskonkurrence.

Den særlige Gevinst, der opnaas under IPK-Prisdannelse i Sammenligning med en Tilstand, hvor der under iøvrigt lige Vilkaarhersker bevirker, at Tendensen til Oprettelseaf konkurrerende Virksomheder, alt andet lige, maa være stærkest under IPK-Prisdannelse. Hvis nye Virksomheder anlægges, er det af afgørende Betydning for Fremtidens Omkostningerog om det giver Anledning til, at der opstaar Priskonkurrence.Bliver Tilfældet, tvinges Priserne ned, der bremsesop yderligere Tilgang, mindre effektive Virksomheder konkurrereseventuelt af Markedet, Kapacitetsudnyttelsen i de tilbageblevneBedrifter relativt god og Gennemsnitsomkostningernelave.

ningernelave.Hvis derimod Tilkomsten af nye Konkurrenter ikke giver Anledning til Priskonkurrence, men de nye Virksomheder indarbejder sig ved Reklamens Hjælp i Stedet for paa Prisbasis, bliver Udviklingen en anden. Priserne bevares og med dem i første Omgang den særlige IPK-Gevinst. Tilgangen af nye Virksomhederbliver relativt større og en eksisterende overnormalGevinst til efterhaanden at forsvinde, ikke ved at Priserne konkurreres ned, men ved, at Gennemsnitsomkostningerneefterhaanden fordi Kapacitetsudnyttelsen for hver enkeltVirksomhed efterhaanden som Antallet tager til. De mindre effektive Virksomheder bliver ikke konkurreret ud, men Virksomheder med smaa faste og store løbende Udgifter, altsaaBedrifter, ved optimal Kapacitetsudnyttelse har forholdsvishøje faar tværtimod en særlig Chance, naar Kapicitetsudnyttelsen forringes. Ogsaa nytilkommendeBedrifter helst være af denne Type for at klare sig, naar Markedet i Forvejen er ved at være overfyldt, og der derfor kun kan ventes forholdsvis lille Afsætning.

Saavel Produktionskapacitetens Art som dens Omfang vil altsaa afhænge af Fortidens Prisudvikling, og det øjeblikkelige Omkostningsniveau til at afhænge af, om der i Fortiden har hersket eller IPK-Prisdannelse, hvordan disse Prisdannelsestyper afvekslende har fulgt hinanden, og hvor lange Perioder hver især i saa Fald har hersket. Selv bortset fra den almindelige Tendens til at fastholde de herskende Priser kommer Nutidens Priser, der jo bl. a. beror paa Omkostningernes til at afhænge af Fortidens.

Er nu Prisudviklingen ikke entydigt bestemt ved de objektive Prisdannelsesbetingelser, men beror Prisudviklingen og dens Skiften de forskellige Prisdannelsestyper, Kartellers og stiltiende Opstaaen og Sammenbrud, tildels paa uforudselige, taktiske eller stemningsbetonede Momenter, lader Prisforløbet sig m. a. O. ikke deduktivt udlede, saa overføres denne Prisudviklingens Überegnelighed paa Omkostningernes Udvikling giver derved gennem Omkostningernes Betydning for Prisdannelsen hele Prisforløbet et yderligere Plus af Überegnelighed.

Hertil kommer, at selv om man foruden Kundernes Købeevne og Købelyst, den tekniske Viden og Produktionsfaktorernes Priser ogsaa forudsætter selve Prisudviklingen og dens Skiften mellem de forskellige Prisdannelsestyper given, saa er Omkostningernes

