INDLEDNING

Idet følgende skal gives en Analyse af Forholdet mellem
Engros- og Detailpriserne for følgende Varer: Mælk, Ost,
Smør, Æg, Okse- og Kalvekød, Svinekød og Flæsk, Fisk, Brød,
Sukker, Hvidkaal, Gulerødder og Kartofler. Der er to Hovedspørgsmaal
undersøge og forklare, dels hvorfor der findes en
ofte betydelig Forskel mellem Engros- og Detailprisen, dels hvorfor
Forskel ændres fra Tid til anden.

Naar Detailpriserne almindeligvis ligger betydeligt over Engrospriserne, det selvsagt, at der kommer forskellige Omkostninger ved at bringe Varer fra Producenten eller Grossisten og til Forbrugeren. Hvis man udregner, hvor meget Engrosprisen udgør af Detailprisen for nogle af de foranførte Varer — hvilket altsaa belyser, hvor stort Tillæg der maa lægges paa Engrosprisen for at faa Detailprisen — viser en saadan Beregning, at Forskellen er den samme for de enkelte Varer. Mindst er Forskellen for Varer som Smør og Æg. For disse udprægede Eksportvarer foreligger der ugentlige Noteringer; dette i Forbindelse med Varernes Karakter af at være Standardvarer synes at bevirke to Ting, nemlig dels at Spillerummet mellem Engros- og Detailprisen ringe, og dels at dette Spillerum ikke ændres væsentligt, selvom Engrospriserne varierer stærkt. I Modsætning hertil er Spillerummet for en Vare som Fisk meget betydeligt, og som det senere vil fremgaa, varierer Spillerummet her stærkt, naar Engrospriserne

Naturligvis er Spillerummet stort, naar man sammenligner Raavarer med Færdigvarer, f. Eks. Rug med Rugbrød eller Sukkerroermed Melis, idet da hele Omdannelsesprocessen fra Raavare til Færdigvare indgaar med sine Omkostninger. Sammenlignerman

menlignermanDetailprisen med Producentprisen, kan Forskellen ogsaa blive meget betydelig, saafremt Mellemhandelen har en relativ Monopolstilling. I dette Tilfælde driver Grossisten Detailpriseni uden at Detailhandleravancen er blevet særlig stor. Dette maa antages at være Tilfældet indenfor Fiskehandelen.

En mere generel Undersøgelse over, hvilke Omkostningselementer spiller en Rolle ved Detailhandelen, er foretaget af Institutet for Historie og Samfundsøkonomi og skal ikke behandles her. Derimod skal det understreges, at hvis Engrospriserne af en eller anden Aarsag, som ikke paavirker det indenlandske Lønnings- og Renteniveau eller Udgiften til Husleje, vil Spændvidden mellem Engros- og Detailpriserne blive forrvkke.t.

•/

Disse Forhold spiller en betydelig Rolle til en Forklaring af Ændringerne i Spændvidden set paa længere Sigt, idet de anførte Omkostninger i det lange Løb maa være medbestemmende Detailprisen Højde over Engrosprisen: men det er ogsaa indlysende, at disse Omkostninger ikke alene er afgørende for Detailprisens Højde. Blandt andet vil en relativ Knaphed eller Overflod paa det indenlandske Marked af en Vare, som fortrinsvis i Udlandet, kunne paavirke Engros- og Detailpriserne idet Engrosprisens Højde bestemmes af Udlandets medens Detailprisen alene bestemmes af Forholdet i Indlandet.

