I

T sit Foredrag om den kommunale Beskatning (Nationaløk. Tids- X skrift 1936, S. 399 ff.) omtaler Skattedirektør Buhl S. 411—13 den af Ministeriet foreslaaede Udligning vedrørende København, Frederiksberg og Gentofte, som om det drejer sig om en ligelig Udligning mellem de tre Kommuner, der derved participerer ligeligt Kommunernes samlede Skatteevne. Man faar ikke Indtrykket at Udligningen mellem de to Sæt Kommuner (København- Frederiksberg og København-Gentofte) sker paa et ganske uensartet og at Frederiksberg derved faar en betydelig mindre i Kommunernes samlede Skatteevne end en ligelig Udligning give.

Først kaldes det, der foregaar, en »økonomisk Udligning .... mellem de 3 Kommuner«, medens en saadan slet ikke rummes i Ministeriets Forslag, der kun tilsigter en Udligning mellem Københavnog af de to andre Kommuner for sig. Dernæst beskrivesdet, skal foregaa, saaledes: »Efter Forslaget skal Forskelleni mellem det københavnske Bykvarter Frederiksbergog øvrige København først udjævnes, og derefter udjævnessaa mellem det saaledes regulerede København og Gentofte«. Ingen vil af dette forstaa, at »det saaledes regulerede København«, der udlignes med Gentofte, ikke omfatter »det københavnskeBykvarter men kun »det øvrige København«,og Frederiksberg kun er Bykvarter af København, naar der udlignes mellem København og Frederiksberg, men ophører at være Bykvarter og bliver Helheden uvedkommende, naar der skal udlignes med den fælles Nabokommune. Endelig nævnes: »Det karakteristiske for den foreslaaede Hovedstadsudligning er, at den skattemæssige Bæreevne udlignes til Bunds, saa at hver Kommune, saa langt Udligningen rækker, faar et lige stort Sakttebeløbtil medens Sandheden er, at den først bringer

Frederiksbergs Bæreevne ned til det gennemsnitlige Niveau for København-Frederiksberg, men derefter fra dette Niveau hæver Københavns Bæreevne op til Gennemsnitsniveauet for de ved Udligningenmed berigede København og det betydeligrigere Københavns og Gentoftes Bæreevne kommer herved paa samme Niveau, som bliver betydelig højere end det, hvorpaa Frederiksberg bliver staaende. Det var det, der skulde være nævnt som det i Sandhed karakteristiske ved den foreslaaede Hovedstadsudligning.

Der er noget andet karakteristisk, som heller ikke nævnes. Ved Skattevnens Udligning medtages selvfølgelig for hver Kommune den Erhvervsskat, den modtager fra andre Kommuner. Ved den ligelige Udligning, som København-Frederiksberg Kommissionen og Gentofteudvalget foreslog, blev det overflødigt at opretholde Erhvervsbeskatningen mellem de udlignende Kommuner, og Gentofteudvalget derfor enigt om at foreslaa dens Bortfald for de tre Kommuners Vedkommende¹) Som Ministeriets Forslag blev formet, var det ogsaa ligegyldigt, om man bibeholdt eller ophævede mellem København og Frederiksberg, Fordelingen mellem de to Kommuner vilde blive den samme, og der derfor heller ikke influeredes paa Gentoftes Tilskud. ved at ophæve Erhvervsbeskatningen mellem København Gentofte, berøvede Forslaget til Fordel for København Frederiksberg den Andel i Københavns Erhvervsskat fra Gentofte, som den ellers vilde have faaet ved den isolerede Udligning. Naar Ministeriet forlod den ligelige Udligning mellem alle tre Kommuner, det have beholdt Erhvervsbekatningen mellem København Gentofte. Det er aabenbart en Lapsus og ikke for yderligere at begunstige København paa Frederiksbergs Bekostning, man fra Gentofteudvalgets Forslag overfører Erhvervsbeskatningens til Ministeriets Forslag. For Gentoftes Tilskud København havde det ingen Betydning. Det blev i begge Tilfælde af samme Størrelse. Men Frederiksberg fik ved Bortfaldet Erhvervsbeskatningen mellem København og Gentofte en ganske umotiveret Forøgelse af sit Tilskud til København med et Beløb, der i Øjeblikket udgør 300000 Kr.

---

1) Derimod oversaa man, at man derved afstedkom en Ændring i de tre Kommuners Tilskud til det mellemkommunale Udligningsfond for sociale Udgifter, hvorved København fik et betydeligt lavere, de andre to Kommuner tilsvarende højere Tilskud.