FORBRUGET I KØBENHAVNSKE FAMILIER I 1916, 1922 og 1931

TPvE tre Forbrugsundersøgelser, som Statistisk Departement har LJ foretaget i 1916, i 1922 og i 1931, tillader om end med noget Besvær¹) at se, hvorledes Forbruget stiller sig ide3 nævnte Aar i Indtægtsklassen 4—50004_—5000 Kroner i københavnske²) Familier. Uagtet der kun er 6 Aar mellem det førstnævnte Aar og kun 9 Aar mellem de to sidstnævnte Aar, har Ændringerne paa mange «økonomiske Omraader været saa voldsomme i disse 15 Aar, at man paa Forhaand er indstillet paa at træffe Forskydninger baade i; det absolute og det relative Forbrug.

der spænder over et helt Aars Forbrug, omfatter de tre nævnte Aar henholdsvis 22, 10 og 63 Familier. I 1931 drejer det sig næsten udelukkende om Arbejderfamilier i Haandværk og Industri, medens Undersøgelsen i 1916 navnlig omfattede Den mellemliggende Undersøgelse i 1922 var ikke begrænset til en bestemt Samfundsklasse, og Repræsentanterne det legemlige Arbejde var i denne Undersøgelse talrigere end i 1916. Ogsaa paa andre Punkter er der Forskel paa de tre Grupper af Familier. Dette fremgaar af Tabel I, der viser, hvorledes de forskellige Indtægtskilder fordeler sig i de tre Aar.

Med Hensyn til Familiernes Opbygning af Personer og af Forbrugsenheder
der ikke nogen betydelig Forskel mellem de tre
Aar, hvilket ogsaa fremgaar af Tabel I.

I 1922 udgør Mandens Hovedfortjeneste næsten Familiens hele Indtægt. I 1916 havde Mandens Hovedfortjeneste kun udgjort 2k af den samlede Indtægt, medens hans Bifortj eneste tillige med Hustruens og Børnenes Indtægter m. m. tilsammen udgjorde den resterende V3. Endelig ser man i 1931, at disse sekundære Indtægtskilderatter

---

1) Materialet fra de to sidste Aar er i Statistiske Meddelelser kun bearbejdet Udgiftsklasser.

2) København omfatter i denne Artikel hele Hovedstaden.

tægtskilderatterspiller en Rolle, idet de da udgør omtrent V7 af
den samlede Indtægt.

I de to første Aar, 1916 og 1922, løber Regnskaberne rundt med et gennemsnitligt Overskud af 100 Kroner, medens. Regnskabet i det sidste Aar, 1931, balancerer lige omkring 4450 Kroner. Af dette Aars Indtægt skriver sig tilmed de 82 Kroner fra Arbejdsløshedshjælp Sygehjælp med Halvdelen fra hver.

I Tabel II er vist Udgifternes Fordeling paa de 9 ofte benyttede Hovedposter²) ide tre Aar, 1916, 1922 og 1931, og endelig er i Tabel 111 vist den procentvise Fordeling af de samme Udgiftsposter.

For at kunne skønne over de Svingninger, som de tre Talrækker i de to Tabeller viser, maa dog de meget forskellige. »Pristal« i de tre Aar haves i Erindring. I 1916 var dét for hele Landet udregnede 136, men i 1922 199 og i det sidste lagttagelsesaar Dette Detailpristal er beregnet med Priserne i 1914 som Udgangspunkt.

---

1) Udregnet efter den internationale Omregningsskala bliver det 2,69 Forbrugsenheder, der her er benyttet en ældre Omregningsskala.

2) Denne »Decimalinddeling« er for Eksempel benyttet i »Danske Arbejderfamiliers 2. Afd. 1901, S. 100 og i »Budgetlægning« 1927 (J. Frimodts Forlag).

I Nationaløkonomisk Tidsskrift 1926, S. 49, er der foretaget en detailleret Gennemgang af Forskydningerne mellem Forholdene i 1916 og i 1922. Der skal derfor her kun gaas nøjere ind paa Forskellighederne mellem Talrækkerne fra 1922 og 1931.