For at faa en Forestilling om, hvorledes Engrosprisen, Detailprisen nogle af de Omkostningselementer, der indgaar i Detailprisen, udviklet sig i Aarene efter Krigen, kan man sammenholde for henholdsvis Levnedsmidler og Eksportvarer Fødevareudgiften og Udgifterne til Bolig, Brændsel Belysning. I Aarene fra 1925_—31 har der fundet en Stigning i Boligudgiften, medens Engrospriserne er faldet, hvilket nogen Grad forklarer, at Fødevareudgifterne ikke falder saa stærkt som Engrospriserne, ligesom omvendt de relativt stærkt stigende Engrospriser for de senere Aar ikke er ledsaget af en lige saa stærk Stigning i Detailpriserne, fordi bl. a. Boligudgiften (Huslejen) ikke er steget tilsvarende. Saafremt der forelaa Oplysning Arbejdslønninger for Medhjælpere indenfor Detailhandelen, man formentlig ogsaa have set, at disse var væsentligt tungt bevægelige end Engrospriserne, hvorfor Detailpriserne ogsaa af denne Grund maa svinge mindre end Engrospriserne.

Med Udgangspunkt i disse Betragtninger, skal man gaa over til en summarisk Undersøgelse af Forholdet mellem Engros- og Detailpriserne de fornævnte Varer i Perioden 1920_—29, samt en mere detailleret Undersøgelse over Udviklingen fra 1929_—36.

UDVIKLINGEN 1920—1929.

I 1920 kulminerede den Prisinflation, der begyndte under Krigen. de følgende Aar faldt Priserne, idet Danmark ogsaa blev ramt af den almindelige Deflation, der satte igennem i Slutningen af 1920. Denne Bevægelse afløstes dog ret hurtigt af stigende Priser i Forbindelse med en fortsat Depreciering af den danske Krone, indtil man i Slutningen af 1924 gik ind for en Opskrivning. Denne fandt Sted i Løbet af 1925, og i 1926 gennemførtes Guldmøntfoden. den følgende Periode indtil 1929 laa Engros- og Detailpriserne stabile, og der fandt en almindelig økonomisk Opgang

Sammenholder man Engros- og Detailpriserne i denne Periode,
idet man tager 1920 som Udgangspunkt, har Prisudviklingen for
de enkelte Varer været ret forskelligl).

For M æ 1 k er Spillerummet under Prisfaldet fra 1925_—1929 blevet noget større. Dette skyldes sikkert nogle af de foran paapegede Forhold,at Eks. Udgifterne til Distribueringen ikke er faldet saa meget som Producentprisen. Maaske har ogsaa en Tendens til et stigende Forbrug af Mælk i denne Periode været medvirkende til at holde Detailprisen oppe. løvrigt er det værd at understrege, at Forskellen mellem Producentpris og Detailpris er meget betydeligfor Vedkommende, et Forhold, som skyldes de

---

1) For de fleste Varer er Engrospriserne Noteringen, d. v. s. en Afregningspris, for Eksportvarernes Vedkommende er paavirket af Afsætningsmulighederne i Udlandet. løvrigt svarer Noteringerne for Smør, Mælk, Flæsk og Æg og Prisen paa Sukkerroer nogenlunde til den af Producenterne opnaaede Betaling, medens Prisen paa de øvrige Salgsvarer, f. Eks. Kartofler, der som Helhed støtter sig til almindelige Markedsnoteringer, gennemgaaende er noget højere end de Priser, Landmændene har opnaaet for disse Varer. For Torsk og Rødspætter er Prisen den til Fiskerne betalte, medens Prisen for Klipfisk er Indførselsprisen, ogsaa er Tilfældet for Rug og Hvede, hvor man har taget Indførselsprisen for amerikansk Korn. For Hvede- og Rugmel har man anvendt Produktionsprisen fra Produktionsstatistiken, Detailpriserne er de af Det statistiske Departement offentliggjorte, idet man har beregnet Aarsgennemsnittet følgende Maade: 1/₂ X Januarprisen, April-, Juli- og Oktoberprisen samt 1/₈ X det følgende Aars Januarpris.

betydelige Omkostninger, der maa løbe paa, naar Mælken skal
leveres til de enkelte Forbrugere tilmed som Flaskemælk.

