Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 43 (1935)

STATEN OCH JORDBRUKSKRISEN av Mauritz Bonow. Kooperativa Förbundets Bokförlag. Stockholm 1935.

Kjeld Bjerke.

Side 356

Denne Bog, som er udarbejdet paa Opfordring af »Kooperativa Förbundet«,
giver en klar, men meget bred Redegørelse for de Statsindgreb overfor det
svenske Landbrug, der i de senere Aar har set Lyset.

Indgrebene begyndte med »Spanmålsregleringen«. Der indførtes i 1931 en

Side 357

Indmalingstvang for svensk Brødkorn i Forbindelse med en ikke-statslig
Prisgaranti.

Dette System ændredes allerede i 1931 til, at der foruden Indmalingstvangen
et Importmonopol i Forbindelse med en stadig Prisgaranti.

I det følgende Aar skete der intet væsentligt, men i 1933, da en Revision af Mælkereguleringen gennemførtes, skabtes der en effektiv Støtte for Mejeriproduktionen. indførtes nemlig en Afgift paa Mælk, bortset fra Landbrugets m. v., i Forbindelse med en Afgift paa Oliekager og Margarine.

De derved indkomne Midler anvendtes til Støtte for Smøreksporten og som Tilskud til Smør- og Osteproduktionen. Herved opnaaede man dels at kunne fastholde en stabil og ret høj Smørpris (ca. 2,30 Kr), dels at kunne forhindre et Prisfald paa Konsummælken ved den Støtte, man ydede Mælken til Smør og Ost.

Yderligere gennemførtes i 1933 Statsindgreb overfor Kødet og Flæsket. Man indførte nemlig en Slagteafgift for Heste, Hornkvæg og Svin. Midlerne skulde indgaa i et »slaktdjursfond«. I 1934 nedsattes Slagteafgiften og kompletteredes en Afgift, der blev baseret paa Overprisen for Bacon. Hertil kom yderligere, at fra 30. Juni 1934 skulde 90 pCt. af Indførselsafgifterne paa Havre og Majs og visse andre Fodermidler ogsaa tilflyde Fonden. De indkomne skulde benyttes til Støtte for Kreatureksporten af Udsætterkøer samt Flæskeeksporten paa de sekundære Markeder.

Foruden disse Statsindgreb skal til Slut nævnes Indgrebene overfor gproduktionen. gennemførtes, at 10 pCt. af de Midler, der indkom ved Afgifterne Foderkager, Havre og Majs, samt hele Afgiften for Klidimporten skulde indgaa i et Fond til Støtte for Ægeksporten paa tilsvarende Maade som for Baconeksporten.

Da man maatte vente, at de nævnte Foranstaltninger vilde føre til forøget Produktion, har man, f. Eks. for at modvirke en for stærk Forøgelse af Flæskeproduktionen, gennemført en stærk Importbegrænsning særlig for Majsens

For Mælkens og Smørrets Vedkommende paaviser Forfatteren Faren ved det gennemførte System, idet han siger, at dette meget let vilde føre til en Produklionsforøgelse, der vilde kunne overskride den Forøgelse i de indenlandske som Afgiften paa Margarine antagelig vilde fremkalde.

Sammenligner man de Statsindgreb, der har fundet Sted i Sverige, med de tilsvarende i Danmark, vil de fleste vist være tilbøjelige til at anse de svenske Foranstaltninger for mere rationelle end de danske. Man maa da ikke glemme, at Forholdene i Sverige stiller sig væsentlig gunstigere for en maalbevidst statslig Støttepolitik, idet Eksporten af animalske Levnedsmidler ikke spiller nær saa stor en Rolle som i Danmark. Dette kommer f. Eks. klart frem for Smørrets Vedkommende, hvor den svenske Eksport kun udgør ca. 25 å 30 pCt. af hele Produktionen, medens Eksporten i Danmark udgør omkring 80 pCt.

Heraf følger, at de Midler, der nødvendigvis skal skaffes til Veje for at føre en effektiv Eksportpræmiepolitik, for Smørrets Vedkommende ikke behøver være saa store i Sverige som i Danmark. Danmark maa derfor gaa andre Veje for at skabe Rentabilitet indenfor Mejeribruget.

Side 358

I Indledningen paaviser Forfatteren, hvorledes Landbrugskrisen har udviklet i Sverige. Han understreger, at Prisfaldet forst sætter igennem overfor de vegetabilske Landbrugsprodukter, medens de animalske rammes senere. I Overensstemmelse hermed tvinges Statsmagten først til Indgreb overfor Kornets Prisdannelse. Dette sker gennem »Spanmalsregleringen«. Senere, da Priserne ogsaa falder for de animalske Landbrugsprodukter, finder der ogsaa Statsindgreb Sted overfor disse Varer.

I denne Forbindelse forekommer det mig meget værdifuldt, naar Forfatteren at de Indgreb, som har fundet Sted, ikke er sket efter en samlet Plan, men som isolerede Indgreb, fremtvunget af de økonomiske Forholds Udvikling.

Noget tilsvarende kender vi jo ogsaa fra danske Forhold, selv om Udviklingen har været analog, idet Kornlovene jo forst er kommet i sidste Række. Naar Udviklingen har været noget anderledes i Danmark, skyldes det vel i første Række den animalske Eksports dominerende Indflydelse, men maaske ogsaa de politiske Magtforhold. Kjeld Bjerke.