FORTEGNELSE OVER ET UDVALG AF PROFESSOR HARALD WESTERGAARDS SKRIFTER

PROFESSOR WESTERGAARD's Forfattervirksomhed strakte
sig over et Tidsrum af ikke mindre end 60 Aar (1876—1936), og
der er ikke mange af disse Aar, fra hvilke der ikke foreligger adskillige
eller mindre Arbejder; hvad specielt Nationaløkonomisk
angaar, er det faa Aargange, der i dette Tidsrum
indeholder i det mindste eet Bidrag fra W.'s Haand.

Men Prof. W. skrev iøvrigt i stort Omfang for et internationalt Forum, selv om han ikke glemte den hjemlige (danske eller nordiske) af Læsere, naar det drejede sig om Emner, der særligt angaa denne Kreds. Som Følge dels af det vidtstrakte Sagomraade, dels af det lange Tidsrum, W.'s Forfatterskab strækker over, findes W.'s Arbejder spredt over et usædvanligt stort Antal Tidsskrifter eller lign. Publikationer; foruden den Vanskelighed, denne Omstændighed har frembudt ved Udarbejdelsen af den følgende Fortegnelse, har ogsaa Skønnet over, hvad der burde medtages, og hvad ikke, i flere andre Henseender været vanskeligt.

Den intime Forbindelse mellem Videnskabsmanden og Mennesket, var saa karakteristisk for W., genfindes ogsaa i hans litterære og naar W.'s Arbejder, som det er gjort, opstilles kronologisk, afgiver de en Række Vidnesbyrd om den Forbindelse, findes mellem Forfatterens rent tankemæssige Arbejde Problemerne og hans Bidrag til den praktiske Virkeliggørelse de Idéer, dette Arbejde afsatte, og hvis den efterfølgende havde indskrænket sig til kun at medtage, hvad der kunde betegnes som rent videnskabeligt, vilde Billedet af W.'s Forfatterskab have manglet et væsentligt Træk. Der er derfor ogsaa medtaget saadanne Arbejder af W., som i særlig Grad giver Oplysning om Forf.'s Stilling paa det paagældende

Med Hensyn til Vanskelighederne ved Fortegnelsens Fuldstændiggørelse endnu nævnes den, som laa i, at W. har medvirket en Række offentliggjorte Arbejder, uden at det direkte fremgaar af de foreliggende Publikationer. Som Eksempel kan nævnes Betænkningen fra Arbejderkommissionen af 1875, af hvilken vist fremgaar, at W. — som ung Kandidat — har foretaget for Kommissionen, men uden at det kan ses, i hvilket Omfang han har taget Del i selve Udarbejdelsen af Betænkningens men baade Form og Indhold røber dog W.'s Pen forskellige Steder (saaledes i Bemærkningerne om Sygekassernes ; som et andet Eksempel kan ogsaa anføres W.'s Medarbejderskab ved den ungarske statsvidenskabelige Haandbog, der kun foreligger paa Ungarsk; i Følge Oplysning fra det ungarske statistiske Selskab har W. bidraget til adskillige af Artiklerne i I. og 11. Bind; men kun for en enkelts Vedkommende det kunnet fastslaas, at det drejede sig om en direkte Oversættelse fra Forf.'s Manuskript (jfr. Fortegnelsens Nr. 271).

Som Følge af disse Omstændigheder tør den efterfølgende Fortegnelse gøre Krav paa at være fuldstændig, for saa vidt angaar udgivne Bøger og Pjecer samt Tidsskriftsartikler lign. i saadanne danske og fremmede Tidsskrifter, som efter deres Karakter kunde tænkes at indeholde Bidrag fra W.'s Haand. Mange mindre Anmeldelser og Omtaler af nye Publikationer er dog udeladt.

Med Hensyn til Dagbladsartikler har det ikke i denne Forbindelse muligt at drage systematisk Nytte af den af Instituttet for Historie og Samfundsøkonomi udarbejdede Avisregistratur, fordi denne alene er ordnet efter Emner, ikke efter Forfatternavne. der i Fortegnelsen findes optaget af Avisartikler, hidrører derfor alene fra de Oplysninger, der har kunnet skaffes fra Dagbladene selv, og omfatter iøvrigt heller ikke samtlige paa denne Maade registrerede Artikler, da et ikke ringe Antal netop af disse Artikler falder uden for de Rammer, der efter det foran anførte har maattet sættes for Fortegnelsens Omfang. Selv med de foretagne Begrænsninger kan der dog ikke være Tvivl om, at den foreliggende Fortegnelse giver et ganske tydeligt Billede af W.'s Forfatterskab i alle dets Afskygninger. — Overalt i For-

Udarbejdelsen af Fortegnelsen har været forestaaet af Prof. ti. Cl. Nybølle, og stud. polit. Gunnar Skjerbæk har bistaaet med Indsamlingen af det hele Materiale; den Del af dette, der ikke er optaget i den trykte Fortegnelse, findes henlagt i en særlig Fortegnelse det økonomisk-statistiske Laboratoriums Bibliotek.

Redaktionen af Nationaløkonomisk Tidsskrift takker endelig
alle dem, der paa forskellig Maade har bidraget til Fortegnelsens
Udarbejdelse.

Red.

KRONOLOGISK FORTEGNELSE OVER DE UDVALGTE ARBEJDER 1).

1876.

1. Den moralske Formue og det moralske Haab, Tidsskrift for Mathematik,Aarg.
S. 11—16.

2. En Opgave fra Operationsregningen, Tidsskrift for Mathematik, Aarg.
1876, S. 37—40.

1877.

3. En Formel i Dødelighedsstatistiken, Nyt Tidsskrift for Mathematik,
Aarg. 1877, S. I—s.

1878.