Udvikling næppe entydigt bestemt herved og lader sig i hvert Fald vanskeligt forudsige ad deduktiv Vej. Man kan ikke som under fuldkommen Konkurrence regne med, at nye Virksomheder vil blive anlagt i alle Tilfælde, hvor de eksisterende opnaar en overnormal Gevinst af varig Karakter. Selv om der retligt set er Adgang for enhver til at gaa ind i Branchen, kan den frie Adgang være begrænset af faktiske Omstændigheder og den monopolagtigeTilstand blive bevaret. Hvis en ny Virksomhed maa være stor for at være konkurrencedygtig, kan det ske, at der saa at sige ikke er Plads til den paa Markedet. Afsætningsmulighedernekan tilstrækkelige til at give de allerede eksisterendeVirksomheder Gevinst, medens een til vilde betyde, at alle maatte arbejde med Tab. Ligeledes kan Frygten for Priskrig, iværksat fra allerede eksisterende, kapitalstærke FirmaersSide, eventuelle Liebhavere fra at optræde som nye Konkurrenter, selv om iøvrigt overnormal Gevinst virker som Lokkemad. Under disse Vilkaar vil det være vanskeligt at afgøre, om Chancerne er tilstrækkeligt store til at berettige til Oprettelse af en ny Virksomhed. Forkerte Beregninger, præget af for stor Optimisme eller Pessimisme, synes meget mulige, og er der saaledesMulighed flere forskellige Resultater i samme objektive Markedssituation, aabnes der ogsaa herved Mulighed for en tilsvarendeforskellig af Omkostningsniveauet.

Mulighed for, at Omkostningsniveauets Udvikling kan tage flere forskellige Retninger i samme objektive Markedssituation, synes ogsaa at være skabt derved, at flere Alternativer staar aabne m. H. t. den Teknik, de nytilkommende Bedrifter anlægges i. Under fuldkommen Konkurrence vil Udviklingsretningen altid være angivetaf Teknik, der ved optimal Kapacitetsudnyttelse har de laveste Gennemsnitsomkostninger, da denne Teknik altid i det lange Løb vil konkurrere de andre ud. Men hvor de enkelte Virksomhederer store i Forhold til det totale Marked (»manglendeDelelighed«), Omkostningernes Udviklingsretning blive bestemt af den Begyndelse, der gøres. Kartel- eller IPK-Priserne er maaske ansat saa højt, at de giver Dækning for Omkostningernei Virksomheder, hvad enten de anlægges som smaa, dyrt arbejdende eller større, mere effektive Bedrifter. Kommer nu nogle mindre kapitalstærke Driftsherrer først i Kapløbetog en Række smaa Virksomheder, er maaske hermedVejen for de store Bedrifter, fordi der ikke længere er Plads til dem paa Markedet. Skal der anlægges endnu flere

Virksomheder, maa de i saa Fald blive forholdsvis smaa. En Udviklinger sat i Gang, hvor Omkostningerne og dermed til en vis Grad ogsaa Priserne kommer til at ligge paa et forholdsvis højt Niveau. Anderledes, hvis der til at begynde med var blevet anlagt store Virksomheder med en mere effektiv Teknik.

I det foregaaende er der anført en Række Indvendinger mod den deduktive Teoris Anvendelighed paa den ufuldkomne Konkurrences en Række Momenter, der tyder paa, at Prisudviklingen er entydigt bestemt ved de objektivt iagttagelige Prisdannelsesbetingelser. Selv om vi imidlertid ser bort fra disse Indvendinger, selv om vi gaar ud fra, at Driftsherrerne er i Besiddelse tilstrækkelig Viden og Intuitionsevne og handler tilstrækkeligt til, at man kan regne med, at den faktiske Prisdannelse nogenlunde svarer til den, der paa rationel Vis kan udledes af de objektive Prisdannelsesbetingelser, selv i saa Fald begrænses den deduktive Teoris praktiske Anvendelighed stærkt af selve den Kendsgerning, at Prisernes Højde beror paa en lang Række Faktorers Samspil, og at Prisformlerne derfor bliver tilsvarende

