ER MIN UNDERSØGELSE AF DET ENGELSKE SMØRMARKED VÆRDILØS?

DEN, der læser Herr Colding Jørgensens Kritik her i Tidsskriftet
Bd., 3. H.), maa faa Indtryk af, at ovenstaaende
Spørgsmaal maa besvares bekræftende, og da det ikke drejer sig
om Øvelseseksempler til Skolebrug, men om et praktisk saare
vigtigt Spørgsmaal, turde det være berettiget at undersøge, om
dette Indtryk er rigtigt.

C. J. begynder med at erklære, at han i »anden Anledning« har gennemgaaet samtlige Beregninger, og beklager sig over, at jeg ikke mere detailleret har gjort Rede for Fremgangsmaader og Korrektioner og optrykt interpolerede Tal. Lad mig hertil sige, at Aarhus ikke ligger længere fra København, end at han i Løbet af et Døgn efter Anmodning kunde have faaet tilsendt det hele Beregningsmateriale. vilde derved dels have kunnet spare Hovedbrudet at finde ud af Fremgangsmaaden og dels det meste af Kontrollen.

Dernæst paastaar han, at der er betydelige Trykfejl, oven i Købet særlig graverende Art, fordi de forekommer i Tabeller, som ikke kan afstemmes. Det er muligt, at der er Trykfejl, men C. J. nævner kun en, og den er endda af en saadan Art, at den hører til dem, som man sætter nybagte Studenter til at finde ved blot at se ned ad Talrækken; et Syvtal er blevet til et Firtal paa første Plads i et sekscifret Tal, men da Tallet derved bliver ca. halvt saa stort som Nabotallene, kan det ikke volde Vanskelighed at finde Fejlen. løvrigt findes der andre Maader at kontrollere Tal paa end Afstemning; i dette Tilfælde er det nærliggende at konferere Kilden. Er det virkelig den mest graverende Trykfejl, han har fundet, og er der overhovedet andre, hvorfor nævnes denne let gennemskuelige Fejl som Eksempel paa »betydelige« Trykfejl?

Hvad dernæst angaar den »systematiske« Fejl paa S. 31, som
C. J. taler om, da forholder det sig dermed saaledes, at der er

faldet en Kolonne ud af Tabellen, nemlig Middelféjlen paa Differencenmellem faktiske og de" beregnede Værdier for y til Sammenligning med de anførte Middelfejl paa Gennemsnittet af y-Værdierne. Som Professor Nybølle har gjort mig opmærksom paa, er Teksten heller ikke god paa dette Sted; det er naturligvis beklageligt, og jeg tager gerne mine Klø derfor; men hvis nogen vil myrde mig derfor, bliver det et Lystmord, idet ingen Konklusioneller afhænger af denne Tabel, der godt kunde undværes helt, Figuren er jo fuldt tilstrækkelig.

Endelig giver C. J. et Eksempel paa, hvad han kalder en »direkte« Det paagældende Tal er beregnet fuldstamdig rigtigt af os, men der foreligger en Afskrivningsfejl, som er blevet overset Korrekturet. Fejlen er altsaa ikke indgaaet i nogen Beregning.

C. J. kritiserer derefter Afsnit 3, hvor jeg har foretaget en simpel af en Repræsentant for Smørprisen og den samlede indførte Mængde. C. J. bruger her Ordet »konsekvent« paa en mærkelig Maade, idet han siger, at det vilde have været mere konsekvent at inddrage Tiden som en Komponent, »saaledes at man havde faaet en Belysning af Efterspørgselskurvens Forskydning skiftende Konjunkturer«. Paa samme Mlaade taler senere om, at det er en Inkonsekvens (som jeg dog selv skulde være blevet opmærksom paa S. 47), at jeg i den senere mere omfattende Beregning ikke har medtaget »Prisniveauet« som Komponent i Stedet for at tage Hensyn til det paa anden Maade. Men naar man har Valget mellem forskellige alternative Fremgangsmaader, dette Valg saa noget med Konsekvens at gøre?

