INDLEDNING

DEN her foreliggende Undersøgelse omfatter Oplysninger fra
148 Medlemmer af »Vildt-, Frugt- og Grønthandlerforeningen
1889«. De først indkomne 32 Besvarelser af de uddelte
Spørgeskemaer angik Aaret 1932, men da Indsamlingen af Materialet
ud, og det viste sig, at det vilde være lettere at faa de
handlende til at udfylde Spørgeskemaerne for 1933, forandredes
Planen, og det lykkedes derefter at indsamle Materiale for dette
Aar fra 116 Forretninger. Det var oprindelig Meningen, at man
yderligere vilde forsøge at faa de handlende, der havde stillet
Materiale for 1932 til Raadighed, til at supplere dette med Oplysninger
1933, men det lykkedes kun at formaa 3 til at gøre dette.
Resultatet af Indsamlingen blev da, at 32 Forretninger afgav Oplysninger
1932, deraf 3 tillige for 1933, og at 116 afgav Oplysninger
1933 alene. Af de 151 Besvarelser, der saaledes har
staaet til Raadighed, er i det følgende dog kun medtaget de 148,
nemlig de 29 Foretninger, for hvilke der foreligger Materiale alene
for 1932, og de 119, der har bidraget med Oplysninger for 1933.

Samtlige 148 Forretninger er i det følgende behandlet under eet, efter at det ved en foreløbig Undersøgelse (se herom S. 188) havde vist sig, at der ikke fra 1932 til 1933 var sket Forskydninger, som kunde være til Hinder for en samlet Bearbejdelse — en Opfattelse, er tiltraadt fra branchekyndig Side ud fra de paagældendes Erfaringer.

---

1) Ligesom den i 1935 her i Tidsskriftet offentliggjorte Afhandling om Viktualiehandelen er dette Arbejde et Led i de Undersøgelser vedrørende Detailhandelens Økonomi, som er foretaget af Institutet for Historie og Samfundsøkonomi Støtte fra Nationaløkonomisk Forening, Laurits Andersens og Otto Mønsteds Fond.

Da Indsamlingen af Materialet foregik ved personlig Henvendelse de handlende af en Repræsentant for Institutet for Historie Samfundsøkonomi, var man i Stand til at fremskaffe en Række Oplysninger, som der ikke var spurgt om paa Spørgeskemaerne, som eventuelt kunde vise sig at være af Vigtighed Bedømmelsen af de enkelte Forretningers driftsøkonomiske Som det er almindeligt bekendt, er der ikke nogen fast Grænse mellem de forskellige Brancher i Detailhandelen, men en Mængde Varer føres i større eller mindre Udstrækning af Forretninger i forskellige Brancher. Dette Forhold medfører, at selve Navnet eller Medlemsskab i en bestemt Brancheforening ikke giver tilstrækkelig Oplysning om Varesortimentet, og dette gælder ikke mindst Frugt- og Grønthandelen, der navnlig har et betydeligt Varefællesskab med Kolonialhandelen, men ogsaa omfatter Forretninger, der i større eller mindre Omfang handler med Varer som Brænde, Kul, Koks, Sild, Klipfisk o. s. v. Paa Grundlag af de herom for hver enkelt Forretning indhentede Oplysninger har vi foretaget en Inddeling af Materialet i følgende 5 Grupper:

I. Ren Frugt- og Grønthandel.

11. Frugt- og Grønthandel med lidt Kolonial.

111. Frugt- og Grønthandel, hvor mindst 50 pCt. af Omsætningen
skønnes at være Kolonial- eller andre Varer.

IV. Hørkramforretninger, d. v. s. Forretninger, som foruden Frugt
og Grønsager fører Kul, Koks, Sild, Klipfisk o. s. v.

V. Vildt- og Frugtforretninger.

Det viser sig straks, at der er en karakteristisk Forskel mellem disse Grupper m. H. t. Omsætningens Størrelse. I Gruppe I havde over Halvdelen af Forretningerne en aarlig Omsætning paa over 50 000 Kr., og i denne Gruppe fandtes ikke mindre end 10 af de 14 Forretninger, hvis aarlige Omsætning var 75 000 Kr. og derover. Gruppe II og 111 naaede derimod kun godt KU og Vo af Forretningerne op paa en Omsætning af 50000 Kr. og derover. Gruppe IV, Hørkramforretningerne, er i Materialet kun repræsenteret 8 Forretninger, hvoraf de 5 havde en aarlig Omsætning under 25 000 Kr., medens der i Gruppe V er medtaget 1 mellemstor og 1 meget stor Vildt- og Frugtforretning.

Man kan altsaa sige, at jo mere »blandede« Forretningerne er, jo mindre er Omsætningen. Dette er naturligvis i god Overensstemmelse den almindelige Regel, at Specialisering forudsætter, der er Mulighed for at komme op paa en Omsætning af en vis Størrelse — en Mulighed, der imidlertid først og fremmest betinget af Beliggenheden, og i den Henseende er det af afgørende Betydning, om Beliggenheden er en saadan, at Forretningen det væsentlige er henvist til at søge sine Kunder blandt de nærmest boende, eller om der er Mulighed for at appellere til en videre Kundekreds (Strøghandel).

For at kunne faa Klarhed over, hvorledes Beskaffenheden af det foreliggende Materiale i den Henseende er, var det paalagt Institutets Repræsentant for hver Forretning at danne sig et Skøn over Strøghandelens Omfang, og paa Grundlag heraf er Materialet delt i 5 Grupper, saaledes at Gruppe 1 omfatter de Forretninger, der ikke har Strøghandel, Gruppe 2 de Forretninger, der har lidt Strøghandel, Gruppe 3 de Forretninger, der har en Del Strøghandel, Gruppe 4 de udprægede Strøgforretninger.

Hertil kommer i Gruppe 5 de 2 Vildt- og Frugtforretninger, der
i den Henseende nærmest maa sidestilles med Gruppe 4.

Tabel 2 viser, hvorledes Forretningerne fordeler sig efter Strøghandel aarlig Omsætning. Man vil se, at der er en meget udpræget saaledes at man kan sige, at i Almindelighed er det kun de Forretninger, der overvejende eller dog for en væsentlig lever af Strøghandel, der naar op paa en Omsætning af over 50 000 Kr. om Aaret, medens de Forretninger, der udelukkende hovedsagelig er henvist til at søge deres Kunder i det Opland, der udgøres af det paagældende Beboelseskvarter, i de fleste Tilfælde maa nøjes med en meget beskeden Omsætning.

Det er imidlertid ikke blot den mere eller mindre centrale Beliggenhedsom

liggenhedsomForudsætning for, at der kan opstaa Strøghandel, der spiller en Rolle for Omsætningens Størrelse. Ogsaa selve Artenaf Beboelseskvarter, hvori Forretningen er beliggende, har Betydning i saa Henseende. Dette fremgaar af Tabel 3, der bygger paa en Inddeling af Forretningerne i 3 Grupper, eftersom Kvarteret kan betegnes som velhavende eller Arbejderkvarter, eller det indtager en Mellemstilling, er et »blandet« Kvarter.

Tabel 3 giver dog ikke noget rent Udtryk for Sammenhængen
mellem Kvarterets Art og Omsætningens Størrelse, idet den ogsaa
omfatter de udprægede Strøgforretninger, for hvilke det naturligvisikke

visikkeer af større Betydning, om de ligger i et mere eller mindrevelhavende — rent bortset fra, at man for deres Vedkommende i adskillige Tilfælde vel vanskeligt kan tale om, at de overhovedet ligger i et Beboelseskvarter. I Tabel 4 har vi derfor udskilt de 22 Forretninger, der findes i Strøghandelsgruppe4, at kun de Forretninger er blevet tilbage, som i det væsentlige er henvist til at søge deres Kunder i det nærmeste »Opland«.

Ved denne Udskillelse af de egentlige Strøgforretninger formindskes mellem Forretningsstørrelsen i de velhavende Arbejderkvartererne en Del, men ogsaa efter Tabel 4 er den gennemsnitlige Omsætning noget større i de velhavende Kvarterer, medens den i de Forretninger, der ligger i »blandede« Kvarterer, er lidt større end i Arbejderkvartererne.

