Jørgen Pedersen: EN ANALYSE AF DET ENGELSKE SMØRMARKED I PERIODEN 1923—36. (Studier fra Aarhus Universitets økonomiske Institut, Nr. 1). Aarhus 1937. 102 Sider.

I Slutningen af Aaret 1937 udsendte Aarhus Universitets økonomiske Institut første Publikation vedrørende et saa aktuelt Emne som: Vort engelske Smørmarked, og meget naturligt er de heri fremsatte Konklusioner Gange blevet benyttet i den senere Tids Diskussion om Spørgsmaalet. anden Anledning har jeg gennemgaaet samtlige de i Afhandlingen Beregninger og Resultater, og denne Gennemgang har givet mig Anledning til nogle Bemærkninger saavel til de anvendte statistiske Metoder som til de deraf dragne Konklusioner.

I Afhandlingens første Afsnit udtales, at Formaalet har været at undersøge, hvilken Virkning en Reduktion eller en anden Fordeling over Aarets Maaneder af Eksporten af dansk Smør vilde have paa Smørprisen i England og dermed paa hele den samlede Eksportværdi.

I Afsnit 2 beskrives det indsamlede Materiale og de Metoder, der er anvendt ved Materialets Bearbejdelse. Et Forsøg paa at genhemgaa af de benyttede statistiske Metoder vanskeliggøres imidlertid at der kun i ringe Omfang er gjort Rede for de praktiske Detaljer, særlig hvorledes de forskellige Korrektioner af de originale Tal er foretaget. Prøver man selv at rekonstruere Beregningerne, faas derfor ikke præcis samme Tal som anført i Bogen; bl. a. fremgaar det ikke klart, paa hvilken Maade Importmængden er korrigeret for Variationerne i Kølehuslagrene, da disse Variationer paa visse Tidspunkter er meget betydelige i særlig Grad paavirker Tallene for Udbudet af ny-zealandsk og australsk Smør, havde det været ønskeligt, at de interpolerede Værdier var anført. Der er ogsaa betydelige Trykfejl, som kun kan korrigeres, hvor de optræder i Tabeller, som kan afstemmes (f. Eks. angives Importmængden Januar 1933 til 445 000 cwts. i Stedet for 745 000 cwts.). Efter nogle Forsøg har det dog været muligt at rekonstruere Grundmaterialet, saaledes at de deraf afledte Tal kan sammenholdes med de i Afhandlingen anførte.

I Afsnit 3 er der som Indledning foretaget en Undersøgelse af Efterspørgselskurvenfor i Almindelighed, idet man har sammenholdt den samlede Importmængde af alle Smørsorter med de tilsvarendePriser hver enkelt Maaned i Perioden 1924_—36; ved Udjævninghar derefter forsøgt at finde et Udtryk for den Efterspørgselskurve,der bedst overens med de foreliggende lagttagelser. Der gives en Beskrivelse af de forskellige Vanskeligheder ved at finde et Fællesudtrykfor mellem Pris og Mængde, idet »Punkterne samlede sig i Grupper for de enkelte Aar«, og man slutter med at bestemme

Efterspørgselskurver for hver af Aarets Maaneder. For en umiddelbar Betragtningsynes imidlertid at have været mere konsekvent, om man ved den empiriske Bestemmelse af Efterspørgselskurven foruden Pris og Mængde havde medtaget Tiden som Komponent, saaledes at man havde faaet en Belysning af Efterspørgselskurvens Forskydninger under skiftende Konjunkturer.

I Afsnittets Tabel 2 er anført Resultatet af den statistiske Bestemmelse af de enkelte Maaneders Efterspørgselskurver ved Hjælp af rette Linier. Foruden Liniernes matematiske Udtryk er angivet Middelfejlene og Korrelationskoefficienterne at vise, hvor godt de beregnede Efterspørgselskurver overens med lagttagelserne. En Betragtning af Tallene og de fremstillede Kurver giver imidlertid Indtryk af, at de anførte Middelfejl meget store, og de rekonstruerede Beregninger viser da ogsaa, at de anførte Tal maa være behæftet med en systematisk Fejl. F. Eks. angives ved Beregningen af Februar-Kurven som: 187, men skal, saavidt jeg kan se af mine Beregninger, kun være ca. 95; for Marts anføres 1 79 i Stedet for ca. 85 og for April 1 70 i Stedet for ca. 80. De anførte Tal stemmer bedre overens med de Middelfejl, man vilde faa, dersom ikke havde foretaget nogen Udjævning.