Den deduktive Teoris Anvendelighed paa den fuldkomne KonkurrencesOmraade paa, at der her for Sælgernes Reaktion paa de givne, objektive Prisdannelsesbetingelser — under Forudsætningaf Handlen — gælder den simple, almengyldige og entydige Formel: Pris lig Grænseomkostninger. Kan man danne sig et Skøn over Efterspørselskurvens og GrænseomkostningskurvensForløb, kan man ogsaa ved Hjælp af denne enkle Formel deducere sig til, hvor stærke Virkninger en Ændring i EfterspørgslensStyrke have paa Prisen. De dynamiske Prisformler, der er opstillet i forrige Afsnit, og de mere generelle Formler, der kan udarbejdes efter samme Linjer — samt ligeledes den i Afsnit 111 opstillede generelle, stationære Prisformel, der siger, at den gunstigstePris den, hvorved Grænseomkostningerne stemmer overensmed til den »ventede« Efterspørgelseskurve svarende Grænseindtægtskurve — er ligesom Sætningen »Pris lig Grænseomkostninger«almengyldige deres Omraade, den ufuldkomne Konkurrence. Men de udsiger ikke i samme Grad noget om PrisdannelsensArt Karakter. De opstillede Prislove for den ufuldkomneKonkurrence i højere Grad blotte Formler, hvis reelle Indhold afhænger af, hvilke konkrete Størrelser man indsætter i dem. Dette er uundgaaeligt, hvis Formlerne skal være almengyldige,samtidigt

dige,samtidigtmed at de under den ufuldstændige Konkurrences
indviklede Forhold skal omfatte Samspillet af en lang Række prisbestemmendeFaktorer.

For det første dækker de generelle Prisudtryk den ufuldkomne Konkurrences tre helt forskellige Prisdannelsestyper, Priskonkurrence, Prisdannelse og IPK-Priser. Hvilken af disse Prisdannelsestyper man kan vente at forefinde i det enkelte, konkrete siger Prisformlerne i sig selv intet om. Det beror ganske vist paa Forhold, der eventuelt kunde gives kvantitativt Udtryk og optages i et nøjere udpenslet matematisk Udtryk for Priserne. Men i Realiteten vilde intet være opnaaet herved. Ønskede man i et konkret Tilfælde ad deduktiv Vej at slutte sig til (ikke selve Prisen, men blot til), hvilken Prisdannelsestype, der var den herskende, saa vilde dette dog kræve, at man kendte de konkrete Størrelser, der skulde sættes ind i Ligningerne. Det vilde m. a. O. kræve en empirisk Undersøgelse af de Forhold, der (jfr. Afsnit IV) er bestemmende for Prisdannelsestypen: Køberpræferencen, Differentationsgraden, Sælgernes Antal, Størrelse Beliggenhed o. s. v. Og saa vilde det i mange Tilfælde være lige saa let og i hvert Fald sikrere at foretage en empirisk Undersøgelse af selve Prisdannelsestypen.

Lad os dernæst gaa til det praktisk vigtige Tilfælde, at man ønsker at vide, hvordan en Ændring af Efterspørgslens Styrke vil paavirke Priserne. Mindskes f. Eks. Efterspørgslen, har vi set, at Prisernes Reaktion kan være forskellig, alt efter som Markedsforholdene sig. Under den herskende Tendens til Stabilisering af Priserne vil disse maaske blive holdt ganske uforandret og den svigtende Efterspørgsel eventuelt i Stedet imødegaaet ved forøget Reklame eller ved Forbedring af Varens Kvalitet. Eller Priserne kan blive nedsat i Takt, saaledes at IPK-Prisdannelsen bevares, eller der kan udbryde Priskonkurrence. Hvad der bliver Tilfældet, kan ikke direkte aflæses af Prisformler af den Art, vi har opstillet i forrige Afsnit. Det beror paa de konkrete Størrelser, i det givne Tilfælde skal indsættes i dem.

