Ingvar Svennilson: EKONOMISK PLANERING. Teoretiska Studier. Uppsala 1938.

I de senere Aar har man Gang paa Gang set en levende Vekselvirkning mellem de yngre svenske Forskere, saaledes at de i snævert Samarbejde behandler forskellige Sider af det økonomiske Liv. Svennilson sætter sig i nærværende Arbejde til Opgave »utifrån en med forloppsanalysen samordnad utforma ett teoretiskt schema för tolkning av företagshandlingar«. er saaledes Teorien og for at faa det fulde Udbytte af Læsningen, burde man kende den tidligere teoretiske Diskussion indenfor den saakaldte Stockholmerskole og dennes Terminologi. Denne Grundbetragtning er paa den ene Side en Styrke for den videnskabelige Sammenhæng og paa den anden Side en Svaghed for Forholdet mellem Teorien og den empiriske Forskning, hvor lagttagelsen spiller en langt større Rolle end der kan tildeles den i et Arbejde som Svennilsons.

Fremstillingen bestaar af tre Dele, hvoraf den første handler om de økonomiske som realiserede Planer for Fremtiden, og den Udbygning det økonomiske Tankesystem, som denne Betragtning nødvendiggør; anden Afdeling samles Diskussionen om Valget af Planer under forskellige og i tredie Afdeling behandles Planlægningsproblemer specielle Virksomhedsformer og da særlig den privatkapitalistiske. vidt jeg kan se, er det lykkedes Forfatteren i nærværende Afhandling skabe en værdifuld og lærerig Tilbygning til tidligere svenske Teorier; en Mængde Figurer gør Tilegnelsen af de mange til Tider maaske noget fremmede Begreber og Funktioner lettere.

Min principielle Indvending mod Arbejdet er, at det i for høj Grad arbejdermed Funktioner; den økonomiske Virkelighed, som det jo dog er Formaalet at belyse, er langt mere diskontinuerlig end man gennem Læsningen faar Opfattelsen af. Vil man vælge en matematisk Fremstillingsform,vil efter min Opfattelse være mere realistisk at anlægge en kvanteraæssigFremstilling.

raæssigFremstilling.Det vil maaske give en væsentlig mere kompliceret Fremstillingsform end Svennilsons, og det kan derfor være et Spørgsmaal, om ikke det vil være nyttigere at anlægge en mere empirisk Betragtningsmaadeog sig til den store Mængde Erfaringer, som man har i den moderne Udvikling af Driftsøkonomien.

En saadan mere subsidiær Kritik har aabenbart foresvævet Forfatteren, idet man kan dele Bogen i to Halvdele, nemlig den første Del, der er rent teoretisk og knytter sig til den abstrakte Teori, og anden Del, der indtager Elementer af mere erfaringsmæssig Karakter. Overgangen fra den ene til den anden Betragtningsmaade sker ved Omtale af det traditionelle Indkomstbegreb, hvilket det bl. a. siges: »I ett teoretiskt schema, som syfter til en tolkning av faktiska företagshandlingar, måste dock dessa förutsättningar ersättas mindre abstrakta«. Den Vej, som Forfatteren slaar ind paa, er at anvende et Indtægtsbegreb, der nærmer sig stærkt det, som Virksomhederne Almindelighed anvender uden dog paa dette Omraade at foretage nogen begrebsmæssig Uddybning. Forfatteren udtaler S. 158: »Huvudsaken att bokföringsprincipperna ej för företagaren te sig som oberoende handlingsparametrar, som kunna dirigeras inom ett visst handlingsfält«. Det er efter min Mening en Mangel ved Bogen, at det ikke erkendes, at der netop i Sverige i den praktiske Driftsøkonomi findes en ikke übetydelig Modsætning mellem de forskellige Begreber (jeg tænker f. Eks. paa Modsætningen de Principer, der anvendes af Asea og SKF, og som har været stærkt diskuteret). En saadan Diskussion vilde det have været af Betydning, om Forfatteren havde taget Stilling til, idet den følgende Fremstilling Forudsætning af, at den matematiske Form bevares, nok vilde være blevet noget vanskeligere, men dette vilde formentlig langt være opvejet af, at man nødvendigvis maatte have faaet en Uddybning af Forholdet den rene Teoris Betragtningsmaade og de Betragtningsmaader, overfor væsentlig samme Problemer anlægges af Mænd som Sillén, Stockholm, og ter Vehn, Gøteborg.

Har man Kendskab til en Række tilsvarende Problemer, som de rejser sig for den enkelte Virksomheds eller en Stats økonomiske Planlægning, kan man gennem Læsningen af Svennilsons Bog faa et interessant Kendskab til nogle af de Problemstillinger, som i Øjeblikket beskæftiger svenske Økonomer maaske det da for en dansk Læser vil være fordelagtigt første Gennemarbejdelse at lægge særlig Vægt paa de sidste Kapitler, idet man ved en Sammenholdelse mellem Teori og Erfaring faar nogen Forstaaelse af det værdifulde hos Svennilson og i nogen Grad ogsaa af de med ham beslægtede svenske Forskere. P. P. Sveistrup.