Resultatet af denne Undersøgelse af det Materiale, der skal behandlesi følgende, kan da resumeres saaledes: Forretningsstørrelsenberor nogen Grad paa Beboelseskvarterets Art, saaledesat mere velhavende Beboerne er, jo større er Forretningerne.En kan imidlertid normalt ikke komme op paa en meget stor Omsætning, hvis den udelukkende eller dog i væsentligGrad søge sine Kunder i det Beboelseskvarter, hvori den er beliggende, men kun, hvis den har en saa central Beliggenhed,at kan tiltrække sig en betydelig Strøghandel. Med Hensyn til Varesortimentet gælder det, at de store Forretninger, og det vil altsaa navnlig sige Strøgforretningerne, er »rene« eller næsten »rene« Frugt- og Grøntforretninger, medens de mindre

Forretninger i stort Omfang tillige fører andre Varer. Navnlig i Arbejderkvartererne findes mange »blandede« Forretninger, idet af samtlige Forretninger, der her er undersøgt, ca. 40 pCt. var beliggende i Arbejderkvarterer, men af de »rene« Frugt- og Grøntforretningerkun 15 pCt.

Forinden vi gaar over til det, der er Hovedsagen i denne Undersøgelse, Fremstilling af Variationerne i de driftsøkonomiske Elementer ved Gruppering af Materialet efter forskellige Synspunkter, det være hensigtsmæssigt kort at redegøre for Indholdet de Udtryk, der er anvendt i det følgende.

Ved Omsætningen forstaas Værdien af Salg mod kontant -f- Salg paa Kredit. I Omsætningen er desuden medregnet Værdien af Forbrug af Varer fra egen Butik. I 89 Tilfælde er denne Post opgivet særskilt og udgjorde gennemsnitlig 374 Kr. eller 0,9 pCt. af den samlede Omsætning i disse 89 Forretninger, men Procenten var naturligvis væsentlig større i de smaa Forretninger end i de store, jvfr. Tabel 5. Det maa dog tilføjes, at der ikke kan lægges Vægt paa Tallene for de største Forretninger, idet den paagældende kun omfatter 8 Forretninger.

Af Materialet fremgaar ikke, til hvilken Værdi Forbruget af egne Varer er optaget i Regnskabet, men i det følgende er vi gaaet ud fra, at der overalt er regnet med normal Avance ogsaa paa denne Del af Omsætningen. For saa vidt dette ikke er Tilfældet, men Forbruget er optaget til Indkøbspris, fremkommer der naturligvisen

turligvisenFejl ved Beregningen af Brutto- og Nettoavance, der bliver for lav, men Fejlen vil dog selv for de mindste Forretninger,hvor vil være størst, kun udgøre ca. 2 pCt. for BruttoavancensVedkommend ¹).

Bruttofortjenesten er Forskellen mellem Aarets Salg (Omsætningen) og Indkøbsværdien af de i Aarets Løb solgte Varer. sidste er igen lig Indkøbsværdien af de i Aarets Løb indkøbte Varer -f- Indkøbsværdien af Varelageret ved Aarets Begyndelse Indkøbsværdien af Varelageret ved Aarets Slutning. Nu kender vi imidlertid ikke Indkøbsværdien af Varelageret, og vi har derfor beregnet Indkøbsværdien af de i Aarets Løb solgte Varer efter Formlen: Indkøbsværdien af de i Aarets Løb solgte Varer = Indkøbsværdien af de i Aarets Løb indkøbte Varer -f- Varelagerets Værdi i Status ved Aarets Begyndelse -f- Varelagerets Værdi i Status ved Aarets Slutning. Denne Fremgangsmaade maa i hvert Fald i det foreliggende Tilfælde anses for übetænkelig. Thi for det første er Værdien af Varelageret i Forhold til Omsætningen ringe, for samtlige Forretninger under eet kun ca. 4 pCt., og for det andet er Forandringerne i Lagerværdien fra Aarets Begyndelse til dets Slutning som Regel übetydelige. For Materialet som Helhed var der saaledes i Løbet af Regnskabsaaret en Nedgang paa godt 2 pCt. i Lagerværdien.

Samlede Omkostninger omfatter ikke Løn til Indehavereneller Hustru. Omregnet til Helaarsarbejdere beskæftigedesder de her undersøgte 148 Forretninger ialt 453 Personer, og heraf var næsten Halvdelen, nemlig 221, Indehavere og IndehaveresHustruer, det fremmede, lønnede Personale udgjorde232. er, som nærmere omtalt i et senere Afsnit (S. 205), Forholdet mellem lønnet og samlet Personale meget forskelligti forskellige Forretninger, og i Tabellerne i det følgende,hvor er delt i Grupper, har vi derfor for hver Gruppe anført Antallet af beskæftigede pr. Forretning i begge Kategorier. Dette har navnlig Betydning, naar man vil sammenligneLønningsudgif i de forskellige Grupper, se senere S. 184. Med Hensyn til Lønnen til det fremmede Personale bemærkes,

---

1) Hvis vi for Nemheds Skyld gaar ud fra, at der til en Omsætning paa 100 Kr. svarer en Bruttofortjeneste af 25 Kr., d. v. s. et Tillæg til Indkøbsprisen 33V3 Kr., skal Omsætningen i dette Tilfælde nemlig forhøjes med 1,7 • 33V₃ Kr. eller ca. 0,50 Kr. til 100,50 Kr. og Bruttofortjenesten ligeledes 0,50 Kr. til 25,50 Kr. Bruttoavancen bliver derfor ikke 25 pCt., men 2o>oQ . 100 eller ca. 25,4 pCt., hvilket er henved 2 pCt. mere end 25 pCt.

at hvor Kost og Logis forekom som Bestanddel af Lønnen, var Værdien heraf i nogle Tilfælde medregnet blandt Omkostninger, i andre Tilfælde ikke. Hvor den ikke var medregnet, har vi brugt den af Skattevæsenet benyttede Værdi for Kost og Logis, saaledes at Lønningsudgifterne i alle Tilfælde inkluderer Værdien af eventuelKost Logis.

Udbetalt Rente og Diskonto er ikke medregnet lige saa lidt som Rente af Indehaverens egen i Forretningen anbragte Kapital, men derimod er i hver enkelt Forretnings Omkostninger medregnet 6 pCt. Rente af den gennemsnitlige Værdi af Varelageret -j- udestaaende ved Udgangen af Regnskabsaaret. Den gennemsnitlige af Varelageret er beregnet paa Grundlag af Værdien ved Aarets Begyndelse og Slutning. Efter hvad der er oplyst, er Varelageret i denne Branche størst netop paa denne Tid af Aaret, og Beregningen giver derfor for høje Tal. I Betragtning af Varelagerets ringe Størrelse i Forhold til den aarlige Omsætning Frugt- og Grøntforretningerne vil den Fejl, der herved fremkommer, naar man beregner de samlede Omkostninger i pCt. af Omsætningen, dog kun være ganske lille, og desuden maa det antages, at Fejlen vil være af nogenlunde samme Størrelse i de forskellige Forretninger, saaledes at der ikke af den Grund er noget i Vejen for at sammenligne Omkostningerne i de Grupper, hvori Materialet i det følgende er spaltet. Med Hensyn til udestaaende har man naturligvis heller ingen Garanti for, at Beløbet ved Regnskabsaarets Slutning svarer til Gennemsnittet for hele Aaret, men som det fremgaar af et senere Afsnit (S. 201) har Kundekreditten i Frugt- og Grønthandelen et saa ringe Omfang, man maa være berettiget til at lade dette Spørgsmaal ude af Betragtning ved denne Beregning.

Egentlig skulde Renteberegningen ogsaa omfatte Værdien af Inventaret m. m., for at de enkelte Forretninger kunde blive belastetmed Renteudgift, der svarede nogenlunde til Forrentningenaf investerede Kapital, men herom har der ikke foreligget Oplysninger. Man kan dog gaa ud fra, at Inventaret i de mange smaa Forretninger, som forekommer i Materialet, er meget beskedent,jfr. Oversigt over Forekomsten af Kasseapparater i de forskellige Størrelsesgrupper. Dette gælder naturligvis ikke for de store Forretninger, og den Renteudgift, hvormed disse bliverbelastet kun at tage Hensyn til Varelager og udestaaende Fordringer ved Beregningen, kommer derfor naturligvis ikke til at svare saa nøjagtigt til den virkelige som Tilfældet er for de

smaa Forretningers Vedkommende. Endelig maa det anføres, at der ved en korrekt Renteberegning ogsaa skulde tages Hensyn til rentefri Leverandørkredit, men herom har ingen Oplysninger staaet til Raadighed.

Med Hensyn til Udgiften til Indpakningsmateriale bemærkes, at den i nogle Tilfælde var opført under Vareindkøb. For at tilvejebringe har vi for disse Forretninger paa Grundlag de Tilfælde, hvor denne Post var specificeret under Omkostninger, Udgiften hertil, trukket den fra Vareindkøbet og lagt den til Omkostningerne.

Nettofortjeneste. Herved forstaas Forskellen mellem Bruttofortjenesten og samlede Omkostninger, jfr. ovenfor. Af det foregaaende vil det ses, at Nettofortjenesten i den her brugte Betydning Driftsherregevinst eller -tab tillige indeholder Løn til Indehaveren og evt. hans Hustru som Driftsledere og Medarbejdere Forretningerne.

