Oskar Thyregod: DIE KULTURFUNKTION DER BIBLIOTHEK. Martinus Nijhoft: Haag 1936. 219 S.

Denne Bog, som vel nærmest er beregnet for Fagfolk inden tor Biblioteksverdenen, ogsaa adskilligt af Interesse for andre, som er vante til at ty til Bogsamlinger af forskellig Slags. Gennem Omtale af en lang Række Biblioteker lige fra Middelalderens Dage og til den sidste Tid og gennem Citater fra Bibliotekarers og Bibliofilers Skrifter paaviser Forfatteren, der har været stærkt vekslende Opfattelser af Bibliotekernes Formaal og dermed ogsaa af Adgangen til dem og af deres Organisation. I Middelalderen, da Frembringelsen af en Bog endnu var yderst besværlig og kostbar, var man tilbøjelig til at se paa Biblioteker som Skatkamre og paa den enkelte Bog som noget helligt, en Opfattelse, der ogsaa i mange Tilfælde holdt sig, selv efter at Bogtrykkerkunsten havde frembragt sin Revolution. Op gennem de senere Aarhundreder er Bibliotekernes Kulturfunktion deres Tilgængelighed for stedse større Kredse traadt mere og mere i Forgrunden. Vi føres helt op til Nutidens Forsøg paa at skabe universelle Bibliografier og de sidste Aars saakaldte Dokumentation. er som sagt adskilligt af Interesse for Biblioteksbenyttere. De mange økonomiske Problemer, som knytter sig til Bøgers Produktion, Omsætning Brug, f. Eks. Spørgsmaalet om Biblioteker og Bogsalg, har det ligget uden for Bogens Formaal at behandle. Men en Socialøkonom kan godt ved Læsningen komme til at ønske, at der engang blev givet en samlet Fremstilling af Bogens Økonomi, som paa den ene Side med særlig Klarhed understreger almindelige økonomiske Tendenser (Billiggørelse ved Masseproduktion Eks.), og paa den anden Side frembyder helt ejendommelige Problemer som netop Bibliotekernes Indflydelse paa Produktion og Salg.