Men tilbage til det gode Raad om at lade Tiden indgaa som Variabel sammen med Pris og Mængde, altsaa arbejde med et 3-dimensionalt System. Hertil er nu først at sige, at naar man som C. J. kommer til det Resultat, at Beregningerne er behæftet med en saadan Usikkerhed, at man overhovedet ikke kan drage Konklusioner deraf, synes det dog inkonsekvent (her kan Udtrykket med Rette benyttes) at foreslaa at komplicere Beregningen yderligere.

Men bortset herfra er Raadet alligevel mindre vel betænkt; for Relationen mellem Tiden og Prisen kan ikke antages at være tilnærmelsesvisaf Type som Relationen mellem Pris og Mængde, men langt mere kompliceret; den maa fremstilles ved en uregelmæssigt cyklisk forløbende Kurve, der tilmed maa være behæftet med en uhyre Usikkerhed, afhængig som den er af politiskeIndgreb Reaktioner, mens Relationen mellem Pris og

Mængde kan fremstilles ved en ret Linje eller en svagt krummet
Kurve og tillige har en mere stabil Karakter.

Naar man endvidere ved, at de relevante Ændringer, som sker under Tidsforløbet, netop er Svingningerne i Indtægten, synes det dog mere nærliggende at inddrage dette Element i Beregningen direkte, enten ved at lade det indgaa som en Variabel i Korrelationsberegningen hvad C. J. netop föreslåar i sin Kritik af det følgende Afsnit — eller ved, som jeg har gjort, at tage Hensyn dertil før Korrelationsberegningen.

Mine Medarbejdere og jeg har nu efter forskellige Forsøg med andre Metoder valgt den Fremgangsmaade at beregne en »Efterspørgselskurve« Grundlag af sammenhørende Værdier af Pris og Mængde for hver Maaned for sig. Der er selvfølgelig ingen af os, der havde ventet, at de saaledes bestemte 12 rette Linjer skulde være identiske, men ved en Betragtning af dem faar man det Indtryk, der er Sæson varia tioner i disse Kurvers Beliggenhed. C. J. hævder nu imidlertid, at han har beregnet Grænserne for tilfældige paa disse Linjer og er kommet til det Resultat, at man ikke kan drage nogen Slutning, da Afvigelserne ikke er større, end at de kan være af tilfældig Natur. Nu er det forøvrigt slet ikke rigtigt, hvad C. J. skriver (S. 118), at min Diskussion af en eventuel sæsonmæssig Ændring i Efterspørgselsforholdene særlig sig om Kurvernes Hældning; jeg afviser tværtimod Diskussion dette Spørgsinaal (Afh. S. 35, næstsidste Stk.), og mine Betragtninger gælder udelukkende Kurvernes Parallelforskydnin ¹); men det afgørende er, at jeg kommer til samme Resultat C. J., nemlig at man maa regne med betydeligt Spillerum Tilfældigheder, og yderligere at Undersøgelsen ikke er lagt saaledes an, at man kan komme til et Resultat.

Det mest ejendommelige er imidlertid, at efter at C. J. er kommettil Resultat, at man ikke kan konstatere maanedlige Variationeri giver han sig (nederst S. 218) til at forklare disse ikke eksisterende Variationer. Mon der ikke ogsaa her er Anledning til at bruge Ordet »inkonsekvent«. Bortsetherfra

---

1) Som Eksempel paa C. J.'s misvisende Gengivelse af Afhandlingens Indhold skal jeg citere følgende Linjer fra S. 218: »Naar der iøvrigt ofres flere Sider (ud. her) paa en Sammenligning mellem de for de forskellige Maaneder beregnede Efterspørgselskurver, en Sammenligning, der særlig baseres paa Linjernes forskellige Hældning,..« Hertil skal bemærkes, at flere Sider betyder 2, og at Diskussionen som lige nævnt overhovedet ikke drejer sig om Hældningen.

setherfragælder det imidlertid ogsaa her, at hans Betragtninger
ikke er videre vel gennemtænkt. Jeg maa citere ordret:

»Forf. skriver, at »det selvfølgelig vilde være overordentlig interessant, om man kunde finde System og Mening« i de maanedlige Variationer i Efterspørgselskurven, og anfører forskellige Muligheder: Feriernes og Højtidernes systematiske Fejl i Materialet m. m. Efter min Mening er Forklaringen imidlertid ret nærliggende. Lad os antage, at vi deler en eller anden krum Efterspørgselskurve i flere mindre Stykker og derefter foretager en Udjævning af disse smaa Kurvestykker til rette Linier. Det vil da være klart, at disse Linier kommer til at ligge i forskelligt Niveau og faar forskellige Hældninger. Og saavidt jeg kan se, er det noget tilsvarende, har gjort i det foreliggende Tilfælde. En Betragtning af de i Bilagene anførte Importtal viser nemlig, saaledes som Forf. ogsaa flere Gange omtaler det, at der er en ret betydelig Sæson i de maanedlige Tilførsler Smør; derfor vil eksempelvis de Punkter, der repræsenterer Tallene Februar-Maanederne, overvejende samle sig om en anden Del af Efterspørgselskurven end de Punkter, der repræsenterer Sepiember-Maanederne s. v. At man her i Virkeligheden har i hvert Fald den væsentlige Del af Forklaringen paa de' maanedlige Variationer, vil fremgaa klart, hvis man sammenholder Sæsonkurven for Importmængden med den tilsyneladende i Efterspørgselskurven, idet disse to lagttagelsesrækker er meget stærkt korrelerede. Interessen ved de beregnede maanedlige Efterspørgselskurver derfor helt bort, og den af disse Kurver afledte Gennemsnitskurve kan heller ikke tages som det rette Udtryk for den almindelige da der netop gennem de forskellige maanedlige ligger et Udtryk for, at Efterspørgselskurven som Helhed ikke kan antages at være en ret Linie, saaledes som forudsat i Afhandlingen.«

Hertil er for det første at sige, at hvis det er rigtigt, hvad C. J. lige forud har paastaaet, at Variationerne i de konstruerede Efterspørgselskurver indenfor Grænserne af tilfældige Afvigelser, man vel ikke sige, at Gennemsnitskurven ikke kan tages som Repræsentant for de 12 Kurver,. For det andet vilde den Omstændighed, man havde anvendt en ret Linie, medens den virkelige er en svagt krummet Kurve, ikke, saaledes som C. J. synes at mene, gøre Beregningen aldeles værdiløs, idet det kun er for extreme Værdier, at Forskellen ved saadanne to Kurver giver meget stærkt afvigende Resultater.

Hvad dernæst C. J.'s Hypotese angaar, da beror dens Rigtighed alene paa, om hans Begrundelse er rigtig, nemlig at de tilsyneladendeSæsonsvingninger Hældningen er meget stærkt korreleretmed i Importen. Dette er imidlertid ikke Tilfældet. Hældningen for Kurverne har sit Maksimum i de fire Vintermaaneder og sit Minimum i Efteraarsmaanederne; men

den samlede Import har normalt Maksimum i Maanederne Maj, Juni og Juli, og Minimum i Vintermaanederne. Derimod er der en betydelig nærmere Overensstemmelse mellem Sæsonsvingningernei fra den sydlige Halvkugle og de tilsyneladende Sæsonsvingninger i Hældningen.

Det er derfor, jeg har skrevet i Afhandlingen, at Spørgsmaalet: Sæsonsvingninger i Efterspørgselen ikke kan afgøres, saalænge man benytter Prisen paa en enkelt Smørsort som Repræsentant for Prisen i Almindelighed, idet den relative Pris for hver Smørsort, uigendriveligt paavist i Afhandlingen, er afhængig af den paagældende Smørsorts relative Mængde. Andet og mere er der ikke at sige om den Ting, og C. J.'s Middelfej lsberegning er derfor ganske irrelevant og fortæller os ikke noget som helst, som vi ikke ved i Forvejen.