Hvor Udtrykkene Bruttoavance, Omkostningsprocent Nettoavance er anvendt, skal de forstaas som henholdsvis Omkostninger og Nettofortjeneste i pCt. af Omsætningen.

FORRETNINGERNE GRUPPERET EFTER VARESORTIMENT

Det er nærliggende ved en Analyse af det foreliggende Materialeatbegynde en Betragtning af de 5 Hovedgrupper efter Varesortiment, som er omtalt i det foregaaende; derved vil man have Mulighed for straks at komme paa det rene med, om det ved Inddeling af Materialet efter andre Synspunkter kan betragtessomforsvarligt

tessomforsvarligtat se bort fra dette Forhold, eller om man ved den videre Behandling hele Tiden maa have in mente, at der saa at sige er Tale om forskellige Brancher. Tabel 7, hvor InddelingsgrundlageterVaresortimentet, umiddelbart det Indtryk, at det forskellige Varesortiment ikke har nogen større Betydning for Bruttoavancens Størrelse, i hvert Fald hvis man ser bort fra Gruppe IV, Hørkramforretningerne. Da denne Gruppe imidlertid kun omfatter 8 Forretninger, kan man ikke lægge synderlig Vægt paa Gennemsnitstallene, og det samme gælder selvfølgelig i endnu højere Grad de 2 Vildt- og Frugtforretninger i Gruppe V. Men holder man sig udelukkende til de 3 første Grupper, finder man, at Bruttoavancen overalt er ca. 21 pCt., og i Virkeligheden er der heller ikke synderlig Forskel paa Omkostningsprocenten. Vel er den beregnet til 13_—14 i de to første Grupper og kun til 11,7 i den tredie Gruppe, men Forskellen skyldes navnlig den mindre Procent for udbetalte Lønninger i Gruppe 111, og da den gennemsnitligeOmsætningpr. her er væsentlig mindre end i

Grupperne I og 11, ses det, at Forskellen i Omkostningsprocent for en Del er af formel Karakter. Lønningskontoen omfatter som nævnt kun den Løn, der er udbetalt til det fremmede Personale, og da Indehaveren af en lille Forretning og hans Hustru udfører en forholdsvis større Del af det samlede Arbejde i Forretningen end Indehaveren af en stor Forretning, repræsenterer de anførte Procenttal for Lønningsudgifterne altsaa en større Procent af Arbejdsmængdenien Forretning end i en lille Forretning.

Det umiddelbare Indtryk af en næsten fuldstændig Overensstemmelsemellem 3 Grupper m. H. t. Bruttoavance og Omkostningsprocentkan næppe staa for en nærmere Prøvelse. Havde der været Tale om Forretninger af forskellig Størrelse, men iøvrigt ensartede i andre Henseender, vilde man efter de Erfaringer, der er indvundet ved Institutets tidligere Undersøgelservedrørende og Viktualiebranchen, have ventet stigendeBruttoavance Gruppe I til Gruppe II og fra Gruppe II til Gruppe 111, idet ikke alene Omsætningen pr. Forretning, men

ogsaa Omsætningen pr. beskæftiget Person er ret stærkt faldende, naar man tager Grupperne i den anførte Orden. Naar dette, som vi har set, ikke er Tilfældet, ligger det nær at antage, at Grunden er — eller dog kan være — det forskellige Varesortiment, og dette bekræftes ogsaa ved en Betragtning af Tabel 8, hvor vi i alle de 3 Grupper har udskilt Forretninger med en aarlig Omsætning af over 50000 Kr., saaledes at de forskellige Grupper bliver nogenlundeensartede med Hensyn til den gennemsnitlige Omsætningpr. som med Hensyn til den gennemsnitlige Omsætning pr. Person. Den vigtigste Forskel mellem Forretningernei 3 Grupper i Tabel 8 er herefter det forskellige Varesortiment,og er da naturligt at henføre Variationerne i Bruttoavancentil Forhold.

Som man ser, er Bruttoavancen størst i de rene Frugt- og Grøntforretninger falder jævnt, jo mere »blandede« Forretningerne er. Forskellen mellem de gennemsnitlige Bruttoavancer er imidlertid meget stor, og undersøger man som i Tabel 9, hvorledes de enkelte Forretninger indenfor de 3 Grupper fordeler sig paa de forskellige Bruttoavancer, maa man erkende, at Spredningen navnlig for Grupperne II og 111 er saa stærk, at man vil være i Tvivl om, hvorvidt dette hidrører fra Materialets begrænsede Omfang, der virkelig er en Forskel mellem Bruttoavancen i disse to Grupper.

Det maa her ogsaa navnlig erindres, at Inddelingen i Grupper efter Varesortiment hviler paa et Skøn, og medens det er ret let at konstatere, om en Forretning er en ren Frugt- og Grøntforretningeller er det vanskeligere at fastslaa, om mindst 50 pCt. af den samlede Omsætning er Kolonial- og andre Varer. Det er derfor ikke udelukket, at der i Gruppe II findes adskillige Forretninger,som

retninger,somskulde have været i Gruppe 111, og omvendt, medensman gaa ud fra, at der i Gruppe I kun findes rene Frugt- og Grøntforretninger. Det synes derfor rimeligt at antage, at Forskellen i Bruttoavance mellem Gruppe I paa den ene Side og Grupperne II -j- 111 paa den anden Side — den er ca. 2 pCt. — ikke er ganske tilfældig, men naar dette er Tilfældet, d. v. s. naar Bruttoavancen er mindst i de »blandede« Forretninger, synes det ogsaa rimeligt at slutte, at jo mere »blandede« Forretningerne er, jo lavere er Bruttoavancen. Skønt vi saaledes ikke tør drage direkteSlutninger Forskellen mellem den gennemsnitlige Bruttoavancefor II og 111 i Tabel 8, kommer vi altsaa alligevel til det Resultat, at det maa antages, at Tabellen giver et godt Billedeaf Indflydelse paa Bruttoavancens Højde. Det bør dog endnu en Gang understreges, at der ikke er Tale om Variationer i Bruttoavancen af større Omfang, og at noget saadantheller var at vente. Thi dels fører alle de paagældende Forretninger i større eller mindre Udstrækning de til Frugt- og Grønthandelbranchen normalt hørende Varer, dels viser en Sammenligningmed at der er stor indbyrdes Overensstemmelsemellem og Frugt- og Grønthandelen med Hensyn til Bruttoavancens Størrelse.

Hvad angaar de enkelte Omkostninger fremgaar det af Tabel 8, at til Trods for, at den gennemsnitlige Omsætning pr. Forretning i Gruppe 111 er noget mindre end i Gruppe I og 11, er den relative Udgift til Butiksleje mindst i denne Gruppe. Det vil sige, at de paagældende Forretningers Udstyr og Beliggenhed vel er af en saadan Beskaffenhed, at de ikke er i Stand til at opnaa en stor Omsætning, men Butikslejen er til Gengæld saa lav, at den i Forhold Omsætningen bliver mindre end i de gennemsnitligt lidt større Forretninger i de andre Grupper. I det hele taget arbejder Forretningerne i Gruppe 111 sammenlignet med de lidt større Forretninger i Gruppe I og II med meget lave relative Omkostninger, ogsaa Lønningsudgiften, der paa Grund af den ringe Anvendelse af fremmed Arbejdskraft kun udgør 2 pCt. af Omsætningen 4.4 og 3.4 pCt. i Grupperne I og 11.

FORRETNINGERNE GRUPPERET EFTER OMSÆTNINGENS STØRRELSE

Da vi saaledes mener at kunne konstatere, at Varesortimentet
paavirker Bruttoavancens Størrelse, kan man naturligvis ikke
vente, at en Inddeling af samtlige Forretninger efter OmsætningensStørrelse

gensStørrelseskal give et klart Billede af Sammenhængen mellemOmsætningsstørrelse Bruttoavance, idet Forretninger med forskelligt Varesortiment ikke forekommer i samme Forhold indenforde Størrelsesgrupper, jfr. Tabel 1. Den Inddelingi Størrelsesgrupper, der er lagt til Grund for Tabel 10, viser da heller ikke nogen jævn Variation i Bruttoavancen, idet denne er praktisk talt ens i de 3 mellemste Grupper. Betragter man disse Grupper under eet, er der dog en Tendens til faldende Bruttoavance med stigende Omsætning. Til Trods for, at de rene Frugt- og Grøntforretninger, der i sig selv har en forholdsvis høj Bruttoavance, dominerer i Gruppen med en aarlig Omsætning af 75 000 Kr. og derover, er Bruttoavancen i denne Gruppe kun godt 19 mod godt 22 i Gruppen med en aarlig Omsætning af under 25 000 Kr., der næsten udelukkende bestaar af mere eller mindre »blandede« Forretninger.