Blandt Størrelserne i Prisformlen indtager Krydselasticiteterne overfor de forskellige fremtidige Tidsperioder en fremtrædende Plads. Krydselasticiteten er imidlertid ikke en simpel, usammensat,let Størrelse, men optræder i Prisformlen som Resultanten af en lang Række, ofte hinanden modvirkende Tendenser.Dens overfor de forskellige fremtidige Tidsperioderafhænger om en Prisreduktion giver Anledning til, at

der udbryder Priskonkurrence, af, om og i hvilken Grad Prisnedsættelsenfremkalder i Prisbevægelsen, faar Kundernetil revidere deres Købevaner, vænner nye Købere til at bruge Varen o. s. v. Det gælder her igen, at lidet er vundet ved at udspecificere Prisformlen yderligere for eventuelt at give direkteUdtryk disse enkelte prisbestemmende Faktorer, Man maa dog i det givne Tilfælde kende de konkrete Virkninger for at kunne slutte sig til, hvordan en Efterspørgselsændring vil paavirkePriserne. kræves hertil i Virkeligheden bl. a. Kendskab til de forskellige Sælgeres finansielle Stilling for at man kan bedømme Chancerne for, at der udbryder Priskonkurrence derved, at nogle af Sælgerne af Mangel paa Midler tvinges til at se paa det korte Løbs Gevinst. For at kunne slutte sig til Prisernes, resp. Reklameudgifternes eller Varekvalitetens Reaktion overfor Efterspørgselsændringer maa man altsaa alt i alt være i Besiddelse af et indgaaende Kendskab til Branchens Markedsforhold eller m. a. O. foretage en omfattende empirisk Undersøgelse af Prisdannelsesbetingelserne.Igen man spørge, hvad der bliver tilbage af Deduktionen.

Vi kan nu opsummere Resultatet af vor Diskussion af den deduktiveTeoris paa den ufuldkomne Konkurrences Omraade.Vi fundet, at en virkelighedstro Pristeori maatte blive en Analyse af en i Tiden forløbende Prisudvikling. Imidlertid synesPrisudviklingen som en deduktiv Behandling maa forudsætte,at entydigt bestemt ved de Prisdannelsesbetingelser, der kan iagttages objektivt. En Løsning af Problemet ved Hjælp af deduktiv Teori forudsætter, at den faktiske Prispolitik med tilstrækkelig god Tilnærmelse svarer til den Prisansættelse, der paa fuldt rationel og rent økonomisk Basis kan udregnes paa Grundlag af de givne Afsætningsbetingelser. Den Frihed, Driftsherrenunder ufuldkomne Konkurrence har til at føre sin egen Prispolitik, er imidlertid ogsaa en Frihed til at ansætte en Pris, der afviger fra den økonomisk rationelle. Og den rationelle Prisberegning forudsætter Kendskab til eller Skøn over saa mange indviklede Forhold og Beregninger, at Fejltagelser synes meget sandsynlige. Eksempler er anført paa saadanne Afvigelser fra den rationelle Prispolitik, Eksempler, der synes at vise, at Prisstabiliseringenbliver videre, end rationelt er. Navnlig den Kendsgerning,at i vidt Omfang maa tage Hensyn til Fremtidens ukendte Forhold, giver Rum for betydelige Fejlberegninger,farvet

ninger,farvetaf for stor Optimisme eller Pessimisme, alt efter Øjeblikkets Stemning. Hertil kommer, at Omkostningernes Udvikling— igen paavirker Prisudviklingen — ikke synes at kunne fastslaas deduktivt og næppe er entydigt bestemt, selv naar Fortidens Prisudvikling forudsættes given.

Desuden paavirkes Prisansættelsen af ikke-økonomiske Momenter. Prisdannelsen ikke udspiller sig med samme Automatisme som under fuldkommen Konkurrence, men i højere Grad beror paa den enkelte Sælgers Handlinger, bliver der Rum for, at personlige og Prestigespørgsmaal kan faa Betydning for Prisudviklingen. Og endelig kan Ønsket om social Goodwill ikke blot bevirke en Afvigelse fra den Pris, der paa rent økonomisk Basis kan beregnes som den fordelagtigste, men ogsaa fremkalde en Forskydning af de Tidspunkter, da en Ændring af Prisdannelsesbetingelserne med en Prisforandring. Disse taktiske Hensyn forøger i særlig Grad Prisudviklingens Überegnelighed.

