Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 46 (1938)

A. P. Jacobsen: EN SAMLING ARTIKLER OM LANDBRUGETS DRIFTSØKONOMI OG AFSÆTNING AF LANDBRUGSPRODUKTER. Th. August Bangs Forlag 1938. 283 S.

P. P. Sveistrup.

Side 402

Statskonsulent Jacobsens Indlæg i Debatter om økonomiske Spørgsmaal møder hos mange Nationaløkonomer betydelig Interesse, og man gaar derfor med Glæde til Statskonsulentens Bog, hvor der er samlet en Række Artikler fra Perioden 19221937. Den valgte Form har ikke kunnet undgaa at føre til mange Gentagelser, og man kunde ønske fra denne Forfatters Haand at have faaet en samlet Fremstilling af Landbrugets Driftsøkonomi, men det skal paa den anden Side indrømmes, at den valgte Form giver Fremstillingen Præg af Friskhed og umiddelbar Relation til mere eller mindre aktuelle Problemer.

Side 403

Forfatterens Hovedtanke er, at det er umuligt at opstille Rentabilitetsberegninger de enkelte Produktionsgrene, og at dette heller ingen Interesse fordi det driftsøkonomiske Spørgsmaal drejer sig om Muligheden af Ændringer, der virker forbedrende paa det samlede Resultat, f. Eks.: Kan jeg ved at købe 10 Grise og det dertil nødvendige Kraftfoder udover det forhaandenværende Foder vente større Nettoindtægt end ellers, eller kan jeg ved at købe for 100 Kr. Oliekager til Køerne regne med at faa 110 Kr. mere ind end ellers? Denne værdifulde Betragtmaade anvendes paa en Række aktuelle Problemer paa en friskere Maade end man er vant til at træffe hos rene Teoretikere. Forfatterens Tankegang koncentreres i ved-


DIVL4406

Fig. 2. Anmelderens Diagram.


DIVL4409

Fig. 1. Forfatterens Diagram.

føjede Diagram (der tindes baade S. 62 og S. 227), som jeg ikke fuldt ud kan akceptere, hvorfor jeg har tilladt mig at vise mine Synspunkter i et Diagram paa samme Basis, idet Statskonsulentens Linier er tegnet som punkteret, medens mine Tilføjelser er stærkt optrukket. For det første har det Interesse at paapege, at det ved Siden af Kurven for Prisen pr. Produktenhed af Betydning at tegne en Kurve for Merindtægten, som fremkommer de kalkulerede Merudgifter. Efter min Opfattelse vil Producenten standse, hvor Merindtægten er lig Merudgiften, altsaa i Punktet M± og ikke som hos Forfatteren i Punktet M. Hvis man videre gør sig klart, at Prisen reagerer paa ganske forskellig Maade, hvis den enkelte Landmand udvider 10 eller 20 % og hvis det samlede Landbrug udvider paa samme Maade, kan man tegne Prislinien for den enkelte Landmand som en Linie gennem P± parallel med X Aksen. For den enkelte Landmand vil Ligevægten indtræde, hvor denne Linie skærer Merudgiftsaksen eller ved en Mængde paa M2. Handler andre Landmænd paa samme Maade, har det videregaaende Konsekvenser, jeg ikke ved denne Lejlighed skal komme ind paa.

Men den teoretiske Uoverensstemmelse, der er mellem Statskonsulentens og mit Syn paa dette Spørgsmaal, kan ikke afholde mig fra at anbefale alle driftsøkonomisk interesserede danske Økonomer at stifte Bekendtskab med Statskonsulent Jacobsens Bog.