KOOPERATIONENS STÄLLNING INOM SVENSKT NÄRINGSLIV. Kooperativa Förbundets Bokförlag 1934. 123 S. Pris 2 Kr.

Denne Bog er en Sammenfatning af en særlig Komités Arbejde med
Spørgsmaalet om Kooperationens Stilling indenfor svensk Næringsliv. Betænkningen
godkendt af Kooperativa förbundets 35. Kongres.

Den svenske Brugsforeningsbevægelse, der nu omfatter over '/a Mill. Husholdninger, gennem de senere Aar kunnet konstatere en meget kraftig Udvikling. (K. F.) havde i 1933 en Omsætning paa 152,5 Mill. Kr. I 1918 var Omsætningen 28 Mill. Kr. Den danske Fællesforening havde i 1933 en Omsætning paa knap 152 Mill. Kr., men omsatte i 1918 74 Mill. Kr. En Sammenligning Brugsforeningernes Omsætning i de to Lande giver et tilsvarende

Paa Baggrund al" denne Udvikling rejser Betænkningen Spørgsmaalet om
Kooperationens Tilpasning til de større Forhold, og dette fører igen til
Spørgsmaalet om Kooperationens l'orhold til anden økonomisk Organisation.

Til Klaring af disse Problemer giver Betænkningen en grundig Redegørelse Organisationens Opbygning og Bevægelsens Økonomi. Derefter behandles Forhold til Handel og Produktion. Et særligt Afsnit det kooperative Samarbejde i Norden.

Uden at gaa i Enkeltheder skal der i det følgende gives nogle Eksempler
paa Bogens omfattende Stof og drages nogle Sammenligninger med den
tilsvarende danske Bevægelse.

Med Hensyn til Organisationen fremhæver Betænkningen, at Foreningsantalleter tilbage, saaledes at den gennemsnitlige Størrelse af Foreningerneer siden 1920. Man har saaledes formaaet at overvinde Lokalpatriotismen hos Medlemmerne og gøre dem delagtige i Stordriftens Fordele. Den største I;orening er Konsum Stockholm, der i 1933 omsatte over 50 Mill. Kr. eller fem Gange saa meget som Hovedstadens Brugsforening i København. De store Foreninger har naturligvis gjort Afstanden mellem Ledelsen og det enkelte Medlem større. Medlemmerne vælger som i store danske Andelsselskaber Ledelsen gennem et Repræsentantskab. F"or at holde Interessen og Forstaaelsen levende blandt Medlemmerne, drives en omfattendeStudiekredsvirksomhed de saakaldte kooperative Grupper, der maa betragtes som et Led i Organisationen. Fællesforeningen, K. F., er organiseretsom

retsomde store Brugsforeninger, og som i de störste af disse er den överste Ledelse i Hænderne paa ansatte Tjenestemænd. Foruden at være et selvstændigtHandelsselskab, den svenske progressive Beskatning af Foreninger,gjort F. til en Art Holdingselskab, som ejer alle Aktierne i de til Foreningen knyttede Produktionsselskaber, der er selvstændige Aktieselskaber.Af til Næringsloven har man herhjemme et lignende Forholdmellem D. B. og Vejle Dampmølle.

I Forbindelse med K. F.s Organisation omtaler Betænkningen Svenska
hushållsföreningen, der er en Landsforening med den særlige Opgave at forvalte
der af en eller anden Grund er økonomisk svage.

Med Hensyn til Afsætning af Specialvarer som Fodtøj har den svenske Organisation ogsaa vist sin Smidighed ved Oprettelse af Skocentraler i Byerne, drevet af K. F. og Egnens Brugsforeninger i Forening. I Tilknytning til K. F.s Organisation arbejder to Forsikringsanstalter: Samarbejde og Folket.

De nævnte Eksempler bidrager til at vise, at Betænkningen har Ret i at hævde, at Organisationen muliggør en effektiv Ledelse af Kooperationens Foretagender, samtidig med at den sikrer Medlemmernes Indflydelse, men i hvilket Omfang de menige Medlemmer gør sig gældende kan man vanskeligt nogen Mening om. Dog er K. F. gennem den førnævnte Studiekredsvirksomhed, Korrespondanceundervisning paa Skolen »Vår Gård« og gennem Forlagets Arbejde i Forbindelse med vide Kredse indenfor

Under Bevægelsens Økonomi omtales bl. a. Betalingsspørgsmaalet. Den svenske Bevægelse har her gennemført Grundsætningen om kontant Betaling. var de udestaaende Fordringer kun 0,6 pCt. af Foreningernes Omsætning. var den tilsvarende Procent i Danmark ca. 12. Den Indsats, der er gjort af den svenske Kooperation, fremhæver Betænkningen som økonomisk i_{olkeopdragende} og af stor Betydning under den nuværende økonomiske Krise.

