Bertil Ohlin: PENNINGPOLITIK, OFFENTLIGE ARBETEN, SUBVENTIONER OCH TULLAR SOM MEDEL MOT ARBETSLÖSHET. Kungl. Boktryckeriet. P.A.Norstedt og Søner, Stockholm 1934. 175 Sider.

Professor Ohlins Bog fremtræder som et Led i den Kortlægning ai" Aarsagerne og Kampmidlerne mod Arbejdsløsheden, der er den svenske Arbejdsløshedskomités dels gennem sine egne to Betænkninger (1931 og 1935) og dels gennem de dertil knyttede selvstændigt udsendte Specialafhandlinger, som Forfattere har en Række af Sveriges kendte Nationaløkonomer.

Den foreliggende Bog, der har Undertitlen »Bidrag til Ekspansionens Teori«, falder i to Hovedafsnit, først en »alman Expansionsteori«, der ud fra Skildringen Ekspansionsprocessernes Karakter og Forudsætninger danner Grundlaget for en Gennemgang af de i Bogens Titel nævnte Midler mod Arbejdsløshed. diskuteres væsentligst ud fra en almindelig international Depression som Arbejdsløshedens Forudsætning, men suppleres i anden Omgang Betragtninger ud fra en Strukturforandring som Arbejdsløshedens Aarsag (en »national Specialdepression«), i hvilket sidste Fald den logisk set mest nærliggende Foranstaltning maa være en saadan, som neutraliserer vedkommende bedst muligt.

En Ekspansionsproces vil sige en Udvikling under hvilken NettoindkomstensKvantitet (S. 24). Ved Konstateringen af Ekspansionens Omfangmaa derfor koncentrere Opmærksomheden om de Kvantitetsindices, der bliver det bedst mulige Udtryk for denne Forøgelse, med andre Ord de forskellige Produktionsindeks - og vi har her det samtidige Udtryk for de beskæftigelsesmæssige Muligheder. Ekspansionsprocessen bliver for saa vidt karakteriseret ved den samme kvantitetsmæssige Udvikling som KonjunkturcyklensOpgangsperiode, ogsaa ved en tilsvarende Pristendens, selv om den godt kan tage sit Udspring i Omkostningsreduktioner og altsaa Sænkning af Priserne. For at bruge Forfatterens Terminologi i en anden Forbindelse: ex ante kan det være vanskeligt at skelne mellem de to Begreber, men ex post er der den væsentlige Forskel, at medens Højkonjunkturen bærer Spiren i sig til den paafølgende Depression, skaber den Ekspansionstendens, som sætter ind i en given Depressionstilstand, og som ikke udarter til en virkelig Højkonjunktur, ikke flere krisefremkaldende Muligheder ud i Fremtiden, end om Depressionen var fortsat (S. 50). Dette Spørgsmaal forekommer af saa stor Interesse — vi rører jo her ved selve Ekspansionens Mulighed for ogsaa ud over det øjeblikkelige at skabe en større Beskæftigelse, — anderledes hvis den blot ud i Fremtiden skaber en voldsommere Depression — at man kunde have ønsket, at Professor Ohlin vilde have ofret det en mere indgaaende Drøftelse ud fra de Linier, som ogsaa antydes paa Side 56, Investeringens

Kai-akter (Jordforbedringer og Veje som det mindst konjunkturskabende) og det betragtede Lands Karakter (jo mindre »lukket«, jo mindre Konjunkturfare).Det tilføjes, at det muligt ogsaa kan spille en Rolle, paa hvilket Tidspunkt i Depressionen man griber ind, idet ekspansive Foranstaltninger straks ved Depressionens Sætten ind antagelig i højere Grad bærer Konjunkturspireri Professor Ohlin nævner ogsaa andetsteds, at Depressionen maaske helst først skulde have Lov til at rense lidt ud.

I sin Skildring af Ekspansionen og dens Forudsætninger understreger Professor Gang paa Gang Tidsfølgens centrale Betydning, saaledes at det bliver af afgørende Betydning for, om en vis Foranstaltning i ekspansiv Henseende »gunstig« eller ikke, med hvilken Hastighed de forskellige Tendenser, gør sig gældende, udløses, lier kunde anføres en Vrimmel af interessante men man skal nøjes med at paapege den paa Side 19 if. foretagne af forskellige Eksempler. Her omtales f. Eks. Betydningen af, om der i Tilfælde af en almindelig Lønnedsættelse, der betyder en Nedgang Efterspørgslen til Forbrug, sætter en samtidig Forøgelse af Investeringsefterspørgslen fra Foretagender, som regner med forbedrede Rentabilitetsudsigter, dette ikke er Tilfældet, i hvilken sidste Kasus Prisfaldslendenser Nedgangstendenser i Produktionens Omfang sætter ind.