Naar der iøvrigt ofres flere Sider paa en Sammenligning mellem de for »le forskellige Maaneder beregnede Efterspørgselskurver, en Sammenligning, særlig baseres paa Liniernes forskellige Hældning,, savner man i høj Grad en Undersøgelse af, med hvilken Sikkerhed disse Hældninger er bestemt. Medens de i Afhandlingen anførte Middelfejl kun siger noget om, hvor godt de udjævnede rette Linier i det hele taget stemmer overens med de foreliggende Oplysninger om Priser og Mængder paa de forskellige Tidspunkter, er der tilsyneladende ikke foretaget nogen Beregning af Middelfejlen de enkelte Liniers Hældning. Det vilde herved have vist sig, at den forholdsvis høje Værdi for Februar Maaned (nemlig Tallet 1,554 i Tabellen Side 31) har en Middelfejl paa ca. 0,2, og da de andre Maaneders er behæftet med en tilsvarende Usikkerhed, er de nævnte Variationer Maaned til Maaned ikke større end det, rene Tilfældigheder kan medføre.

Forf. skriver, at »det selvfølgelig vilde være overordentlig interessant, om man kunde finde System og Mening« i de maanedlige Variationer i Efterspørgselskurven, og anfører forskellige Muligheder: Feriernes og HøjtidernesBetydning, Fejl i Materialet m. m. Efter min Mening er Forklaringen imidlertid ret nærliggende. Lad os antage, at vi deler en eller anden krum Efterspørgselskurve i flere mindre Stykker og derefter foretager en Udjævning af disse smaa Kurvestykker til rette Linier. Det vil da være klart, at disse Linier kommer til at ligge i forskelligt Niveau og faar forskellige Hældninger. Og saavidt jeg kan se, er det noget tilsvarende,man gjort i det foreliggende Tilfælde. En Betragtning af de i Bilagene anførte Importtal viser nemlig, saaledes som Forf. ogsaa flere Gange omtaler det, at der er en ret betydelig Sæson i de maanedlige Tilførsleraf derfor vil eksempelvis de Punkter, der repræsenterer Tallene for Februar-Maanederne, overvejende samle sig om en anden Del af Efterspørgselskurven end de Punkter, der repræsenterer September-

Maanederne o. s. v. At man her i Virkeligheden har i hvert Fald den væsentligeDel Forklaringen paa de maanedlige Variationer, vil fremgaa klart, hvis man sammenholder Sæsonkurven for Importmængden med den tilsyneladende Sæson i Efterspørgselskurven, idet disse to lagttagelsesrækkerer stærkt korrelerede. Interessen ved de beregnede maanedligeEfterspørgselskurver derfor helt bort, og den af disse Kurver afledte Gennemsnitskurve kan heller ikke tages som det rette Udtryk for den almindelige Efterspørgselskurve, da der netop gennem de forskellige maanedlige Kurver ligger et Udtryk for, at Efterspørgselskurven som Helhedikke antages at vajre en ret Linie, saaledes som forudsat i Afhandlingen.

I Afsnit 4 gaar Forf. derefter over til den Del af Undersøgelsen, der særlig har været Afhandlingens Hovedformaal: De enkelte Smørsorters paa Prisdannelsen. Prisen paa dansk Smør søges udtrykt som en Funktion af Udbudet af de forskellige Smørsorter delt i 3 Grupper, nemlig 1) dansk Smør, 2) ny-zealandsk-australsk Smør og 3) øvrigt Smør, og en tilsvarende Undersøgelse er gennemført for Prisen paa ny-zealandsk Smør.

Ved Beregningerne har man ikke ladet Prisniveauet — udtrykt gennem et Index for »Wages & Salaries« — indgaa som en Komponent sideordnet med de øvrige, men paa Forhaand reduceret de egentlige Priser med dette Indextal, en Inkonsekvens, som man tilsyneladende ogsaa er blevet opmærksom efter Beregningernes Afslutning (jfr. Afhandlingen Side 47 nederst).

Resultatet af Beregningerne er anført i Form af et Sæt Ligninger, som viser, hvilken Vægt der kan tillægges de enkelte Smørsorter ved Prisdannelsen, for dansk Smør, dels for ny-zealandsk Smør. F. Eks. angives Slutligningen for dansk Smør paa følgende Maade:

hvor X± er Prisen paa dansk Smør, X2X2 Udbudet af dansk Smør, X3X3 Udbudet
af ny-zeal.+australsk Smør og X4X4 Udbudet af andet Smør.