For paa dette Punkt at sætte den afgørende Forskel mellem dansk og svensk Brugsforeningsbevægelse i det rette Lys, skal nævnes, at den svenske Bevægelse er startet af Industriarbejdere — Betænkningen oplyser at over Halvdelen stadig er Arbejdere — medens den danske Bevægelse er groet op paa Landet, hvor Medlemmerne var Ejendomsbesiddere. Det sidste forklarer en Del det solidariske Ansvar og Kreditgivningen i Danmark. En Følge af, at de svenske Foreninger har maattet bygge paa et begrænset Ansvar, sikkert ogsaa den større Egenkapital i Forhold til de danske Foreninger. til andre end Medlemmer udgør ikke Halvdelen af de faste Ejendommes Værdi. I Danmark var denne Gæld over 50 pCt. større end Ejendommenes Værdi.

Kapitaldannelsen i de svenske Foreninger maa naturligvis ses i Forbindelse Foreningens Driftsprincipper, der i Betænkningen behandles under Forholdet til Detailhandelen. Priserne holdes i Underkanten af den private Handels Priser. For Stockholm Brugsforening har man f. Eks. konstateret, at Priserne her laa 4 pCt. under den private Handels Priser. Den normale Dividende i de svenske Foreninger er 3 pCt. For danske Forhold regner man nærmest med de dobbelte Tal. At Dividenden er større i Danmark skyldes for en Del, at K. F. ikke som F. D. B. udbetaler Dividenden til Foreningerne, henlægger den indtil dens Kapitalbehov er mættet.

Alligevel mener Betænkningen dog, at Prisforskellen mellem Kooperationenog
private Handel har været afgørende for Udviklingen, og tilføjer

don Bemærkning, at Prisforskellen, da Kooperationens Omsætning væsentliger
maa komme den ])rivale Handel til gode gennem
en oget Efterspørgsel paa andre Produkter end Fodevarer.

Som F. D. B. har K. E. m. 11. t. Egen-Import og Produktion, navnlig grebet overfor Tendenser til Monopolprisdannelse. Betænkningen giver Hovedtræk af Udviklingen paa de enkelte Omraader: Margarineproduktion, Molleri, Gummiproduktion og Benzinimport. Hvor det er muligt, har man ved Paabegyndelse af en ny Produktionsgren overtaget og moderniseret bestaaende for at undgaa det samfundsokonomiske Tab, der ligger døde Fabrikker og Flytning af Arbejdskraft. Med Held har K. F. saaledes den tidligere private Gummifabrik i Gislaved. Efter at K. F. paa denne Maade har brudt Gummikartellet, er Arbejdertallet der firedoblet, og Betænkningen mener ogsaa at kunne tilskrive K. F. Æren for Forøgelse af Arbejdertallet paa de private Fabrikker.

Under Afsnittet om nordisk kooperativt Samvirke, omtales foruden Nordisk Lumafabrikken, der drives af et Forbund, hvor Fællesforeninger de fire skandinaviske Lande er Medlemmer. Fabrikken er bygget som Modtræk mod det internationale Lampekartel. For Lumafabrikken bygget var Prisen paa en 25 watts Lampe i Sverige 1,35 Kr. Under Trykket af den kooperative Konkurrence er den faldet til 85 öre. Det er typisk for svensk Kooperation her at fremhæve, at hele den svenske Befolkning har sparet s—ti5_—ti Mill. Kr. aarlig.

Særlig den omfattende Produktionsvirksomhed har rejst Spørgsmaalet om det principielt rigtige i Afsætning af Produkter udenfor Bevægelsen. Betænkningens er her den, at overfor Medlemmerne er det kun forsvarligt anlægge Produktionen i saa stor Skala, at saa vidt muligt det økonomiske Optimum naas. Afsætning til Ikke-Medlemmer kan da blive en nødvendig Følge, og i Overensstemmelse med Grundsætningen om økonomisk skulde saadanne Aftagere kunne blive Medejere af denne særlige Produktionsgren.

Alt i alt giver Bogen i koncentreret Form en Fremstilling af den svenske Forbrugerkooperations Udvikling og nuværende Problemer, og gennem den faar man en Forestilling om den svenske Kooperations klare økonomiske Principper. Produktion og Omsætning skal tjene Husholdningerne (Forbrugsenhederne) og dette kan kun ske gennem en demokratisk Ledelse af de økonomiske Virksomheder, men Organisationsformen maa tilpasse sig efter de Bedriftsformer, der er de økonomisk mest effektive.

Paa den anden Side synes Bogens Titel at kræve, at man havde gjort noget mere ud af den ikke-kooperative Del af det svenske Næringsliv. Det vilde f. Eks. have været naturligt at omtale de andre Stordriftsformer indenfor Detailhandel (Enhedsprisforretninger — F'orsendelsesforretninger). At dette er undladt, skyldes formodentlig for en Del Mangel paa fornødent Materiale. Bogen er forsynet med Billeder og en Række statistiske Oversigter.