4. Anmeldelse af C. L. Madsen: Den sandsynlige Lov for den internationale
N. T. 1878, S. 103 og 249.

1879.

5. Sterbetafeln auf Grundlage individueller Beobachtungen, Jahrb. f.
Nationalök, und Stat., I. Folge, Bd. XXXIII, S. 187—95, 1879.

6. Foreningsliv i England, Nordisk Tidskrift 1879, S. 617—32.

1880.

7. Mortality in remote corners of the world, Jour. of the Royal Stat.
Soc. vol. XLIII, 1880, S. 509—21.

1881.

8. Spørgsmaalet om Alderdomsforsørgelse, N. T. 1881, S. I—-31.1—-31.

9. Hovedresultaterne af den nyere Dødelighedsstatistik, Nordisk Tidskrift
S. 521—57 og S. 587—617.

10. Notes on the mortality of the Danish clergy from 1650 to 1878, The
Assurance Magazine, vol. XXIII, 1881—82, S. 29—34.

*) N. T. = Nationaløkonomisk Tidsskrift. Ass. J. = Assekuranz Jahrbuch.
R. = Österreichische Revue, Organ für Assekuranz. S. = Side.

1882.

11. Die Lehre von derMortalitdt und Morbilitåt, l.Udg., Jena 1882 (504 S.).

13. Er Dødeligheden i Færd med at aftage? Hygiejniske Meddel., 3. R.,
Bd. 1, 1882, S. 217—26.

1883.

. t)

1884.

14. Forelæsninger over Statistikens Teori, (Trykt som Manuskript), København
(324 S.).

15. Das Risico bei Feuerversicherungen, Ass. J. V, 1884, S. 100—122.
16. Dansk Arbejderbank, N. T. 1884, S. 319—30.

17. Theorien om Gennemsnitsmennesket, Nordisk Tidskrift 1884, S. 462—
80 og 520—34.

1885.

18. Fra Forargelse til Tro, København 1885 (37 S.). — Tysk Udg.: Vom
Ärgernis zum Glauben, Leipzig 1885 (40 S.).

19. Zur Theorie der Statistik, Jahrb. f. Nationalökonomie und Statistik 11.
Folge, Bd. X, 1885, S. 1—24.

20. Bericht über einige statistische Untersuchungen, Ass. J. VI, 1885, S.
29—42.

21. Fødselshyppighed og Dødelighed, Bidrag til Scharling og Falbe-Hansen:
Statistik, I. Bind, Kbhvn. 1885, S. 430—75.

1886.

22. (Sammen med Rubin): Landbefolkningens Dødelighed i Fy ens Stift,
København, 1886, (105 S.).

23. (Sammen med E. Hornemann): Første Beretning fra den engelske kgl.
Kommission til at undersøge de arbejdende Klassers Boliger, Hygiejniske
3. R., Bd. 3, Kbhvn. 1887, S. 81—158.

24. Tyskland og dets Kolonier, Nordisk Tidskrift 1886, S. 393—400 og
S. 434—49.

1887.

25. Kirkelig Statistik, (Smaaskrifter til Oplysning for Kristne 11, 7), København
(54 S.).

26. Mathematiken i Nationaløkonomiens Tjeneste, Smaaskrifter tilegnet
A. F. Krieger, København 1887, S. 98—117.

27. Om Sædelighedsordningen og dens Haandhævelse, Harald Westergaard
og H. Stein: 2 Foredrag i Bethesda, Kbhvn. 1887.

28. Om Separationer og Skilsmisser i Danmark, N. T. 1887, S. I—3l1—31 og
113—42.

29. Det britiske Rige som Forbundsstat, Nordisk Tidskrift 1887, S. 452
—476.

30. Die Sterblichkeit in den verschiedenen Gesellschaftsklassen der Landbevölkerung
Ass. J. VIII, 2, 1887, S. 72—79.

31. Einige Bemerkungen tiber den Einfluss der Vererbung auf die Sterblichkeil,
Internat. Congress fur Hygiene und Demographie zu Wien
1887), Wien 1887 (13 S.).

32. Dødeligheden blandt pensionerede Præster, Ugeskrift f. Læger, 4. R.,
Bd. XV, 1887, S. 621—27.

33. Arvelighedens Indflydelse paa Dødeligheden, Ugeskr. f. Læger, 4. R.,
Bd. XVI, 1887, S. 169 73.

34. Sædelighedssagen, Ugeskrift f. Læger, 4. R., Bd. XVI, 1887, S. 454—60.

1888.

35. Drikfældigheden i Danmark og Midlerne derimod, (24 S.), Kbh. 1888.

37. Om den Bobertske Faktor, Ugeskrift f. Læger, 4. Ræk., Bd. XVII,
S. 681—86, Kbhvn. 1888.

38. Bikubens Forsørgelseskasser, Beretning afgiv. 1888 (sammen med Dr.
phil. C. Krebs), trykt som Manuskript. (Tilsvarende statistiske Undersøgelser
1893, 1897, 1903, 1908, 1913, 1922, 1927 og 1931).

1889.

39. Søndagssagen som Led i det sociale Spørgsmaal, (23 S.), Kbhvn. 1889.

40. Godtgørelsesværdien af Livsforsikringer efter Lov af IS. Juni 1870,
Fra Forsikringsverdenen, April 1889.

41. Einige Bemerkungen tiber den Einfluss der Vererbung auf die Sterblichkeit,
J. X, 2, 1889, S. 25—38.

42. Alkoholismens Betydning for Dødeligheden, Ugeskr. f. Læger, 4. R.,
Bd. XIX, 1889, S. 49—54.

1890.