Alt i alt synes der under de samme objektive Prisdannelsesbetingelser være Mulighed for en Række forskellige fra hinanden afvigende Og Berettigelsen af at betragte den (paa rent økonomisk Grundlag) rationelle Prisansættelse som Normen og Afvigelserne derfra som Modifikationer forekommer tvivlsom. Dertil synes Afvigelserne at kunne være for store.

Selv bortset fra disse Indvendinger mod den deduktive Teori begrænses dens praktiske Anvendelighed paa den ufuldkomne Konkurrences Omraade af dens komplicerede Karakter. En genereldeduktiv vil paa dette Felt aldrig kunne give saa simple, umiddelbare Svar som den fuldkomne Konkurrences Pristeori paa de Spørgsmaal, man stiller til den, f. Eks. hvad Virkningerne af en Ændring af Efterspørgslens Styrke vil blive. Den dybere Aarsaghertil at den ufuldkomne Konkurrence ikke i prisdannelsesmæssigHenseende et ensartet Omraade, som den fuldkomne Konkurrence er det. Ufuldkommen Konkurrence er jo blot et Samlingsnavn for den lange og brogede Række af Prisdannelsestilfælde,der mellem Monopolet og den fuldkomne Konkurrence,og vel fremviser visse Fællestræk, men ogsaa mange Forskelligheder. Vanskelighederne løses imidlertid ikke ved, at man foretager en yderligere Opdeling af Omraadet og sætter Navne paa Skufferne, og heller ikke ved, at man opstiller en særligTeori hvert Underomraade. Konsekvensen af, at Markederne ikke efter faa, let tilgængelige Kendetegn lader sig opdele i forholdsvisfaa, Grupper med ensartet Prisdannelse indenfor

hver, er, at en Redegørelse for Prisdannelsen i konkrete Tilfælde
altid maa kræve en relativt omfattende empirisk Undersøgelse af
Markedsforholdene.

Konklusionen af vore Betragtninger bliver, at Vejen frem over den ufuldkomne Konkurrences endnu uudforskede Omraader at maatte gaa gennem induktive Undersøgelser. Teoriens Opgave bliver da at forklare den faktisk iagttagne Prisdannelse. En deduktivt udledet Teori for den rationelle Prispolitik kan herved Økonomen til Støtte og til Klaring af Tankerne. Men holder man sig til Deduktionen alene, bliver Resultatet let, enten at man begrænser sig til Forudsætninger, hvorunder Teorien kan blive forholdsvis simpel, men til Gengæld Forudsætninger, der ikke svarer til det virkelige Livs, eller at man deducerer sig ud paa Dybder, der forudsætter en Viden og Rationalitet, som Virkelighedens ikke kan svare til. I saa Fald bliver Teorien let i højere Grad en Anvisning for de Driftsøkonomer, der ser det som deres Maal at lære Folk at tjene Penge, end den bliver et Middel til Analyse af Virkelighedens Prisdannelse — hvis da ikke Teorien samtidigt bliver saa indviklet, at den bliver praktisk uanvendeligl).

Mere frugtbart vil det være at foretage empiriske Studier af den faktisk anvendte Omkostningskalkulation og Prisberegning, af anvendte prispolitiske Usancer, f. Eks. Prisførerskab eller Ansættelseaf af Prisdiskrimination og Rabatsystemer, af Prisernes Udvikling i Tiden, af den Indflydelse, Kartellers Opstaaen,Virksomhed Sammenbrud udøver herpaa og paa ProduktionskapacitetensOmfang Omkostningernes Højde, o. s. v., o. s. v. Ikke mindst, naar det gælder en Analyse af Produkttilpasningen,.der