Med Hensyn til Omkostningerne er den vigtigste Post i alle Grupper Lønningerne. Dette fremgaar ikke direkte af Tabellen, idet den der opførte Lønningsudgift kun omfatter den faktisk udbetalte medens Godtgørelse til Indehaveren og dennes Hustru indgaar i det, der i denne Redegørelse er benævnt Nettofortjeneste. lægger manLønningsudgifterne til Nettofortjenesten, faar man for alle Grupper følgende Talrække (pCt. af Omsætningen):

Den samlede »Arbejdsløn« udgør altsaa 11_—13 pCt. af Omsætningen varierer kun lidt fra Gruppe til Gruppe. Dette kunde synes at staa i Modstrid med, at den gennemsnitlige Omsætning pr. beskæftiget Person er stærkt stigende med stigende Omsætning Forretning, hvoraf man vilde vente faldende relativ Udgift Arbejdskraft. Forklaringen maa søges deri, at den i de mindre Forretninger anvendte Arbejdskraft er billigere end i de store Forretninger, og dette gælder saavel det fremmede Personale Indehaverne, der maa nøjes med en beskeden Indtægt af Forretningerne.

Butikslejen er en udpræget fast Omkostning, og dens relative
Betydning er derfor stærkt afhængig af Omsætningens Størrelse.
Man lægger dog Mærke til, at denne Post i pCt. af Omsætningen

*) Af de 148 Regnskaber er som nævnt i Indledningen de 29 fra 1932 og de 119 fra 1933. Der synes dog ikke at være noget i Vejen for at behandle Materialet under eet, idet man ved en Gruppering efter Omsætningens Størrelse af de 119 Forretninger for sig koraraer til praktisk talt det samme Resultat som i Tabel 10.

er en Übetydelighed højere for de største Forretninger end for den foregaaende Gruppe, det er de mange Strøgforretninger blandt de store Forretninger, der trækker Procenten op, jfr. Tabel Ogsaa Andre Omkostninger i pCt. af Omsætningen har en faldende Tendens med stigende Forretningsstørrelse, se senere S. 202 om de Enkeltposter, der indgaar under denne Betegnelse.

Nettofortjenesten falder fra 10 pCt. af Omsætningen i de mindste til 6 pCt. i de største, men da Nettoavancen fremkommer at trække Omkostningsprocenten fra Bruttoavancen, og Omkostningerne i store og smaa Forretninger ikke umiddelbart kan sammenlignes, har dette ingen større Interesse. Interessantere en Sammenligning af Nettofortjenesten i Kroner i de forskellige jfr. Tabel 11, der viser, hvorledes Forretningerne de forskellige Størrelsesgrupper fordeler sig med Hensyn Nettofortjenesten.

FORRETNINGERNE GRUPPERET EFTER OMSÆTNINGENS STØRRELSE INDENFOR DE FORSKELLIGE VARESORTIMENTSGRUPPER

Efter det foregaaende maa det antages, at Sammenhængen mellem og Bruttoavance vil træde klarere frem. naar man indenfor de forskellige Varesortimentsgrupper foretager Gruppering efter Omsætningens Størrelse.

Tabel 12, der omfatter de »rene« Frugt- og Grøntforretninger, bekræfter for saa vidt denne Formodning som man faar en stadigfaldende med stigende Omsætning, men Forskellenmellem i de to første Størrelsesgrupper er dog saa ringe, at man ikke kan tillægge den nogen Betydning, jfr. Tabel 13, der viser Spredningen paa de forskellige Bruttoavancer.Først man kommer op paa en Omsætning af 50000

Kr. og derover, bliver Faldet saa udpræget, at man uanset Materialetsringe og den Usikkerhed, der som Følge heraf knytter sig til Gennemsnitsberegninger, vil være tilbøjelig til at mene, at man staar overfor en virkelig Nedgang i Bruttoavancen.

En lignende Inddeling i Størrelsesgrupper som i Tabel 12 er i Tabel 14 foretaget for de 62 Forretninger i Varesortimentsgruppe 11, kun er her Grupperne med 50_—75 000 Kr. og over 75000 Kr. i aarlig Omsætning slaaet sammen til en Gruppe, medens i Tabel 12 Grupperne med under 25 000 Kr. og 25—35 000 Kr. i aarlig Omsætning samlet i en Gruppe.

Variationerne i den gennemsnitlige Bruttoavance er her meget smaa, og man kan næppe sige, at de gaar i en bestemt Retning. Selv om den mindste Gennemsnitsavance findes i Forretninger med over 50000 Kr. i aarlig Omsætning, er Forskellen mellem Avancen i disse Forretninger og i Forretninger med under 50000 Kr. i aarlig Omsætning nemlig saa ringe (se ogsaa Spredningen paa de forskellige Bruttoavancer i Tabel 15), at man ikke tør slutte, at der er Tale om en virkelig Forskel. Tabel 14 og 15 bekræfteraltsaaikke Resultat, vi naaede til ved Betragtning af Bruttoavancens Variationer i de »rene« Frugt- og Grøntforretninger,menman dog heller ikke sige, at de afkræfter det, idet den faldende Tendens i Bruttoavancen efter Tabel 12 først gør sig gældende, naar man kommer op paa en forholdsvis stor aarlig Omsætning, og saadanne Forretninger kun er svagt repræsenteretblandtForretningerne Tabel 14. Det er i denne Forbindelseikkeuden at lægge Mærke til, at der blandt de 16 største Forretninger i Tabel 14, hvis gennemsnitlige Bruttoavanceer20.8,

avanceer20.8,findes 3 Forretninger med en aarlig Omsætning
af over 75000 Kr., og at disse alle havde en Bruttoavance paa
under 20 (Gennemsnit 17.8). løvrigt kan der være Grund til at

gøre opmærksom paa, at for de »rene« Frugt- og Grøntforretningermedlav spiller Strøghandel en væsentlig større Rolle end for de store Forretninger i Tabel 14, jfr. S. 195, hvor Sammenhængen mellem Strøghandelens Omfang og BruttoavancensStørrelseer

I Tabel 16 er endelig foretaget en tilsvarende Inddeling efter Omsætningens Størrelse af de stærkt »blandede« Forretninger i Varesortimentsgruppe 111, men her er alle Forretninger med en aarlig Omsætning af over 35000 Kr. samlet i en Gruppe.

Efter det foregaaende var der, da næsten alle Forretninger i denne Gruppe har under 50000 Kr. i aarlig Omsætning, ingen Grund til at vente væsentlige Variationer i Bruttoavancen. Af Tabellenses at Gennemsnitsavancen for Forretninger med en aarlig Omsætning af 25_—35000 Kr. er betydelig mindre end i den efterfølgende og navnlig end i den foregaaende Størrelsesgruppe,og 17 viser ogsaa for Forretningerne i Midtergruppenen

gruppenenudpræget Tendens til Koncentration paa de lavere Bruttoavancer. Hvad Grunden er til denne ejendommelige Bevægelsekan fastslaas ud fra de foreliggende Oplysninger, kun saa meget kan siges, at det ikke er Sammenhængen mellem Omsætningens Størrelse og Bruttoavancens Højde, der kommer frem her, men at specielle Forhold aabenbart gør sig gældende, jfr. den meget lave relative Udgift til Lønninger i den midterste Gruppe.

Skal man søge at sammenfatte Resultatet af den her foretagne Undersøgelse af Sammenhængen mellem Omsætningens Størrelse og Bruttoavancens Højde, maa det ganske vist indrømmes, at hverken Tabel 14 eller Tabel 16 direkte bestyrker den paa Grundlag Tabel 12 fremsatte Antagelse, at Bruttoavancen har en faldende naar Omsætningen naar en vis Højde, men paa den anden Side vil det fremgaa af det foregaaende, at nogen egentlig Modsætning mellem Resultaterne næppe heller kan siges at være konstateret. I det hele synes de »rene« Frugt- og Grøntforretninger a. paa Grund af Ensartetheden i andre Henseender egne sig bedst til Belysning af Sammenhængen mellem Omsætningens og Bruttoavancen, og det maa derfor anses for rimeligt at holde sig til det Resultat, en Analyse af disse Forretninger saa meget mere, som det i alt væsentligt er i Overensstemmelse de Erfaringer, der er indvundet ved de tilsvarende af Kolonial- og Viktualiebranchen.