43. Statistikens Teori i Grundrids (1. Udg.), (308 S.), Kbhvn., 1890.

45. (Sammen med Rubin): Ægteskabsstatistik paa Grundlag af den sociale
Lagdeling, (119 S.), Kbhvn., 1890.

46. (Sammen med Rubin): Statistik der Ehen auf Grund der socialen
Gliederung der Bevolkerung, (132 S.), Jena 1890.

47. Dødeligheden i Tyendeklassen, Ugeskr. f. Læger, 4. R., Bd. XXI, 1890,
S. 393—94.

48. Betydningen af Tuberkulosens Helbredelighed, Ugeskr. f. Læger, 4. R.,
Bd. XXII, 1890, S. 563—67.

49. Videnskaben og Personligheden, (Tale ved Akademisk Missionsforenings
10. Sept. 1890), Skrifter udg. af Akademisk Missionsforening,
4, Kbhvn. 1890, S. 1—23.

1891.

50. Indledning til Studiet af Nationaløkonomien, (88 S.), Kbhvn., 1891.

51. The relation of alchoholism to public health, 7. Internationa] Congress
of Hygiene and Demography, London 1891; ogsaa i Nordisk Medicinsk
Arkiv, Bd. 23, 1891, Nr. 24, S. I—l2.

52. Marriage Statistics, (Denmark, its medical organisation, hygiene and
demography), presented to the 7. Internat. Congress of Hygiene and
Demography, London 1891, Copenhagen 1891, S. 369—78.

53. Mortality of the rural population, (Denmark, its medical organisation,
hygiene and demography), presented to the 7. Internat. Congress of
Hygiene and Demography. London 1891, Copenhagen 1891, S. 457—61.

1892.

54. Zur Statistik der Mehrgeburten, Allgemein. Statistisches Archiv, Bd. 2,
1891—92, S. 509—16.

55. Dødeligheden blandt Tvillinger, Ugeskr. f. Læger, 4. R., Bd. XXVI,
1892, S. 25—29.

56. Zur Alkoholfrage in Danemark, Deutsche medizinische Wochenschrift,
1892, S. 105.

1893.

57. Befolkningsspørgsmaalet i Nationaløkonomiens Historie, Nordisk Tidskrift
S. I—2o og 97—108.

58. Über die Vererbung der Schwindsucht, Ass. J. XIV, 2, 1893, S. 3—15.

59. Neue und alte Messungsvorschläge in der Statistik, Jahrb. f. Nat. u.
Stat. 111. Folge, Bd. VI, 1893, S. 321—42.

60. (Sammen med Søren Hansen): Skolebørns Haar- og Øjenfarve, N. T.
1893, S. 568—77.

61. Diskussionsindlæg ved 3. Skandinaviske Livsforsikrings-Kongres, Christiania
Protokol over Forhandlingerne, S. 16—18, 30—31 og
67—68, Christiania 1893.

1894.

62. Om Forholdsregler mod Arbejdsløshed, N. T. 1894, S. I—l2.1—12.

64. Some remarks on the mortality among persons with a consumptive
family history, The Economic Journal 1894, S. 139—151, og i Journ.
of the Institute of Actuaries, vol. 31, 1895, S. 375—386.

65. Die Arbeiterversicherung in Dänemark, Archiv für soziale Gesetzgebung
Statistik (Archiv für Sozialwissenschaft und Sozialpolitik),
Bd. 7, 1894, S. 296—306.

66. Über den Einfluss der Vererbung auf die Sterblichkeit, 8. Congrés
internat, d'hygiene et de demographie, Budapest 1894, S. 93—107; ogsaa
Ass. J. XVI, 2, 1895, S. 113—33.

1895.

67. Die Gliederung der Bevölkerung nach Gesellschaftsklassen, Allgem.
Statistisches Archiv, Bd. 4, 1895—96, S. 47—58.

68. Die Anwendung der Interpolation in der Statistik, Jahrb. f. Nationaløk.
und Statistik 111. Folge, Bd. 9, 1895, S. 183—95; ogsaa i: Journ. of
Institute of Actuaries vol. 32, 1896, S. 276—86.

1896.

69. Den ældre Nationaløkonomis Opfattelse af det sociale Spørgsmaalt
Universitetets Festskrift 1896, 136 S.

1897.

70. Forelæsninger over almindelig Økonomi (trykt som Manuskript),
Kbhvn. 1897, (147 S.).

71. Om Grundlaget for Beskatning, Nationaløk. Forenings Festskrift, København
S. 281—99.

72. Strøbemærkninger om Livsforsikringsvæsenets Fremtidsopgaver; Bidrag
Det gjensidige Forsikringsselskab Danmarks Livsforsikringsafdeling
København 1897.

73. Om Hyppigheden af Talelidelser, N. T. 1897, S. 29—38.

75. Statistiske lagttagelser over Tændernes Tilstand hos københavnske
Skolebørn, Meddelelser fra Tandlægeselskabet i København Maj 1897,
S. 18—45, (Tidsskrift for Sundhedspleje 1897).

1898.

76. (Sammen med Michael Koefoed): Grundrids af Danmarks Statistik,
København 1898, (232 S.).

77. Den moderne Samfundsudvikling og Socialismen, Dansk Tidsskrift
1898, S. 653—67.
Ogsaa udgivet særskilt (sammen med Nr. 82) i Skriftet Socialismen og Samfundsudviklingen,
Smaasknfter Nr. I, udgivne af Udvalget til Social Oplysnings
Kbhvn. 1899.

