Paul Arndt: RENTABILITÄT. Kritik der Lehre vom Unternehmergewinn. Berlin 1935. 114 S.

Foranlediget ved nogle, formentlig ikke som akademiske fremsatte. Ytringeraf
Werner Sombart i Forbindelse med nogle autorative Udtalelser fra

nuværende ledende tyske Økonomer: W. Darré, C. Liier, Dr. Schacht og Kurt Schmitt, har Forfatteren taget sig paa at analysere Bedrifternes Udbytteog derved bidrage til Belysning af den økonomiske Nyorientering, som for Tiden forsøges hidført i Tyskland.

Uagtet Afhandlingen ikke er benyttet som Disputats, minder den i systematisk Opstilling, historiske Redegørelser, Omfang og Litteraturhenvisninger om de Arbejder, der bl. a. betinger Erhvervelsen af Doktorgraden i Tyskland. Saavidt ses kan er samtlige tyske og østrigske Forfattere helt tilbage til v. Mangoldt, saavelsom nyere tysksproglige Systematikere, herunder særlig Bedriftsøkonomerne, fuldstændig behandlet, medens der kun er citeret ganske enkelte andre af den øvrige Litteratur. L. V. Birck, som dog ogsaa indgaaende har beskæftiget sig med de herhenhørende Problemer, er ikke nævnt, hvilket vel skyldes Forfatterens Ukendskab til det danske Sprog.

Driftsoverskuddet deles af Forfatteren i fem Bestanddele: Løn, Rente, Grundrente, Gevinst og Risikopræmie, hvorefter Forholdene mellem Rentabilitet og henholdsvis Kapital, Produktivitet, Økonomi, Samfundsordning samt endelig Nationaløkonomi behandles i en Række Kapitler. Medens Kapitlerne om Driftsherrens Aflønning for præsteret Arbejde og Rente af indskudt egen Kapital ikke frembyder noget særligt nyt, indeholder de andre Kapitler om Grundrente, Gevinst og Risikopræmie interessante Bidrag til Analysen.

Vedrørende Bedriftsgrundrenten gøres opmærksom paa, at Oparbejdelsen af en Bedrift er betinget af visse Beliggenhedsmomenter, Trafikforhold, Udvidelsesmuligheder o. lign., ligesom omvendt Bedrifternes Vækst kan foraarsage Forskel i deres Evne til Skabelse af Overskud, der ikke kan tilbageføres til andre Aarsager. Denne Forskel har, — som almindelig kendt i Teorien for Grundrentens Vedkommende, — Tilbøjelighed til at kapitalisere sig. Det er ligegyldigt om det paagældende Areal er Bedriftens Ejendom eller ej. Den skabte Grundrente vil fremtræde som en Forhøjelse af Grundværdien, evt. Grundskatten, eller Grundlejen.

Selve Driftsherregevinsten karakteriseres som et af de lykkelige Omstændigheders Indtræffen foraarsaget Meroverskud, hvorved Konjunkturerne spiller den største Rolle. Afgørende for Gevinstmulighederne er Driftsherrens Evne til at forudse den kommende Tids Behov, eventuelt ogsaa hans Evner til at paavirke de politiske Forhold i den Retning, at de begunstiger den Konjunkturbevægelse, der er hans Foretagende gunstig.

Om Risikopræmiens Art og Karakter slutter Forfatteren med at fastslaa, at den er identisk med Driftsherregevinsten. Han gør opmærksom paa, at mange Forskere betragter Risikopræmien som den nødvendige Andel i Overskudet, som Samfundet stiltidende overlader Driftsherrerne for at vove sig ud i Erhvervslivet.

Om de nævnte Forhold mellem Kapital, Rentabilitet og Produktivitet opstilles et Skema, hvorefter den almindelige Produktivitet deles i Grænseproduktivitet og Rentabilitet. Grænseproduktiviteten deles dernæst i Grænseløn, incl. Driftsherreløn, og Gennemsnitsrente, herunder Rente af egen Kapital, medens selve Rentabiliteten deles i Merlon, Grundrente og Driftsherregevinst.

Til Slut forsøger Forfatteren paa Grundlag af forskellige Udtalelser fra

det nuværende Tysklands ansvarlige Økonomer at stille Modsætningsforholdettil Sombart op. Denne har nemlig udover alle Grænser udtalt sig fordømmendeom Rentabilitetskravet, saaledes at saavel Produktivitet som Kapitaludnyttelse rammes deraf. Herimod har man hævdet Principet om den frie Konkurrence, men under Statens strænge Kontrol. Særlig fastholdes,at Tyskland ikke agter at gaa ind i en varig Planøkonomi som saadan,men at Staten som regulerende Magt vil sikre f. Eks. Landbrugets Udbytte ved Fastsættelse af Priser paa dets Produkter og tilsvarende i andre Erhverv, saaledes at Prisniveau og Beskæftigelse fastholdes, uden at Arbejderne bliver betragtet som Værktøj og Bedrifterne kun som Indtægtskilderfor Indehaverne. Paul Sandholt.