L. Schreiegg: DIE VERSICHERUNG ALS GEISTIGE SCHÖPFUNG DES WIRTSCHAFTSLEBENS. S. B. G. Teubner, Leipzig-Berlin 1934. Pris R. M. 4,50.

Allerede Titlen paa den foreliggende lille Bog spænder Forventningerne til indholdet, men endnu mere dog Forordet, hvor det bl. a. siges, at de hidtil foretagne Undersøgelser af Udviklingen af Erhvervslivets Institutioner enten har været rent historiske eller overvejende øko no misk- videnskabelige, at det nu i den følgende Afhandling for første Gang skal forsøges for en bestemt Institutions Vedkommende at behandle Udviklingsproblemet psykologisk. Til nærmere Forklaring af den efter Forfatterens Mening dybtgaaende Forskel mellem de forskellige Maader, hvorpaa Udviklingsgangen anskues, hævdes det i lidt kunstlede, tilstræbt videnskabelig-terminologiske at Historien ser sit Ideal i den »nøjagtigst mulige Rekonstruktion det virkelig skete«, og at dens Resultater altid har Karakteren af det, som kun sker een Gang. I Modsætning hertil søger Udviklings-Psykologien at fremstille det skete i dets mere almene — mere end det een Gang skete omfattende — Sammenhæng, og de historiske Data bliver for den kun Materialet, hvilket man vil naa et übetinget videnskabelig-lovbundet Maal for Erkendelsen. Ogsaa de økonomiske Videnskabsmænd tilstræber nutildags øjensynligt en »overhistorisk« Betragtningsmaade med Hensyn ti] Udviklingsprocesserne, da de dog først og fremmest er og bliver økonomiske Forskere, ligger »en fuldstændig psykologisk Analyse og Syntese, en alsidig og udtømmende Erkendelse af den psykologiske Aarsagssammenhæng« udenfor Synskreds.

Forfatterens Mening er formentlig — jævnere udtrykt — blot den, at Historikerenbeskriver
uden at bekymre sig synderligt om dens

Aarsager, at Økonomen blandt disse sidste overvejende interesserer sig for de rent økonomiske, men at den moderne Forsker, »Udviklings-Psykologen«, desudenvil at faa fat paa de psykologiske Forudsætninger — hos Enkeltpersonog — for Opstaaen og Udvikling af den Institution, hvis Forholdundersøges.

De Indvendinger, Forfatteren gør mod Historikerens og Økonomens Behandling et givet Stof, er hørt før, og har vel ogsaa en vis Berettigelse. Tidligere dog mere end nu. Enhver samvittighedsfuld moderne Forsker, der studerer en bestemt Institutions Udviklingsgang, vil formentlig søge samtlige — ogsaa de psykologiske — til denne Udviklingsgang belyste, saa godt han formaar, men naturligvis kan han ifølge sin specielle Interesse, Uddannelse og Indstilling til Emnet desuagtet komme til fortrinsvis at lægge Vægten paa denne eller hin Aarsag. Forfatteren til den foreliggende Afhandling nu, at der hidtil er lagt for ringe Vægt paa de psykologiske Aarsager, det vil han saa raade Bod paa — for Forsikringsinstitutionens Vedkommende.

Naar forfatteren har valgt Forsikringen fremfor en anden økonomisk Institution Genstand for sin Undersøgelse, er det, som han fremhæver, af den Grund, at 'den undersøgte Institutions Historie maa være saa alsidig be lyst, at den giver tilstrækkeligt Stof til en vidcnskabelig-lovmæssig Problemstillen, at den desuden i Nutidens Erhvervsliv indtager en fremtrædende Plads. Og begge Krav opfylder Forsikringen.

Forfatterens Undersøgelse falder i to Hovedafsnit. Det første — og største (58 Sider af 86) — giver en Fremstilling af Forsikringsvæsenets Historie i dens »udviklingspsykologiske Betingelsessammenhæng«, og i det andet bliver saa de allerede i første Afsnit vundne Erfaringer bragt i Forbindelse med yderligere historiske Data fra Forsikringshistorien for derigennem at naa til en systematisk Fremstilling af den fundne Sammenhæng i Udviklingen.

Man har ikke læst mange Sider af Bogen, før man faar en Anelse om, at de paa Forhaand nærede Forventninger om at møde noget helt nyt kun i beskedent Omfang vil blive honorerede, og naaet frem til Slutningen af Bogens Iste Afsnit, den historiske Del, har man faaet Vished for, at det i hvert Fald ikke er i dette Afsnit, at det helt ny findes. Det her meddelte Stof er velkendt af aiie, som er nogenlunde fortrolige med ForsikringsvæsenetsHistorie, som det er af talrige tidligere trykte Forsikringsværker.Forfatterens er i dette Afsnit af overvejende kompilatorisk Art, men da Stoffets Sammenstilling er gennemført med Dygtighed, er Afsnittet dog særdeles læseværdigt. Den specielt psykologiske Betragtningsmaade synes ikke at give større Resultater, skønt Forfatteren atter og atter taler om »udviklingspsykologiske«Synspunkter, han anlægger paa Stoffet. Naar det saaledes f. Eks. Side 16 siges, at den i Forsikringslitteraturen tidligere ofte fremsatte Mening, at det kanoniske Renteforbud ca. 1230 var Grunden til, at Søforsikringens Forløber, Sølaanet (foenus nauticum), helt forsvandt, vel kan være fyldestgørende for Juristen, men ikke for Udviklings-Psykologen,der at med et Forbud forsvinder ikke samtidig den Trang, der ligger til Grund for den forbudte Institution, saa synes dette sidste altfor übestrideligt til at behøve en »udviklingspsykologisk« Forskning for at blive almindelig anerkendt. Forfatteren forklarer i Fortsættelse heraf, at medvirkendetil Forsvinden var bl. a. ogsaa en stigende Benyttelse af den

beslægtede, men mere hensigtsmæssige Institution, Commendaen. Naar endvidere Forfatteren Side 34 skriver, at hvis man forsøger psykologisk at forklare, hvorfor det netop var for Søfare (Sørisiko), at den første rationelleForsikring maa man for det første henvise til Søfarens usædvanligeIntensitet, skabte et tilsvarende intenst Behov for Risikodækning, saa er dette utvivlsomt rigtigt, men naar han endvidere anfører, at Grunden ogsaa maa søges i den relativt lette Beregning af Sørisikoen og ideværd ifuldeErfaringer, havde samlet i Sølaansperioden, saa har han sikkert kun meget betinget Ret.

Bogens andet Hovedafsnit, der er ret kort, og som har faaet Titlen: Almindelig særlig Lovmæssighed i Forsikringsvæsenets Udvikling, rummer for saa vidt det paa Forhaand ventede nye, som det her er forsøgt — og vistnok ganske rigtigt for første Gang — at give en strengt systematisk Oversigt over alle de drivende Kræfter i Udviklingen. Forfatteren har med andre Ord indrangeret til Udviklingen i Kapitler med Paragrafer, Hovedpunkter Underpunkter o. s. v. efter de bedste tysk-videnskabelige Mønstre. Men nye psykologiske Aarsager synes ikke at være fremdragne — det er kun gamle velkendte Ting, der er blevet rubricerede. Anmelderen ser ikke, at der herved er vundet noget af afgørende Betydning for en bedre Forstaaelse af Forsikringens Opstaaen og Udvikling, men Forfatterens Interesse for Forsikringen i hvert Fald übestridelig og fortjener Anerkendelse.