78. Oldingealderens Dødelighed, N. T. 1898, S. 349—58.

79. Monopolet i Finansvidenskaben, Nordisk Tidskrift 1898, S. 561—66.

80. Von der Håufigkeit der Sprachgebrechen, Medizinisch-pådagogissche
Monatsshrift fiir die gesamte Sprachkcilkunde, Berlin 1898, (8 S.).

81. Die Sterblichkeitsuntersuchung der skandinavischen Lebens-Versicherungs-Gesellschaften,
J. XIX, 2, 1898 S. 34—43.

1899.

82. Praktisk Socialisme, Dansk Tidsskrift, 1899, S. 12—31. Ogsaa udgivet særskilt (sammen med Nr. 77) i Skriftet: Socialismen og Samfundsudviklingen, Smaaskrifter Nr. I, udgivne af Udvalget til Social Oplysnings Kbhvn. 1899.

83. Kapitaldeckung und Umlage in der Versicherung, Die Gewerkschaft
1899, S. 470—476.

84. Mortality in extreme old age, Economic Journal, vol. IX, London, 1899,
S. 315—22.

85. Enkerne og den sociale Lovgivning, Ugebl. »Vor, Tid«, Kbhvn. 1900,
S. 10—12.

86. Helsøndagslukningen, Ugebl. »Vor Tid«, Kbhvn. 1900, S. 37—40.

88. Det store og det lille Landbrug, Ugebl. »Vor Tid«, Kbhvn. 1900, S.
155—158.

89. Borgerkrigen, Ugebl. »Vor Tid«, Kbhvn. 1900, S. 163—166.

90. Den store Lockout, (nægtet Optagelse i Berl. Tid.), Ugebl. »Vor Tid«,
Kbhvn. 1900, S. 182—84.

91. Arbejdende Skolebørn, Ugebl. »Vor Tid«, Kbhvn 1900, S. 212—215.

93. Skolen og det sociale Spørgsmaal, Ugebl. »Vor Tid«, Kbhvn. 1900,
S. 308—315 og S. 326—329.

94. Boykott, Ugebl. »Vor Tid«, Kbhvn. 1900, S. 342—344.

97. Kooperation og dens Fremtidsudsigter, Ugebl. »Vor Tid«, Kbhvn. 1900,
S. 596—606.

98. Det religiøse og sædelige Liv, Ugebl. »Vor Tid«, Kbhvn. 1900, S. 612—
613.

99. Tager Drikfældigheden af i Danmark? Ugebl. »Vor Tid«, Kbhvn. 1900,
S. 623—625.

100. Helligdagsloven, Ugebl. »Vor Tid«, Kbhvn. 1900, S. 628—629.

101. Nogle Bemærkninger om Ejendomsretten og Jorden, Ugebl. »Vor Tid«,
Kbhvn. 1900, S. 639—642 og S. 644—647.

1900.

102. Voldgifts- og Enigheds-Kamre i Ny Syd Wales, Ugebl. »Vor Tid«,
Kbhvn. 1900, S. 647—648.

103. Maadeholden Nydelse af Spirituosa, Ugebl. »Vor Tid«, Kbhvn. 1900,
S. 660—662.

104. Livsforsikringssvindel, Ugebl. »Vor Tid«, Kbhvn. 1900, S. 682—685.

105. Kampen om Fabriklovsreformen, Ugebl. »Vor Tid«, Kbhvn. 1900,
S. 756—758.

106. (Sammen med Linderberg): Luxus og Produktion, Ugebl. »Vor Tid«,
Kbhvn. 1900, S. 629—633, S. 662—665 og S. 749—753.

107. Den store Lock-out, N. T. 1900, S. I—l4.

108. Videnskabelige Laboratorier: 1. Det statistiske Laboratorium, Danmarks
ved Aar 1900, Kbhvn. 1900, S. 321—322.

109. Sædelighedsforhold statistisk belyste, (Drikfældighed, Usædelighed og
Prostitution, Forbrydelse, Selvmord), Danmarks Kultur ved Aar 1900,
S. 138—49, Kbhvn. 1900.

110. Recherches statistiques sur Vapparition del la carie dentaire chez les
enfants des écoles, 3me Congrés dentaire international, Paris 1900,
(8 S.).

111. Zustand der Zåhne bei den Volksschulkinder Kopenhagen, Gorrespondenz-Blatt
Zahnårtze, Bd. XXIX, Heft 2, Berlin 1900, S. 161—181.

112. Forelæsninger over statsvidenskabelig Encyklopædi. For fatning sforhold
forskellige Lande, 1. Udg., mimeograferet som Manuskript,
Kbhvn. 1900, 146 S.

1901.

113. Die Lehre von der Mortalitåt und Morbilitåt, 2. Udg., Jena 1901,
(702 S.).

114. Karl Marx, Grundrids ved folkelig Universitetsundervisning, Nr. 44,
Kbhvn. 1901, (16 S.).

115. Einige Bemerkungen iiber Kindersterblichkeit, Ass. J. XXII, 2, 1901,
S. 10—24.

1902.

116. Economics in Scandinavia, Economic Journal, vol. XII, 1902, S.
427—430.

117. Forsikring mod Arbejdsløshed i Geni, N. T. 1902, S. 602—608.

118. Selvbiografi, Indbydelsesskrift til Københavns Universitets Aarsfest,
November 1902, S. 96—97.

1903.

119. Forelæsninger over Forfatningsudviklingen i forskellige Lande, 2. Udg.
af Encyklopædien, mimeograferet som Manuskript, 1903.

120. Forsikring mod Arbejdsløshed, N. T. 1903, S. 129—51.

121. Kreaturforsikringen i Danmark, Tidsskrift for Landøkonomi, 1903,
S. 310—364.

122. Die Lokalvereine zur Viehversicherung in Danemark, Ass. J. XXIV, 2,
1903, S. 165—175.

123. Ein Paar Bemerkungen betreffend die Lehre von der Mortalitåt, Jahrb.
f. Mat. und Stat. 111. Folge, Bd. XXV, 1903, S. 251—53.