Ved Rekonstruktionen af Beregningerne har det som tidligere omtalt ikke været muligt at naa helt de samme Resultater som anført i Bogen, og i en af de anførte Ligninger maa der tilsyneladende være Tale om Fejl, nemlig i den sjette af Ligningerne Side 41, der viser, hvorledes Prisen paa ny-zealandske Smør afhænger af Udbudet af dansk Smør (X₂) og andet Smør (X₄); Koefficienten til X4X₄ skal være ca. 1/₁₀ af den anførte, hvilket ogsaa en Sammenligning med de øvrige Ligninger lader formode.

Foruden selve Ligningerne for Prisernes Afhængighed af Udbudet er anført Middelfejlene, der viser, at Sikkerheden for Beregningerne bliver større og større, jo flere af de nævnte Komponenter, man inddrager under Beregningerne, saaledes som det ogsaa kunde ventes. En Sammenligning mellem de af Ligningerne beregnede Værdier og de faktiske Priser viser, at Overensstemmelsen som Helhed er nogenlunde god, dog er der i en Del af Perioden nogle ret store Afvigelser.

Imidlertid har denne nogenlunde gode Overensstemmelse mellem Ligningensom
og de faktiske Priser forledt Forf. til i Resten af det
paagældende Afsnit og iøvrigt i saa godt som alle de i hele Afsnit 5 gennemgaaedeEksempler

nemgaaedeEksemplerat gøre saadanne Anvendelser af de fundne Ligninger,som ikke synes at kunne bære. Efter Bestemmelsen af den samlede Pris-Mængde-Relation vender Forf. sig særlig mod Spørgsmaaletom af det danske Udbud for Prisdannelsen,altsaa første Led: -M,892 X2X₂ i den ovenfor anførte Ligning, hvor Tallet 1,892 angiver den Vægt, der efter Ligningen skal tillægges det danske Udbud (X₂) ved Bestemmelsen af den danske Pris. Efter en Sammenligningmed andre Led i Ligningen, fastslaar Forf., at det danske Udbud har en større Vægt ved Prisdannelsen end Udbudet af nogen af de andre Smørsorter.

Det vil imidlertid være forstaaeligt, at saadanne Slutninger ikke kan drages, før man har undersøgt, med hvilken Sikkerhed de enkelte Led i Prisligningen er bestemt, altsaa specielt Nøjagtigheden af det omtalte »danske« Led: 1,892 X₂, og paa dette Punkt er der en meget væsentlig Mangel hele Undersøgelsen,, idet saadanne Beregninger slet ikke er foretaget. Ligningen som Helhed stemmer nogenlunde med de faktiske Priser, kan de enkelte Led godt være behæftet med betydelig Usikkerhed. For at nævne et tilsvarende Eksempel: Selvom den gennemsnitlige Indtægt for samtlige Personer i hele Landet i to paa hinanden følgende Aar er nogenlunde kan der godt være sket meget betydelige Forskydninger indenfor de enkelte Erhvervsgrupper m. m.

Saafremt man havde beregnet Middelfejlen paa de enkelte af Ligningens Led, vilde adskillige af de fremsatte Bemærkninger i Bogens sidste Del være faldet bort. Eksempelvis er den omtalte »danske« Faktor 1,892 behæftet en Middelfejl paa omtrent 0,3, altsaa en betydelig Usikkerhed; alene Tilfældigheden kan medføre og have medført Afvigelser paa indtil 3 Gange Middelfejlen, er man ikke berettiget til at angive »Vægten« til præcis 1,892, men kun til at udtale, at Vægten ligger mellem ca. 1,0 og 3,0, d. v. s. en Usikkerhed paa det i Bogen anvendte Tal paa ca. 50 pCt.

Det i Afsnittet fremhævede Forhold: at Udbudet af dansk Smør er mest betydende ved Prisdannelsen kan derfor ikke anses for bevist gennem det foreliggende Materiale, idet Forskellene mellem de beregnede Tal ikke er større end, hvad Tilfældigheder kan medføre. De særlige Bemærkninger, der er knyttet til den beregnede »Overpris« paa dansk Smør (Side 42), kan der af samme Grund ikke tillægges nogen virkelig Betydning.

I Afhandlingens Afsnit 5 er der gennemgaaet en Række Anvendelser af de fundne Prisligninger. Særlig vigtigt er Spørgsmaalet, hvilken Virkning en Regulering af det danske Udbud vilde have paa vor samlede Eksportindtægt, f. Eks. gennem Oprettelse Kølehuslagre eller paa anden Maade. Der er til dette Formaal beregnet, hvorledes Udbudet skulde være fordelt over Aarets Maaneder for at give Maksimumsindtægt, og af Resultaterne drages den Konklusion, at der praktisk taget intet vilde opnaas ved en saadan Regulering.

