Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 44 (1936)

SÆSONBEVÆGELSEN I LANDEJENDOMSPRISERNE

K. J. KRISTENSEN

DA man i 1903 fastsatte de nærmere Regler for Vurderingen
til Ejendomsskyld, forudsatte man, at en Landejendom ikke
kunde have samme Værdi paa alle Aarstider, fordi Driftstilstanden
er forskellig, men man satte det som Maal for Vurderingen
at ramme »den for hele Aaret gennemsnitlige Værdi«, og denne
mente man at finde ved at se hen til Ejendommens Værdi paa
den Tid af Foraaret, da Jorderne er tilsaaet, Kreaturerne kan
sættes paa Græs og forrige Aars Avl i det væsentlige er opbrugt.

Ud fra denne Betragtning maatte der altsaa tages Hensyn til Aarstiden, naar Salg paa andre Tider af Aaret benyttedes til Vejledning ved Vurderingen, og dette Hensyn mente man bedst at kunne tage ved at lægge en vis Del af Værdien af medfulgt Avl og Afgrøde til Købesummen for den faste Ejendom. »SælgesEjendommen lige efter Høsten, maa man altsaa se hen til det Beløb, som faas, naar man kun fradrager i Købesummen saa meget af den medfølgende Avl og Afgrøde, som ikke er fornøden til at holde Ejendommen i dens Driftstilstand til det forannævnte Tidspunkt om Foraaret«, hedder det i Vejledningen.

Dette Synspunkt har medført, at der ide Salgsindberetninger, der indsendes til Overskyldraadet, og i de salgsstatistiske Opgørelser, som foretages paa Grundlag af disse, gives særskilt Oplysning om de medfulgte Beholdningers Værdi. Nogen nærmere Undersøgelse af, hvor meget denne Sæsonbevægelse i Ejendomsværdien betød, og om Værdien i Foraarstiden netop svarede til Gennemsnitsværdien for hele Aaret, er der ikke foretaget. Nu foreligger der imidlertid for de fire Aar 1932 til 1935 maanedlige Opgørelser af Salgspriserne, som gør det muligt at belyse dette Spørgsmaal, der formentlig ogsaakan have en vis almen Interesse i en Tid, hvor man følger Ejendomspriserne fra Kvartal til Kvartal for at se, hvilke UdslagLandbrugets skiftende Arbejdsvilkaar giver sig i Prisen for Arbejdspladsen. Opgørelsen er sket efter Tinglysningstidspunktet,

Side 111

der i Almindelighed maa antages at falde nogenlunde sammen med Overtagelsestidspunktet. Den Omstændighed, at der i enkelteTilfælde kan hengaa længere Tid efter Overtagelsen, før Tinglysning finder Sted, kan vel tilsløre Sæsonbevægelsen lidt, men kan ikke øve nogen nævneværdig Indflydelse.

I de lire Aar har Priserne for Landbrugsejendomme ligget ret stille, for saa vidt man holder sig til den faste Ejendom alene, saaledes at et Gennemsnit for de fire Aar til Belysning af Sæsonbevægelsen Aaret igennem, ikke kan antages at være trukket skævt af en almindelig Prisbevægelse i hele Perioden. Det samme gælder derimod ikke hverken for Avl og Afgrøde eller for Besætning og Inventar. Her maa der tages Hensyn til den temmelig betydelige Prisstigning, der har fundet Sted.

Man plejer ved Undersøgelse af Bevægelsen i Ejendomspriserne at benytte Gennemsnitsprisen pr. Tønde Hartkorn som Sammenligningsgrundlag. Naar man arbejder med et ringe Antal Salg, er man imidlertid udsat for, at Forskel i Ejendomsstørrelsen kan paavirke Resultatet for stærkt. Det maa erindres, at selv ringe Forskydninger i Ejendomsstørrelsen giver sig temmelig stærke Udslag i Gennemsnitsprisen pr. Tønde Hartkorn, et Forhold, der undertiden øver en kendelig Indflydelse paa de Gennemsnitspriser, der for hvert Kvartal meddeles af Det statistiske Departement.

Denne forstyrrende Faktor kan man imidlertid skyde ud ved at stille Salgsprisen i Forhold til Ejendomsskyldværdien for selve de solgte Ejendomme. Da Vurderingen ikke er ændret i de fire Aar uden i de forholdsvis faa Tilfælde, hvor Udstykning eller større Bygningsforandring har fundet Sted, ligger dette Udgangspunkt fast ligesom Hartkornansættelsen, og den Forskel, der er i Vurderingsniveauet efter Ejendomsstørrelsen, er for de Forskelligheder, der her er Tale om, ganske uden Betydning.