1904.

124. Forelæsninger over Sociologien, mimeograferet som Manuskript, 1904.

125. Anmeldelse af Scharling: Værdilærens Udvikling 1871- 1900, Grænseværdilæren,
T. 1904, S. 503—506.

126. Die Sterblichkeit der normalen Leben in Skandinavien, Ass. J. XXV, 2,
1904, S. 105—113.

127. Hvad oplyser Statistiker, om de stærke Drikkes Indflydelse paa Sundheden, nordiske Afholdskongres København 1904, Beretningen København 1905, S. 50^—58; ogsaa trykt i Agitatoren, 11. Aarg., 1904, Nr. 51 og 52, og i Alkoholfrage 1905, S. 227—38 (Was lehrt die Statistik inbeir. d. Einfluss der geistigen Getrånke auf die Gesundheit).

1905.

128. Forelæsninger over Nationaløkonomien til Brug for de juridiske Studerende,
som Manuskript, Kbhvn. 1905 (126 S.).

129. En amerikansk Dødelighedsundersøgelse, Foredrag refereret i Ugeskr.
f. Læger, 1905, S. 92—94.

130. Die Sterblichkeit der Schankwirte, 0. R. 1905, S. 239.

131. (Sammen med A. C. V. Petersen): Nogle Beregninger og Undersøgelser Invalideforsikring, Kbhvn. 1905, (Bilag til Betænkning af Invaliditets- og Alderdomsforsikringskommissionen af 1903, Kbhvn. 1915, S. 1—185).

132. Vand- og Brødstraffens Indflydelse paa Legemsvægten, Tidsskrift for
Fængselsvæsen 1905, S. 227—44.

133. Sociale Forsøgsstationer, (Efterskrift til Artikel af N. Illeris), Dansk
Tidsskrift 1905, S. 413.

134. Nordamerikanische Sterblichkeitsstatistik, Ass. J. XXVI, 2, 1905,
S. 89—103.

1906.

135. Forelæsninger over Nationaløkonomien (trykt som Manuskript),
Kbhvn. 1906, (133 S.).

136. Befolkningen, Bidrag til Trap: Danmark, 3. Udg., 1. Bd., Kbhvn. 1906,
S. 28—53.

137. (Sammen med Axel Nielsen): Befolknings- og Beboelsesforhold omkring
Bidrag til: Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter Branden
Kbhvn. 1906, S. 25—44.

138. Den statsvidenskabelige Uddannelses Betydning for Administrationen,
N. T. 1906, S. I—l4.

139. Die Sterblichkeit in den Armenhdusern, o. R. 1906, S. 13.

140. Begråbniskassen in Danemark und deren Riickversicherung, o. R.
1906, S. 227.

141. Die Sterblichkeit und Invaliditåt im dånischen geistlichen Stande,
Ass. J. XXVII, 2, 1906, S. 36—45.

142. Unterricht in Versicherungsivissenscha.fi in Danemark, V. Internationale
1906, Vol. 11, S. 355—57.

143. Die Fortschritte der Sterblichkeitsstatistik in Danemark, V. Internationale
1906, Vol. 11, S. 3—7.

144. Korpergewicht bei Wasser- und Brotstrafe, Archiv fur Rassen- und
Gesellschaftsbiologie 1906, S. 135—36.

145. Zur Bevolkerungsfrage in der Neuzeit, Archiv fur Rassen- und Gesellschaftbiologie
S. 359—372.

1907.

146. Bikuben 1857—1907, Kbhvn. 1907, (100 S.).

147. (Sammen med H. Laub og Søren Hansen): Indledende Bemærkninger
fra den antropologiske Komite, Meddel, om Danmarks Antropologi, I.
Bd., 1907, S. I—9.

148. Zur Frage der Sterblichkeit der Geisteskranken, 0. R. 1907, S. 300.

150. Alkohol och dodlighet, Tirfing, Tidskrift for Nykterhetsundervisning
och Hålsolåra, Årg. 1907, S. 40—42.

151. Prof., Dr. jur. Will. Scharling, (70 Aar), Dansk Forsikringsaarbog
1907, S. 9—ll.

152. Nogle Bemærkninger om de stærke Drikkes Indflydelse paa Sundheden,
Forsikringsaarbog 1907, S. 18—32.

1908.

153. Nationaløkonomien i Hovedtræk, 1. Udg., Kbhvn. 1908, (208 S.), Finsk
Udg.: Kansantaloustieteen pååpiirteet,, Borgaa 1909, VII + 203 S.

154. Europas sociale og økonomiske Udvikling fra ca. 1500—ca. 1800, Verdenskulturen,
V, Kbhvn. 1908, S. 9—90.

155. Lidt om Livsforsikring, Kbhvn. 1908, (8 S.).

156. Internationaler statistischer Kongress in Kopenhagen, 0. R. 1908, S. 32.

157. The Horoscope of the population in the twentieth century, Bulletin de
l'lnstitut de Statistique, tome XVII, Copenhague 1908, S. 103—18.

158. Quelques observations sur la mortalité des aliénés en Danemark,
Bulletin de l'lnstitut international de Statistique, tome XVII, Copenhague,
29*—35*.

159. Nogle Bemærkninger om Sanatoriebehandlingens Resultater, Beretning
—08 fra Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse,
Kbhvn. 1908, S. 97—108.