Ser man dernæst paa Udviklingen i Forholdet mellem Engrosog for Smør og Æg, har Detailprisen i denne Periode stort set fulgt Engrosprisen. Naar Overensstemmelsen er saa god, skyldes det sikkert, at de anførte Varer er Standardvarer, for hvilke Noteringen (Engrosprisen) er nogenlunde normgivende for Variationerne i Detailprisen. Ogsaa for Smør og Æg ser man dog, om end i mindre Grad, at Engros- og Detailpriserne nærmer sig til hinanden under stigende Priser, medens derimod Spændvidden større under faldende Priser, fordi der som tidligere anført i Detailprisen indgaar visse Omkostningselementer, som normalt ikke svinger saa hurtigt og kraftigt som Engrospriserne, f. Eks. Husleje, Arbejdsløn og Rente.

Til Belysning af dette Forhold anføres nedenstaaende Tabel.

Det fremgaar heraf, at da Priserne kulminerer i 1924 er Forholdet Engros- og Detailpriserne atter det samme som i 1920, medens derimod Detailpriserne i 1929, efter at det store Prisfald fundet Sted, ikke er faldet saa stærkt som Engrospriserne.

Med Hensyn til Prisudviklingen for Kød og Flæsk er der en typisk Forskel. Detailprisen for f. Eks. fersk Svinebov følger Engrosprisen for Flæsk fuldt ud, medens i Modsætning hertil Detailprisen Oksekød i 1929 ligger forholdsmæssigt højere end i 1920. Til Forklaring af denne Forskel i Prisudviklingen maa henvises til, at Flæsk ligesom Smør og Æg i højere Grad er en Standardvare end Kød. Detailprisen følger derfor Ændringerne i Eksportpriserne. Naturligvis maa Ændringerne i den disponible Mængde til Hjemmemarkedet kunne medføre en selvstændig Prisudvikling Detailprisen i visse Aar; som et typisk Eksempel herpaa skal anføres Udviklingen i Aarene 1922^—24, jfr. nedenstaaende

Man ser heraf, at medens Engrosprisen falder fra 65 til 59, falder ikke saa stærkt, et Forhold, der netop maa forklares at den disponible Mængde af Flæsk til Hjemmemarkedet overordentlig ringe i 1923; Forbruget pr. Indbygger var nemlig kun 12,2 kg mod 17,5 kg i 1922 og 23,3 i 1924. At det følgende Aars Rigelighed med Flæsk paa Hjemmemarkedet i nogen Grad ogsaa maatte paavirke Prisen, fremgaar af Tabellen. løvrigt gælder samme Forhold som for Smør og Æg, at Spændvidden mellem og Detailprisen er blevet noget større i 1929, end den var i 1920. Men ligesom for Smørret og Æggene, er Forholdet ikke særlig grelt. Som allerede nævnt er Prisudviklingen for Kødet en anden, jfr. nedenstaaende Tabel.

Naar Spændvidden mellem Engros- og Detailpriserne i Perioden fra 1920_—29 for Kødets Vedkommende er blevet større end for de andre omtalte Varer, staar dette maaske i nogen Grad i Forbindelse at den disponible Mængde har været faldende.

Men først og fremmest maa man dog antage, at den stigende Anvendelse af hermetiske Kødvarer har medført, at Kødets Kvalitet noget bedre end tidligere, saaledes at den relativt højere Detailpris i 1929 end i 1920 i nogen Grad er Udtryk for en Kvalitetsændring.

For Fisk er der en væsentlig Forskel i Prisudviklingen for Torsk og Sild paa den ene Side og Rødspætter paa den anden. For Torsk og Sild har Engros- og Detailpriserne haft nogenlunde den samme Revægelse gennem Aarene; den har dog for Torsken været noget mere ensartet end for Silden. For Rødspætternes Vedkommendeer fra 1924 til 1929 ikke faldet nær saa stærkt som Engrosprisen. Denne Udvikling skyldes antagelig, at særlig Mellemhandleravancen har været stærkt stigende i Periodenfra ^—29. Dette maa ikke anses for usandsynligt, naar man husker, at Rødspætter er en udpræget Luksusvare, for hvilkenRehovet ligger ret fast. Et Engrosprisfald behøver derfor ikke at paavirke Detailpriserne, idet man er nogenlunde

sikker paa at komme af med Fisken selv til den høje Pris¹). Noget andet er, at hvis Misforholdet mellem Engros- og Detailpris bliver for grelt, maa man antage, at Forbrugerne i det lange Løb vil reagere.