FORRETNINGERNE GRUPPERET EFTER BELIGGENHEDEN

Som nævnt i Indledningen kan man med Hensyn til Beliggenhedenanlægge
Synspunkter. For de Forretninger, for hvilke

Strøghandel kun er af underordnet Betydning, kan man efter Kundekredsens Art sondre mellem Beliggenheden i velhavende, Arbejder- og blandede Kvarterer, men desuden kan man som Inddelingsgrundlag benytte Forretningernes mere eller mindre centrale Beliggenhed, deres større eller mindre Strøghandel. I Tabel 18 er begge Inddelingsmaader kombineret, idet de Forretninger,hvor er karakteriseret ved Tallene I—3 (se foran S. 176), er grupperet efter deres Beliggenhed i velhavende,Arbejder og blandede Kvarterer, medens Forretningerne i Strøghandelsgruppe 4, de egentlige Strøgforretninger, er holdt for sig uden yderligere Opdeling.

Betragter man nu først den for Strøghandelsgrupperne I—-31_—-3 foretagne Inddeling efter Kvarterets Art, er der Grund til at gøre opmærksom paa, at der mellem de forskellige Kvarterer er en væsentlig Forskel paa Forretningernes Varesortiment. Af de 32 Forretninger i velhavende Kvarterer og af de 40 Forretninger i

blandede Kvarterer var henholdsvis 14 og 10, altsaa næsten Halvdelenog rene Frugt- og Grøntforretninger, medens dette kun var Tilfældet med 3 af de 52 Forretninger i Arbejderkvartererne. Nu kan det være Tvivl underkastet, om man kan betragte den übetydelige Forskel mellem den gennemsnitlige Bruttoavance i velhavende og blandede Kvarterer paa den ene Side og Arbejderkvartererpaa anden Side som typisk, jfr. Tabel 19, hvoraf det synes at fremgaa, at i hvert Fald Forretningerne i de blandede Kvarterer med Hensyn til Bruttoavance ligger paa et lidt højere Niveau end Forretningerne i Arbejderkvartererne, men Forskellener alle Tilfælde ikke større, end at den kan forklares alene ud fra Gruppernes forskellige Sammensætning med Hensyn til Varesortiment, jfr. foran S. 186, hvor det er paavist, at de rene Frugt- og Grøntforretninger har en lidt højere Bruttoavance end de »blandede« Forretninger. Der er derfor i Tabel 18 intet, der tyder paa, at Bruttoavancen er paavirket af, om det paagældende Beboelseskvarter har den ene eller den anden Karakter.

Vender man sig dernæst til en Sammenligning mellem samtlige Forretninger i Strøghandelsgrupperne I—31_—3 og de egentlige Strøgforretningeri 4, finder man, at medens af de 124 Forretningeri I—31_—3 ialt 27 eller godt 20 pCt. var rene FrugtogGrøntforretninger, af de 24 Forretninger, der i Tabel 18 er henført til Gruppe 4, 14 eller næsten 60 pCt. rene Frugt- og Grøntforretninger;desuden

forretninger;desudenfindes i denne Gruppe medtaget de 2 VildtogFrugtforretninger. Forskel i Sammensætningen af de to Grupper skulde virke i Retning af høj ere Bruttoavance i Strøgforretningerne,og Bruttoavancen, som det fremgaar af Tabel18 med Tabel 19, ikke desto mindre er lavest i Strøgforretningerne, maa dette utvivlsomt ses i Sammenhæng med, at den aarlige Omsætning i Strøgforretningerne er henved det dobbelte af Omsætningen i de øvrige Forretninger.

Hvad angaar de enkelte Omkostningsprocenter, er det betegnende, Udgiften til Butiksleje i pCt. af Omsætningen er ens for de to Grupper til Trods for, at denne Procent normalt er faldende stigende Omsætning, jfr. Tabellerne 14 og 16. Denne Tendens modvirkes altsaa for Strøgforretningernes Vedkommende af den højere Leje, der maa betales for Butiker med en saadan Beliggenhed, at Forretningen kan naa op paa en stor Omsætning.

løvrigt kan tilføjes, at naar Omkostningsprocenten er højere i Strøgforretningerne end i de andre Forretninger, skyldes det udelukkende Udgiften til udbetalte Lønninger, og hertil er at bemærke, det lønnede Personale i Strøgforretningerne udgør henved pCt. af det samlede Antal beskæftigede Personer mod ca. 45 pCt. i Grupperne I—3.1_—3. Tænker man sig Indehavere og Hustruer aflønnet paa samme Maade som det fremmede Personale, faar man derfor i begge Grupper en Lønningsprocent paa ca. 8. Forskellen Lønningsprocent i Tabel 18 er derfor væsentlig af formel — og det samme gælder selvfølgelig Nettoavancen , men den Omstændighed, at man ved den anførte Beregning omtrent samme Lønningsprocent i begge Tilfælde, skønt Omsætningen pr. Person er ca. 3000 Kr. større i Strøgforretningerne, dog tyde paa, at Strøgforretningerne beskæftiger mere kvalificeret og derfor højere lønnet Personale end de andre Forretninger.

FORRETNINGERNE GRUPPERET EFTER VARELAGERETS OMSÆTNINGSHASTIGHED

Til Beregning af Varelagerets Omsætningshastighed har vi, forudenden Omsætning, til Raadighed haft Oplysninger om Varelagerets Værdi ved Begyndelsen og Slutningen af Regnskabsaaret,altsaa begge Tilfælde pr. 1. Januar. Da Varelageret som nævnt i Indledningen er størst om Vinteren, er det klart, at Omsætningshastighedenudregnet dette Grundlag bliver mindre,

end den vilde blive, hvis man f. Eks. kunde lægge maanedlige Opgørelser over Lagerværdien til Grund for Beregningen. For saa vidt den Fejl, man begaar ved at beregne Omsætningshastighedenpaa nævnte Grundlag, er nogenlunde den samme for alle Forretninger — og man kan vel i hvert Fald gaa ud fra, at den överalt gaar i samme Retning —, vil der dog intet være til Hinder for at sammenligne Omsætningshastigheden for en Gruppe af Forretninger med Omsætningshastigheden for en anden Gruppe og drage sine Slutninger af de forekommende Variationer.

Der er saaledes næppe Tvivl om, at de i Tabel 7 anførte Tal for Omsætningshastigheden giver en rigtig Forestilling om Tendensen, at man tør fastslaa, at bortset fra de 2 Vildt- og Frugtforretninger er Omsætningshastigheden størst i de »rene« Frugt- og Grøntforretninger og faldende jo mere »blandede« Forretningerne Der synes dog ikke at være nogen videre Forskel i den Henseende mellem Forretningerne i Gruppe I og 11, der jo da ogsaa er ret ensartede med Hensyn til Varesortiment. Endvidere det af Tabellerne 12, 14 og 16, hvor Forretningerne hver af de 3 vigtigste Sortimentsgrupper er inddelt Omsætningens Størrelse, at der er en ret udpræget Forbindelse mellem Omsætningens Størrelse og Varelagerets Omsætningshastighed, at Omsætningshastigheden er stigende med stigende Omsætning.

Hvad endelig angaar Omsætningshastigheden i de forskellige Beliggenhedskategorier (se Tabel 18), kan der være Grund til at gøre opmærksom paa den ringe Forskel mellem den gennemsnitlige i Strøgforretningerne og de øvrige Forretninger, saavel Varesortiment som den langt større gennemsnitlige i Strøgforretningerne maa virke i Retning af højere Omsætningshastighed.

I Tabel 20 er samtlige 148 Forretninger delt i 5 Grupper efter Omsætningshastighedens Størrelse. Variationerne i Bruttoavancen er kun smaa og tilsyneladende uden bestemt Tendens. Til Forklaring Tallenes uregelmæssige Forløb kan muligvis tjene, at der i Gruppen med de næstmindste Omsætningshastigheder findes faa og i de to følgende Grupper forholdsvis mange Forretninger, som driver ren Frugt- og Grønthandel; dette virker i Retning af at trykke Bruttoavancen i den førstnævnte og hæve den i de sidstnævnte Grupper. I Virkeligheden er det derfor rimeligt antage, at Bruttoavancen er — omend kun svagt — faldende med stigende Omsætningshastighed.

FORRETNINGERNE GRUPPERET EFTER BRUTTOAVANCENS STØRRELSE

De foregaaende Afsnit kan næppe siges at have bragt fuld Klarhed over, hvad der ligger bag Variationerne i Rruttoavancen. Ganske vist er det i nogle Tilfælde lykkedes at paavise en vis Sammenhæng mellem Bruttoavancen og de Omstændigheder (Varesortimentog Størrelse), hvis Betydning vi har forsøgt at fastslaa, men Hovedindtrykket er, at Bruttoavancen varierer forholdsvis lidt fra Gruppe til Gruppe, ligegyldigt hvordanman Materialet. Dette bekræftes i det hele og store af Tabel 21, hvor Inddelingsgrundlaget er Bruttoavancens Højde, og hvor vi for hver Gruppe har samlet alle de foreliggende Oplysningerom karakteristiske ved de Forretninger, der indgaar i Gruppen, men der er dog Grund til at gøre opmærksom paa den Forbindelse, der er mellem stigende Bruttoavance og faldende Omsætning pr. beskæftiget Person, saa meget mere som det sammehar konstateres i de tidligere foretagne Undersøgelser

vedrørende Kolonial- og Viktualiehandelen. Utvivlsomt staar man
her overfor noget, der har afgørende Betydning for DetailhandelensØkonomi.

