|
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 46 (1938)Hans Schlie: DIE BRITISCHE HANDELSPOLITIK SEIT OTTAWA UND IHRE WELTWIRTSCHAFTLICHEN AUSWIRKUNGEN. Gustav Fischer. Jena 1937. 241 S.Svend Laursen. Side 404
Forfatteren til det foreliggende arbejde har stillet sig den opgave at analysere Ottawa-konferencens resultater ud fra ændringerne i Imperiets handel med omverdenen siden 1932. Opgaven kan dog kun siges at va:re delvis løst. Der bringes en del værdifuldt materiale, deriblandt ikke-officiel statistik og udtalelser fra politikere og erhvervsrepræsentanter, som er interessanttil af det handelspolitiske omslag. Men da fremstillingeni Side 405
genisaa høj grad tager sigte paa at behandle de enkelte varegrupper og handelen med de enkelte lande, tabes hovedlinjerne af sigte, og det er vanskeligtfor at danne sig et helhedsindtryk. Til forfatterens forsvar maa det dog anføres, at hans statistik kun gaar til 1936 og endvidere, som han selv fremhæver, at tendenserne i den undersøgte periode var ret uensartede. Men selv om man gør disse indrømmelser, maa det alligevel hævdes, at Ottawa-aftalernes betydning, ved siden af andre kræfter, navnlig valutadeprecieringen, toldloven af 1932 og det stærke konjunkturopsving, kunde være trukket stærkere op. At en saadan undersøgelse er mulig, fremgaar af en afhandling af Otmar Emminger i Vierteljahrshefte zur Konjunkturforschung,April Forfatteren gaar uden om disse spørgsmaal, men er til gengæld ogsaa meget forsigtig i sine konklusioner. Han synes nærmest at hælde til den opfattelse, at hovedbetydningen af Ottawa-aftalerneligger at man nu har fastslaaet præferenceprincippet som grundlag for Imperiets handel. Endvidere betragter han det som sandsynligt, at hvis aftalerne i første instans fremmer rigshandelen, er der mulighed for, at det i anden omgang vil stimulere verdenshandelen, men vel at mærke kun, hvis intensivering inden for Imperiet ikke sker paa bekostning af den øvrige verden. Selv om der
saaledes kan rettes forskellige anker mod bogen, giver
den |