Emil Sommarin: BEFOLKNINGSFRÅGAN OCH JORDBRUKET. Lund 1935. 403 S.

I Forordet meddeler Forfatteren, at Bogen er udsendt paa Foranledning af »all den sensation som gjorts i befolkningsfrågan sedan årsskiftet«, hvorrqed tænkes paa det Røre, som Myrdals Bog har vakt. Men den er ikke blevet til paa denne Foranledning, da den i Hovedsagen bestaar af en Række Forelæsninger holdt ved Lunds Universitet i Efteraaret 1934 uden Tanke paa Offentliggørelse. Professoren har i disse Forelæsninger stillet det som sin Opgave at klarlægge Nationaløkonomiens Indstilling til Befolkningsspørgsmaalet.

Naar man har læst Myrdals Bog med dets omfattende Reformprogram, virker det noget forstemmende straks i Indledningen at blive belært om, at det er en Fejltagelse, hvis man tror, at Nationaløkonomerne skulde være i Stand til »att hitta på något«. Man tilskyndes langt mere til at gaa i Gang med Bogen af dens Titel, der antyder bestemte Synspunkter, om hvilke Forordet kun oplyser, at Grunden til, at Befolkningsspørgsmaalet behandles paa Baggrund af Jordbruget fremgaar af Fremstillingen.

Man bliver imidlertid noget skuffet, for saa vidt som dette Synspunkt ikke synes at præge Fremstillingen som Helhed i nogen særlig Grad, men i det væsentlige kun de Afsnit, hvor Nationaløkonomen trods alt vover sig til at »hitta på något«. Det, der bringes i Forslag, er nemlig især at søge at fremme Folkefrugtbarheden indenfor Landbostanden — den Befolkningsklasse, hvor det synes mest værdifuldt — ved at skabe gode Kaar i Landbruget. Midlet er Beskyttelsestold til Sikring af Rentabiliteten, dog i

Forbindelse med gennemgribende Reformer vedrørende Jordfordelingen og
Bekæmpelse af Prisfordyrelse af Landbrugets Produktionsmidler.

Der gives ikke nogen omfattende Begrundelse for Midlets Hensigtsmæssighed, og andre Udtalelser i Bogen kunde vække nogen Tvivl i saa Henseende, saaledes naar det — sikkert med Rette — anføres, at Arbejdslønnens Højde er den bedste Maalestok for Befolkningens Velstand. Landbrugsbeskyttelse synes snarere at maatte føre til højere Ejendomspriser end til højere Løn. De befolkningspolitiske Synspunkter er imidlertid ikke det fremtrædende i Bogen. En betydelig Del af den er benyttet til en populær Fremstilling af de forskellige nationaløkonomiske Læresystemer og Retninger, men Hovedindholdet er en populærvidenskabelig Redegørelse for Befolkningsstatistiken, de forskellige Synspunkter, der har været anlagt paa Befolkningsspørgsmaalet, og endelig en Fremstilling af Befolkningslovene som Baggrund for en Bestemmelse af, hvad Befolkningspolitiken maa sætte sig som Maal. Forfatteren definerer det som Befolkningsoptimum, et Begreb, hvis nærmere Bestemmelse erkendes at være vanskelig. Noget egentligt Bidrag til Afgørelse af, hvor det ligger, gives ikke. For Sveriges Vedkommende synes det efter Forfatterens Mening ikke at fjerne sig meget fra det nuværende Folketal, men dog at ligge noget lavere, altsaa i Overensstemmelse med, hvad den faktiske Udvikling foreløbig har peget hen imod, og Befolkningspolitiken synes herefter blot at skulle afværge, at Udviklingen fører for langt bort fra det forhaandenværende. Endelig gives der en kort Oversigt over befolkningspolitiske Foranstaltninger i Frankrig, Italien og Tyskland.