C. J. gaar derefter over til at kritisere Afsnit 4, hvor jeg søger at belyse den Indflydelse, Mængden af de enkelte Smørsorter har paa Prisen. Han begynder med at bebrejde mig, at jeg ikke har ladet Prisniveauet indgaa som en Komponent sideordnet med Mængde og Pris, saaledes at jeg havde faaet et 5-dimensionalt i Stedet for et 4-dimensionalt System.

Hertil skal nu først bemærkes, at jeg overhovedet ikke benytter noget Udtryk for Prisniveauet — hverken i den ene eller den anden Form. Jeg reducerer Priserne med et Indeks for den Del af Nationalindtægten, som kan antages anvendt til Forbrug, en Størrelse, der er bestemt af Lønnens Høj de og Beskæftigelsens Omfang; motiverer udtrykkeligt, hvorfor jeg gør det, hvilke Forudsætninger bygger paa, og jeg søger at belyse disse Forudsætningers

Den anden Mulighed, som C. J. mener, jeg ikke har været klar over før ved Arbejdets Slutning, synes C. J. bedre om, men er hans Skøn i saa Henseende bedre end mit og mine Medarbejderes? Der gives mange andre prisdannende Faktorer, som burde medtages; maa dog vel have Lov til at sætte en Grænse, og C. J. kunde jo have anvendt noget af den rigelige Arbejdskraft, han har haft til Raadighed, til at undersøge, om han havde faaet bedre Resultater ved at inddrage dette Element i Korrelationsberegningerne.

Men er det egentlig ikke noget inkonsekvent af C. J. at tilraade en mere kompliceret Beregning, naar man som han kommer til det Resultat, at Usikkerheden er saa stor, at Beregningen intet kan bruges til.

Forinden jeg gaar indpaa Resten af C. J.'s Raad og Betragtninger, jeg gøre nogle Bemærkninger til det centrale i hans Kritik, nemlig dette, at jeg ikke har angivet, med hvilken Sikkerhed de enkelte Led i Prisligningen er bestemt, og at de statistiske Beregninger kun er halvvejs gennemført, og at Beregninger af Nøjagtigheden, som han har foretaget, viser, at alle mine Konklusioner überettiget. Som nævnt i Indledningen til Afhandlingen er det min Medarbejder Strange Petersen, der har Ansvaret for den matematiske Side af Arbejdet, og jeg betragter mig ikke som sagkyndig paa disse Omraader, men med Fare for at dumme mig vil jeg dog gøre et Par Bemænkninger.

For det første offentliggøres der mellem Aar og Dag Masser af Tal, uden at der angives noget Maal for deres Nøjagtighed. Statistisk f. Eks. angiver praktisk talt aldrig en saadan Maalestok, men nøjes med i almindelige Vendinger, ganske som jeg har gjort det, at anføre den Usikkerhed, der knytter sig til Tallene. Kan man derfor sige, at Departementets Arbejde er halvgjort, at Konklusioner ikke kan drages deraf?

For det andet gives der andre Maader end en Middelfej lsberegning kontrollere, om de Resultater, man kommer til, kan tillægges f. Eks. Sammenligning med Resultater vundet ad helt anden Vej, andre og kendte Oplysninger eller Ræsonnementer. klar Erkendelse af det problematiske i den anvendte Metode har jeg benyttet denne Fremgangsmaade. C. J.'s Middelfej lsberegning ham, at Spillerummet for de tilfældige Afvigelser er saaledes, at man ikke kan slutte, at Udbudet af Iste Kvaliteten, saaledes som Formlen siger, øver en dominerende Indflydelse ogsaa de ringere Smørkvaliteter. Jeg paaviser imidlertid S. 43 i Afhandlingen, at under alle rimelige Forudsætninger maa dette være Tilfældet, og at Formlen derfor peger i den rigtige Retning. C. J. paastaar endvidere, at den Differens, jeg beregner S. 42, paa Grund af Usikkerheden ikke kan tillægges nogen Betydning. Erfaringerne viser imidlertid, at naar Udbudet af dansk Smør stiger, mens Udbudet af andre Smørsorter er uforandret, synker »Overprisen«; atter her peger Formlen i den rigtige Retning. Jeg opfatter disse Kendsgerninger paa den Maade, at de styrker Tilliden Beregningernes Betydning, idet disse viser en indre Overensstemmelse stemmer med Fornuften og Erfaringerne, en Kontrol, næppe kan erstattes med mekanisk Anvendelse af visse Formler, hvis Anvendelse paa det paagældende Tilfælde tilmed er højst tvivlsom.