Af særlig Interesse er iøvrigt Tabellens sidste Afsnit, hvoraf
det fremgaar, at de relative Omkostninger stiger langt svagere
end Bruttoavancen, saaledes at Nettofortjenesten i pCt. af Omsætningener

sætningenerstærkt stigende med stigende Bruttoavance. Nu maa man naturligvis være opmærksom paa, at Lønningsudgifterne for at kunne sammenlignes fra Gruppe til Gruppe maa korrigeres underHensyn at Forholdet mellem lønnet og samlet Personale ikke er det samme, men af de anførte Tal for Personalets Fordelingpaa -f Hustruer og lønnet Personale vil man se, at Personalets Sammensætning i de forskellige Grupper ikke er saa forskellig, at en saadan Korrektur vil medføre nogen væsentligModifikation.

SPECIFIKATION AF OMKOSTNINGERNE

Paa de udsendte Spørgeskemaer blev de handlende anmodet om at give en ret detailleret Specifikation af Omkostningerne, og i de fleste Tilfælde blev den givne Anvisning fulgt, saaledes at den i Tabel 22 indeholdte Specifikation af Omkostningerne omfatter ialt 131 af de 148 Forretninger, fordelt paa de sædvanlige 5 Størrelsesgrupper. i Tabellen svarer iøvrigt ganske til Specifikationen Spørgeskemaet, naar bortses fra, at Udgiften til Indpakningsmateriale er slaaet sammen med »Andre Udgifter«, hvortil den i nogle Tilfælde var henført i Besvarelserne (se ogsaa foran S. 182).

Hvad de enkelte Udgiftsposter angaar, kan vi i det hele og store nøjes med at henvise til Tabellen, hvis væsentligste Betydning maa søges deri, at den giver den enkelte handlende indenfor denne Branche en Slags Rettesnor ved Sammenligning med de tilsvarende i hans egen Forretning. Med Hensyn til Variationerne andre Omkostninger end Leje af Lokale og udbetalte Lønninger — hvilken sidste Post jo som gentagne Gange fremhævet direkte kan sammenlignes fra Gruppe til Gruppe, fordi det lønnede Personale ikke udgør samme Procenf af det samlede Personale — skal dog bemærkes, at trækker man Leje og Lønninger de samlede Omkostninger, faar man følgende Talrække: 5.8 — 5.6 — 5.2 — 5.0 — 4.5. Det vil altsaa sige, at stigende Omsætning medfører proportionalt stigende Omkostninger, at de store Forretninger med andre Ord paa en Række Omraader arbejder noget billigere end smaa Forretninger. løvrigt skal her kun gøres nogle Bemærkninger om nogle Poster, der kun optræder en Del af Forretningerne.

Skatter og Afgifter, der hviler paa Forretningen.
Denne Post, der i det væsentlige kun omfatter Spiritusafgift, spillerenaftagende
med stigende Omsætning, hvilket altsaa vil

sige, at det er de blandede Smaaforretninger, der fører Spiritus. Medens de smaa Forretninger med under 35 000 Kr. i aarlig Omsætningnæstenalle opført et eller andet Beløb i Rubriken »Skatter og Afgifter«, er dette for Forretninger med over 75 000 Kr. i aarlig Omsætning kun Tilfældet med 4 af 11 Forretninger. Men selv om man som i Tabel 23 udregner denne Udgift i pCt. af

Omsætningen alene for de Forretninger, der har udfyldt den paagældendeRubrik,faar
en stærkt synkende Procent med stigendeOmsætning.

Avertering og anden Reklame. Denne Udgiftspost er for Branchen som Helhed uden Betydning. Kun 30 af de 131 Forretninger opført noget Beløb i denne Rubrik, og for disse 30 Forretninger udgjorde Udgiften til Reklame kun ca. 0.2 pCt. af den aarlige Omsætning. løvrigt synes Reklameudgiften i Forhold til den aarlige Omsætning at være den samme i de forskellige Størrelsesgrupper.

Afskrivning af uerholdelige Tilgodehavender. Tab ved Kreditgivning er uden Betydning. Af Besvarelserne fremgaardet, Salget i de fleste Forretninger i denne Branche foregaarmod Betaling, idet kun 46 af de 148 Forretninger ved Regnskabsaarets Slutning havde udestaaende Fordringer, og

i disse Forretninger var det udestaaende Beløb i de fleste Tilfælde übetydeligt i Sammenligning med Omsætningen. Nogen synderligForskel denne Henseende mellem de forskellige Forretningsstørrelserkan konstateres. Ganske vist viser Tabel 25 forholdsvisvæsentlig Tal for Forretninger med en aarlig Omsætningpaa Kr. og derover end i de øvrige Grupper, men hertil er at bemærke, at Tallene i denne Gruppe er stærkt paavirketaf enkelt Forretning, som ikke kan anses for at være typisk for Branchen som Helhed. Udskiller man denne Forretning af den paagældende Gruppe, gaar Procenttallene ned fra 0.6 og 1.4 til 0.3 og 0.8.

Rabatmærker. Af de 131 Forretninger i Tabel 22 opgav 23 at have haft Udgift til Rabatmærker i det paagældende Regnskabsaar,og disse 23 Forretninger udgjorde Udgiften hertil mellem1 2 pCt. af Omsætningen. I Tabel 26 er der foretaget en Sammenligning mellem Bruttoavance og Omkostningsprocent i Forretninger med og uden Rabatmærker. Medens Bruttoavancen i Forretninger med Rabatmærker snart ligger over, snart ligger under Bruttoavancen i Forretninger uden Rabatmærker i de tilsvarendeStørrelsesgrupper, Omkostningsprocenten overalt størst for Forretninger med Rabatmærker, naar man ser bort fra de største Forretninger, af hvilke kun en fører Rabatmærker. Da der i de enkelte Størrelsesgrupper kun forekommer et saa ringe Antal Forretninger med Rabatmærker, maa man naturligvis regne med den Mulighed, at disse Forskelligheder skyldes rent tilfældige Forhold, men det kan dog tilføjes, at vi ved en tilsvarende Undersøgelsefor Vedkommende kom til det samme

Resultat, nemlig at der ikke kunde paavises nogen Forbindelse mellem Rabatgivning og Bruttoavance, medens Omkostningsprocentenvar i rabatgivende end i ikke-rabatgivende Forretninger.

PERSONALETS STØRRELSE OG SAMMENSÆTNING

Ved Hjælp af de paa Spørgeskemaerne indhentede Oplysninger om de i Aarets Løb beskæftigede Personer og den Tid, i hvilken de har arbejdet i Forretningen, kan man skaffe sig et Udtryk for den samlede Arbejdskraft i hver enkelt Forretning ved en Omregning Helaarspersoner. Benytter man endvidere den foran anvendte Inddeling efter Omsætningens Størrelse, kan man som i Tabel 27 for hver Størrelsesgruppe foretage en Beregning af Forholdet den lønnede Arbejdskraft og den samlede Arbejdskraft, altsaa medregnet saavel Indehaverne som disses Hustruer det Omfang, hvori de har deltaget i Arbejdet i Forretningerne.

I de 31 Forretninger, hvis aarlige Omsætning var mindre end 25000 Kr., var der kun i meget ringe Grad Tale om Anvendelse af fremmed Arbejdskraft. I 16 af disse Forretninger fandtes overhovedetikke Personale, men Arbejdet besørgedes udelukkendeaf selv med Hustruens Hjælp. Saa snart man kommer til den næste Gruppe, Forretninger med en aarlig Omsætningaf _—35 000 Kr., forandres dette Forhold væsentligt, idet der af de paagældende 38 Forretninger kun i 8 ikke anvendtes

fremmed Arbejdskraft, og i alle Forretninger med over 35000 Kr.
i aarlig Omsætning var der beskæftiget fremmed Personale.

Bortset fra de allerstørste Forretninger deltager Indehavernes
Hustruer som Regel i Arbejdet i større eller mindre Udstrækning.

Og for de fleste af dem gælder det, at de var fuldt beskæftiget
i Forretningen, nemlig i henholdsvis 19, 24, 14, 14 og 4 Tilfælde.

