FORBRUGET I INDTÆGTSKLASSEN 3-4000 KRONER I DE DANSKE PROVINSBYER I 1931

I »Husholdningsregnskaber 1931«, der nylig er udgivet af Statistisk Departement,
ikke mindre end 100 Husholdningsregnskaber fra Haandværksog
i Indtægtsklassen 3001—4000 Kroner i Provinsbyerne.

Disse 100 Regnskaber omfatter næsten udelukkende Forældre og Børn, af hvilke kun en Snes er voksne, medens de øvrige 150 er Børn under 16 Aar. Der er af de 100 Familier V* uden Børn, V« med eet Barn, V« med 2 Børn og kun 5 Familier med 5 eller flere Børn. Af Fædrene er 2/« og af Mødrene 8A under 40 Aar, medens der kun er 2 Fædre og 2 Mødre over 60 Aar. Det drejer sig udelukkende om Arbejderfamilier fra Haandværk og Industri.

Regnskaberne er ret jævnt fordelte fra 3001 til 4000 Kroner med 52 under 3500 Kr. og 48 over 3500 Kr. Baade den gennemsnitlige Indtægt og den gennemsnitlige Udgift ligger lige ved 3500 Kroner, idet Indtægten dog gennemsnitlig Udgiften med 24 Kroner pr. Familie. Det viser sig, at af de 100 Familier er 62 med Overskud og 38 med Underskud. Vil man — selvfølgelig vilkaarligt — sætte Grænserne for et ikke urimeligt Udsving paa et enkelt Aarsregnskab som dette til 500 Kroner, bliver der 4 Familier, der har lagt Penge op, og 2 Familier, der har stiftet Gæld.

For Halvdelen af Familierne ligger Udsvinget fra Balancen under 100 Kroner, men for de 2 Familier, der har stiftet Gæld, drejer det sig om henholdsvis 1253 og 1329 Kroner. Det er begge unge Familier med eet Barn. Den ene Familie har en Indtægt af 3266 Kroner, men en Udgift af 4579, hvoraf Husleje 1359 Kroner. Den anden Familie har en Indtægt af 3687 Kroner, men en Udgift af 5016 Kroner. Her synes en hel Række Poster at ligge forholdsvis

I Tabel I er vist, hvorledes den gennemsnitlige Indtægt fremkommer, samt hvor stor en procentvis Del de enkelte Indtægtsposter udgør af den samlede Indtægt. I denne Gruppe af Familier tjener Manden de 9Ao af Indkomsten, og det er Mandens Hovedfortjeneste, der tager langt det meste hjem, medens hans Bifortjeneste kun indbringer et Par Procent af de 3166 Kroner, som han fortjener. De andre Familiemedlemmer tjener tilsammen godt 100 Kroner. Sygehjælp bidrager med 24 Kroner og Arbejdsløshed med 55 Kroner, medens Udgifterne paa disse 2 Poster ligger ved henholdsvis 81 og 142 Kroner, idet dog heri ogsaa er indbefattet Kontingentet til Fagforeningen. Familier med megen Sygdom har dog næppe kunnet gennemføre Regnskabsføringen et helt Aar.

Af Hustruerne tjener de V& intet, og kun 4 har en selvstændig Indtægt af
over 600 Kroner. Børnenes Bidrag er den Del af deres Fortjeneste, som de
betaler for Kost og Logi i Hjemmet.

Desuden indgaar paa denne Post nogle faa Kroner fra en Slægtning, der er
Pensionær i en enkelt af Familierne.

I Tabel II er vist Udgifternes Fordeling paa de 9 sædvanlig benyttede
Hovedposter samt disses procentvise Betydning.

Langt den største Udgiftspost er Kosten, der kræver V» af Pengene. I Gennemsnit bruger hver Familie 100 Kr. om Maaneden til Kosten, men heraf gaar de 10 Kroner til »Fortæring ude«, Spiritus og Tobak. Dette svarer til 25^—30 Kroner om Ugen i »Husholdningspenge«, idet Brændsel, Lys og Vask ofte gaar helt eller delvis ind i dette noget udflydende Begreb.