---

1) Navnlig kan Deduktionen let overdrives, naar det gælder Spørgsmaalet, hvad der er rationel Handlemaade, saafremt Sælgeren ønsker at øve Indflydelse hvilken Pristaktik Konkurrenterne vælger. Spunsen er her aabnet for en Flom af Forudsætninger: A tænker, at B vil reagere saadan og saadan A tænker, at B tænker, at A vil A tænker, B tænker, at A tænker, at B vil o. s. v. Deduktive Spekulationer bliver her hurtigt ganske ufrugtbare. Allerede Stackelberg (anf. Skr.) er efter Forf.'s Opfattelse gaaet for vidt paa dette Punkt. Skønt vi i denne Afhandling har omtalt de samme Ligevægtssituationer som Stackelberg (Priskonkurrence-Ligevægten og den asymmetriske Ligevægt) har Forudsætningerne for deres Realisation derfor været ganske anderledes end Stackelbergs. Som Middel til at paavirke Konkurrenternes Pristaktik har vi kun tænkt os anvendt Priskrig og IPK-Politik og ingen mere udspekulerede

ningen,.derikke egner sig til matematisk Behandling, men ikke
derfor bør forsømmes, er empiriske Studier paakrævet.

Naar man saaledes gaar empirisk til Værks, vil man undertiden opdage, at de Spørgsmaal, man møder med, er galt stillet. Man er f. Eks. vant til fra den klassiske Teori, at Prisen er den uafhængigt som man regner sig til ud fra de herskende Efterspørgsels- og Udbudsforhold. I Praksis forekommer det imidlertid sjældent, at Prisen er Problemets eneste paa Forhaand givne Størrelse, som de andre Ting maa indrette sig efter. Det kan være fremgaaet som Resultatet af, at man har stabiliseret Prisen saa kraftigt, at den er blevet holdt ganske konstant i saa lang Tid, at man nu finder det alt for risikabelt at ændre den, hvorfor Reklameudgifterne og Varens Kvalitet maa være ene om Rollen som variable. Men det kan ogsaa være Udtryk for, at man fra Begyndelsen bevidst har valgt en konstant, »populær« Pris, hvorfra der regnes baglæns til de Omkostninger, man kan tillade sig at have, og dermed Kvaliteten af de Varer, man kan levere. Dette gælder ikke blot i de egentlige Enhedsprisforretninger, men ogsaa Stormagasinernes »grønne Priser« og ligeledes visse Specialvarer, Eks. Radioapparater.

Induktive Studier er saa meget desto mere paakrævet, som den ufuldstændige Konkurrences Prislære hidtil i alt væsentligt har holdt sig til den deduktive Linje. Karakteristisk er det, at man has diskuteret frem og tilbage om Edgeworths Oscillationsteori¹) siden 1897, uden at det aabenbart er faldet nogen ind at foretage en empirisk Udnersøgelse af, om Priserne under Duopol svinger paa en saadan Maade, som Teorien vilde forudsætte. Det skal ikke benægtes, at der allerede foreligger værdifulde empiriske Prisundersøgelser. Men de er for største Delen foretaget af Folk, der ser paa Emnet fra en anden Synsvinkel og behandler det med en anden Terminologi og andre Begreber end dem, der anlægges den ufuldkomne Konkurrences Pristeoretikere. Der er derfor Fare for, at den deduktive og den empiriske Prislære skal udvikle sig paa hver sin Side af en Kløft, som man ikke er i Stand til at raabe over. Det har været denne Afhandlings Maal at gøre et beskedent Forsøg paa at slaa Bro over denne Kløft og navnlig at paavise, hvilke Konsekvenser de empirisk fundne Kendsgerninger for Pristeorien.

Naar Resultatet af vore Undersøgelser er blevet, at vi har rejst

---

1) Papers Relating to Political Economy, I, S. 111.

