REINE UND ANGEWANDTE SOZIOLOGIE. Festgabe für Ferd. Tönnies. Leipzig 1936. VII, 403 S.

Det er umuligt i en Boganmeldelse at komme nærmere ind paa Indholdet
af de 25 Artikler, som den nu afdøde F. Tönnies' Venner og Elever har
skrevet om vidt forskellige Emner.

Den hædredes Betydning for international Samfundsforskning fremgaar af, at Medarbejdernes Kres spænder over Jordkloden: Tyskland, Østrig, Schweiz, Norge, England, Holland, Italien, Grækenland, Rusland, U. S. A., Columbien — og Japan er repræsenteret. Tönnies har i tysk Samfundsforskning en lignende Rolle som Harald Westergaard i den danske -— hvad den videnskabelige Virknings internationale Omfang angaar. —

De enkelte Bidrag er samlet i fire Hovedafdelinger: I. Sociologiens Historie 11. Teoretisk Sociologi. A) Systematik og Metodologi, B) De sociale Fænomeners Teori — 111. Empirisk Sociologi — IV. Historiefilosofi. — Kapitlernes Række giver et godt Indtryk af den afdødes socialvidenskabelige Stemmeomfang — om man maa bruge dette Billede. — Ikke færre end ti af de 25 Bidrag handler om sociografiske Emner; dette svarer til, at Tönnies selv med Forkærlighed har dyrket den sociografiske Forskning. Han er sammen med Hollænderen S. R. Steinmetz denne Arbejdsgrens Foregangsmand har dermed i moderniseret Form genoptaget den Overlevering, der knytter sig til den AchenivaWske »Statistik« (= »Staatsraerkwiirdigkeiten«).

Det er kun naturligt, at de enkelte Bidrag ikke alene er meget uensartede, indholdsmæssigt set, men at de ogsaa har ulige Værdi og henvender sig til forskellige videnskabelige Smagsretninger. Saaledes kan det for en dansk Læser — og efter min ringe Mening for Læsere af hvilken som helst Nationalitet næppe betale sig at studere, hvad den tyske Sociologis Filolog og Ordkunstner H. L. Stoltenberg har at sige om »L eball wissens — noget, han selv har fundet paa. — Heller ikke Nordmanden E. Bosse's Bidrag behøver man at læse, naar man kender noget til hans tidligere Produktion; det indeholder kun en sammentrængt Gentagelse af hans Program for en »Arbejdsvidenskab«, som han ogsaa her, ligesom ved tidligere Lejligheder, hævder at være Ophavsmand til. — G. Colm's Skitse over Finanssociologi, P. Hermberg's Artikel om »Regning med Fænomener«, /?. Wilbrandt's Studie over »Sociologisk Forstaaelse af Fødselstallene«, A. Niceforo's Betragtninger over »Personlige Egenskaber og social Stilling« og W. Bohnstedt's Udkast »Film og Radio som sociologiske Forskningsgenstande« derimod Opmærksomhed.

Særdeles værdifuld er L. v. Wiese's indledende Artikel, som paa kun
20 Sider giver et sammentrængt Billede af »Den almindelige Sociologis
nuværende internationale Udviklingsstade«. —

Den personlige Note mangler ikke i Bogen. Cay v. Brockdorff og B. Harms skriver om F. Tönnies som Personlighed og Forsker. Deres Bidrag vil ogsaa her i Landet finde Genlyd, da Tönnies i Kraft af sit udpræget nordiske og som Harald Høffding's nære Ven har haft snæver Tilknytning skandinavisk Aandsliv.

Af særlig praktisk Værdi er de 21 Sider bag i Bogen, hvorpaa E. Brenke
har sammenstillet en kronologisk ordnet Fortegnelse over Tönnies' litterære
Produktion fra 1875 til 1935.