Af Tabellens Tal kan med Lethed udregnes den daglige Kostudgift for en Familie, for en Person og for en Forbrugsenhed i 1931 (3.34 — 0.89 — 113), men større Interesse end disse dog allerede lidt historiske Tal forekommer det mig, at en Undersøgelse af Spredningen omkring Gennemsnitsudgiften har. Materialet er saa stort og saa ensartet, at en saadan Undersøgelse formentlig berettiget.

Lad os først for de 9 Hovedposters Vedkommende se paa de absolute
Værdiers Spredning omkring Gennemsnittet og derefter for de samme Hovedposter
for nogle af Underposterne se paa, hvorledes Spredningen er, naar

man ser paa, hvor stor en Procentdel de enkelte
Poster udgør af de samlede Udgifter.
I hosstaaende Tabel 111 er vist, hvorledes de absolute
spreder sig omkring Gennemsnittet,
Kroner. Godt Halvdelen af Familierne
har fra 1000 til 1400 Kroners Udgift til Kosten — altsaa
Den laveste Udgift er 689 Kroner i en barnløs Familie,
hvor den abnormt høje Husleje 1242 Kroner har nødvendiggjort
paa andre Punkter, og
hvor Aaret dog slutter med 320 Kroners Underskud.

De 2 højeste Kostudgifter, 1737 og 1748 Kroner, falder dels i den børnerigeste Familie, hvor der er 8 Børn og tillige en Husassistent, dels i en Familie med 3 halvvoksne Børn. I den først nævnte Familie er den daglige Kostudgift 52 Øre for hver Person. I den sidst nævnte Familie er den daglige Kostudgift for hver Person 96 Øre. For alle 100 Familier er den tilsvarende Udgift 89 Øre.

I Tabel 111 vil — ligesom i de følgende Tabeller —
Antallet af iagttagne Familier i de forskellige Grupper
tillige angive den procentvise Hyppighed, da det
undersøgte Materiale af AarsreguSkaber netop omfatter
Der findes en Familie med en endnu højere
Kostudgift (1777 Kroner), men denne Familie falder lidt
udenfor Undersøgelsens egentlige Ramme, da det er i
dette Hjem, at der findes en mandlig, voksen Slægtning.
Den absolute Udgift til Klæder og Fodtøj har
variereret fra 107 til 819 Kroner med en gennemsnitlig
Udgift af 397 Kroner, heraf er S,U gaaet til Klæder og
7* til Fodtøj.
For godt Halvdelen af Familierne ligger Udgiften
mellem 300 og 500 Kroner, som det ses paa Tabel IV.

I Tabel V er vist, hvorledes de absolute Udgifter til Huslejen spreder
sig omkring Gennemsnittet, der findes ved 480 Kroner.

De 2/» af Huslejerne falder mellem 300 og 600 Kroner. Den laveste er 187,
medens den højeste er 1359 Kroner. Den højeste er altsaa 7 Gange saa stor
som den laveste. De 45 Familier ejer selv Boligen og betaler i Gennemsnit

551 Kroner for Boligen. De 55 Lejere betaler i Gennemsnit: 422 Kroner.
I Tabellen er vist Spredningen for disse 2 Gruppers Udgifter til Boligen.

Udgifterne til Brændsel og Belysning flyder noget i eet efter den
Maade, som Regnskaberne er ført.

I Tabel VI ses, hvor tæt Udgifterne samler sig omkring den gennemsnitlige Udgift, der er omtrent 200 Kr. De 7/io af Familiernes Udgift paa denne Post ligger fra 150—250. Til Kul og Koks bruges i Gennemsnit 68 Kroner, til Gas 57, til Elektricitet 40 og til andet Brændsel og Lys 31 Kroner.

I Tabel VII er vist Spredningen af Udgifterne til Vask og Vedligeholdelse indbefattet Nyanskaffelser). Den gennemsnitlige Udgift er 188 Kroner. De V« af Familierne udgiver mindre end 200 Kroner. Kun en enkelt Familie udgiver over 550 Kroner. Denne sidst nævnte Familie er en ung Familie med et lille Barn; den har givet 463 Kroner ud til Møbler. Den laveste Udgift 41 Kroner har en yngre Familie med et Barn; den har givet 27 Kroner ud til Vask og Rengøringsmidler og kun 14 Kroner til Vedligeholdelse.