Udgiften til Kosten ligger relativt noget lavere i 1931 end i 1922, men et saa stort Fald, som Pristallet giver Formodning om, findes ikke. Udgiften til Klæder og Fodtøj ligger ens i de 2 Aar og udgør omkring 475 Kroner. Huslejen ligger omtrent 100 Kroner højere i 1931 end i 1922, men i Aarene mellem de 2 lagttagelsesaar ogsaa Huslejen steget noget for de Boliger, som det her navnlig drejer sig om. Fraregnet een Husleje paa 200 Kroner og 3 Huslejer paa 1100 Kroner ligger Huslejerne ret tæt samlede omkring 600 Kroner. Brændsel og Belysning har i 1931 kostet 124 Kroner mindre end i 1922. Vask og Vedligeholdelse, der i 1922 laa paa 200 Kr, er i 1931 næsten 150 Kroner højere, hvilket navnlig skyldes Køb af Møbler for 150 Kroner. Der findes i 1931 18 Familier, hvis Udgift til Møbler i Aarets Løb ligger under Kroner, medens 18 Familier har haft en Udgift paa over 200 Kroner. Af den følgende Konto »Forsikringer, Foreninger og lign. samt Undervisning«, der nu med 363 Kroner er lige saa høj som i 1916 og 100 Kroner højere end i 1922, falder 100—150 Kroner paa Bidrag til Fagforeningen og til Arbejdsløshedskassen, knapt 100 Kroner paa Bidrag til Sygekassen, og for de 53 Familier, der har tegnet Livsforsikring, godt 100 Kroner til Betaling heraf. Til andre Foreninger og til Brand- og Tyveriforsikring medgaar kun godt en Snes Kroner. Skatter er faldne fra 260 Kroner til 187 Kroner i de 9 Aar mellem de 2 Observationsaar. Belativt er Faldet fra 5,8 pCt. til 4,2 pCt. af de samlede Udgifter, men Kontoen ligger endnu 0,7 pCt. over Procenten i 1916. Udgifterne til Adspredelser henved 100 Kroner højere i 1931 end i de 2 tidligere og naar 363 Kroner. Til Biografer medgaar Kroner, til Badio 36 Kroner, til Lotteri og andre Spilleudgifter Kroner, til Bøger, Aviser samt Blade 73 Kroner, medens Resten af de 363 Kroner gaar til Cykle og andre Transportudgifter samt til forskellige Forlystelser.

Den meget brogede Udgiftspost »løvrigt« viser et Fald, der for
største Delen skyldes, at de 2 Underposter »Fremmed Hjælp« og
»Porto, Telefon og lignende« begge er lavere i 1931 end i 1922.

Ved Bedømmelsen af det foran nævnte Forhold, at Indtægter
og Udgifter i 1931 i disse Regnskaber praktisk set falder sammen,
saaledes at der intet bliver tilovers til Sparekassebogen, maa det

erindres, at Udgiftsposterne Nuhimer 2, 5 og 6 ofte rummer en
Del Opsparing ved Forøgelse af Klæder og af Bohave samt ved
Livsforsikring.

Her skal ikke gaas ind paa de Forskydninger og Omlægninger i Forbruget af Fødevarer, der er sket i de omhandlede Aar. Dog skal som et smukt Eksempel paa Forbrugets Hensyntagen til Prisen det Antal Æg, som hver Forbrugsenhed fortærede i de 3 Aar. I 1916 fortæredes omtrent 100 Stykker, i 1922 Va flere og i 1931 godt 200 Stykker, medens Prisen for et Æg i de 3 Aar var henholdsvis 16, 16 og 10 Øre.

Da Detailpristallet i Aarene fra 1922 til 1931 som allerede nævnt er ændret fra 199 til 154, ligger det nær ogsaa at sammenligne det omtalte Forbrugs Fordeling i 1922 med Forbrugets Fordeling i Indtægstklassen 3—40003_—4000 Kroner i 1931. I dette Aar findes i denne Indtægtsklasse 30 Familier. Denne Sammenligning er udført i Tabel IV, idet det bemærkes, at de 30 Familiers gennemsnitlige Indtægt er 3641 Kroner, og at Mandens Hovedfortjeneste udgør 3A af denne Sum. Det gennemsnitlige Underskud er 150 Kroner. Uagtet det iagttagne Antal Familier i 1922 kun er 10, følges Tabellens Rækker af Procenttal ret nøje ad. Fraregnet det lavere Tal for Skat, er der egentlig ingen Afvigelser, der er Anledning til at lægge videre Vægt paa.