Gudmund Hatt: STILLEHAVSPROBLEMER. Det kgl. danske geografiske Selskabs kulturgeografiske Skrifter. Bd. 1. H. Hagerups Forlag. 1936. 84 S. m. Kort.

De økonomiske og politiske Problemer, som i ovennævnte Skrift behandlespaa smaa 100 Sider, har Interesse just for Nationaløkonomer og nationaløkonomisk interesserede Læsere, og giver en Fylde af nøjagtige og velvurderede Oplysninger og Kendsgerninger om de Lande og Folk, som grupperer sig om Stillehavet. Prof. Hatt deler disse Lande i »Hvid Mands Lande«, »Mestizlande«, »Plantagelande« og »det uafhængige Østasien«.Denne Sondring efter Befolkningsstrukturen er Grundlaget for den følgende Problembehandling og befolkningspolitiske Betragtninger, der aftegnerBefolkningspresset i det tæt befolkede Japan og i det ligeledes tætbefolkedeKina, og det forskellige Forløb det tager i disse to Lande; i Japan: Industrialisering med politisk og militær Ekspansion, fra Kina: Udvandring, Kolonisation og Akklimatisering. Men maaske fører netop selve Japans Politik til en Industrialisering af Kina. — Medens »Hvid Mands Landene« f. Eks. Australien, der er tyndt befolket, har kunnet værge sig imod Folkeindvandring, er Forholdet et andet overfor Varestrømmen,der følger af Idustrialiseringen. Japans Industrieksport trængersystematisk frem: Japan er saaledes blevet de fattigste farvede FolkeslagsLeverandør, og dækker derved et Behov, som muligvis ellers ikke vilde blive dækket eller følt. Men Japans Eksport og Kamp for Markeder

dikteres først og fremmest af Nødvendigheden af at opnaa Betalingsmidler for Import til Japan af, hvad dette Land behøver, og ved Boykot paa det vigtigste af disse Markeder: Kina bliver Japans Politik dobbelt aggressiv andetsteds. Som et Eksempel i Tilslutning til Forf. paa saadanne Forskydningerkan anføres, at Siam tidligere havde en aktiv Handelsbalance overfor Japan (ved Eksport af Ris), medens Forholdet nu er omvendt, hvilket igen rejser Spørgsmaalet, om Siarn da f. Eks. kan dyrke Bomuld til Japan til Udligning af Mellemværendet, og i denne Henseende tæller det, at Japan har Vanskelighed ved at betale for den store amerikanske Bomuldsimport, fordi det amerikanske Marked for Raasilke svigter. LignendeTræk viser Forholdet for Trekanten: Japan_—Australien_—England og Trekanten: Japan_—Philippinerne_—U. S. A. og Trekanten: Japan_—HollandskIndie n^—Holland. — I Alaska viser Forf. et interessant Eksempel paa, hvorledes Nutidens tekniske Hjælpemidler gør det muligt at udnytte et raastofproducerende Land uden at give det en talrig Befolkning, — men naturligt er et saadant Land mindre modstandsdygtigt mod et Befolkningspres.

Fremstillingen belyser Betydningen af Organisation i faste Statsformer — Økonomikredse — og den økonomiske Stødkraft dette giver udadtil. Det er ikke teknisk Overlegenhed, der betinger Japans Ekspansion idag, selv om Japan ikke tynges af forældede Anlæg paa samme Maade som gamle Industrilande, og Arbejdskraftens Billighed opvejes i mangt og meget af dens ringe Effektivitet, men det er Japanernes nationale Disciplin, det er Organisationen f. Eks. i Storselskaber og Eksportforeninger, der forhindrer indbyrdes Konkurrence, øver Kontrol og sørger for Tilpasning til Makederne og Propaganda, — en Ensrettethed udadtil, en Slags Planøkonomi, før Europæerne kendte dette Begreb.

Saaledes aabner Bogen vide Perspektiver.