Ved at dele Tabel VII i 2 Tabeller træder de faktiske Forhold dog langt
klarere frem. Tabel VIII omfatter Vask og Rengøringsmidler og Tabel IX de
forskellige Anskaffelser (Møbler, Dækketøj m. m).

Den følgende Tabel X omfatter Forsikringer, Foreninger og den meget lille Udgiftspost Undervisning. af F'amilierne har en Udgift af 300^—400 Kroner paa de 3 nævnte Poster. De 9/io mellem 200 og 500 Kroner. Den gennemsnitlige Udgift er 332 Kroner, hvoraf 154 Kroner gaar til Foreninger, 166 til Forsikringer og kun 12 Kroner til Undervisning. Da Udgiften til Fagforeningerne og til Arbejdsløshedskasserne Gennemsnit 144 Kroner) og til Sygekasserne (i Gennemsnit 81 Kroner) er ligesaa tvungne som Skatten, vil det sige, at hver Familie i Gennemsnit har en udefra bestemt Udgift paa 225 Kroner, foruden den personlige Skat, der er 183 Kroner. Kun en enkelt Familie har ingen Udgift til Fagforening Arbejdsløshedskasse.

I Tabel XI og XII er vist Spredningen af de her nævnte 2 Grupper af
Kontingenter.

Medens den gennemsnitlige Udgift til andre Foreninger kun er 10 Kroner,
er derimod den gennemsnitlige Udgift til Livsforsikring 70 Kroner. Da lU
af Familierne ikke har tegnet Livsforsikring, ligger

Udgiften dog for de Familier, der har tegnet en Livsforsikring
100 Kroner. Spredningen er vist i
Tabel XIII.
Til Brand- og Tyveriforsikring udgives gennemsnitlig
Kroner.
Selv om Skatten betales af forrige Aars Indtægt
og selv om Børnefradrag m. m. griber ind i Skattens
Ansættelse, er Forskydningen fra Aar til Aar for en
Gruppe Familier, som disse Arbejderfamilier fra Provinsbyerne
formentlig ret ringe.

I Tabel XIV er vist, hvorledes Skatteudgiften spreder
Den gennemsnitlige Skat er 183 Kroner. De V» af Familierne betaler
mellem 100 og 300 Kroner i personlige Skatter.

Fraregnet een Familie, der praktisk sel: intet (4 Kroner) betaler, varierer
Skatten fra 30 til 454 Kroner (se senere under Udgifternes relative Betydning).

De 2 sidste Hovedposter er vanskelige at sondre blot nogenlunde skarpt. Er Udgifter til Have og til Blomster f. Eks. at opføre under Adspredelser eller under Diverse. Slaar man de 2 Hovedposter sammen drejer det sig om 1h af samtlige Udgifter. Her skal dog hver af disse 2 Hovedposter behandles for sig.

Af Tabel XV fremgaar, at Halvdelen af Familierne har mellem 150 og 300 Kroners Udgift til Adspredelser. Den gennemsnitlige Udgift er 247 Kroner, medens den laveste er 21 Kroner og den højeste 515 Kroner. Denne sidste Udgift har 2 Familier. Den ene er en ung Familie uden Børn, medens den anden er en yngre Familie med 2 Skolebørn. Det nævnte Gennemsnit, 247 Kroner, fordeler sig med 93 Kroner til Transportudgifter (herunder Cykel), 68 Kroner til Aviser, Bøger, Blade, Porto m. m., 36 Kroner til Radio, 27 Kroner til Spil og endelig 23 Kroner til egentlige Forlystelser, hvoraf V« gaar til Biograf billetter. Der er dog 24 Familier, der slet ikke har Udgifter til Biograf og kun 15 har over 20 Kroners Udgift hertil.

Den meget brogede Hovedpost »løvrigt« er gennemsnitlig paa 233 Kroner. Af Tabel XVI ses, hvorledes Udgiften ligger spredt om Gennemsnittet. Den kan efter Husholdningsregnskaberne opløses i 8 Underposter, men flere af dem er saa smaa, at de her trækkes sammen til 4.

