R. Kristensson: OMKOSTNINGER I BEDRIFTSØKONOMISK TEORI OG KALKULATION. Aschehoug & Co. 1936. 344 S.

Forfatteren, der er svensk Ingeniør og Docent i Driftsøkonomi ved den nyoprettede Handelshøjskole i Bergen, er i nærværende Arbejde stærkt præget svensk og delvis tysk Tankegang, medens andre Retninger indenfor Faget ikke er berørt i tilsvarende Udstrækning; saaledes refereres Jantzens Arbejde fra 1919 indgaaende, medens de senere Arbejder kun kendes meget lidt; af amerikanske Forfattere indenfor Omraadet berøres Fortalere for standard-cost og Budgetregning ikke.

Indenfor det saaledes begrænsede Omraade behandles nogle af de centrale Problemer; Forfatteren omtaler S. 39 Schmalenbachs Hovedregel: »Die günstigste Beschäftigungsgrad liegt allgemein gesprochen immer da, wo Preis und Grenzkosten je Einheit sich decken« og udtaler S. 40, at »Reglen strider mod sund økonomisk Prispolitik«, hvorefter han opstiller som sin egen Regel: »Maksimal Gevinst opnaas i Regelen ved et Punkt, hvor Forøgelse Omsætningsværdi er lige saa stor som den totale Forøgelse i Omkostningssum«. vil bemærke, at i det første Tilfælde er Efterspørgselskurven parallel med Mængdeaksen, hvilken Forudsætning man er gaaet bort fra i det andet Tilfælde.

I Stedet for denne efter min Opfattelse ikke videre frugtbare Diskussion vilde det have været værdifuldere, om man havde undersøgt, hvorledes Reglerne anvendt i Praksis, og i Særdeleshed om man ikke i de nuværende Tider maa antage, at den enkelte Virksomheds Efterspørgselskurve paavirkes de stedfundne Salg til lavere Pris, saaledes at Fremgangsmaaden i Alm. maa anvendes og bliver anvendt med et vist Forbehold. Et saadant Ønske overfor Forfatteren synes ikke unaturligt, da han giver et omfattende til Dels meget interessant Eksempelmateriale ikke mindst vedrørende Delingen mellem og variable Omkostninger. Paa dette Omraade slaar Forfatteren med Eftertryk fast, at Deling mellem faste og variable Omkostninger kun er relativ og bliver forskellig efter det valgte Synspunkt, et Forhold, der er klart belyst ved en Diskussion af nogle regnskabsmæssige Undersøgelser af norsk Fragtfart i de sidste Aar.

I sin Beskrivelse af Forholdet mellem Kapitalens Desinvestering og Afskrivningstøtter sig til Jevons Triangler, en Fremgangsmaade, der er egnet til Belysning af det paagældende Forhold, men man kunde dog nok paa dette Punkt have ønsket, at Forfatteren i samme Forbindelse

havde søgt at karakterisere den Udvikling af Bedriftens Struktur, der er sket siden Jevons, og som maaske kunde belyses ved som tredie Dimension at sætte Kapitalinvesteringen i Relation til Arbejdet, saaledes at man søgte at følge Konsekvensen af, at der sker en Forskydning i Kapitalens Evne til at skabe Beskæftigelse fra at være væsentlig i Forbindelse med Desinvesteringentil at være væsentlig mere i Forbindelse med Investeringen.

Forfatteren sætter saaledes Tanker i Gang, sum han ikke drager den fulde Konsekvens af, men der kan neppe være Tvivl om, at han med sin Bog dækker Behov ikke mindst i de Krese, der har sat Handelshøjskolen i Bergen i Gang; jeg vil dog ønske, at han i kommende Udgaver ogsaa vil undersøge de rejste Spørgsmaals mere samfundsmæssige Sider og de relativt faste Omkostningers i Prispolitiken nærmere, saaledes f. Eks. Spørgsmaal om Differentialkalkulation af norske Jærnbaner og Elektricitetsværker, Spørgsmaal standardiserede Former for Regnskaber (et Omraade, hvor der er ydet en betydelig Indsats baade i Norge og Sverrig), ligesom jeg vilde ønske mere Ligevægt mellem angelsaksisk og germansk Paavirkning.