Det selvsamme Eksempel tages atter op til Illustration paa Side G4 f. ved Diskussion af den tilsyneladende uangribelige Paastand, at »Rentabilitet kan atter skabes til Veje ved, at enten Salgspriserne forhøjes, eller Omkostningerne ned«. Der gøres m. H. t. det sidste — lad det være en Lønnedsættelse opmærksom paa, at saa kan den deraf følgende Nedgang i Efterspørgslen Forbrug volde kontraktive Vanskeligheder, hvis den ikke neutraliseres ved en umiddelbar Forøgelse enten af Investeringsefterspørgslen eller ved en Forbrugsforøgelse fra Kredse, hvis Indtægt øges samtidig med, at Arbejdernes gaar ned.

Som Overgang til Behandlingen af de enkelte Midler mod Arbejdsløshed, der altsaa maa bedømmes ud fra deres ekspansive Virkning, gøres nogle interessante (S. 74 ff.) om, at ligesom de forskellige Foranstaltninger kan støtte hinanden — liberal Kreditpolitik kombineret med f. Eks. en Toldpolitik, direkte øger Kreditefterspørgslen — saaledes kan de ogsaa konkurrere med hinanden. Det sidste ligger navnlig for, naar der er en Maksimumsgrænse for Ekspansionen, givet med Likviditeten overfor Udlandet og de Variationer i Vekselkurserne, man vil tillade. Det er klart, at der i enhver Ekspansion ligger en Tendens til en Negativisering af Handelsbalancen, og selv om man ved at forlade Guldpariteten og gaa til en Nedskæring af Valutaen har givet Ekspansionen større Udvidelsesmuligheder, vil man dog før eller senere — eftersom Nedskæringens eksportøgende Tendens er mindre eller større — støde paa denne af Betalingsbalancen satte Grænse. Som Eksempel kan anføres hjemlige Konverteringsdilemma; Rentenedsættelsens ekspansive Virkninger (Byggeriet) maatte gennem Forøgelsen af Importen af nødvendige Raastoffer støde mod de Grænser, der sattes af Valutacentralen.

Under de pengepolitiske Foranstaltninger vil man selvsagt være tilbøjelig til at nære størst Interesse for, hvad der anføres om Virkningerne af en Valutadepreciering (S. 98 ff.). Der gøres, som ovenfor nævnt, opmærksom paa, at man øger de ekspansive Muligheder ved at lade de udenlandske Vekselkurserstige, Spørgsmaalet er, hvor langt man kan gaa. Hvor ligger

Optimumspunktet lor en Valutanedskæring i en given Situation? Professor Ohlin anfører, at det ved Bedømmelsen af Nedskæringen spiller en stor Rolle, om Prisniveauet i Tiden forud for Nedskæringen er presset nedad, og om Relationen mellem forskellige Prisgrupper er blevet forskudt, saaledes at man ved en Nedskæring, der medfører en Stigning af de mere letbevægelige Priser op til de tungt bevægelige Prisers Niveau (Reflation), atter bringer Balance til Veje (Danmarks Landbrugs-Situation). I øvrigt maa Punktets Beliggenhed vel bedømmes ud fra Risikoen for udenlandske Modforanstaltninger af forskelligArt s. v., med andre Ord Eorhold, som ikke generelt kan diskuteres.

Hvad iøvrigt Gennemgangen af de enkelte arbejdsløshedsbekæmpende Midler skal her kun anføres, at Professor Ohlin i sin indgaaende Gennemgang offentlige Arbejder, der jo i Parentes bemærket i Sverige har spillet en stor Rolle i Kampen mod Arbejdsløsheden, stærkt understreger, at en Udgift kan være i højeste Grad produktiv (o: forøgende Nationalindkomstens om den foretages paa et vist Tidspunkt, men uproduktiv, om den foretages tidligere eller senere (S. 119 ff.). Der bliver her Tale om en Sammenstilling med de alternative Anvendelsesmuligheder, som kunde gives Produktionsfaktorerne, og som ligeledes vilde udøve direkte saavel som indirekte ud i Fremtiden liggende — Virkninger paa Nationalindkomstens Størrelse; Alternativer bliver den paagældende Foranstaltnings nationaløkonomiske der maa sammenholdes med deres egne direkte og indirekte paa Nationalindkomstens Total. Man forstaar derfor, at under en svær Depression, hvor Produktionsfaktorerne for en stor Del er uden alternative Beskæftigelsesmuligheder, bliver de Krav, man maa stille til den givne Kapitalinvesterings Evne til at øge Nationalindkomsten væsentligt mindre end under en Højkonjunktur. Ræsonnementet gælder iøvrigt lige saa vel den private Investering; men dennes afgørende Bestemmelsesfaktor vil jo ikke være saadanne Produktivitetsovervejelser, men alene Rentabilitetsbedømmelsen.