Det er naturligvis klart, at de i Tabel 27 anførte Tal for det gennemsnitlige Antal beskæftigede pr. Forretning i de forskellige StØrrelsesgrupper kun er et groft Udtryk for Variationerne i Arbejdskraften Forretning, idet der ved Beregningen af Antal Helaarspersoner ikke er taget Hensyn til Arbejdets Art og Kvalitet, f. Eks. er et Buds Arbejde sat lig med Indehaverens, for saa vidt de begge har været fuldt beskæftiget i Forretningen. Det har derfor Interesse at se lidt nærmere paa det lønnede Personales Sammensætning i de forskellige Grupper.

I de mindre Forretninger er Indehaveren og hans Hustru i Stand til at besørge Ekspeditionsarbejdet i det væsentligste uden fremmed Hjælp, saaledes at det fremmede Personale i disse Forretningernavnlig af Bude, men heri sker der en Ændring, naar man kommer til Forretninger med over 35 000 Kr. i aarlig

Omsætning, og da Ekspeditionspersonalet i overvejende Grad er Kvinder, stiger disses Antal i Procent af det samlede fremmede Personale samtidig til 50 pCt. og derover. Denne Forandring i Personalets Sammensætning fra smaa til store Forretninger er ogsaa en medvirkende Aarsag til Stigningen i den gennemsnitligeLøn Helaarsperson fra omkring 900 Kr. i de mindre Forretningertil 1300 Kr. i de største.

Vil man skaffe sig en omtrentlig Forestilling om, hvorledes Arbejdskraften sig paa de to Hovedfunktioner: Ekspedition af Kunderne og Udbringning af Varer, kan man gøre den Forudsætning, foruden det lønnede Ekspeditionspersonale er Indehaveren hans Hustru udelukkende beskæftiget med Ekspeditionsarbejde. faar da, idet man udregner det samlede Ekspeditionspersonale Procent af det samlede Personale, følgende Talrække:

Den gjorte Forudsætning svarer dog naturligvis ikke helt til Virkeligheden, idet en større eller mindre Del af Indehaverens Arbejdskraft beslaglægges af Indkøb og Ledelse af Forretningen i det hele taget.

OMSÆTNING PR. BESKÆFTIGET PERSON

Af Tabellerne i en Række af de foregaaende Afsnit, hvor den gennemsnitlige Omsætning pr. beskæftiget Person er anført, fremgaar at Arbejdskraften udnyttes meget forskelligt i store og smaa Forretninger. Dette Forhold er nærmere belyst i Tabel 29, hvor Forretningerne indenfor de forskellige Omsætningsgrupper er fordelt efter Størrelsen af Omsætningen pr. P ers o n.

Forskellen bliver endnu mere udpræget, hvis man i Stedet for den gennemsnitlige Omsætning pr. Person beregner den gennemsnitligeOmsætning Ekspedient, idet Ekspeditionspersonalet udgør en større Procent af det samlede Personale i de smaa end i de store Forretninger. De omtrentlige Tal for den aarlige Omsætningpr. i de 5 Størrelsesgrupper er 11 200, 14 800, 18 600, 19 700 og 28 600 Kr. Man maa dog herved erindre, hvad der allerede er anført, at Indehaveren er medregnet i Ekspeditionspersonalet,skønt i intet Tilfælde udelukkende er beskæftigetmed af Kunderne. Dersom det havde været muligt at udskille Indehaverens Arbejde ved Indkøb m. v., vilde Forskellen rimeligvis være blevet endnu større, da det maa antages,at af en lille Forretning har mere Tid tilovers

til Deltagelse i selve Salgsarbejdet end Indehaveren af en stor Forretning. Paa den anden Side er det muligt, at dette opvejes af, at Ekspeditionspersonalet i de smaa Forretninger i højere Grad end i de store Forretninger beskæftiges ved andet Arbejde end Ekspedition af Kunderne.

LØNNINGSFORHOLD

De to Hovedgrupper indenfor det lønnede Personale: Ekspeditricer mandlige Bude, omfatter saa mange Personer, hvis Lønningsforhold oplyst paa Spørgeskemaerne, at vi har kunnet foretage en Beregning af Aarslønnen efter Aldersklasser i disse Grupper. I de Tilfælde, hvor Lønnen foruden Pengeløn bestaar af Kost eller Kost og Logis, er Værdien heraf fastsat i Overensstemmelse den af Skattevæsenet i saadannne Tilfælde benyttede Derimod er der ikke taget Hensyn til, at Personalet nogle Forretninger har faaet Frokostkaffe, 01 eller lign., ligesom Værdien af gratis Vask, Kitler o. s. v. ikke er medregnet i Lønnen. Hvor en Person har arbejdet i Forretningen en Del af Aaret, har vi paa Grundlag af Oplysningerne om den Tid, vedkommende været ansat i Forretningen, beregnet Lønnen for et helt Aar. Dette gælder dog ikke rent midlertidig Hjælp, der er holdt udenfor Undersøgelsen.

Den gennemsnitlige Aarsløn for de 103 Ekspeditricer i FrugtogGrøntbranchen
altsaa 1273 Kr., medens Aarslønnen for

112 Ekspeditricer i Viktualiebranchen i 1932 var 1670 Kr. i Gennemsnit.At betydelige Forskel er reel nok og ikke skyldes en forskellig Aldersfordeling, fremgaar tydeligt af Tabel 31, idet den genfindes i samtlige Aldersgrupper, selv om den navnlig er udpræget indtil 25 Aars Alderen.

Tabel 32 omfatter Budpersonalet, dog ikke Halvdags-Bydrenge i 12_—14 Aars Alderen, der gennemgaaende har en Løn af 2—3002_—300 Kr. foruden hvad de maatte tjene i Drikkepenge, der selvfølgelig heller ikke er medregnet i de i Tabellen anførte Lønninger for det øvrige Budpersonale.

Til Sammenligning med Budlønnen i Frugt- og Grøntbranchen haves et tilsvarende Materiale fra 1931 for Kolonialbranchen, hvor Gennemsnitslønnen for 75 Bude var 1243 Kr. Forskellen mellem de 1067 og de 1243 Kr. synes dog væsentlig at bero paa en forskellig thi sammenligner man de enkelte Aldersklasser, man en meget stor Overensstemmelse bortset fra Aldersgruppen _—21 Aar, hvor Antallet af Personer imidlertid navnlig for Frugt- og Grønthandelens Vedkommende er saa ringe, at man ikke kan tillægge Gennemsnittet nogen Betydning.

Til Slut skal anføres, at der for det mandlige Ekspeditionspersonales foreligger Oplysning om Aarslønnen for 16 Ekspedienter. Materialet er for spinkelt til, at man kan gennemføre tilsvarende Gruppering efter Alder som for Ekspeditricer Bude, men det kan oplyses, at Gennemsnitslønnen beløb sig til 1926 Kr., medens den for 74 Ekspedienter i Kolonialbranchen 1931 var 2282 Kr.

OMSÆTNINGENS FORDELING PAA UGEDAGENE

Af de Forretninger, der besvarede de uddelte Spørgeskemaer, opgav ialt 53 Antallet af Ekspeditioner og Omsætningens Størrelse for hver Dag i Løbet af en Uge, der dog ikke var den samme i alle Forretninger. Paa Grundlag heraf har vi i Tabel 34 foretaget en Beregning af Variationerne i Antallet af Ekspeditioner og SalgetsStørrelse Dag til Dag i Ugens Løb, idet vi har delt Forretningernei Grupper efter Kvarterets Art. Tallene for de enkelte Dage angiver Antallet af Ekspeditioner og Salgets Størrelse den

paagældende Dag i Procent af Antallet af Ekspeditioner henholdsvisSalgets
for hele Ugen.

Man vil se, at Forholdene er meget ensartede i de forskellige Kvarterer, kun falder en lidt større Procent af Ugens Ekspeditioner Omsætning paa Lørdagen i de blandede og i Arbejderkvartererne i de velhavende Kvarterer. Det fremgaar iøvrigt med al ønskelig Tydelighed af Tabellen, at Grunden til Ugevariationen Omsætningen i alt væsentligt maa søges i, at Forretningerne er lukkede om Søndagen, og at Kunderne derfor om Lørdagen køber ind til to Dages Forbrug. Dette giver sig ogsaa Udslag deri, at det gennemsnitlige Salg pr. Ekspedition er betydeligt større om Lørdagen end de andre Dage.

Som det var at vente, ligger det gennemsnitlige Salg pr. Ekspedition højere i velhavende Kvarterer end i Arbejderkvarterer, blandede Kvarterer i denne Henseende indtager Mellemstilling.