160. Die Berufssterblichkeit nach englischen Beobachtungen, 5. R. 1908,
S. 267.

161. Om Gammelmandsdødeligheden, Dansk Forsikringsaarbog 1908, S.
55—62.

162. Vber den Einfluss des Genusses geistiger Getrånke auf die Gesundheit,
Ass. J. XXIX, 2, 1908, S. 123—34.

1909.

163. Forelæsninger over Forfatningsudviklingen i forskellige Lande, 3. Udg.
af Encyklopædien, mimeograferet som Manuskript, 1909, (158 S.).

164. Det 19. Aarhundredes økonomiske Udvikling, Verdenskulturen, Bd. VII,
Kbhvn. 1909, S. 201—314.

165. Dr. phil., Direktør J. P. Gram, Dansk Forsikringsaarbog 1909, S. 7—lo.7—10.

166. Minder og Indtryk fra min Studentertid 1871—77, Studenterhjemmets
Julebog 1909, S. 19—24, Kbhvn. 1909.

167. Undersøgelser over Legemshøjden i Danmark, Meddelelser fra Den
antropoi. Komité, I. Bind, 1909, S. 351—91.

168. Die Sterblichkeit im Ruhestande, Bidrag til Alfr. v. Lindheim: Saluti
senectutis, Leipzig und Wien 1909, S. 398—418.

169. Die Sterblichkeitsmessung in der allgemeinen Bevolkerung, VI. internat.
f. Versicherungswissenschaft, 1909, S. 527—48.

170. Zur Frage der Tuberkuloseversicherung, O. R. 1909, S. 115.

1910.

172. Alkoholforbrugets Indflydelse paa Livsvarigheden, Den norske Lægeforenings Nr. 29, Christiania 1910, (36 S.), samt Tidskr. for den norske Lægeforening 1910, S. 782—90, 827—35, 877—87 og 939—46.

173. Nyere Bidrag til Sygelighedsstatistik, udvidet Anmeldelse af en Række
Skrifter, N. T. 1910, S. 368—75.

174. Arbejdsløshedsforsikring, Dansk Forsikringsaarbog 1910, S. 53—64.

175. Elevernes Arbejdstid i de højere Almenskoler, Aarskr. f. Foren, til
Skolehygiejnens Fremme, IV, 1910, S. 3—21, VI, 1910, S. 7—13.

176. Deutsche Krankenkassenbeobachtungen betreffend Alkoholiker, Q. R.
1910, S. 147.

1911.

177. Fødselshyppigheden i de forskellige Samfundslag, Barnet, Haandbog
for Hjem og Skole, redig. af P. C. Bjerregaard og Frode Sadolin, Aarhus,
1911, S. 59—67.

178. Foredrag holdt ved De danske Sparekassers Jubilæum d. 29. April
1910, Vejle 1911, (12 S.).

179. De stærke Drikke fra Nationaløkonomiens Standpunkt, Norsk Avholdsaarbok
S. 5—17.

180. Om Arbejdsløshed, N. T. 1911, S. 113—44.

181. Statistische Unterlage der neuen englischen Volks-Versicherungs-Politik,
R. 1911, S. 201.

182. Zur Frage der Arbeitslosenversicherung, Ass. J. XXXII, 2, 1911, S.
274—83.

1912.

183. Nationaløkonomien i Hovedtræk, 2. Udg., Kbhvn. 1912, (228 S.).

184. Den tyske Rigsforsikrings Udvikling, Dansk Forsikringsaarbog 1912,
S. 12—25.

185. John Malcolm Ludlow, Nekrolog, N. T. 1912, S. 77—81.

186. Privatskolen og Forældrene, Et Svar til Pastor, Lic. theol. Martensen-
Larsen, Kbhvn. 1912, (32 S.).

1913

187. Nogle Bemærkninger om Statistiken i Antropologiens Tjeneste, Medd.
fra Den antrop. Komite, IL Bind, 1913, S. 153—62.

188. Die Gesundheitsverhåltnissen in Vergangenheit und Zukunft, Ass. J.
XXXIV, 2, 1913, S. 13—30.

189. Alkoholkapitalen og dens Arbejdere, »Til Ædruelighedens Fremme«
Aarg. 17, 1913, S. 22—24.

190. Der Alkoholismus der Eltern und die Kinder, Internationale Monatschrift
Erforschung des Alkoholismus und Bekåmpfung der Trinksitten,
S. 121—136.

1914.

191. To Dødsfald, (Nekrologer over W. Lexis og E. Bohm v. Bawerk), N. T.
1914, S. 417—19.

192. Aage Sørensen, Nekrolog, Social Forsorg, 9. Aarg. 1914, S. 25—28.

195. Rusdryckforbudets nationalekonomiska verkningar, 18. Nordiske afholdskongres Stockholm 1914, S. 68_—74; ogsaa trykt i Danmarks Afholdsforenings 33. Aarsberetning, Aalborg 1914, S. 113_—21, og i Internationale Monatschrift zur Erforschung des Alkoholismus und Bekåmpfung der Trinksitten 1915, S. 22_—28 (Die nationalokonomische Wirkung des Alkoholverbotes).

1915.

196. Statistikens Teori i Grundrids, 2. Udg., Kbhvn. 1915, (433 S.).

197. Forfatningsudviklingen i forskellige Lande, 4. Udg. af Encyklopædien,
mimeograferet som Manuskript, med Supplement af K. Berlin, 1915,
(161 S.).

