Johan Åkerman: EKONOMISK KAUSALITET. C.W. K. Gleerup. Malmø 1936. 155 S.

Bogen er delt i 4 Kapitler. I det første rejses Spørgsmaalel: om Problemstillingen den økonomiske Videnskab. Det paapeges, at det er nødvendigt for at skabe et logisk sammenhængende System, at man opstiller simplificerende (Axiomer), men at disse Axiomer i høj Grad har udeladt Tiden, hvad der giver et utilfredsstillende Billede, fordi Tiden i Virkeligheden er »fjerde Dimension«. Problemstillingen bliver derved rettet mod Øjeblikket, og man har da spurgt om Værdiens Primæraarsag.' Denne maa have en vis Relation til den menneskelige Psykologi, men alligevel har man «set, at saavel den objective Værdilaire, Grænsenyttelæren, den værdifrie Prislære som »Behaviorismen« bestræber sig af al Kraft i'or at holde enhver dybere psykologisk Analyse ude; Forfatteren gør opmærksom paa, at dette blot fører til at man maa støtte sig til tidligere Aarhundreders Psykologi, og vil heroverfor fremhæve, at man i Stedet for psykologisk Atomisme i vor Tid maa regne med en Model, der indeholder 3 Elementer, Primærindividet, Sekundærindividet og Kollektivet, og at dette helt ndrer økonomiske Problemstilling, hvorfor Forfatteren som Arbejdshypotese en Deling mellem et X Samfund med Sekundærindividet som Norm og et Y Samfund med Kollektivet som Norm.

I 2det Kapitel gennemgaas tidsøkonomiske Relationer i X Samfundet. Dette defineres som den (tænkte) Samfundstype, der opnaas, hvis alle fra enkeltes Initiativ udgaaende Impulser gør sig gældende uden Forstyrrelser og uden andre Reaktioner end de naturlige Modstrømninger fra Kollektivet

til Individet, hvorved der tilsidst opnaas Identitet mellem enkeltes og almene Vurderinger og mellem Individernes Sum og Kollektivet. De forskellige Impulser er ikke tidløse, men kan deles efter Reaktionstidens Længde i Aaret som Periode (Handelsperioden) en tiaarig Periode (Industriperioden) og længere Perioder (Anlægsperioder). Hver af disse Perioder har efter Forfatteren Relation til Dele af den økonomiske Teori og dennes Begreber, saaledes Handelsperioden til Grænsenytte og Grænserentabilitet, Industriperiodentil og Anlægsperioden til Grænseproduktivitet. I 3die Kapitel gennemgaas ligevægtsøkonomiske Relationer i Y Samfundet; dette er præget af de planøkonomiske Tendenser og Modsætningen til X Samfundet karakteriseres som Modsætningen mellem den usynlige og den styrende Haand; medens Initiativet i X Samfundet udgaar fra Periferien, udgaar det i Y Samfundet fra Centrum. Det karakteristiske for Ledelsen af Y Samfundet er de stadige Modifikationer af Planerne, som blandt andet skyldes nye tekniske Opfindelser, Befolkningstilvæksten etc. Y Samfundet har ikke længere den samme afgørende Interesse i Rentabiliteten som X Samfundet, men Rentabilitetsberegninger er alligevel nødvendige for at kontrollere Virksomhedernes Effektivitet og de enkelte Lederes Dygtighed.

I 4de Kapitel foretages en Sammenligning mellem X og Y Samfundenes Principer. X Samfundet styres af Knapheden paa Markedet, og denne Knaphed af Prisen. Y Samfundets ledes af beregnet Behov, beregnet Kapacitet og beregnet Produktion, med andre Ord af Kvantitet. Overgangen fra X Samfund til Y Samfund vil — for at bruge et Billede fra Krigen — sige, at Brødprisen erstattes med Brødkortet. En nærmere Analyse af de to Samfund viser, at de begge lider af paradoksale indre Modsætninger, og at alle virkelige Samfund er en Blanding af de to Systemer, saaledes at man kan bestemme et Lands Stilling paa et givet Tidspunkt i et X Y Koordinatsystem, det værdifulde for en økonomisk Teori er, at den beskriver en tidsbestemt Kooperation mellem økonomiske Faktorer; en Beskrivelse kan være matematisk og logisk uangribelig, men alligevel værdiløs for Forstaaelsen sociale og økonomiske Sammenhæng (S. 152).

Johan Åkermans Bog har efter min Opfattelse Interesse for alle, der nærer nogen, større eller mindre, Skepsis overfor den Erkendelsesteori, der bevidsteller ligger bag ved adskillige økonomiske Teorier. Efter min Opfattelse er Fremstillingen dog noget ensidig ved at fremhæve manglende Psykologi som Hovedaarsagen til Vanskelighederne. Der er adskillige andre Forhold, der ogsaa kunde og burde fremhæves, f. Eks. Spørgsmaalet om de økonomiske Faktorers Delelighed; nogle vil her foretrække at arbejde med en axiomatisk Forudsætning om fuld Delelighed, andre med fuld Udelelighed; Teorierne maa blive yderst forskellige og de vil begge, selv om de er matematisk uangribelige, kun have en meget begrænset Relation til den økonomiske Virkelighed. Man bør derfor ikke som Åkerman bestemmeet som et Punkt i et todimensionalt, men i et n-dimensionaltSystem. axiomatiske Grundlag bliver herved meget kompliceret,og kan være fordelagtigt i Stedet for at begynde med et Utal af Kombinationer mellem forskellige axiomatiske Muligheder, at arbejde ud fra et givet Samfund f. Eks. et skandinavisk Land 1938 og med Åkerman (S. 96) koncentrere sig om Spørgsmaalet: Hvad bestemmer Variationen? En saadan Problemstilling forudsætter et indgaaende Kendskab til Økonoraieni

raienimindst eet Land, og den er vanskelig, fordi man let vil komme til at sammenblande Præmisser hentede baade fra vort Land og fra Lande, der ligger et andet Sted i Koordinatsystemet. Alligevel anser jeg en saadan Problemstilling for lige saa videnskabelig og nok saa frugtbar som en logisk uangribelig Deduktion fra simple, men virkelighedsfjerne Præmisser.