BOSTADSPRODUKTIONSSAKKUNNIGAS BETÄNKANDE MED FÖRSLAG TILL LAG OM SPARFÖRENINGAR M. M. Stockholm 1935. 218 S. BETÄNKANDE ANGÅENDE DELS PLANMÄSSIGT SPARANDE OCH DELS STATLIGA (avgivet av Befolkningskommissionen). Stockholm 1936. 55 S.

Fra forskellige Sider har man i Sverige i de senere Aar interesseret sig for Planer om at fremme Opsparingen i den brede Befolkning. Interessen —- der i mange Aar har været levende hos de svenske Sparekasser — har for nylig givet sig Udslag i de to ovennævnte Betænkninger, der begge — om end i mange Henseender forskellige — handler om Foranstaltninger til Fremhjælpning af den rege Im æssige Opsparing.

Den førstnævnte Betænkning har sit Udspring i Ønsket om at fremme organiseret Opsparing med det Formaal at erhverve eget Hus og Hjem. Under Arbejdet kom Kommissionen til det Resultat, at der skulde organiseres af Sparere, »Spareforeninger«, over hele Landet for alle, som vilde opspare planmæssigt, d. v. s. efter en i hvert enkelt Tilfælde aftalt Plan med periodiske Indskud af en bestemt Størrelse. En saadan Plan skulde aftales i Forbindelse med et bestemt Spareformaal for hver enkelt. Spareformaalet kan være Erhvervelse af eget Hjem, men kan ogsaa angaa praktisk talt Erhvervelse af hvad som helst, naar det blot maa anses for fornuftigt. Spareren faar i en Række Tilfælde gennem sin regelmæssige Ret til til sin Tid at opnaa en vis Kredit f. Eks. til Opførelse af eget Hus. Af mange Grunde skal Foreningen være knyttet til en Sparekasse. Det karakteristiske for Motiveringen for disse Forslag er Fremhævelsen af den planmæssige Opsparings Betydning og af, at en planmæssig nødvendigvis for at lykkes maa være knyttet til et forud fastlagt Spareformaal.

Betænkning Nr. 2 er afgivet af Befolkningskommissionen. Den kommer til disse Spørgsmaal ud fra sin Interesse for Befolkningens Formerelse og det vil i denne Forbindelse sige for en Forøgelse af Ægteskabernes Antal, særlig i de yngre Aar. Befolkningskommissionen interesserer sig derfor særlig for at fremme den økonomiske Tryghedsfølelse gennem Opsparing

i de unge Aar (20^—30 Aars Alderen) hos de Befolkningsklasser, hvis Indtægteri Aar er relativt store; og det paavises i Betænkningen, at der her først og fremmest er Tale om Arbejderklassen. I Modsætning til, den førstnævnte Kommission, anser Befolkningskommissionen Spareformaalets Betydning for Opsparings Betydning for underordnet og lægger alene Vægt paa at faa de unge ind paa den regelmæssige, planmæssige Opsparing af visse periodiske Beløb. Organisationen til Løsning af denne sidste Opgave kan være forholdsvis enkel og dens Arbejde bliver af mere almen Art, i Traad med den af de svenske Sparekasser i Forvejen drevne Sparepropaganda.Da ikke derved kommer noget særligt kreditgivende Organ frem — saaledes som ved den førstnævnte Kommissions Planer — föreslåar Befolkningskommissionensærlige fra det Offentlige til »Bosættelse« (baade til Hus, Indbo o. s.v.) til almindelig Rente og med en meget kort Løbetid (f. Eks. 4 Aar); mon ikke for kort?

Udfra danske Forhold knytter Interessen for disse to Betænkninger sig særlig til den indgaaende Drøftelse af den planmæssige og den formaalsbestemte Begge Betænkninger er i saa Henseende overmaade interessante. Jens Tofteqaard.