CORDT EINAR TRAP f. 1859, d. 1937.

VED forhenværende Kontorchef Cordt Traps Bortgang har
den Kreds af Mænd og Kvinder, der i Danmark dyrker de
økonomiske og sociale Fag, mistet et Medlem, som gennem et langt
Liv har ydet godt og solidt Arbejde.

Af Uddannelse var Cordt Trap baade Jurist og Nationaløkonom, hans Interesser laa saa afgjort paa det sidstnævnte Felt, at han allerede som ganske ung Embedsmand i Finansministeriet gav vægtige litterære Bidrag (bl. a. i dette Tidsskrift) til Diskussionen de Emner, man i Slutningen af Firserne summarisk sammenfattede under Betegnelsen »Arbejderspørgsmaalet«. Denne Interesse for den socialpolitiske Udvikling, som Cordt Trap bevarede sit Liv, førte ham ind i forskellige praktiske Arbej der — som Medlem af Arbej derforsikringsraadet og som Bestyrelsesmedlem en Række private Institutioner med sociale Formaal, ligesom flere Forsikringsinstituter (Dansk Folkeforsikring og »Kgl. Brand«) drog Nytte af hans omfattende Viden og besindige Raad.

Da Marcus Rubin i 1896 overtog Stillingen som Direktør for det reorganiserede Statens statistiske Bureau, blev Trap hans Efterfølgersom af Hovedstadens Statistik. Trap har næppe følt nogen Sorg ved at forlade den røde Bygning, hvor det for en stor Del rutinemæssige Arbejde ikke kunde have synderlig Tiltrækningfor Mand af hans Støbning. Og dog var det maaske noget af et Misgreb, at Trap valgte at blive Chef for statistisk Kontor. Ikke saadan at forstaa, at hans Gerning dér gennem et kvart Aarhundrede ikke var al Ære værd; Cordt Trap førte ikke alene det Arbejde, der var grundlagt af Rubin, videre paa fuldt forsvarligVis; brød ogsaa nu og da nye Baner og kunde sætte sin Signatur paa en lang Række fortræffelige Publikationer, hvis omhvøøeliot udarbejdede Tekstafdelinger nraktisk talt nHplnlrkendestammede

kendestammedefra Chefens egen flittige Pen. Men trods alt dette, tror jeg det tør siges, at det praktiske statistiske Arbejde ikke var det Felt, der laa bedst for Traps Evner og Anlæg. Hvad han manglede var den »sjette Sans«, som en svensk Kollega træffendehar som »ett visst närmare knappast definierbart handlag med den empiriska verkligheten«.

Det er blevet sagt mig, at Cordt Traps Hu tidligt stod til Universitetet, sikkert er det, at han havde flere Betingelser for at beklæde en akademisk Lærestol. Han var i sjælden Grad belæst, og hans ærlige Forskertrang gjorde det let for ham at frigøre sig fra Ensidigheden i den Indstilling til de nationaløkonomiske Problemer, der prægede Universitetsundervisningen i hans Studietid. han ogsaa besad pædagogiske Evner, derom vidner hans Undervisning i de økonomiske Fag i Officersskolens Generalstabsafdeling, Lærergerning, han gennem mere end fire Decennier øvede paa en egen stilfærdig Maade, men med udmærkede Resultater, fik Cordt Trap Forbindelse med Universitetet paa anden Maade end som Låner. I en lang Aarrække var han Censor ved statsvidenskabelig Eksamen, en Gerning han satte megen Pris paa, ikke mindst fordi den gav ham Anledning til — som han selv sagde — at følge saa nogenlunde med i Faglitteraturen; da hans Kræfter for faa Aar siden ikke længere strakte til overfor Udviklingens Tempo paa dette Omraade, trak han sig tilbage fra Censorvirksomheden.

Indirekte ydede Cordt Trap et Bidrag til Universitetsundervisningen den Bog, der vel tør betragtes som Hovedværket i hans litterære Produktion, det »Grundrids af Finansvidenskaben«, ste Udgave endnu den Dag i Dag benyttes obligatorisk til Indførelse i Faget. I den lange, udviklingsrige Periode siden Falbe Hansens »Finansvidenskab« maatte udgaa af Undervisningsplanen forældet, har Traps »Grundrids« gjort stor Nytte ved delvis at udfylde Mangelen af en efter Studiet afpasset systematisk Lærebog i Faget. Ved Cordt Traps Bortgang er det nu blevet paatramgende nødvendigt, at Lærerne ved det statsvidenskabelige indfrier en alt for gammed Gæld.

Cordt Trap efterlader Mindet omen Mand, der tilhørte en nu sparsomt forekommende Kulturtype. Han havde efter Faderen, to Kongers højt værdsatte Kabinetssekretær, Udgiveren af »Traps Danmark«, modtaget en Arv af gode Traditioner, som han i sit Liv og Virke holdt højt i Ære. Arbejdsom, retsindig, i bedste

Forstand liberal, kundskabsrig, med aabent Sind og aabent £)je for, hvad der var virkelig godt i Kunst og Litteratur, var den stilfærdigeMand den beskedne Fremtræden god at have til Ven. Jeg ved ikke, om Trap havde noget Valgsprog, men skulde jeg give ham ét, maatte det være: »Esse, non videri«; man skulde kende ham godt for rigtigt at forstaa Ægtheden af, hvad der boede i ham.