Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 45 (1937)

II

V. Buhl.

Direktør Westergaards Kritik af min Omtale af Hovedstadsudligningen jeg ikke finde berettiget. At jeg i den givne Sammenhæng — lidt polemisk — har brugt Udtrykket »det københavnske Frederiksberg« forekommer mig ikke at kunne give Anledning til Misforstaaelse; jeg mener tilstrækkelig tydeligt at have tilkendegivet, at det drejer sig om to Sæt Udligninger, først mellem København og Frederiksberg og derefter mellem det saaledes regulerede København og Gentofte. I Fortsættelse af min Udtalelse herom anførte jeg iøvrigt om den nærmere Beregningsmaade, der overføres »fra den bedst stillede Kommune til den daarligst stillede et saa stort Beløb, at begge Kommuner1) faar samme Nettoudbytte pr. Indbygger til Raadighed med Hensyn de personlige Skatter og Ejendomsskatterne, og jeg føjede til, at »ved Udligningen mellem København og Gentofte forhøjes de københavnske Skatter med Udligningsbeløbet fra Frederiksberg«. nogen skulde kunne faa det Indtryk, at der herefter er Tale om »en ligelig Udligning mellem de tre Kommuner«, kan jeg ikke erkende.

Det er rigtigt, at den saakaldte tosidede Udligning medfører, at Frederiksberg ikke faar Part i den Del af Gentoftes Udligningstilsvar til København, som modsvarer den bortfaldende Erhvervsskat. Men den Fordel, som København saaledes opnaar overfor Frederiksberg, gennem det Minus, som Lovforslaget samtidig for København derved, at den af København-Frederiksberg Flertal foreslaaede Udligning af de sociale Udgifter bortfalder. — Om det i Noten omtalte Forhold gælder det, at der ved Sagens Behandling i Folketinget er givet Tilsagn om en Ændring i de paagældende Tilskudsregler.

løvrigt kun dette: Lige saa forstaaeligt det var, at der fra Frederiksbergs blev stillet det absolute Krav, at en Udligningsordning skulde omfatte Gentofte, lige saa forstaaeligt er det, at Gentofte nægtede at være med til gennem en tresidet Udligning at sætte Frederiksberg i Stand til at holde en lavere Skat end Gentofte Udligningens Formaal er skattemæssig set at stille de tre Hovedstadskommuner i nogenlunde samme Plan, men dette lader sig kun opnaa ved den Praktisering af Udligningssystemet, som nu er foreslaaet. Og selv med den tosidede Udligning maa man regne med, at Skatten fremdeles vil være højere i København i de to andre Kommuner.

1) Fremhævet her.