198. Om det menneskelige Arbejde, Tale ved Universitetets Aarsfest, Gads
danske Magasin 1915—16, S. 193—198.

199. Alderdoms- og Invaliditetsforsikring, N. T. 1915, S. 289—304.

200. Forsikringsvæsenets Betydning for Samfundet, Skjold (udg. af Forsikringsselskabet
Nr. 13, 1915.

201. Er det muligt at realisere en saakaldt Misvækst)orsikring? Assurandøren
S. 150.

202. Johannes Conrad, Nekrolog, N. T. 1915, S. 394—96.

203. Anmeldelse af Jens Pedersen: Om et Livsforsikringsselskabs Økonomi,
N. T. 1915, 5.473.

1916.

204. Scope and Method of Statistics, Quarterly Publications of the American
Statistical Association, Vol. XV, Boston 1916, S. 229—77.

205. Til Minde om Baadsformand Dr. J. P. Gram, Dansk Forsikringsaarbog
1916, S. s—ll.

206. Priserne og de faste Indtægter, Ugens Tilskuer 1916—17, S. 73.

1917.

207. Socialt Samarbejde, Bidrag til Spørgsmaalet om økonomisk Tilnærmelse
de skandinaviske Lande, Stockholm 1917, S. 211—26.

208. Enkeforsikringssagen, Brev fra Prof. Harald Westergaard til Enkeforsikringsudvalgets
Ugeskr. f. Læger 1917, S. 1419 1420.

209. Nationalekonomiens stållning till alkohols porsmålet, Tirfing, Aarg.
1917, S. 67—68.

210. Anmeldelse af W. Johannsen: Arvelighed i historisk og experimentel
Belysning, N. T. 1917, S. 435—442.

211. Zam Einfluss geistiger Getrånke auf die Gesundheitsverhåltnisse, Ass.
J. XXXVIII, 2, 1917, S. 23—34.

1918.

212. Titlæg til Samfundsøkonomien, (mimeograferet), Kbhvn. 1918 (101 S.).

213. Alkoholspørgsmaalet fra Nationaløkonomiens Standpunkt, Et Foredrag,
Kbhvn. 1918, (14 S.).

214. Nationaløkonomien før og efter Verdenskrigen, Gads danske Magasin
1917—18, S. 257—65.

215. On the future of statistics, Journ. of the Royal Stat. Soc. vol. LXXXI,
1918, S. 499—521.

216. Alkoholspørgsmaalet, N. T. 1918, S. 97—110.

1919.

217. Forsikringsvæsenet og Priserne, Kbhvn. 1919, (16 S.).

218. De starka dryckerna från nationalekonomisk synpunkt, Mimer, Svensk
Tidskrift for studium av alkoholfrågan, Årg. 1919, S. 33—42.

219. Prisopgangen og Forsikringsvæsenet, N. T. 1919, S. 145—69.

222. Lebensversicherung in Danemark, Zeitschrift fiir Versicherungswesen
1919, S. 401.

223. Forsikringsvæsenet og Priserne, Assurandøren 1919, S. 237 og S. 245.

1920.

224. On the study of displacements within a population, Quarterly Publications
the American Statistical Association, Dec. 1920, S. 381—401.

225. Die Preissteigerung und das Versagen der Versicherung, o. R. 1920, S. 1.

227. Livsforsikringen og Prisrevolutionen, Assurandøren 1920, S. 44 og S. 95.

228. Direktør Carl Borgen, i Anl. af 70 Aars Dagen, Assurandøren 1920,
S. 85.

1921.

229. Verdenskrigens Indflydelse paa Forsikringsvæsenet, Nordisk Forsikringstidsskrift
S. 4—14.

230. Der Einfluss des Weltkrieges auf die Versicherung, O. R. 1921, S. 37,
45 og 49.

231. Dansk Folkeforsikringsanstalt, Nationaltidende Aftenudg. 21/s 1921.

233. Knut Wicksell, i Anledn. af 70 Aars Dagen, N. T. 1921, S. 539—41.

1922.

234. Economic development in Denmark before and during the War,
(Publ. by Carnegie Endowment for internat. Peace), Oxford 1922,
(106 S.).

235. Nationaløkonomiens Opgaver i vore Dage, (Foredrag i Universitetets
Festsal ved Nationaløk. Forenings 50 Aars Fest), N. T. 1922, S. 359—70.

1923.

236. Livsanskuelse, Indledningsforedrag, sammen med Oluf Thomsen (ved
Diskussionsmøde i Medicinsk Forening og Den kristne Medicinerkreds
20/10 1922), Kbhvn. 1923, (36 S.).

237. Om Alkoholismens Indflydelse paa Sundheden, Den 17. internat. Anti- Alkoholkongres i København 1923, Beretningen, S. 30^—37; ogsaa trykt i Revue internationale contre l'alcoolisme 1924, S. I—l4,1_—14, (On the influence of alcoholism on health).

238. Marcus Rubin, Nekrolog, N. T. 1923, S. 81—88.

239. Jubelbryg. En Digt- og Tegningskrans, Berlingske Tid., Aftenudg.
22/5 1923.

240. Samfundet og de Gamle, Berlingske Tid., Aftenudg. 7/6 1923.

242. Direktør Carl Borgen, Nekrolog, Dansk Forsikringsaarbog 1923, S.
25—27.

1924.

243. Statistikens Fremtid, N. T. 1924, S. 337—49.

244. Forsikringsvæsenets Udviklingsmuligheder, Nord. Forsikringstidsskrift
1924, S. 313—21.

245. Entwicklungsmoglichkeiten des Versicherungswesen, O. R. 1924, S. 117.

246. En Lærebog i Samfundsøkonomi, Anmeldelse af K. Riis-Hansen: Samfundsøkonomien
Grundtræk, 3. Udg., Berlingske Tid., Morgenudg.
Vio 1924.

247. Barndoms- og Ungdomsminder, Bidrag til: Minder fra Studenterdagene,
af Erik Rindom, Kbhvn. 1924, S. 119—139.

1925.

