Kirsten Gloerfelt-Tarp m. fl.: KVINDEN I SAMFUNDET. Nyt socialt Bibliotek, Martins 1937. 381 Sider.

Denne Bog tilstræber at give en Redegørelse for Kvindernes Arbejde og
Virksomhed indenfor alle Omraader af Samfundslivet samt en Fremstilling
af de Institutioner, Lovregler og Fordomme, indenfor hvis Rammer denne

Virksomhed foregaar. Bogen er ikke blot en Beskrivelse eller Gengivelse af übestridelige Fakta, selvom denne Side af Sagen vejer tungt til, men den er tillige en Fremdragen af de Problemer, som Udviklingen har skabt med Hensyn til Kvindens Stilling, samt et Forsøg paa at anvise Løsningen af disse Problemer.

Værket er redigeret af Kirsten Gloerfelt-Tarp, men er iøvrigt et Samarbejde en Række Forfattere. Bogen indledes saaicdes med en Afhandling Alva Myrdal: Den nyere Tids Revolution i Kvindens Stilling. I denne Indledning lægges Grundlaget for hele Problemstillingen i den øvrige Del af Værket, idet Forf. paaviser, hvorledes Kvindens Arbejde og Virksomhed og øvrige Stilling i Samfundet kun i mindre Grad har været præget af biologiske og fysiologiske Forhold, men derimod i Hovedsagen har været bestemt af de forskellige Tiders økonomiske og sociale Forhold. Det paavises saaledes, hvordan Ægteskabet ikke paa noget Tidspunkt i den førindustrielle Udvikling har været Kvindens eneste Livsopgave; tværtimod godtgøres det, at Familien har været Mandens, Kvindens og Børnenes fælles Arbejdssted, og at Arbejdslivet saaledes for Kvinden saavel som for Manden og de øvrige Familiemedlemmer har været Tilværelsens Hovedindhold. Den industrielle Revolution, der opløser det gamle Agrarsamfund, driver først Mændene ud fra den fælles Arbejdsplads som Lønarbejdere eller som Ledere af Virksomhed udenfor Hjemmet. Dernæst fratager den de unge Kvinder deres Virkeomraade indenfor Hjemmets Rammer, og selvom der stadig levnes tilstrækkelige Arbejdsmuligheder i Hjemmet, forringer den dog hendes Stilling, idet den ikke længere gør hende til Leder af en relativ stor Virksomhed. Samtidig forøges Lønarbejdernes Tal, og for Lønarbejdernes findes det lige fra Begyndelsen nødvendigt, at Kvinder og Børn paatager sig Arbejde udenfor Hjemmet for at supplere Familiens alt for lave Indtægter. Det er imidlertid ikke alene Arbejdsdelingen, de økonomiske Forhold, der forrykker Kvindens Stilling i denne Periode, men det er ogsaa den Forandring, der sker med en Række andre af Familiens Funktioner. Tidligere paahvilede Plejen af gamle eller syge Slægtninge saavel som Børnenes Opdragelse Familien. Den første af disse Funktioner er nu overalt praktisk taget overtaget af det offentlige, og den anden er i stor Udstrækning overgaaet til det offentlige Skolevæsen eller Børnehaver, og endelig lægger Moderskabsfunktionen paa Grund af Nedgangen Fødselstallet langt mindre Beslag paa Kvinderne end tidligere.

Det er Tilpasningen til hele denne voldsomme sociale Forskydning, der udgør Tidens Kvindeproblem, og den efterfølgende Beskrivelse tjener til Belysning af, i hvilkn Grad og ad hvilke Veje disse Problemer har nærmet sig en Løsning.

Det næste Afsnit: Mand og Kvinde i Befolkningen, er skrevet af Hans Cl.
Nybølle. Det indeholder et overordentlig vel tilrettelagt statistisk Materiale
til Belysning af Kvindens Stilling indenfor alle Omraader af Samfundslivet.

Bogens Hovedafsnit, der omfatter ca. 180 af Værkets 377 Sider, har Titlen:Kvindens i Husholdning og Erhverv. Det er delt i en Række Underafsnit omhandlende forskellige Grene af Kvindernes Virksomhedindenfor økonomiske Liv, og Arbejdet er delt mellem Rigmor Skade og Kristen Gloerfelt-Tarp. Afsnittet indeholder et overordentlig righoldigt Materiale til Belysning af disse Forhold, paa visse Omraader med overordentliginteressant

ordentliginteressanthistorisk Perspektiv. Man mærker under Læsningen, at det ikke drejer sig om bestilt Arbejde, men at Forfatterne er gaaet op med Liv og Sjæl i deres Opgave. Der er et Liv og en Energi over Fremstillingen,som det af Detailler stærkt belastede Stof overordentlig levende. I dette Afsnit som iøvrigt gælder det, at man ikke har indskrænketsig den rene Beskrivelse; man undlader ikke at gøre opmærksom paa de Problemer, som Talmaterialet aabenbarer, og at antyde Muligheder for deres Løsning.