Kendetegnende for Klipfisk er ligesom for Landbrugets Eksport at Engrosprisen her i Landet er afhængig af Verdensmarkedsprisen. man Engros- og Detailprisen for Klipfisk, har Spændvidden ikke været væsentlig større i 1929 end i 1920; men ganske vist maa det dog tilføjes, at for andre Aar har Spændvidden været betydelig, nemlig i Aaret 1923, hvor Engrosprisen faldet meget betydeligt. I Modsætning hertil har Engrosog nærmet sig til hinanden under Prisstigningen i 1924 og 1925, saaledes at Forholdet i 1925 atter svarer til Forholdet i 1920. Naar Detailpriserne for Klipfisk bevæger sig relativt langsomt kortere Perioder, skyldes det antagelig, at Forbruget spiller nogen større Rolle i Husholdningen, og at Detailprisen denne Vare i Relation til andre er temmelig lav.

Samenholder man Brødpriserne med Kornpriserne og Priserne Mel, viser Detailprisen for Rugbrødet udmærket Overensstemmelse Prisen paa henholdsvis Rug og Rugmel, naar man tager sit Udgangspunkt for de anførte Betragtninger efter at Maksimalprisen paa Brød er ophørt. I Modsætning hertil vil man se, at Detailprisen for Franskbrød ikke er faldet nær saa meget som Engrosprisen for Hvede eller Hvedemel siden 1922, hvilket antagelig skyldes, at saavel Møllerne som Bagerne for de seneste Aar 1928 og 1929 har taget en større Avance, hvilket bl. a. har været muligt, fordi Hvedebrød i ikke ringe Omfang er Luksus her i Landet.

Ser man paa Forholdet mellem Prisen paa Sukkerroer og Detailprisen HuggetMelis, er den Pris, Producenterne (Landmændene) opnaaet i de senere Aar, faldet langt stærkere end Detailprisen.

For Hvidkaal, Gulerødder og Kartofler synes Detailprisen nogen Grad at have fulgt Engrosprisen. Naar Spændvidden Priserne er større i 1929 end i 1920, skyldes det vel nok de foranomtalte Forhold, at Arbejdslønnen, Huslejen og Renteudgifterne ikke er faldet i samme Grad som Engrosprisen.

---

1) Dette ændrer ikke det Forhold, at der paa enkelte Tidspunkter, naar der pludselig er Overflod af Fisk, kan ske et pludselig Fald i Prisen, fordi Fisk er en letfordærvelig Yare.

UDVIKLINGEN 1929—1936.

Ved Siden af den mere summariske Undersøgelse for de foregaaende kan man for Kriseperioden udvide Undersøgelsen til ogsaa at omfatte en Analyse af Forholdet mellem Eksportprisen Hjemmemarkedsprisen for at se, om der har fundet en forskellig Prisudvikling Sted med Hensyn til disse Priser, og hvilken et saadant Forhold kan have øvet paa det hjemlige En af Aarsagerne til, at man maa vente en forskellig Prisudvikling, er Statens Indgreb i den frie Prisdannelse denne Periode. Saavel gennem Kontingentering som gennem Afgifter er Prisdannelsen blevet paavirket.

Man ser da ogsaa, at fra det Øjeblik, Staten begyndte sin Støttepolitik fik Detailprisen sin egen Prisbevægelse, paavirket af den indenlandske Engrospris, medens Detailprisen før den Tid for Landbrugets Eksportvarer nøje fulgte Noteringen. Med Hensyn selve Spørgsmaalet om Aarsagerne til Engrosprisfaldet er der ingen Grund til at komme nærmere ind derpaa, for saa vidt det ikke øvede en speciel Indflydelse paa Detailprisernes Udvikling. denne Forbindelse skal Problemet nærmere berøres ved Omtalen af Prisudviklingen for henholdsvis Kød og Flæsk.