248. (Sammen med Clara Black og P. Kobbernagel): Genforsikringen af
Begravelseskasser i Danmark gennem 25 Aar, (Jubilæumsskrift),
Kbhvn. 1925, (94 S.).

249. On periods in economic life, Metron, vol. V, S. 1—25,1—25, Padova 1925.

251. (Sammen med E. Lomholt): Periodiske Bevægelser i det økonomiske
Liv, N. T. 1925, S. 14—22.

252. Angrebene paa det københavnske Kirkefond, Berlingske Tid., Morgenudgave
% 1925.

253. Modem problems in vital statistics, Biometrica 1925, vol. XVII, Parts
3—4, S. 355—64.

254. On the history and prospects of vital statistics, Economica, vol. V,
1925, S. 121—129.

1926.

255. Den økonomiske Udvikling i det 19. Aarhundrede, Bidrag til »Det 19.
Aarhundrede«, Kbhvn. 1926, (135 S.).

256. Der Einfluss des Alkoholismus auf die Lebensdauer, Revue internationale
l'alcoolisme 1926, S. 241—58.

257. The official vital statistics of the Scandinavian countries and the Baltic
League of Nations, Health organisation, Statistical Handbooks
No. 6, Geneva 1926, (107 S.).

258. Spørgsmaalet om Aldersrente, N. T. 1926, S. 233—40.

260. Tale for de nordiske Gæster ved Det nordiske nationaløk. Møde i København
Beretningen, Kbhvn. 1927, S. 292—95.

1927.

261, (Sammen mcd Hans Ch Nybølle): Statistikens Teori i Grundrids, (3.
omarb. Udg.), Kbhvn. 1927, (525 S.).

262. Currency depreciation as affecting life assurance contracts, VIII Internationale
1927, Bd. 2, S. 255—61.

263. Alcool and Longevity, Revue internationale contre l'alcoolisme 1927,
S. 129—45.

264. Eine bevorstehende Sterblichkeitsuntersuchung, Revue internationale
contre l'alcoolisme 1927, S. 274—81.

!928.

265. (Sammen med Hans Cl. Nybølle): Grundziige der Theorie der Statistik,
(2. umgearb. Aufl.), Jena 1928, (640 S.).

266. Om Legemets Vækst hos Pigebørn, Medd. fra Den antropoi. Komité,
11. Bind, Kbhvn. 1928, S. 281—92.

267. Det danske Landbrug for halvtredie Aarhundrede siden, Berlingske
Tid., Aftenudg. V« 1928.

268. Anmeldelse af Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet på
Grundlag af Forarbejderne til Chr. V's Matrikel 1688, The Economic
Journal, XXXVIII, S. 313.

269. Alkohol og dens Indvirken paa Levetiden, Assurandøren 1928, S. 74,
S. 89 og S. 102.

1929.

270. Direktør Berg forlader »Bikuben«, Berlingske Tid., Morgenudg. 28/6
1929.

1930.

271. Halandosagi tablazaiok (Dødelighedstavler); Kozgazdasågi Enciklopédia
(ungarsk statsvidenskabeligt Lexikon) Vol. 11, col. 643—653, Budapest
1930.

272. Jnfluence of aleoholism on the duration of life, Bericht iiber d. 18.
Kongress gegen Alkoholismus 1930, S. 43—56.

1931.

273. Arbejdsløshedens Paradoks, N. T. 1931, S. 205—14.

274. Fra den italienske statistiske Litteratur, N. T. 1931, S. 255—57.

1932.

275. Contributions to the History of Statistics, London 1932, (280 S.).

277. Anmeldelse af R. Frisch: New methods of measuring marginal utility,
T. 1932, S. 279—84.

278. Et Par Ord om den nuværende Krise, N. T. 1932, S. 381—93.

1933.

279. Danmark, en økonomisk Enhed. En Øjebliksbetragtning, Berlingske
Tid., Morgenudg. 2/2 1933.

280. Laurits V. Birck, Nekrolog, Berlingske Tid., Aftenudg. 4/2 1933.

281. Optakten til Laurits Bircks videnskabelige Gerning, N. T. 1933, S.
65—70.

282. Hvor glider vi hen? Kbhvn. 1933, (52 S.).

283. Om Statistiken og dens Plads i Videnskabens Verden, Nordisk Tidskrift
1933, S. 185—200.

1934.

284. Lujo Brentano, Nekrolog, Historisk Tidsskrift, 10. R., 2. Bd., 1932—34,
S. 416—17.

285. Arbejdsløshed, dens Aarsager og Kampen imod den, Gads danske Magasin
S. 134—41.

286. On statistical methods, Revue de l'lnstitut internationale de Statistique,
1934, S. 161—77.

287. Eine dånische Untersuchung tiber den Einfluss des Alkoholismus auf
die Sterblichkeit, Revue internationale contre l'alcoolisrae 1934, S.
155—61.

288. Redaktør Thorsen 60 Aar, Forsikrings Kongressen 1934, S. 125.

1935.

289. Nogle Bemærkninger over Statistiken i Italien, N. T. 1935, S. 192—99.

290. Erindringer og Betragtninger 1885—1935, (Tilegnet Kjøbenhavns
Brandfors.), København 1935, (76 S.).

291. Anmeldelse af J. V. Alexis Jonsson: Sarafundsetik, Berlingske Tid.,
Aftenudg. 3/12 1935.

1936.

292. Mindeord om Direktør Sophus Bu'low, Berlingske Tid., Morgenudg.
9/5 1936.

293. Bikubens Bidrag til Løsning af Samfundsopgaverne, Kbhvn. 1936,
(61 S.).