For det tredie kan jeg indtil videre ikke indse, at Brugbarheden af de Eksempler paa Formlens Anvendelse, som jeg har givet i Afhandlingen, i alle Tilfælde er afhængig af Usikkerheden paa selve Funktionen. Det forekommer mig stadig, at for den Periode, Erfaringerne spænder over, — og det er jo udelukkende denne Periode Beregningerne gælder — maa Middelfejlen de ud jævnede Værdier være gyldigt Kriterium for Usikkerheden. Thi hvis Formlen overhovedet har nogen Betydning, det dog være den, at jeg ved at indsætte Værdier for de variable Størrelser med den angivne Middelfejl faar Prisen, og det maa da ogsaa være tilladt for et bestemt Aar at indsætte de faktisk importerede Mængder for de to Kvaliteter og en større eller mindre end den faktiske Mængde for den tredie Kvalitet. Derimod kan man maaske diskutere, hvorvidt det er lovligt at indsætte Værdier, som i Størrelsesorden gaar ud over de Variationer, har været almindelige i den Periode, Erfaringerne spænder over.

Derimod er jeg ganske klar over, at naar man vil overføre Resultaterne Fremtiden — og det er naturligvis det, man tilsigter bliver Spørgsmaalet om Spillerummet for selve Funktionens af Betydning, og det skal gerne indrømmes, at det maaske i Afhandlingen burde have været stærkere understreget, at man ikke har nogen Garanti for, at den fundne optimalt sandsynlige Sammenhæng vil bevare denne Stilling ogsaa i Fremtiden, jeg er gaaet ud fra, at alle var klar over, at en saadan Usikkerhed er til Stede.

Hvad dernæst angaar selve Spørgsmaalet om, hvorvidt det overhovedet muligt i dette Tilfælde at give et talmæssigt Udtryk for Usikkerheden paa Koefficienterne, da ved jeg, at der hersker Tvivl herom i sagkyndige Kredse; jeg hører ikke til disse, men Strange Petersen, der har Ansvaret for den matematiske Side af Afhandlingen, udtaler herom følgende:

»Det centrale i Kritiken vender sig mod den Omstændighed, at der ikke i Undersøgelsen er angivet talmæssige Maal for den Usikkerhed, som knytter til Bestemmelsen af de statistiske Parametre. Det kan vel næppe være Herr Colding Jørgensens alvorlige Mening, at det er überettiget at anvende fundne Konstanter, men for saa vidt han blot fremhæver det ønskelige i at angive den Usikkerhed, der knytter sig til dem, har hans Indvendinger aabenbart en betydelig Vægt. Sagen er imidlertid paa ingen Maade saa simpel, som Herr Colding Jørgensen synes at forestille sig. Naar der ikke paa noget Sted i Bogen er angivet Middelfejl paa de beregnede Parametre, skyldes det simpelt hen, at jeg ikke kender eller er i Stand til at angive nogen forsvarlig Beregningsmaade.