Ser man først paa Prisudviklingen for Mælken, er Detailprisen Mælk ikke faldet nær saa stærkt som Producentprisen. Medens Producentprisen faldt med næsten 40 pCt. fra 1929 til 1933, faldt Detailprisen kun med 24 pCt. I den følgende Periode steg Producentprisen fra 61 til 77 og samtidig steg Detailprisen fra 76 til 92 (1929 = 100). Resultatet af denne Prisudvikling er altsaa blevet, at Spændvidden mellem Engros- og Detailprisen er forøget meget betydeligt under Prisfaldsperioden. Naar man erindrer, Spillerummet i den foregaaende Periode, trods et lige saa stort Prisfald, ikke voksede nær saa meget, maa man antage, at Avancen paa Mælk er forøget en Del under Krisen.

Karakteristisk for Smørret er som allerede omtalt, at Detailprisenmeget følger Bevægelserne i Engrospriserne; dog var dette ikke Tilfældet for et enkelt Aar, nemlig 1934, idet der i dette Aar (fra 13. Dec. det foregaaende Aar) blev gennemført en Smørordning,hvorved blev paalagt det indenlandske Forbrug en Afgift paa ca. 35 Øre pr. kg. Dette forklarer, at medens Engrosprisenfalder 1,71 til 1,61 Kr. pr. kg, stiger Detailprisen med 45 Øre. Da Afgiften kun var gældende for knapt et Aar, var alleredei Forholdet mellem Detail- og Engrosprisen det samme som i 1929. Engrosprisfaldet bevirkede altsaa ikke nogen Ændring

i Forholdet mellem Engros- og Detailprisen, skønt Prisfaldet var saa betydeligt. Dette skyldes vel først og fremmest, at Varen som tidligere nævnt er en Staridardvare med en kendt Notering, men maaske har det ogsaa faaet nogen Indflydelse, at samtidig med Nedgangen i Detailprisen udvidedes Forbruget; der kom derfor nye Køberklasscr til, for hvem Smørprisens Højde var afgørende for, om man vilde konsumere Varen eller ej.

For Æ g vil det være rimeligt at sammenholde Detailprisen rned Hjemmemarkedsprisen (Kbhvns. Fjerkræhal prima og sekunda Æg). Særlig Variationerne i Engrosprisen for prima Æg og Detailprisen næsten ensartede i nævnte Periode. Naar Eksportprisen en noget anden Bevægelse end Indlandets Engrospris, skyldes det i nogen Grad, at Eksportprisen er et vejet Gennemsnit, altsaa er paavirket af Ændringerne i Eksportens Størrelse de enkelte Maaneder eller Uger.

For Ost er Detailprisen ikke faldet saa stærkt som Engrosprisen. Udvikling tyder paa Rigtigheden af, at i jo mindre Grad Varen er en Standardvare, jo større Mulighed findes der for, at Spændvidden mellem Engros- og Detailprisen kan vokse under et Prisfald.

For Kødet har der været en ganske god Overensstemmelse mellem Engros- og Detailpriserne. Det er dog værd at bemærke, at Detailpriserne ikke faldt saa stærkt som Engrospriserne i Periodenfra til 1933, hvilket vel nok i nogen Grad skyldes, at der findes et selvstændigt indenlandsk Kødmarked, som ikke i samme Grad som Smør- og Ægmarkedet er paavirket af Eksportforholdene.Betragter Bevægelsen i de forskellige Engrospriser fra 1933, er den indenlandske Engrospris for Oksekødet steget stærkereend Denne Stigning finder man afspejlet i Detailprisen; den maa tilskrives den Støttepolitik, der siden 1933 er ført gennem Destruktionsordningen (d. v. s. Nedslagtning af Kreaturer til en bestemt Pris, for derved at aflaste Markedet). Det

tyder paa, at denne Politik har medført en stærkere Stigning i
Engrosprisen end i Detailprisen.