En Opgørelse foretaget paa dette Grundlag giver omstaaende Maanedsgennemsnit for de fire Aar 1932 til 1935 for den faste Ej endom alene. I Opgørelsen er indgaaet ca. 6500 Gaarde og godt 13 000 Huse, for hvilke der forelaa Oplysning om Vurderingen.

Der synes herefter, som ved Vurderingsarbejdet forudsat, at være en vis Sæsonbevægelse i Salgsprisen for den faste Ejendom. Den højeste Værdi har den faste Ejendom i Maj-Juni og den laveste Værdi i Slutningen af Aaret. Stærkest er Bevægelsen, som man maatte vente det, for Gaardene. Forskellen mellem højeste og laveste Værdi er ganske vist kun 3—434 pCt., men saa tungt bevægelige,Ejendomspriserne

Side 112

DIVL859

Købesum i Procent af Vurderingssummen.

vægelige,Ejendomspriserneer, vil dette dog være nok til, at man ikke bør drage Slutninger fra Gennemsnitspriser for kortere Perioderend et Aar med Hensyn til Stigning eller Fald i Ejendomspriserneuden at tage Hensyn hertil.

Medens der ikke i disse fire Aar har været nogen nævneværdig almindelig Prisbevægelse for den faste Ejendom, har der som nævnt været en betydelig Stigning i Priserne for Besætning og Inventar og navnlig for Avl og Afgrøde, mulig ledsaget af nogen Ændring i Størrelsen af Besætning og Beholdninger.

Dette fremgaar af nedenstaaende Oversigt:


DIVL862

Købesum i Procent af Vurderingssummen til Ejendomsskyld.

Side 113

Denne Stigning maa medføre, at Maanedsgennemsnit ikke giver noget korrekt Udtryk for Sæsonbevægelsen. Forudsætter man, at Prisstigningen er foregaaet jævnt over Aarets Maaneder, hvad der næppe kommer langt fra det rigtige, vil den Skævhed, som den almindelige Prisbevægelse medfører, svare til den gennemsnitlige Stigning i et Aar fordelt jævnt over Aarets Maaneder, og man kan da let korrigere Maanedsgennemsnittene. De ovenanførte Aarsgennemsnit angiver kun Stigningen i Løbet af tre Aar, men da Priserne i Aaret 1932 ikke synes at være steget, men snarere faldet, tør man næppe regne med større Stigning i Løbet af de fire Aar Opgørelsen omfatter. Herefter skulde der regnes med en maanedlig Stigning for Besætning og Inventar og for Beholdninger paa henholdsvis 0.75 pCt. og 1.25 pCt. for Gaarde og 0.56 pCt. og 0.75 pCt. for Huse. (Naar Stigningen er mindre for Huse end for Gaarde, hænger dette antagelig sammen med, at Besætningerne er formindsket mest paa de smaa Ejendomme). Med denne Korrektion faar man for de fire Aar følgende Maanedsgennemsnit, der nogenlunde skulde give Udtryk for Sæsonbevægelsen i Værdien af det medfulgte Løsøre:


DIVL865

Købesum i Procent af Vurderingssummen til Ejendomsskyld.

Værdien af Besætning og Inventar synes ikke at være undergivetSæsonsvingninger. Naar Januar og Februar Maaneder har lavere Tal end de øvrige, kan dette muligvis staa i Forbindelse med, at der i disse Maaneder kommer forholdsvis mange »afklædte«Ejendomme

Side 114

klædte«Ejendommefrem. Derimod er der, som man kunde vente, en udpræget Sæsonbevægelse i Værdien af medfulgt Avl og Afgrøde. Denne Sæsonbevægelse paavirker den samlede Løsøreværdisaa stærkt, at det er ganske nødvendigt at tage Hensyn hertil, hvis man af Gennemsnitstal for kortere Perioder end Aaret vil drage Slutninger med Hensyn til den almindelige Prisbevægelse,og dette gælder ogsaa i nogen Grad med Hensyn til Prisen for den samlede Ejendom med Besætning og Inventar, idet Sæsonbevægelseni Beholdningernes Værdi betydeligt overstiger den modgaaende Bevægelse i den faste Ejendoms Værdi.

I de anførte Tal er der ikke taget Hensyn til, at en Del Ejendomme sælges uden Løsøre. Det drejer sig iøvrigt kun om ca. 3—434 pCt. af Gaardene, hvorimod ca. 15 pCt. af Husene er solgt uden Løsøre. For Ejendomme, hvor Løsøre medfølger, ligger Værdien altsaa noget højere i Forhold til Værdien af den fasle Ejendom, end disse Tal giver Udtryk for.