Efter dette Hovedafsnit følger et Afsnit af Anna Westergaard om Uddannelse. fremgaar heraf, at det Midlertidighedens Præg, som Kvindearbejdet har, har svækket Interessen for Kvindernes systematiske Uddannelse Erhvervsvirksomhed stærkt, og det er Forfatterens Opfattelse, at dette er en af Grundene til de store Lønforskelle mellem Mænds og Kvinders og navnlig til, at Kvindernes Arbejde gennemgaaende er af mere underordnet Karakter, og at yderst faa naar frem i ledende Stillinger. Der redegøres for de eksisterende Uddannelsesmuligheder og deres Udvikling Tiderne.

Om Kvindernes organisatoriske Evne og deres Deltagelse i bestaaende Organisationer skriver Nina Andersen. Det Indtryk, man faar af denne Afhandling er, at Kvindernes Organisering staar paa et betydeligt lavere Udviklingstrin end Mændenes, og at deres Interesse for Organisering, hvad enten det vedrører Erhvervsforhold eller andre Forhold, er betydelig ringere Mændenes, men at Interessen er stigende. De forskellige Organisationsomraaders skildres.

Derefter følger en Afhandling om Kvindernes Deltagelse i det sociale og politiske Liv af Gerda Mundt. Det paavises, hvorledes filantropisk Virksomhed tiltrukket Kvindernes Interesse. Forfatteren ser dette som et Udslag af særlige kvindelige Egenskaber, Kvindernes Moderlighedsfølelse og deres mindre egoistiske Indstilling end Mændenes. Man turde dog maaske paa Mændenes Vegne protesere herimod og snarere søge Aarsagen i, at navnlig Middelstandens og Overklassens Kvinder paa dette Omraade har fundet en Udløsning for deres Virksomhedstrang, som deres Forhold iøvrigt ikke bød dem. Kvindernes Deltagelse i det offentlige Liv beskrives i Afhandlingen. har hidtil været overordentlig svag, men i Betragtning af, at Kvinderne kun i en kort Aarrække har haft Adgang til at gøre sig gældende dette Omraade, vil det være überettiget at drage Slutninger om deres Egnethed og Tilbøjelighed for denne Slags Virksomhed indtil videre.

De to sidste Afhandlinger er skrevet henholdsvis af Karen Johnsen og Kirsten Gloerfelt-Tarp og handler om Kvindens Retsstilling, idet den første Forfatter skriver om Kvindens almindelige Retsstilling, d. v. s. væsentligt hendes familieretlige Stilling, medens Kirsten Gloerfeldt-Tarp skriver om Kvindens Retsstilling indenfor den saakaldte sociale Lovgivning. Man møder her det ejendommelige, at medens Ligestillingen mellem Kønnene i første Henseende er indført overalt, hvor ikke ganske særlige Forhold taler for en Afvigelse, er der paa det andet Omraade ret væsentlige Forskelle,navnlig den Henseende, at en Del af de Beløb, som udbetales af det offentlige, er mindre, hvor det gælder Kvinder, end hvor det gælder Mænd. Aarsagen hertil angives at være Kvindernes mindre Behov, men Forfatteren bemærker med Rette, at det er de lave Indtægter, der har nødvendiggjort

Indskrænkning af Behovet. Afhandlingen indeholder en ret indgaaende Beskrivelseaf forskellige Hjælpeforanstaltninger, som staar til Raadighed for Kvinder under Svangerskab og Fødsler; den ender med et ret vidtgaaendeProgram Hensyn til, hvad der for Fremtiden bør gøres for at hjælpe Kvinden i Nutidssamfundet.

Det er et overordentlig" værdifuldt og interessant Arbejde, der her er udført. Bogen kan tjene flere Formaal. Den er saaledes en særdeles nyttig Haandbog at have staaende paa sin Hylde. Kvinder kan hente megen Belæring med Hensyn til, hvorledes de i en lang Række Relationer er stillet, og hvilke Fremgangsmaader de vil kunne følge for at opnaa bestemte Maal. Men ogsaa for Mændene er Bogen nyttig Læsning, idet den maaske kan rokke ved deres Forestillinger om Kønnenes indbyrdes Stilling i Samfundslivet vise dem, at den ikke beror paa en Naturlov, men hovedsagelig Reminiscenser fra andre Samfundstilstande, og at det derfor snarest er naturligt, at den undergaar ret betydelige Ændringer. Der kan paa visse Omraadcr rejses Kritik, ikke mod Forfatternes Fremstilling af Kendsgerninger, af de Opfattelser, som de gør gældende angaaende de forskellige Men det er netop en af de tiltrækkende Sider ved dette Arbejde, at man ikke har indskrænket sig til Beskrivelse, men har dristet sig til at tage Stilling til Problemerne.

Rogens er forsynet med nogle overordentlig nydelige Vignetter af en
anonym Kunstner. Jørgen Pedersen.