Tvivl om den deduktive Teoris Anvendelighed paa den ufuldkomneKonkurrences bliver Konsekvensen, at man ikke ad den deduktive Vej kan faa Svar paa det Spørgsmaal, hvad der vil ske, hvis der indtræder en eller anden Ændring af Prisdannelsesbetingelserne,f. en Ændring af Efterspørgslens Styrke. Vi kan m. a. O. kun forlange, at Pristeorien skal give en Forklaringeller ex post af det, som allerede er sket og empirisk konstateret. Dette er saa meget mere uheldigt, som det netop er en af Pristeoriens vigtigste Funktioner at afgive Basis for betingede Fremtidsforudsigelser, ønsker man derfor trods Vanskelighederne at skaffe sig et Skøn over, hvordan Priserne vil reagere paa Svingninger i Efterspørgslen og Ændringer af Omkostningsforholdene,er ingen anden Udvej, end at man foretagerempiriske af, hvordan lignende Ændringer af Prisdannelsesbetingelserne tidligere har virket paa Priserne¹). Man kan herved skaffe sig en vis Formodning om, hvordan Prisernevil en Formodning, der vil være stærkere eller svagerebegrundet, efter som Priserne i tidligere Tilfælde har opført sig mere eller mindre ensartet. Sikre Forudsigelser kan man dog ikke naa til paa denne Maade. Prisdannelsesbetingelserne kan paa Punkter, hvor det er vanskeligt at konstatere, være blevet anderledes end i de tidligere Tilfælde, og Priserne kan af überegneligeAarsager en anden Opførsel end ventet. Særlig slemt er det, at netop saa afgørende Ændringer i Prisdannelsen som Overgang fra IPK-Priser til Priskonkurrence et vice versa navnlig er vanskelige at forudsige. Chancerne for, at der udbryder Priskonkurrence,og for, at den igen ombyttes med IPK-Prisdannelse, afhænger, som før omtalt, af saa vanskeligt tilgængeligeFaktorer henh. Virksomhedernes finansielle Stillingog almindelige Stemning indenfor Branchen. Og gennemføresSkiftet den ene Prisdannelsestype til den anden ved Dannelse og Sammenbrud af Karteller, hvorved bl. a. personlige Gnidninger og Prestigespørgsmaal kan spille en Rolle, bliver Prisudviklingenendnu überegnelig.

Foretager man empiriske Prisundersøgelser, vil det vigtige
Spørgsmaal melde sig, om man kan overføre Resultaterne fra et

---

1) Forøvrigt turde saadanne empiriske Prisanalyser ogsaa være paa deres Plads i Tilfælde, hvor der hersker fuldkommen Konkurrence. Maaske er Forudsætningen om rationel Handlemaade heller ikke her opfyldt helt saa fuldt, som man i Almindelighed forudsætter. De ikke helt sjældne Udvi e 1s e r af Produktionen ved faldende Priser kunde tyde herpaa.

Land til et andet og fra en Branche til en anden. Et afgørende Svar herpaa kan imidlertid kun empiriske Stikprøver give. I store Træk turde dog Prisdannelsen udvise de samme Karakteristika, hvor Prisdannelsesbetingelserne er ens. Saaledes er Tendensen til Stabilisering af de individuelle Priser et alment forekommende Fænomen. Men det kan ikke paa Forhaand afvises, at et Land eller en Branche kan være præget af sine særlige prispolitiske Usancer eller særprægede Traditioner (Individualisme ctr. Samarbejde),der at Resultaterne andetsteds fra direkte kan overføres paa disse Lande eller Brancher. Ogsaa Forskellighederi Landene imellem kan spille en Rolle. Hermedtænkes saa meget paa den egentlige Trustlovgivning. Trods Forbudene mod Samarbejde in restraint of trade udviser nemlig Industriens Prisdannelse i U. S. A. de samme karakteristiskeEjendommeligheder de tyske Kartelpriser. Men f. Eks. spiller Enhedsprisforretninger og tidslig Prisdiskrimination ved Hjælp af periodiske Udsalg en stor Rolle i U. S. A., medens det samme vilde være udelukket i Danmark som Følge af den gældendeLovgivning.