I Tabel 36 er foretaget en Sammenligning med Resultaterne af de tilsvarende Undersøgelser af Forholdene i Kolonial- og Viktualiebranchen. fremgaar heraf, at Viktualiehandelen navnlig Salget angaar har den stærkeste Ugevariation og Kolonialhandelen svageste, men Bevægelsens Karakter er iøvrigt overalt den samme, hvad der ikke kan forundre, naar man tager i Betragtning, at de Varer, det drejer sig om, indtager en ret ensartet Stilling i den daglige Husholdning. Det kan i denne Forbindelse at det ogsaa maa forekomme naturligt, at Kolonialhandelen er den af de tre Brancher, der har den svageste Koncentration af Salget paa Lørdagen, idet de Varer, der her er Tale om, er mere holdbare og bedre kan opbevares end f. Eks. de letfordærvelige Viktualier, der i vidt Omfang konsumeres umiddelbart efter, at Indkøbet har fundet Sted. Man kan altsaa sige, at i Kolonialbranchen er Koncentrationen af Salget paa Lørdagen begrundet paa samme Maade i Varernes Natur som i Viktualiehandelen og — i noget mindre Grad — Frugt- og Grønthandelen. Koncentrationen alligevel finder Sted, maa man først og fremmest søge Grunden i en vis Købevane, opstaaet bl. a. som Følge af den Rolle, Fredag og Lørdag spiller som Lønudbetalingsdage.

I denne Forbindelse maa dog nævnes, at den Omstændighed, at Butikerne er aabne til Kl. 19 om Fredagen og 20 om Lørdagen, ogsaa kan tænkes at have Betydning i Retning af at koncentrere Omsætningen paa disse Dage og da navnlig Lørdagen, selv om den væsentligste Virkning af den forlængede Aabningstid maa

antages at bestaa deri, at Omsætningen spredes over flere Timer den sarnme Dag. Hvorledes det end forholder sig hermed, viser Tabel 37, omfattende ialt 24 Forretninger, der særskilt havde opgivetAntal og Omsætningens Størrelse for Tiden Fredag Kl. 18—19 og Lørdag Kl. 18—20, at Handelen i de ekstra Aftentimer er af betydeligt Omfang.

Dette gælder navnlig i Arbejderkvartererne. Her falder ca. V3 af saavel Ekspeditionerne som Omsætningen paa de to Aftentimer om Lørdagen, og om Fredagen er det tilsvarende Tal for den ene Time fra 18 til 19 ca. V4, hvilket utvivlsomt maa ses i Forbindelse med den Omstændighed, at de fleste Arbejdere faar deres Ugeløn udbetalt om Fredagen. løvrigt lægger man Mærke til, at Salget pr. Ekspedition i Tiden 18_—19 om Fredagen i alle Grupper er større end Salget pr. Ekspedition i Gennemsnit for hele Dagen, medens om Lørdagen det omvendte Forhold synes at gøre sig gældende. lægger ogsaa Mærke til, at med Hensyn til saavel Antal Ekspeditioner som Salg i den ekstra Time om Fredagen ligger for Forretningerne i de blandede Kvarterer lavere i de velhavende Kvarterer, skønt de blandede Kvarterer ellers indtager en Mellemstilling mellem de velhavende Kvarterer og Arbejderkvartererne. Der er dog ingen Grund til at antage, at man her staar overfor noget typisk, snarere er det spinkle Materiale, har staaet til Raadighed ved denne specielle Undersøgelse, af tilfældige Forhold i de vedkommende Forretninger den Uge, hvorfra de modtagne Rapporter stammer.

BRUTTOAVANCEN PAA DE ENKELTE VARER

Paa et særligt Spørgeskema indhentedes Oplysning om Bruttoavancen en Række Varer, udtrykt i Procent af Salgssummen, idet det overfor de handlende blev præciseret, at det, man ønskede oplyst, var Bruttoavancen uden Hensyn til Svind og Spild.

Resultatet af Undersøgelsen er sammenfattet i Tabel 38, der for hver Vare viser i hvor mange Tilfælde de forskellige Avancer forekommer i det Materiale, der har staaet til Raadighed. Endvidere udregnet den gennemsnitlige Bruttoavance for hver Vare, og endelig er anført Modalværdien, d. v. s. den hyppigst forekommende Bruttoavance, med Angivelse af Hyppigheden. Det bemærkes, at indenfor de anvendte Intervaller (3^—7, B—l28_—12 o. s. v.) er de midterste Tal (altsaa 5, 10 o. s. v.) saa at sige de eneste forekommende, hvert Fald naar man ser bort fra Intervallet 33_—37, hvor Avancen 33 pCt., der svarer til 50 pCt. Tillæg til Indkøbssummen, med en lignende Hyppighed som de 35 pCt.

Ordner man nu Varerne efter den gennemsnitlige Bruttoavances faar man følgende Række, — Tallene i Parentes efter Varerne angiver det aritmetiske Gennemsnit og Modalværdien

Af denne Oversigt fremgaar det, at Bruttoavancen 25 pCt. er den hyppigst forekommende, og det ser derfor ud til, at man i Almindelighed kalkulerer sig til Udsalgsprisen paa den Maade, at man til Indkøbssummen lægger et i de fleste Tilfælde ensartet Tillæg paa 33V3 pCt. (= 25 pCt. af Salgsprisen). For de fleste Varers er der en betydelig Overensstemmelse mellem det aritmetiske Gennemsnit og Modalværdien, kun for Kartofler er Afvigelsen betydelig, idet Avancen 25, 30, 35 og 40 forekommer omtrent lige hyppigt. Det er sandsynligt, at Aarsagen til denne stærke Spredning maa søges deri, at det drejer sig om forskellige Kvaliteter med forskellig Bruttoavance, jfr. den tilsvarende Undersøgelse Kolonialhandelen, hvor det paavistes, at Bruttoavancen højere for de dyre Kaffekvaliteter end for de billigel).

---

1) For de Varer, hvis Udsalgspris i Detailhandelen er fastsat af Fabrikanten 01 og Mineralvand), har vi sammenholdt de handlendes om Bruttoavancen med Bruttoavancen udregnet paa Grundlag den fastsatte Detailhandlermarginal. I samtlige Tilfælde er Overensstemmelsen

FORRETNINGERNES ALDER. SIDSTE EJERSKIFTE

Spørgsmaalet om Forretningens Oprettelsesaar og Tidspunktet for nuværende Indehavers Overtagelse af Forretningen blev for de 119 Forretninger, der har indleveret Besvarelser for 1933, besvaret henholdsvis 91 og 111 Tilfælde. Gaar man for Nemheds Skyld ud fra, at Oprettelsen fandt Sted den 1. Januar i det Aar, der er angivet i Besvarelserne, finder man, at de nævnte 91 Forretninger 1. Januar 1934 havde eksisteret i gennemsnitlig 21.5 Aar, og paa samme Maade kommer man til det Resultat, at der i de 111 Forretninger, som havde opgivet Tidspunktet for nuværende Overtagelse af Forretningen, var hengaaet gennemsnitlig Aar siden Oprettelsen eller sidste Ejerskifte. 40 Forretninger med en Gennemsnitsalder af 13.1 Aar havde overhovedet skiftet Ejer siden Oprettelsen, og i 47 Forretninger, der havde oplyst baade Oprettelsesaar og Tidspunktet for sidste Ejerskifte, og som gennemsnitlig havde en Alder af 29.2 Aar, var der forløbet gennemsnitlig 11.1 Aar siden den nuværende Indehaver Forretningen.

Til denne Undersøgelse er at bemærke, at den naturligvis ikke giver noget fuldstændigt Billede af Hyppigheden af Ejerskifte for de undersøgte Forretninger (hertil vilde udkræves Oplysninger om samtlige Ejerskifter siden Oprettelsen for hver enkelt Forretning),og at det er usikkert om de fundne Gennemsnitstaler for Branchen som Helhed, idet der kan være Grund

til at antage, at de Forretninger, der hyppigst skifter Ejer, forholdsvisikke saa stærkt repræsenteret i det indsamlede Materialesom Forretninger, hvor Forholdene er mere stabile. Dette kan dog næppe være til Hinder for, at man kan foretage den i Tabel 40 anstillede Sammenligning med Kolonial- og Viktualiebranchen,da her de Forretninger, som hyppigst skifter Ej er, maa antages at være forholdsvis svagt repræsenteret.

Ved denne Sammenligning maa man tage i Betragtning, at Frugt- og Grønthandelen er den yngste af de 3 Brancher, d. v. s. ved Beregningen af den gennemsnitlige Alder er der Mulighed for at faa flere meget gamle Forretninger med i de to andre Brancher, men desuagtet er der næppe Tvivl om, at Frugt- og Grønthandelen den af de tre Brancher, hvor Forholdene er mindst stabile, bl. a. fordi Adgangen til dette Erhverv ikke i samme Omfang forudsætter af Kapital og vel heller ikke menes at kræve samme Fagkundskab som de to andre Grene af Detailhandelen.