Sammenholder man for Flæskets Vedkommende den indenlandske (Flæskehallen) med Detailprisen, er Overensstemmelsen Naar Overensstemmelsen er knap saa god, naar man sammenholder Detailprisen med Noteringen eller Eksportprisen, det den gældende Svineordning, ved hvilken Eksporten og en Del af det indenlandske Forbrug er blevet kontingenteret. Forhold bevirker nemlig, at Engrosprisdannelsen forskellig, eftersom man ser paa Eksportprisen eller paa den indenlandske Pris; men man ser altsaa ogsaa, som nævnt, at sammenholder man den indenlandske Engrospris med Detailprisen, disse Priser bevæget sig ret ensartet, paa tilsvarende Maade som for Smørrets og Æggenes Vedkommende.

For Sild og Torsk har Engros- og Detailpriserne bevæget sig ret ensartet i Modsætning til Priserne for Rødspætter, hvor Engrosprisen er steget med 50 pCt., medens Detailprisen har været faldende. Naar Udviklingen kunde forme sig saaledes, skyldes det Ændringerne i Prisudviklingen i den foregaaende Periode, i hvilken Engrosprisen fra 1924 til 1929 var faldet til det halve, medens Detailprisen kun faldt med 14 pCt. Under den opadgaaende Ehgrosprisbevægelse i de senere Aar for Rødspætter, det ikke været muligt at faa drevet Detailprisen op, fordi der fandtes et aabenbart Misforhold mellem Engros- og Detailprisen 1929. Ser man paa Prisudviklingen for Klipfisken, er Bevægelserne i Engros- og Detailpriserne ret ensartede i den omhandlede

Medens man for den foregaaende Periode saa, hvorledes Rugbrødsprisen Prisen paa Rug og Rugmel, har dette ikke været Tilfældet i Perioden fra 1929 til 1936. Medens Rugmelsprisen 1929 til 1935 er faldet med 32 pCt., er Detailprisen paa Rugbrød kun faldet med ca. 14 pCt. Man maa derfor gaa ud fra, særlig naar man erindrer, at Rugbrødsprisen i den foregaaende Periode fulgte Rugmelsprisen, at formentlig Brødfabrikernes Avance er blevet forøget. Med Hensyn til Forholdet mellem Detailprisen Franskbrød og Engrospriserne for Hvede og Hvedemel, Udviklingen paa, at Bagerne yderligere har forøget Avancen paa Hvedebrød, medens derimod den tidligere konstaterede Avance, som Møllerne havde opnaaet i Løbet af den foregaaende Periode, synes at være blevet formindsket i Perioden fra 1929—1936.

For Sukker kan man sammenligne den Pris, Dyrkerne faar, samt Sukkerfabrikkernes Notering. Detailprisen har nærmest fulgt Prisen paa Sukkerroer, men for de senere Aar ligger Sukkerroeprisen relativt højt sammenholdt med Detailprisen, et Forhold, som skyldes de sidste Aars Lovgivning til Støtte af Sukkerroe.produktionen. garanteres nemlig Avlerne er rimelig Pris, d. v. s. en Pris, der kan dække Produktionsomkostningerne samtidig med, at Lovgivningen ogsaa fastsætter Detailprisen.

Med Hensyn til Hvidkaal, Gulerødder og Kartofler ser det ud til, at Engrosprisbevægelserne stort set afspejles i Detailprisen, der ogsaa her gør sig en vis Træghed gældende med Hensyn til Ændringerne i Detailprisen.

Ved Siden af de allerede anførte Betragtninger burde der ogsaa være givet en Redegørelse af Forholdet mellem Producentprisen og Mellemhandelens Priser, saaledes at Spændvidden mellem Producentprisen Detailprisen nærmere kunde analyseres for at faa en Maalestok for Mellemhandleravancen. Desværre foreligger der ikke her i Landet noget tilgængeligt Materiale til Belysning af dette Spørgsmaal, saa man maa derfor lade en saadan Undersøgelse og i alt væsentligt nøjes med, som det ovenfor er sket, at gøre Rede for Variationerne i Engros- og Detailpriserne.