Det fremgaar ikke af Herr Colding Jørgensens Bemærkninger, hvorledes han har beregnet sine Middelfejl. Formodentlig har han benyttet de sædvanlige, Litteraturen anviste, Formler, hvis Anvendelse bl. a. forudsætter, at de givne lagttagelsespar er indbyrdes uafhængige. Denne Forudsætning er ikke opfyldt i et Materiale som det behandlede. Enhver der har Kendskab Behandlingen af økonomiske Tidsrækker ved, at lagttagelsernes tidsmæssige Ordning rejser specielle Problemer, hvoraf det vigtigste raaaske den Sammenhæng mellem successive lagttagelser, som Yule har kaldt »serial correlation«. Det er efter min Mening überettiget at betragte lagttagelser for 81 paa hinanden følgende Maaneder som 81 »Gentagelser« og at anvende de sædvanlige Middelfejlsformler, hvori lagttagelsernes Antal Dette gælder i Almindelighed, men er ganske særligt tydeligt i det foreliggende Tilfælde, hvor de iagttagne Mængder først er udjævnet med et tre Maaneders glidende Gennemsnit, medens Priserne er deflateret med et Indkomstindex.

Der er forøvrigt en af de Beregninger, som Herr Colding Jørgensen omtaler, er af en Beskaffenhed, som gør det muligt at se bort fra »the serial correlation«, nemlig den Undersøgelse, hvor lagttagelserne for hver Kalendermaaned er behandlet særskilt. Her er imidlertid lagttagelsernes Antal saa lille (13), at det ikke er forsvarligt at angive en Middelfejl paa Parametrene. Om et andet af de berørte Spørgsmaal kan det i denne Forbindelse at selv om Forudsætningen for at anvende de sædvanlige Formler havde været til Stede, kunde man ikke som Herr Colding Jørgensen bedømme Significansen af Forskellen mellem de partielle Koefficienter i Regressionsligningerne ved Hjælp af de sædvanlige Middelfejl paa Grund af Korrelationen mellem de uafhængigt Variable.

Det afgørende er imidlertid, at Herr Colding Jørgensen ikke har angivet nogen Metode til at bestemme den Usikkerhed, som knytter sig til Beregningerne, tilsyneladende slet ikke har været opmærksom paa, at de kendte Fremgangsmaader svigter i en Undersøgelse som den foreliggende. Det skal gerne indrømmes, at siden man ikke kender nogen Maade, der tillader en begrundet Maaling af Usikkerheden, kunde det have været forsvarligt meddele de sædvanlige Middelfejl; men dette vilde ganske vist nødvendiggøre en principiel Drøftelse, som næppe vilde høre hjemme i en Bog som den foreliggende, og man maatte udtrykkeligt gøre opmærksom at Middelfejlene var betydningsløse. Jeg vil derfor hævde, at den anvendte Fremstillingsmaade, der blot omtaler Usikkerheden i almindelige Vendinger uden at angive talmæssige Maal, ikke blot er forsvarlig, men ogsaa er at foretrække.«

Under Henvisning til Usikkerheden bestrider C. J. bl. a. den Slutning, jeg har draget, at der ikke vil vindes noget ved fra dansk Side at udligne Sæsonsvingningerne i Smøreksporten ved Oprettelse Kølehuslagre. Strange Petersen har imidlertid undersøgt, hvad Anvendelsen af en stærkt afvigende Funktion vilde betyde for denne Konklusion. Han skriver herom:

»Dette Resultat bestrider Herr Colding Jørgensen ved at henvise til den
Usikkerhed, der knytter sig til den fundne Efterspørgselsfunktion; men

han kan ikke have undersøgt, hvilken Indflydelse det vilde have at regne med en afvigende Funktion, for i saa Fald vilde han have opdaget, at man kun ved at postulere helt extreme Afvigelser kunde naa til noget andet Resultat. Det havde været en simpel Sag at opstille passende valgte Funktioner og behandle dem efter den p. 49 ff. angivne Fremgangsmaade, men Herr Colding Jørgensen kunde ogsaa have skaffet sig et Overblik over Størrelsesordnen af den Merindtægt, som kan opnaas ved en Omfordeling,ved simple Betragtning: Alt andet forudsat lige opnaas det højeste Provenu, naar Exporten fordeles med lige store Mængder paa hver Maaned, og Gevinsten ved Udligningen bliver 12 ßU^a, hvor aer den lineære Efterspørgselskurves Hældning, og er Middelfejlen paa de givne maanedlige Exportmængder. Hvis man nu f. Eks. anvender dette Udtryk paa Tallene i Tabel 5 og sætter « = 0,7 (hvilket, naar Priserne udtrykkes i sh. pr. cwt., svarer til den største Afvigelse fra den beregnede Hældning, som Herr Colding Jørgensen anser for mulig), finder man, at den Gevinst, der kan opnaas, bliver henved 6 Mill. Kr. mod godt 2 Mill. Kr. under de Forudsætninger, der er anvendt i Bogens Eksempel. Der er altsaa stadigTale et ret uvæsentligt Beløb, og hertil kommer som paavist i Bogen, at andre Forhold vil modvirke den Forøgelse af Provenuet, som er principieltmulig en Udligning.«