Til Gaver og Velgørenhed medgaar gennemsnitlig 80 Kroner, til Hospital, Læge, personlig Pleje o. s. v. 78 Kroner, til Have og Husdyr 16 Kroner og endelig til Diverse 59 Kroner. I den sidste Udgiftspost er indbefattet Udgifter til fremmed Hjælp (19 Kroner), der næsten ingen Rolle spiller i disse Familier, og desuden Renter af Laan (3 Kroner), der forekommer mig kun uegentlig at høre hjemme i en Forbrugsundersøgelse.

I de følgende Tabeller er vist, hvor mange Procent af de samlede Udgifter de enkelte 9 Hovedposter udgør. Ogsaa for nogle af Underposterne er dette vist. I alle Tabellerne er Spredningen om Gennemsnittet vist, og ogsaa her gælder det, at Bedømmelsen af de forskellige Antal lettes ved, at hele Undersøgelsen netop 100 Aarsregnskaber.

I Tabel XVII er vist Kostudgifternes Procent af samtlige Udgifter. I dette specielle Materiale falder Indtægter og Udgifter saa nøje sammen i det store Flertal af Regnskaber, at det er foretrukket som i tidligere danske Undersøgelser at stille de enkelte Udgiftsposter i Forhold til samtlige Udgifter,

uagtet det turde være fuldt saa rationelt at stille de enkelte Udgiftsposter i Relation til samtlige Indtægter. Herved trækkes Over- og Underskud mere direkte ind i Undersøgelsen. Kostudgiften er gennemsnitlig 35 pCt. af samtligeUdgifter. af Familierne giver 30 til 39 pCt. ud til Kosten.

Kosten omfatter her Fødemidler og Nydelsesmidler, hvad enten de fortæres
hjemme eller ude. Den højeste Udgift, Halvdelen af samtlige Udgifter, har —
jeg havde nær skrevet selvfølgelig — den eneste virkelig store Husstand paa
BVI2 Personer, der er medtaget i Undersøgelsen. Den næst højeste Udgift har
en yngre barnløs Familie, men her gaar V« af Kostudgiften til Spiritus, Tobak
og Fortæring udenfor Hjemmet. Den laveste Udgift 15 pCt. falder paa den
yngre Familie, der bruger 1250 Kroner mere, end de tjener, hvorfor det
naturligvis i dette Regnskab er misvisende at stille Kostudgiften i Forhold
til Udgiften. Sættes Kostudgiften i Forhold til Indtægten, bliver Procenten 21.
Den næst laveste Kostudgift 20 pCt. findes hos et Par enlige Mennesker, der
giver 36 pCt. ud til Husleje. Skriver man de relative Kostudgifter og de
relative Huslejer op i en Korrelationstabel, vil man da ogsaa se en tydelig
Tendens til negativ Korrelation mellem de to Talrækker.

I Tabel XVIII er vist, hvor mange pCt. Udgifterne
til Klæder og Fodtøj udgør af samtlige Udgifter,

De 4/s af Familierne giver B—ls pCt. af samtlige Udgifter
til Klæder og Fodtøj. For samtlige 100
Familier drejer det sig om 11 pCt., af hvilke de BXA8XA
pCt. gaar til Klæder og de 2V» pCt. til Fodtøj.
I Tabel XIX er vist Huslejens Part af samtlige
Udgifter. Halvdelen af Huslejerne falder mellem 11 og
15 pCt., og de 8/i af Huslejerne falder mellem 9og
17 pCt. I Gennemsnit er Udgiften 14 pCt.

Udgiften til Brændsel og Belysning har i Gennemsnit 6 pCt. af samtlige Udgifter. Af Tabel XX ses, at Spredningen omkring Gennemsnittet er ret stor, selv om dog de *U af Familierne har en Udgift paa 5—7 pCt.

Ved de meget høje relative Udgifter, 8 og 9 pCt., har formentlig Centralopvarmning ind, medens det synes ret uforklarligt, at een Familie er kommen igennem med 0.06 pCt. (2 Kr.), selv om der i dette Regnskab mangler Oplysning om Udgiften til Petroleum.