Imidlertid har man heller ikke ved denne Beregning taget Hensyn til Usikkerheden ved Koefficienten: 1,892, men anvendt den uden Forbehold, som om den var fejlfri, og der kan alene af den Grund ikke tillægges Resultaterne Beviskraft, helt bortset fra de øvrige af Forf. fremhævede Forbehold.

Men ogsaa af anden Grund er det, saavidt jeg kan se, ikke muligt gennem anvendte Metoder at faa et paalideligt Udtryk for Virkningerne af en ændret Fordeling af Udbudet over Aarets Maaneder. Det fremgaar nemlig et specielt Tilfælde af det udarbejdede Formelsystem, at man — alt andet lige — faar det største samlede Provenu ved det jævnest mulige Udbud. Da man imidlertid ved hele Undersøgelsen har sammenfattet de ugentlige Importtal til Maanedstal og af disse atter beregnet 3-Maaneders Gennemsnit, er der allerede paa Forhaand foretaget en Udjævning, der tilslører fra Uge til Uge i Udbudet af dansk Smør og særlig de meget betydelige Variationer i Udbudet af de oversøiske Smørsorter, en Tilsløring, der medfører, at den i Afhandlingen foretagne Sammenligning mellem det »faktiske Provenu« og det »maksimale Provenu« viser en for lille Forskel; man faar derved et misvisende Billede af Betydningen af en Regulering af det danske Udbud, eller udtrykt paa anden Maade: der er sket en Sammenblanding af Langtidssynspunkt med Korttidssynspunkt.

Endvidere forekommer det mig, at man ikke i tilstrækkelig Grad har taget Hensyn til Betydningen af Kølehuslagrene for det oversøiske Smør. Disse Lagre er paa visse Tidspunkter saa store, at de dækker 6—B6_—8 Ugers Udbud af de paagældende Smørsorter, og Tallene viser, at der sker meget betydelige Reguleringer i Udbudet netop ved Hjælp af Lagrene, idet man tilsyneladende tager Udbudet af de Smørsorter, der ikke har Kølehuse, i Betragtning. Det er derfor af væsentlig Betydning, at vore Konkurrenter paa Smørmarkedet paa Forhaand er i Stand til at skønne over Størrelsen det danske Udbud, medens vi ikke kan foretage et tilsvarende Skøn og ikke har nogen Indflydelse paa Størrelsen af det samlede Udbud. At der alene af den Grund vilde være en Mulighed for øget Provenu af dansk Smør ved en Regulering af Udbudet, forekommer sandsynligt.

Ogsaa de øvrige Eksempler vedrørende Virkningerne af forskellige Former Regulering staar og falder med Usikkerheden af Tallene, idet de alle i særlig Grad er baseret paa den omtalte Faktor 1,892, som om denne var nogenlunde fejlfri. I Eksempel 7 er beregnet, at man i Øjeblikket er meget nær ved Maksimum for Indtægt, saaledes at der intet direkte skulde kunne opnaas ved en Indskrænkning eller en Udvidelse af vor Eksport til England, og de øvrige Eksempler kommenteres af Forf. paa den Maade, at det er sandsynligt, man paa kort Sigt med Fordel kunde drive en monopolistisk Selvom de gennemregnede Eksempler utvivlsomt maa anses for meget værdifulde som Øvelseseksempler for de Studerende, kan der paa Grund af Tallenes Usikkerhed næppe tillægges dem nogen Beviskraft. løvrigt mener Forf., at de dragne Konklusioner kun holder Stik indenfor en kortere Tidsperiode, medens man paa længere Sigt ikke tør udtale sig om Udviklingen.

Det er, mig bekendt, første Gang, man herhjemme har forsøgt at tage de anvendte statistiske Metoder i Brug ved Analysen af et saa [praktisk Spørgsmaal som det foreliggende, og hele det store indsamlede Materiale er meget værdifuldt i sig selv, ligesom man gennem den foreliggende Afhandlingbliver over de mange forskellige Komponenter, der maa tages i Betragtning ved saadanne Analyser. Men dels er de statistiske Beregninger,som fremgaar af de foregaaende Bemærkninger, kun halvvejs genneraført,idet

neraført,idetder overhovedet ikke er undersøgt Nøjagtigheden af de ved alle de vigtigste Spørgsmaal anvendte Tal (Koefficienternes Middelfejl), dels har selve de benyttede Metoder i sig selv medført en Tilsløring af de Forhold, man vilde belyse, saaledes at Konklusioner ikke med nogen større Sikkerhed kan drages af det fremlagte Materiale.