Jeg vender derefter tilbage til C. J.'s økonomiske Ræsonnementer. møder stadig det mærkelige Forhold i C. J.'s Kritik, at han principielt erklærer, at man ikke kan drage Slutninger af Materialet, og derefter giver sig til at drøfte Spørgsmaal, som under Forudsætning er irrelevante, og antyder Løsninger, som svæver ganske i Luften. Som vi har set, hævder han saaledes, at man ikke er berettiget til at drage nogen Slutning med Hensyn til Virkningen af en Udligning; ikke desto mindre udtaler han senere (S. 221, 2. Stk. Slutn.), at det modsatte af det Resultat, jeg er kommet til, forekommer sandsynligt.

Hans Argument er for det første, at vi allerede har fortaget en Udligning ved at operere med Maanedstal og ved, som han udtrykker at beregne 3 Maaneders Gennemsnit af disse. Talen er imidlertid ikke om en Udligning af de ugentlige Svingninger i Importen, men om Udligning af Sæsonsvingningerne, og C. J. burde dog vide, at Sæsonsvingninger paa 12 Mdr.s Længde ikke udlignes ved en Udjævning med et 3 Mdr.s glidende Gennemsnit, og hvis han ikke vidste det, kunde han jo have betragtet Tabellen S. 51, Iste Kolonne, hvor de ud jævnede Værdier for 1935 findes, og hvor det tydeligt ses, at Sæsonsvingningerne staar ganske urørte.

Hans andet Argument er imidlertid, at Kølehuslagrene ikke
alene benyttes til at udligne Sæsonsvingningerne i Importen af
Smør fra den sydlige Halvkugle, men til at udligne Sæsonsvingningernei

ningerneiUdbudet i det hele taget. Han drager deraf den Slutning,at Kølehusregulering fra dansk Side som Følge deraf vil give et bedre Resultat end beregnet, mens jeg af den samme Kendsgerning drager den modsatte Konklusion, nemlig at den vil give et ringere Resultat.

Jeg kan ikke se andet, end at jeg har Ret og C. J. Uret. Hvis nemlig en Regulering fra dansk Side overhovedet har nogen Indflydelse andre Leverandørers Lagerdispositioner, maa det vel være, at de formindsker deres Oplagring; thi hvis det,, efter at vi havde begyndt Oplagringen, kunde betale sig for dem at forøge deres Oplagring, maatte det vel endnu bedre kunne betale sig før; men deraf følger, saa vidt jeg kan se, at de beregnede Tal maa være Maksimum.

Til sidst endnu et Par Bemærkninger om den foretagne Udjævning. J. paastaar, at jeg derigennem har tilsløret det, som skulde belyses. En anden Kritiker, Irma Hilfer, har i »Econometrica« Bd. 6, Nr. 3, ud fra andre Synspunkter kritiseret denne Udjævning, ud fra den Betragtning, at Tallene bliver indbyrdes korrelerede og derved gør det umuligt at anvende mindste Kvadraters ved Udjajvningen. Jeg mener, at begges Kritik er principielt überettiget.