Tabel XXI, Vask og Vedligeholdelse, viser ingen typisk Gruppering om
et Gennemsnit.

Deler man denne Hovedudgiftspost i sine 2 forskellige Bestanddele Vask og Vedligeholdelse, viser det sig, at Udgifterne til Vask og Rengøring grupperer sig nogenlunde symmetrisk omkring Gennemsnittet 174 pCt. af samtlige Udgifter. Halvdelen af Familierne bruger fra 0.8 til 1.4 pCt. af deres Udgifter hertil.

De */s af Familierne giver fra 0.2 til 6 pCt. af deres samtlige Udgifter ud
til Vedligeholdelse (heri indbefattet Nyanskaffelser).

En enkelt Familie, der bruger 16 pCt. hertil, har som tidligere nævnt anvendt
Kroner til Møbler.

Den langstrakte og noget uregelmæssige Spredning, som en Tabel over disse
Procenttal viser, gør det vanskeligt her at tale om et typisk Gennemsnit.

I Gennemsnit gaar til Møbler 2 pCt., til Porcelæn og Køkkenudstyr 7« pCt.,
til Dækketøj Vs pCt. og til andre Anskaffelser 1 pCt.

Forsikringer, Foreninger samt Undervisning tager Vi» af Familiens
Udgifter. Af disse 10 pCt. gaar de 5 pCt. til Forsikringen, de 47» pCt. til Foreninger
kun 7* pCt. til Undervisning.

I Tabel XXII er vist Spredningen i denne Hovedgruppe.

For */* af Familierne ligger Udgiften fra 7 til 11 pCt. af samtlige Udgifter.

Der er 30 Familier, der slet intet giver ud til Undervisning, medens 3
Familiers Udgifter hertil er ukendt. De øvrige 67 Familier har Udgifter fra
1 Krone (12 Familier) til 107 Kroner — i Gennemsnit 18 Kroner.

I Tabel XXIII er vist, hvorledes Skatten spreder sig omkring Gennemsnittet,
er 5 pCt.

Der er een Familie med en Procent af 0.1 (4 Kroner). Den tjener 3028 Kr.,
men bestaar af Forajldre og 8 ikke voksne Børn. Af dens Indtægter er
444 Kroner Arbejdsløshedshjælp.

Den Familie, der betaler 14 pCt. (404 Kroner) bestaar kun af Mand og Hustru.

Af samtlige Udgifter gaar gennemsnitlig 7 pCt. til den lidt brogede Hovedpost De 3 pCt. gaar til Transportudgifter (herunder Cykel). De 2 pCt. gaar til Bøger, Aviser, Blade, Porto, Skrivesager og lignende. Endelig tager Forlystelser, Radio og Spil hver een Procent.

I Tabel XXIV er vist, hvorledes de procentvise Udgifter til »Adspredelser« spreder sig. Halvdelen af Familierne bruger mellem 4 og 8 pCt. af samtlige Udgifter hertil. Kun een Familie bruger kun Va pCt. (21 Kr.), medens 2 Familier er oppe paa 15 og 17 pCt. Endelig gaar af de samtlige Udgifter 7 pCt. til den meget brogede Hovedpost »løvrigt«. De 2Va pCt. gaar til

Gaver og Velgørenhed. Til personlig Pleje, Hospital, Læge, Tandlæge o. s. v. gaar ligeledes 2Va pCt. Renter af Laan, Blomster, Legetøj og andre Udgifter tager tilsammen 1 pCt., medens fremmed Hjælp og Have med Husdyr hver tager V* pCt. Halvdelen af Familierne har fra 5 til 9 pCt. Udgift paa denne Hovedpost. Den ene af de 2 Familier, der her bruger 1U af samtlige Udgifter, har haft en Udgift paa 666 Kr. til Hospital, Læge, Tandlæge og lignende. Den anden af disse Familier burde formentlig være udskudt af Undersøgelsen, da der i dens Aarsregnskab er opført 475 Kroner til andre Udgifter, hvilket i et saa lille og saa specificeret Regnskab turde være for meget.