Mit Synspunkt, der er grundet paa en Undersøgelse af Materialet, følgende: Det, der er relevant for Prisdannelsen, er i k ke de Mængder, der hver Uge eller Maaned passerer Landegrænsen og registreres i Handelsstatistikken for den paagældende Maaned, men derimod det Kvantum, der faktisk udbydes paa Markedet. Det er dette sidste Kvantum, vi saa vidt gørligt skal have fat paa. Da nu Maanederne er af forskellig Længde, og da Tilførslerne ogsaa af andre Grunde er noget tilfældige indenfor en Kalendermaaned, har jeg ladet dem udglatte ved den nævnte Fremgangsmaade, idet jeg derved har haabet at faa et bedre Udtryk de faktiske Tilførsler. Hvis dette Haab er gaaet i Opfyldelse, saavel Irma Hilfer's som C. J.'s Kritik bort, idet jeg netop har faaet de lagttagelser frem, som Undersøgelsen skulde baseres paa. Det er naturligvis rigtigt, at hvis jeg har villet undersøge mellem de ugentlig importerede Mængder og Priserne, har jeg ved at operere med udjævnede Maanedstal tilsløret det, som skulde undersøges; men dette Formaal har jeg ikke haft, og netop ud fra den Betragtning, at de kortvarige og meget uregelmæssige Svingninger i Importen ikke har nogen væsentlig paa Prisen.

Irma Hilfer har imidlertid i den nævnte Artikel givet et positivt til Belysning af, hvorvidt det ved Udjævningen af de maanedlige Importmængder virkelig er lykkedes at komme nærmere udbudte og dermed prisdannende Mængder, idet hun har beregnet en ny Regressionsligning paa Grundlag af Data, der kun er korrigeret for Kølehuslagre. Resultatet fremgaar af nedenstaaende hvor de to øverste Kurver giver en Sammenligning mellem de paa Grundlag af I. H.'s Formel beregnede Priser og de faktiske Priser, mens de to nederste Kurver viser en tilsvarende

Sammenligning, naar den i min Afhandling omtalte Formel anvendes.

Det ses, at I. H.'s Formaal i det hele giver langt ringere Overensstemmelse, de beregnede Værdier forløber alt for uregelmæssigt, vel kan tages som Bevis for, at de stærkt svingende maanedlige Tilførsler, selv om Hensyn tages til Kølehuslagrene, ikke paavirker Prisen i fuldt Omfang, og at Udjævningen saaledes ikke har tilsløret noget, men netop bidraget til at faa de rigtige Tal frem.

Jeg kommer altsaa til det Resultat, at C. J.'s Kritik ikke rokker ved Værdien af mit Arbejde, og at hans gode Raad og Ræsonnementeri er ganske værdiløse eller fejlagtige. Dertil kommer,at Kritik, for saa vidt angaar de praktiske Konklusioner,kun mod et bestemt Punkt i Bogen, nemlig Beregningenaf

genafden multiple Korrelation. Som enhver kan overbevise sig om, er den Betydning, jeg tillægger de der vundne Resultater, saare beskeden, idet jeg bortset fra et enkelt vigtigt Punkt kun tillægger dem Betydning for Dispositioner paa kort Sigt. Hvad Bogen iøvrigt indeholder om Sæsonsvingninger om Langtidsreaktioneromtaler ikke med et Ord.

Det er ikke min Hensigt at paastaa, at der ikke kan rettes Kritik mine Medarbejderes og mit Arbejde, eller at man ikke ved Anvendelse af andre rimelige Metoder eller med et andet Materiale komme til væsentligt afvigende Resultater. Det drejer sig om et første Forsøg paa den Slags Aanlyser her i Landet, og vi har utvivlsomt grebet fejl paa adskillige Punkter; men C. J.'s Kritik er negativ og det betydelige og tildels overflødige Arbejde, han har ofret paa denne negative Kritik, kunde have været anvendt en Forbedring og Videreførelse; thi hvor skeptisk man end maa stille sig til Almengyldigheden af de Resultater, man vinder ved saadanne empiriske Undersøgelser, findes der formentlig andet Alternativ end det rene Skøn, og det turde næppe være mere paalideligt.